Fremsat den 22. februar 2022 af Uffe Elbæk (FG) og Sofie Carsten Nielsen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af forsøg med et borgerting
i Folketinget
Folketinget beslutter inden udgangen af
indeværende folketingsår at igangsætte et
3-årigt forsøgsprogram, hvor deliberativt demokrati
testes på nationalt niveau, ved at der oprettes et
såkaldt borgerting bestående af frivillige og
tilfældigt udvalgte borgere. Borgertingets
sammensætning skal afspejle et bredt og repræsentativt
udsnit af befolkningen, bl.a. ved at sikre diversitet inden for
køn, alder, geografisk placering og indkomst.
Borgertinget skal bidrage til oplysning,
offentlig debat og udvikling af ny politik. Borgertinget skal have
mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til Folketinget, og
borgertingsmodellen skal indeholde en vis forpligtelse for
politikere og Folketinget, f.eks. ved at relevante folketingsudvalg
forpligtes til at behandle anbefalingerne, eller ved at
borgertinget gives mandat til at sende en repræsentant med
observatørstatus til relevante udvalg.
Det foreslås desuden, at der
nedsættes en ekspertgruppe, som i samarbejde med
borgertingets medlemmer skal evaluere forsøgsordningen og
efter 3 år vurdere, hvordan borgertingsmodellen fungerer,
hvordan den kan forbedres, og om det skal anbefales, at
borgertinget gøres permanent.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 21,
folketingsåret 2020-21. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, B 21 som fremsat, og tillæg F, møde 22, kl. 13:34.
Det nævnte beslutningsforslag var i sig selv en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 43,
folketingsåret 2019-20.
Oprettelsen af et nationalt borgerting i
Danmark
Demokrati er ikke blot en styreform, men
også en livsform, der udleves i samtalen mellem mennesker. Et
stærkt demokrati er derfor afhængigt af en engageret og
oplyst befolkning, som har gode muligheder for at påvirke og
deltage i politiske processer.
Med borgerforslag har Folketinget taget det
første skridt mod et stærkere, mere åbent og
mere involverende demokrati. Forslagsstillerne mener, at det nu er
tid til at tage endnu et skridt. Det foreslås derfor, at der
etableres et 3-årigt forsøgsprogram med deliberativt
demokrati på nationalt niveau.
Model for borgertinget
Det foreslås helt konkret, at der
oprettes et såkaldt borgerting. Den endelige indretning af
borgertinget udformes af en gruppe nationale og internationale
eksperter samt borgere med erfaringer fra borgersamlinger.
Forslagsstillerne vil derfor ikke
foreslå en konkret model, men forestiller sig, at et
nationalt borgerting i Danmark vil læne sig op ad de
borgertingsmodeller, vi kender fra andre lande, herunder
sådan at borgertinget vil bestå af frivillige borgere,
der udtrækkes tilfældigt, f.eks. via vores
e-bokssystem, og at borgerne afspejler et bredt og
repræsentativt udsnit af befolkningen. Borgertinget
udvælger politiske emner, som medlemmerne ønsker at
diskutere, og borgertinget skal have mulighed for at afgive
konkrete anbefalinger til Folketinget.
Dog er det forslagsstillernes klare holdning,
at indretningen af ordningen bør indeholde en vis
procesforpligtelse for politikerne for at sikre, at Folketinget
forholder sig til anbefalingerne. Det kan f.eks. være ved, at
relevante folketingsudvalg forpligtes til at diskutere
anbefalingerne, at man i Folketinget forpligter sig til at modtage
en årlig redegørelse i Folketingssalen, eller at
borgertinget får mandat til at sende en repræsentant
med observatørstatus til relevante folketingsudvalg på
lige fod med den ordning, vi har i dag for folketingsmedlemmer, der
ikke er faste medlemmer i et udvalg, jf. § 7, stk. 5, i
Folketingets forretningsorden.
Sidst, men ikke mindst, foreslås det, at
der nedsættes et ekspertpanel, som skal følge arbejdet
i borgertinget. Ekspertpanelet kan f.eks. bestå af danske og
internationale eksperter i borgerinddragelse og demokratiske
processer og medlemmer af Folketingets Præsidium.
Ekspertgruppen skal i samarbejde med borgertingets medlemmer
evaluere forsøgsordningen og efter 3 år vurdere,
hvordan borgertingsmodellen kan forbedres, og om
forsøgsordningen skal gøres permanent. For at sikre
den nødvendige administrative og organisatoriske support
foreslås det, at Folketinget understøtter borgertinget
med de nødvendige organisatoriske ressourcer.
Afsæt i nationale og internationale
erfaringer
I Københavns Kommune har man allerede
eksperimenteret med at involvere borgerne mere i den politiske
beslutningsproces gennem en række borgersamlinger om
fornyelsen af Indre By, som det f.eks. er beskrevet i artiklen
»Ny metode for borgerinddragelse: Fornyelse af Indre By skal
besluttes sammen med borgerne« fra Altinget den 27. oktober
2019. Andre steder i verden er man gået endnu længere
og har indført forskellige former for borgerting. Det
gælder bl.a. i dele af Canada, Australien og Frankrig, men
også i byer som Madrid (beskrevet i Dagbladet Informations
artikel »Eliten skal ikke bestemme alt. Derfor er borgerting
en over 2300 år gammel god idé«, den 20. maj
2019) og den polske by Gdansk (beskrevet i publikationen
»Citizens' Assemblies - Guide to democracy that works«
fra 2018 af den polske forsker Marcin Gerwin) og i den tysktalende
del af Belgien, hvilket man så i det såkaldte
G1000-projekt.
Erfaringerne fra de nævnte lande og byer
er generelt gode. Det er de også i Irland, hvor man har
oprettet The Citizens᾽ Assembly, hvor størstedelen af
medlemmerne er almindelige borgere udvalgt gennem
lodtrækning. Det irske borgerting kan komme med konkrete
anbefalinger til det nationale parlament, hvilket bl.a. har
medvirket til, at parlamentet valgte at afskaffe et forbud mod
abort. Forud for afstemningen blev der i borgertinget afholdt en
række folkehøringer med inddragelse af eksperter og
forskellige synspunkter, som endte med, at borgertinget valgte at
anbefale parlamentet at afskaffe forbuddet mod abort. Denne
anbefaling valgte et flertal i parlamentet efterfølgende at
imødekomme, hvorfor abort i dag er lovlig i Irland.
Forløbet er bl.a. beskrevet i Dagbladet Informations artikel
»I Irland har borgerting skabt store forandringer. Det
bør Danmark lade sig inspirere af« fra den 22. maj
2019.
Forslagsstillerne mener, at Danmark bør
lade sig inspirere af de gode erfaringer med borgerinddragelse og
deliberative processer fra udlandet. Foruden ovenstående
eksempler kan Folketinget også lade sig inspirere af arbejdet
under OECD's ekspertpanel The Future of Democracy eller det
internationale netværk Democracy R&D, der begge rummer
nogle af de dygtigste eksperter og organisationer inden for
demokrati, borgerinvolvering og deliberative metoder.
Deliberativ borgerinddragelse har positiv
effekt på demokratiet
Blandt forskere er der enighed om, at
deliberative processer har positive effekter på demokratiet.
I dag findes der allerede gode erfaringer fra mange lande i forhold
til at ansvarliggøre borgere og sikre demokratisk
læring gennem deliberativ, dialogbaseret borgerinddragelse.
Forskningslitteraturen viser, at brug af borgerforsamlinger i
politiske processer kan adressere en række af demokratiets
nutidige udfordringer (»Klima, borgerting og demokrati: hvad
siger forskningen? «, Klima- og omstillingsrådet, 2020,
side 5).
Helt konkret viser erfaringerne, at en
forpligtende borgerdialog under de rette institutionelle
betingelser kan
- øge
borgernes ejerskab til og legitimiteten af beslutninger,
- forbedre
kvaliteten af løsningsforslag og lovgivning,
- øge
tilliden til politiske institutioner,
- mediere mellem
modsatrettede interesser,
- fungere som
værn mod manipulation og demagogi i politiske
beslutningsprocesser,
- modvirke
polarisering og dybe skel i samfundet,
- øge
borgernes viden om politiske spørgsmål,
- øge
borgernes politiske involvering,
- øge
borgernes medejerskab over politiske problemer og
- gøre det
nemmere for borgere at oversætte deres eksisterende
værdier til konkret politisk handling.
(»Giv klimaborgerting bedre
rammer,
baggrundsnotat«,
Københavns Universitet, 2021, side 5-10, og
»Klima, borgerting og demokrati: hvad siger forskningen?
«, Klima- og omstillingsrådet, 2020, side 5).
I et samfund med en voksende mistillid til
politikere og det politiske system, og hvor nogle kommentatorer
hævder, at det politiske system er brudt sammen og ikke
formår at levere langtidsholdbare løsninger på
væsentlige samfundsproblemer (»Giv klimaborgerting
bedre rammer, baggrundsnotat«, Københavns Universitet,
2021, side 3), mener forslagsstillerne, at det er relevant som
aldrig før at se på nye løsninger, som kan
bremse den negative udvikling. Her mener forslagsstillerne, at en
stærkere indførelse af en deliberativ, dialogbaseret
borgerinddragelse skal ses som en del af løsningen.
Skriftlig fremsættelse
Uffe Elbæk
(FG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af forsøg med et borgerting i Folketinget.
(Beslutningsforslag nr. B 105)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.