B 10 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Beretning afgivet
Afgivet: 03-03-2022

Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag) afgivet af Retsudvalget den 3. marts 2022

20211_b10_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Retsudvalget den 3. marts 2022

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepart, Inuit Ataqatigiit og Siumut

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, IA og SIU) udtaler, at der er en enighed hos partierne om, at enhver borger i Danmark skal kunne nyde de samme rettigheder og friheder, som deres medborgere. Flertallet finder det derfor ulykkeligt og forkasteligt, at minoritetspersoner i vidt omfang oplever at blive udsat for forbrydelser udelukkende på baggrund af had over for deres seksualitet, køn, handicap, etnicitet eller tro. Hvert fjerde voldelige overfald i Danmark opleves af offeret som en hadforbrydelse, og partierne ønsker med dette forslag at få gjort op med den statistik.

Forslaget kommer, i forlængelse af at straffeloven allerede har fået udvidet anvendelsesområdet for § 266 b til ligeledes at omfatte handicap, og i forlængelse af et øget fokus hos politiet på hadforbrydelser med indførelsen af efteruddannelse i håndtering af hadforbrydelser.

Med forslaget ønsker flertallet at understrege, at den mulighed, der allerede eksisterede i lovgivningen, hvormed der kan dømmes for en hadforbrydelse, selv om det ikke er det eneste motiv, tydeliggøres. Det er således intentionen, at den tydeliggørelse af muligheden, der indføres i straffeloven, vil medføre, at der i flere sager sker tiltalerejsning og domsfældelse for hadforbrydelser, uanset om det udgør hele motivet bag forbrydelsen. I et retssamfund skal alle borgere være beskyttet af loven, uanset hudfarve, køn, kønsidentitet, religion eller handicap, og det er nødvendigt at understrege, at forbrydelser, der har baggrund i offerets minoritet, ikke accepteres i det danske samfund.

Dansk Folkeparti og Karina Adsbøl (UFG)

Et mindretal i udvalget (DF og Karina Adsbøl (UFG)) bemærker, at dette borgerforslag kommer, i forlængelse af at straffeloven allerede har fået udvidet anvendelsesområdet for § 266 b til ligeledes at omfatte handicap, og i forlængelse af et øget fokus hos politiet på hadforbrydelser med indførelsen af efteruddannelse i håndtering af hadforbrydelser. Det er ulykkeligt og forkasteligt, når personer oplever at blive udsat for forbrydelser på baggrund af had til deres seksualitet, køn, handicap, etnicitet eller tro. Mindretallet kan dog ikke støtte en udvidelse af straffelovens § 266 b, der - i sin nuværende form - er med til at hindre den demokratiske samtale. Det er vigtigt, at man som samfund kan tage tabuer og udfordringer op uden frygt for at blive straffet. Derfor er en udvidelse ifølge mindretallet ikke den rette vej at gå.

Mindretallet finder i stedet, at man bør registrere hadforbrydelser bedre, så statistik ikke længere ‍beror ‍på ‍offerundersøgelser, ‍‍men reelle fakta. En kortlægning af problemets omfang og væsen er afgørende for at tage hånd om problemet, så man bl.a. kan se, hvem der begår hadforbrydelserne, og hvem forbrydelserne rettes imod.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. oktober 2021 og var til 1. behandling den 11. november 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Morten Dahlin

formand