Spm. nr. US 3

Tak for det. Jeg vil også skyde lidt med spredehagl. For ikke altid at vade i det samme, skrev jeg forleden ud på min facebookside og spurgte, om der var nogen, der havde nogle idéer til, hvad jeg skulle spørge statsministeren om. Jeg fik en del ønsker, og nogle af spørgsmålene har jeg allerede taget op, andre af dem vil jeg tage op i anden sammenhæng, men et af dem vil jeg stille nu her.

Spørgsmålet er fra en ung kvinde, som skriver til mig, at hun gerne vil spørge om ligestilling. Jeg kan starte med at konstatere, at præmissen for hendes spørgsmål i hvert fald ikke er forkert. Jeg lavede forleden en undersøgelse, som viste, at manglen på ligestilling på Færøerne er enorm. Der er meget stor forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder magt, indflydelse og ejendom. Man kommer til at tænke på Platons ord om, at en stat, der kun træner mænd op til at være ledere, er som en atlet, der kun træner sin højre arm, og at Færøerne har en alt for utrænet venstre arm, bliver jeg også selv erindret om, hver gang jeg kommer ind på mit kontor her i huset, hvor jeg har billeder af samtlige færøske landstings- og folketingsmedlemmer hængende – der er ét kvindeligt ansigt.

Men nu er der så i hvert fald en kvinde, som, om end indirekte, stiller statsministeren et spørgsmål. Det lyder sådan her: Der er valg i USA på tirsdag – det var så sidste tirsdag, da spørgetimen blev aflyst – og det vil formentlig føre til, at USA får den første kvindelige vicepræsident og måske senere den første kvindelige præsident. Statsministeren selv er kvinde; hun er en af adskillige kvindelige partiformænd i Danmark – på Færøerne er vi langt fra den situation. Kan du ikke spørge statsministeren, hvordan hun vil sammenfatte de relativt gode danske erfaringer, når det gælder ligestilling? Handler det om lovgivning, sociale ordninger eller kulturkamp? Og hvilke råd har hun til dem, der kæmper for større ligestilling på Færøerne?

Spørgsmålet er hermed viderebragt.

Statsministeren.

Tak for det spørgsmål. Kampen for ligestilling går på tværs af grænser, for det er jo en måde at tænke på, som gerne skal gennemsyre både vores beslutninger, den lovgivning, vi har i de respektive lande, og den måde, vi samarbejder med hinanden på. Det er samtidig også vigtigt for mig at sige, at en meget, meget stor del af ligestillingsområdet jo er hjemtagne områder, som er at betragte som færøske anliggender, og der har vi jo en stolt tradition i rigsfællesskabet for, at det, vi samarbejder om, er det, vi skal løse i fællesskab, og vi har omvendt respekt for, at der kan være forskelle landene imellem på en række forskellige områder. Så den arbejdsfordeling respekterer jeg også i den her sammenhæng.

Men f.eks. vil det med valget i USA , hvor man får den første kvindelige vicepræsident for verdens mægtigste og vigtigste land på den sikkerhedspolitiske scene, forhåbentlig betyde for alle piger, der vokser op i de her år, at de kan se, at man faktisk kan gå hele vejen, hvis man har evnerne og viljen.

Sjúrður Skaale, værsgo.

Tak for det. Der er jo også et valg i dag – det er knap så vigtigt som det amerikanske præsidentvalg, det er nemlig kommunalvalget på Færøerne, men nu må vi se, hvordan det kommer til at udspille sig.

Statsministeren talte i sin indledning om det, der skete i Frankrig, og det er jo dybt, dybt ulykkeligt. Men det er jo også skræmmende, at der også i Danmark er islamister, at der også er mennesker i Danmark, der er radikaliserede, og som prædiker hellig krig i Danmark. Derfor synes jeg, at regeringen er i sin fulde ret til at gøre alt, hvad den kan, for at bekæmpe det had og det ønske om ødelæggelse, som bliver prædiket i moskéer rundtomkring, og det er vel derfor, man har bebudet en lov, der vil bestemme, at alle prædikener i Danmark, som ikke er på dansk, skal oversættes til dansk. Jeg ved ikke, hvor meget det vil hjælpe, men jeg respekterer selvfølgelig regeringens ret til at gøre, hvad den kan.

Mit problem er, at et af de sprog, som der prædikes på i Danmark, og som ikke er dansk, er færøsk. Der er en del færøske kirker og menigheder, som i årtier har virket i Danmark. Kan statsministeren love, at vi ikke ender i den helt groteske situation, at færøske menigheder, som har befundet sig her i årtier, skal oversætte deres prædikener, fordi man har mistanke om terror?

Tak for det. Statsministeren, værsgo.

Nej, det kan jeg faktisk ikke love, for selv om jeg har al mulig respekt og sympati for, at der prædikes på færøsk i Danmark – og der har mig bekendt jo aldrig nogen sinde været nogen som helst problemer i den sammenhæng; der har jo i det hele taget ikke før i tiden været problemer med trossamfund, der er kommet til udefra, ej heller selv om der er blevet prædiket andre sprog. Der, hvor vi har problemet i Danmark nu, er den islamistiske terror, det er den radikaliserede islamisme, som jo igen er skyld i, at nogen er blevet slået ihjel på europæisk jord. Jeg er glad for, at der også bliver responderet på den del af min tale, og jeg håber inderligt, at der i Folketinget også vil blive kvitteret for det, jeg sagde afslutningsvis, nemlig at et angreb på Østrig og et angreb på Frankrig er et angreb på Danmark og på vores fælles europæiske værdier og måde at leve på.

Vi ved, at der nogle gange er blevet prædiket med hadsk tale i moskéer i Danmark, og det bliver vi nødt til at gøre alt hvad vi kan for at bekæmpe, og derfor kan jeg ikke i dag stå og give garantier for, hvor den her indsats præcis ender.

Sjúrður Skaale for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Hvis det bliver således, at færøske menigheder og kirker skal oversætte deres prædikener, fordi de er under mistanke for et eller andet, så er det i hvert fald en sag, som jeg vil forfølge, så længe jeg kan. Jeg synes, det er helt grotesk.

Det tredje spørgsmål vedrører den radar, der skal opsættes på Færøerne. Det er der mange der er nervøse for, for der har ikke været militære installationer på Færøerne i mange år. Mange er bange for at blive inddraget direkte i en militær konflikt, og mange husker historien fra den kolde krig, hvor færøske myndigheder blev bypassed. Personligt støtter jeg tanken om at opsætte en radar på Færøerne. Vi bliver nødt til at beskytte de vestlige værdier i disse dage, men man kan ikke forsvare de vestlige værdier ved at tilsidesætte de vestlige værdier. Man bliver nødt til at inddrage de færøske myndigheder fuldt og helt i det, der skal ske, hvis det skal ske.

Derfor er det sidste spørgsmål: Kan statsministeren garantere, at de militære installationer, som der nu er på tale at opsætte på Færøerne, ikke vil blive opsat, før Færøernes demokratiske forsamling har sagt god for dem?

Statsministeren.

Der er og skal selvsagt være et rigtig tæt samarbejde om det forsvars- og sikkerhedspolitiske i og omkring Arktis og i og omkring rigsfællesskabet. Den dialog er der allerede, og den har været der længe, og vi forstærker den jo faktisk i den her periode.

Så vil jeg gerne lige vende tilbage til det andet spørgsmål. For mig bekendt har vi aldrig haft problemer i Danmark med den katolske kirke, med den franske kirke, med den norske kirke, med det jødiske mindretal eller andre mindre religioner, der er kommet til Danmark udefra, og hvor man har brugt sin grundlovssikrede ret til at dyrke sin egen gud og sin religion, mens man er i Danmark, men vi har et problem med den ekstreme islamisme, og det har vi også i Danmark. Og nogle af de problemer, vi oplever, knytter sig og har knyttet sig til noget af det, der er foregået i og omkring moskéer.

Derfor er det et opmærksomhedspunkt. Det var det for den tidligere regering, for den forrige regering, og det er det også for den her regering. Og derfor kan jeg ikke i dag give en forsikring om, hvor vi præcis lander på det her. For det, at man står en fredag til en fredagsbøn i Danmark og taler hadsk om jøder eller homoseksuelle eller imod Danmark, kan og skal vi ikke acceptere.

Tak til hr. Sjúrður Skaale.

Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.