Spm. nr. S 1287

30) Til kirkeministeren af:

Peter Skaarup (DF):

Mener ministeren, at Dansk Islamisk Begravelsesfond med den berygtede Taiba-moské skal kunne købe et stykke land til at anlægge en muslimsk gravplads?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Spørgsmålet lyder sådan her: Mener ministeren, at Dansk Islamisk Begravelsesfond med den berygtede Taibamoské skal kunne købe et stykke land til at anlægge en muslimsk gravplads?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil begynde med at redegøre for de regler, der skal være på plads, for at et trossamfund kan få mulighed for at få tilladelse til at anlægge en begravelsesplads, for det er der jo et system for.

Vi har en trossamfundslov, hvoraf det fremgår, at et trossamfund efter ansøgning til kirkeministeren kan få tilladelse til at anlægge og drive egne begravelsespladser. Med ansøgningen er det et krav, at der skal være en vedtægt om, hvem der udgør begravelsespladsens bestyrelse, hvordan man fører tilsyn med det, benyttelsen m.v. af begravelsespladsen, herunder oplysninger om de særlige forhold, der gør sig gældende i henseende til gravstedernes udformning og beståen.

Det er endvidere også en forudsætning, for at man kan få tilladelse til en begravelsesplads, at Styrelsen for Patientsikkerhed har erklæret det pågældende areal for egnet til anlæg af begravelsesplads. Trossamfundet skal også selv sørge for køb af det areal, man måtte ønske at ansøge om begravelsesplads på, og det påhviler trossamfundet at sikre, at begravelsespladsen kan etableres inden for rammerne af de gældende kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner. Kirkeministerens tilladelse til anlæg af begravelsesplads kan bl.a. betinges af, at der også stilles sikkerhed for begravelsespladsernes vedligeholdelse.

Indtil videre er der kun én dansk muslimsk begravelsesplads. Den ligger i Brøndby Kommune og er ejet af Dansk Islamisk Begravelsesfond, og en vedtægt for den her begravelsesplads blev godkendt tilbage i 2006. Fredningstiden for gravsteder på begravelsespladsen i Brøndby er 20 år, og det er således ikke en begravelsesplads med evighedskrav, som ellers nogle gange er oppe i en muslimsk kontekst.

På nuværende tidspunkt ligger der ikke en ansøgning fra Dansk Islamisk Begravelsesfond om tilladelse til anlæg af en yderligere begravelsesplads, og derfor kan jeg ikke udtale mig nærmere omkring det konkrete areal.

Hr. Peter Skaarup.

Tak til ministeren for besvarelsen. Det er jo klart noget, som der har været diskussion om lokalt på baggrund af de oplysninger, der har været, om, at man i Roskilde Kommune skulle have en muslimsk gravplads, og at Dansk Islamisk Begravelsesfond skulle være involveret med den her Taibamoské. Og grunden til, at det måske i særlig grad har været diskuteret, er, at Taibamoskéen har været kendt for gennem tiden at tage imod en række af de terrorister, nogle af dem dømt, nogle bare mistænkt, som vi har kendt i Danmark.

Så derfor er det jo selvfølgelig kritisk, synes vi i Dansk Folkeparti, at der opereres med planer fra radikaliserede grupper om begravelsespladser, ikke mindst hvis man fastholder nogle særlige krav til anlæggelse af sådan nogle gravpladser. Og noget af det, som man siger om initiativet i Roskilde, som ministeren måske ligefrem kender, er, at man bekræfter, at der skal finde et evighedskrav sted, når man anlægger en muslimsk gravplads.

Pågældende, der udtaler det, hedder, Yalcin Dogan, og han er socialdemokratisk byrådskandidat og formand for Roskilde Kulturforening, der står bag noget, der hedder Ayasofyamoskéen i samme by. Så det er jo ikke taget ud af den blå luft. Folk, der gerne vil lave den her muslimske gravplads, opererer altså med et såkaldt evighedskrav. Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren bakker op om at udlægge evighedsgrunde til muslimske foreninger med radikaliserede kræfter i sig.

Ministeren.

Der var mange spørgsmål her, så jeg skal prøve at nå det så hurtigt som muligt. For det første: Dansk Islamisk Begravelsesfond, som er den, der ejer begravelsespladsen i Brøndby, er også en sammenslutning af muslimske foreninger og trossamfund, hvoraf Taiba, Islamisk Center og Moské også er blandt medlemmerne. Så der er, hvad kan man sige, den her moské, som jeg vil bekræfte fra Kirkeministeriets side, og så har vi netop tilvejebragt oplysninger om, at de har modtaget de her donationer fra udenlandske donatorer i både 2018 og 2019.

For det andet er der et perspektiv omkring de medlemmer, de måtte have, og det er ikke noget, vi samler op på i Kirkeministeriet. Vi har den her trossamfundslov, der skaber åbenhed omkring opbygningen, organiseringen og økonomien i de her trossamfund, og så ligger vurderingen i andre regi. Men det er noget, vi følger nøje, og vi har jo faktisk her til den næste folketingssamling planlagt en revision af den her trossamfundslov, hvor jeg synes, det ville være helt relevant også at tage begravelsesperspektivet op. For det er jo første gang, vi har en lov, der ordner vores trossamfund i Danmark ved lov. Det stod der i grundloven, helt tilbage fra 1849, at vi skulle have, men vi fik det først for et par år siden, helt præcist 3½ år, og det her er bestemt et relevant emne at diskutere i den forbindelse.

Hr. Peter Skaarup.

Det er jo meget interessant, hvad ministeren siger. Det, som så står tilbage, er svaret på det spørgsmål, jeg stillede, nemlig: Bakker ministeren op om at udlægge evighedsgrunde til muslimske foreninger med radikaliserede kræfter i sig? Hvis ministeren siger ja til det – og det kunne jeg sådan fornemme at man måske gør, for den pågældende forening har i forvejen en gravplads i Brøndby – så er det gode spørgsmål til ministeren: Fordi en begravelsesforening har en begravelsesplads allerede nu, bliver det så en praksis, der betyder, at man så også skal have flere? Og som sagt er det radikaliserede kræfter – det tror jeg godt vi kan være enige om – i hvert fald nogle af dem, der står bag. Er det overhovedet holdbart for Socialdemokraterne?

Ministeren.

For Socialdemokraterne er det en kæmpe opgave og prioritet netop at få nedkæmpet alle de ekstreme kræfter, der måtte være i Danmark og udenfor Danmark, og som prøver på at bekæmpe vores demokratiske samfundsstruktur. Og det er også derfor, at jeg nævner den her revision af trossamfundsloven som en rigtig, rigtig vigtig ting, der kommer op her på Kirkeministeriets område.

Når jeg har svært ved at svare helt konkret, er det, fordi det er et område, som vi er ved at dykke ned i for at forberede den her revision. Og der er det værd at huske, at der jo også er andre trossamfund, som forbyder nedlæggelse af gravsteder. Det gælder f.eks. jøderne, og derfor er der altså, for nu, mulighed for, at trossamfund kan etablere og bruge begravelsespladser, hvor der ikke finder genbegravelse sted ved udløb af fredningsperioden, eller at gravstederne i øvrigt nedlægges.

Det er der ikke forbud om, og derfor synes jeg – og det håber jeg spørgeren vil være enig i – at vi skal have boret ud, hvilke implikationer det kan have, i forhold til hvad evig gravfred betyder, hvis man begynder at sætte retningslinjer for det. Men konkret i forhold til muslimske begravelsespladser har vi det her ene eksempel nu, og der er der ikke evig gravfred. Det har altså ikke været et krav for, hvad kan man sige, bagmændene, altså organisatoren, arrangørerne af den muslimske begravelsesplads i Brøndby. Der er det 20 år, i stil med folkekirken.

Hr. Peter Skaarup, sidste runde.

Nu har Socialdemokraterne så en byrådskandidat i Roskilde, som dér er formand for kulturforeningen, der står bag, at der skal være evighedskrav. Man bekræfter, at der skal være evighedskrav. Og så siger ministeren: Jamen det er der ikke i Brøndby. Men hvis der nu er et ønske eller krav om, at der skal være det i Roskilde, er det så holdbart? Det er egentlig det, jeg spørger til. Det kunne jeg godt tænke mig et svar på. Og så vil jeg også godt bare have ministeren til at svare på, om ministeren mener, at Danmark også i fremtiden skal udlægge evighedsgrunde til brug for muslimske grave med radikaliserede moskéer i front. I Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl. Vi siger: Nej tak, det skal vi da ikke have.

Ministeren.

Danmark har ikke udlagt grunde til begravelsespladser med evighedsfred. Men Danmark har heller ikke regler, der forbyder bestemte åremål. Det eneste eksempel, vi har, er 20 år, i stil med folkekirken. Hvis en konkret ansøgning kommer ind, vil vi jo selvfølgelig vurdere, hvordan og hvorledes vi griber det bedst an. Men inden vi bare står her sådan og siger, at det må man overhovedet ikke, så synes jeg, at det er i begge partiers interesse også at få undersøgt, hvilke andre trossamfund der kunne rammes af sådan et forbud.

Tak for det. Hermed er spørgsmålet afsluttet. Tak til spørgeren og ministeren.

Hermed kan vi konstatere, at spørgetiden også er afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)