Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 2. december 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6-17. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af DF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stillede ændringsforslag nr. 1-4, 7-9, 11-14 og 17 og for det af DF stillede ændringsforslag nr. 5. Mindretallet vil stemme imod de af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stillede ændringsforslag nr. 6, 10, 15 og 16.

Et andet mindretal i udvalget (DF, NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af DF stillede ændringsforslag og imod de af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil ved 3. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det af DF stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udvalget mener, at det er en dybt sørgelig situation, der danner baggrund for dette lovforslag. Et milliarderhverv er efter regeringens beslutning om aflivning af alle mink blevet nedlagt, og tusindvis af arbejdspladser, særlig i det nord- og vestjyske, er tabt for bestandig. Familier har mistet deres livsværk og levebrød, som generationer ellers har opbygget. Baggrunden for lovforslaget er regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark. En beslutning, regeringen og statsministeren traf uden lovhjemmel og uden at oplyse de berørte minkavlere om, at regeringen havde truffet en beslutning, som ikke var lovlig at udføre uden ny lovgivning. Regeringens beslutning blev udført af myndighederne, og der er efter partiernes opfattelse i den forbindelse sket adskillige lovbrud, herunder i Fødevarestyrelsens kommunikation til minkavlerne i deres oprindelige brev om aflivning og i politiets og forsvarets meget uheldige ageren i sagen.

Mindretallet mener, at regeringens håndtering af sagen har været dybt kritisabel, da regeringen og statsministeren har handlet ulovligt og uordentligt uden respekt for Folketinget, grundloven og folkestyret. Regeringen og statsministeren argumenterer for, at beslutningen om aflivningen af alle mink og hastigheden i denne beslutningsproces var nødvendig af hensyn til folkesundheden. Dette er efter partiernes opfattelse en forkert opfattelse. Der er ikke en modsætning mellem folkesundhed og folkestyre, og partierne finder det utilfredsstillende, at regeringen ikke inddrog branchen eller Folketinget i beslutningen og ej heller fik en second opinion.

Der er en række konkrete kritikpunkter, V, DF, KF, NB og LA særlig vil rejse:

- Regeringens ageren i sagen har medført et tillidsbrud mellem Folketing og regering, og håndteringen af sagen gør, at danskerne vil have mindre tillid til regeringen og myndighederne i deres coronahåndtering. Konsekvensen af dette er en voksende skepsis over for det politiske system og svækket tillid til politikerne. Alt i alt giver det skår i vores folkestyre.

- Det er yderst kritisabelt, at da det gik op for regeringen, at man manglede lovhjemmel til beslutningen om aflivning af alle mink, stoppede man ikke gennemførslen af beslutningen, men i stedet ønskede man at haste et lovforslag igennem på en eftermiddag (UFO alm. del - bilag 21). Partierne mener ikke, det er rimeligt at gennemføre hastelove på en eftermiddag. Folketinget skal have mulighed for at udføre demokratisk kontrol over for regeringen, særligt når regeringen helt åbenlyst har begået fejl.

- Partierne noterer derudover, at regeringen og et flertal i Folketinget ikke lægger op til at give hel og fuldstændig erstatning til de berørte minkavlere og følgeerhvervene. Med lovforslaget vil regeringen lave et midlertidigt forbud, hjemle aflivning og ud fra dette skabe grundlag for erstatning eller kompensation. Men det, regeringen foreslår, er ikke fuldstændig erstatning til avlere og følgeerhverv. Det stiller partierne sig stærkt kritiske over for. Afliver man et helt erhverv, er det kun fair, at der også gives en retfærdig og rimelig erstatning.

- Samtidig noterer partierne sig, at det ikke er en retsstat værdig, når regeringen sætter politi og forsvar ind over for egen befolkning uden at have lovhjemmel til det, og det er bekymrende, at der ikke i forsvaret eller politiets øverste ledelser er blevet sagt fra over for den ulovlige ageren. Det er meget indgribende over for en borger, når politiet og særlig forsvaret møder op på ens ejendom.

- Efter aflivningen af samtlige mink i Danmark blev sat i gang, opstod der kapacitetsproblemer i forhold til bortskaffelsen af mink. Dette er blot endnu et eksempel på, at regeringens beslutning hverken har været gennemarbejdet eller gennemtænkt. Regeringen har besluttet at nedgrave en stor del af disse mink i nogle minkmassegrave uden at undersøge de miljømæssige konsekvenser, herunder beskyttelse af drikkevandet. Folketinget mangler stadig at få det fulde overblik over beslutningen samt de mulige alternativer. Derudover ønsker partierne sammen med et flertal i Folketinget, at minkene graves op igen.

- Til sidst finder partierne det mangelfuldt, at regeringen ikke havde bedt om en sundhedsfaglig second opinion på risikoen ved cluster-5-mutationen. Når der skal træffes en så drastisk beslutning om en aflivning af samtlige mink i Danmark og en de facto nedlukning af et helt erhverv, finder partierne det naturligt at rådføre sig med flere fagfolk og eksperter.

På baggrund af ovenstående punkter noterer V, DF, KF, NB og LA sig, at det har været en uværdig og uordentlig måde at behandle minkavlerne på. Det er ikke bare en skandale over for minkavlerne, men over for folkestyret som helhed. Det har medført alvorlige skår i tilliden mellem ministre, statsministeren, regeringen som helhed og Folketinget. Det er desværre ikke længere en selvfølge, at borgerne kan stole på, at det, der meldes ud af statsministeren og andre på regeringens pressemøder, også er gennemarbejdet og lovligt.

Det er mindretallets opfattelse, at regeringen har truffet deres beslutning om aflivning af alle mink i panik og uden at have styr på basale ting som lovligheden af beslutningen. Partierne anerkender, at det er lettere at komme med råd og kritik på bagkant end i situationen, men havde mindretallet haft regeringsmagten og modtaget SSI's risikovurdering af mink, ville partierne have ageret grundlæggende anderledes end regeringen. V, DF, KF, NB og LA ville have inviteret Folketingets ansvarlige partier og branchen ind til drøftelser og forhandlinger samt bedt om en second opinion, dette ikke mindst i lyset af, at det på Sundheds- og Ældreudvalgets høring om det sundhedsfaglige grundlag den 16. november 2020 kom frem, at der var alternative løsninger til at aflive alle mink med det samme, ligesom Statens Serum Institut i deres høringssvar til lovforslaget, jf. L 77 - bilag 11, understreger, at de ikke har anbefalet en aflivning af alle mink. De har alene afgivet en risikovurdering. Den sidste del er særlig vigtig, når man tager i betragtning, at Danmark stadig er det eneste land, der har truffet den vidtgående beslutning om at slå alle mink ned og ikke blot de mink, der er smittet eller har været nær smitte.

Af ovenstående årsager kan V, DF, KF, NB og LA ikke støtte lovforslaget og håber, at der vil være et flertal i Folketinget for at nedsætte en undersøgelseskommission til at afdække, hvem der kan holdes ansvarlig for den skandale, der er den triste baggrund for lovforslaget.

Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG)

Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) støtter lovforslaget om afvikling af minkavl af hensyn til en betydelig risiko for folkesundheden. Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) mener, at det var en alvorlig fejl, at regeringen i starten af juli 2020 skiftede strategi og holdt op med at aflive alle mink på smittede farme. Den ændrede strategi har medført, at flere minkfarme blev smittet, og at corasmitten i større grad har bredt sig til befolkningen i landsdele med mange minkfarme. Dertil kommer den omfattende nedlukning af syv kommuner i Nordjylland i en periode. 2.000 smittede mennesker med minkrelaterede coronavariationer er dybt alvorligt, og det har været medvirkende til dødsfald.

Beslutningen om at slå alle mink ned er rigtig i lyset af den klare og alvorlige risikovurdering fra sundhedsmyndighederne. Desværre er der begået alvorlige fejl i beslutningsprocessen. Forløbet skal derfor gennemgå en uvildig undersøgelse, ligesom der skal arbejdes med et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kan tages i brug om nødvendigt for at afdække minksagen.

Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) har i mange år arbejdet for en kontrolleret afvikling af minkavlen i Danmark ud fra dyreetiske grunde. Enhedslistens tidligere foreslåede afvikling af minkavl over fem år i flere beslutningsforslag ville have været lovlig og langt billigere end den hurtige, men sundhedsmæssigt nødvendige afvikling, som nu foretages. En lang række lande i EU har besluttet at afvikle minkavl.

Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) forholder sig meget kritisk til håndteringen af de nedslagtede mink, som bl.a. er beskrevet i § 4 i lovforslaget, og hvor det er uvist, om den allerede foretagne nedslagtning og nedgravning i to massegrave i Jylland, hvoraf den ene nedgravning er sket for tæt på en sø, måske er foretaget på et ulovligt grundlag. I al fald er nedgravningen foretaget, inden § 4 i lovforslaget er vedtaget af Folketinget.

Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) finder det uklart, om ulovliggørelsen af minkavl frem til den 31. december 2021 medfører, at minkavl fra 2022 kan være lovlig, og dette bør have væsentlig betydning for, hvad der aftales angående erstatninger til minkavlere. Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) støtter, at lovforslaget skal medføre en permanent afvikling af minkavl.

Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG) finder det vigtigt, at de lønmodtagere, der har arbejdet inden for minkerhvervet, og erhvervets leverandører hjælpes videre til efteruddannelse og beskæftigelse i andre erhverv.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

1) I stk. 1 og 2 ændres »20 kr.« til: »30 kr.«, og »senest« ændres til: »i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med«.

[Forhøjelse af tempobonus og fastsættelse af starttidspunkt for aflivningsperioden for opnåelse af tempobonus og yderligere bonus]

2) I stk. 1 ændres »den 16. november« til: »den 19. november«.

[Forlængelse af aflivningsperioden for opnåelse af tempobonus]

3) I stk. 2 ændres »den 9. november« til: »den 12. november«.

[Forlængelse af aflivningsperioden for opnåelse af yderligere bonus]

4) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i særlige tilfælde udbetale tempobonus og yderligere bonus, uanset om betingelserne i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt.«

[Udbetaling af tempobonus og yderligere bonus i særlige tilfælde]

Til § 4

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og LA):

5) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »2021« ordene: »efter forelæggelse for Folketingets partier«.

[Betingelse for bemyndigelsen er forudgående forelæggelse for og skriftlig aftale med et flertal af Folketingets partier]

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

6) I stk. 1, 1. pkt., ændres »er« til: »findes«.

[Lovteknisk ændring med tilhørende bemærkning om samtidig eller forudgående orientering af Folketinget forud for udmøntning af bemyndigelsen til at fravige anden lovgivning]

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

7) I stk. 1 indsættes som 3. pkt.:

»Foranstaltninger og regler som nævnt i 2. pkt. må ikke være irreversible.«

[Ny bestemmelse om, at udmøntning af bemyndigelsen, der fraviger anden lovgivning, ikke må være irreversibel]

Ny paragraf

8) Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»Dispensation fra reglerne om helt eller delvist bortfald af afgørelser

§ 01. Miljøministeren kan, for så vidt angår mink, træffe foranstaltninger og fastsætte regler om dispensation fra reglerne om helt eller delvist bortfald af afgørelser efter § 59 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og §§ 78 a og 78 b i lov om miljøbeskyttelse samt regler fastsat i medfør heraf.«

[Bemyndigelse til at dispensere fra reglerne om helt eller delvist bortfald af afgørelser]

Til § 6

9) I stk. 1 ændres »uden retskendelse« til: »efter indhentet retskendelse«.

[Krav om retskendelse ved adgang til offentlige og private ejendomme m.v. med henblik på håndhævelse af loven]

Til § 7

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

10) Stk. 1 affattes således:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om, at staten ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, yder erstatning og kompensation, der svarer til minkenes værdi, og erstatning og kompensation til dækning af det herved opståede driftstab.«

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling af erstatning og kompensation svarende til minkenes værdi og til dækning af det herved opståede driftstab]

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

11) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang omkostninger i forbindelse med aflivning efter § 2, stk. 1, afholdes af staten.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om omkostninger i forbindelse med aflivning]

12) I stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »eller« til: »og«.

[Præcisering af bestemmelsen]

13) I stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », herunder erstatning og kompensation til visse følgeerhverv«.

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om erstatning og kompensation til visse følgeerhverv]

14) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

[Udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om behandling af sager om erstatning og kompensation]

Til § 9

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

15) I stk. 1 indsættes efter »Lovtidende«: », jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensændring]

16) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 3 og 7. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Bemyndigelse til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet af lovens §§ 3 og 7 ved bekendtgørelse]

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL og Susanne Zimmer (UFG)):

17) I stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres »den 1. december 2020« til: »den 1. januar 2021«.

[Ændring af dato for strafpålæggelse og frist for indsendelse af ansøgning om tilladelse til tekniske og videnskabelige undersøgelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring forhøjes størrelsen af tempobonus til minkavlere fra 20 kr. til 30 kr. pr. mink. Den foreslåede ændring indebærer endvidere en fastlæggelse af perioden, hvor tempobonus og yderligere bonus efter § 3, stk. 1 og 2, i det fremsatte lovforslag kan opnås. De foreslåede ændringer medfører således, at der kan opnås tempobonus og yderligere bonus for mink, der er aflivet i perioden fra den 1. oktober 2020 til og med de under ændringsforslag nr. 2 og 3 foreslåede datoer.

I det omfang de pågældende bonusordninger udgør anmeldelsespligtig statsstøtte, skal de anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend de kan sættes i kraft.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring forlænges aflivningsperioden for opnåelse af tempobonus fra den 16. november 2020 til den 19. november 2020.

I det omfang tempobonusordningen udgør anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring indebærer, at aflivningsperioden for opnåelse af yderligere bonus forlænges fra den 9. november 2020 til den 12. november 2020.

I det omfang den yderligere bonusordning udgør anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i særlige tilfælde kan udbetale tempobonus og yderligere bonus, uanset om betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt.

Særlige tilfælde kan eksempelvis omfatte situationer, hvor det ikke skyldes den enkelte minkavlers forhold, at afslutningen af minkaflivningen ikke er sket inden for de i lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, nævnte datoer. Det kan bl.a. være situationer, hvor det af ressource- eller logistikmæssige årsager ikke har været muligt for den enkelte minkavler at iværksætte og gennemføre aflivning inden de nævnte datoer. Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at ministeren i ekstraordinære situationer og efter en konkret vurdering kan yde tempobonus og yderligere bonus. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor adgangen til at eksportere levende dyr fra besætningen inden lovens ikrafttræden er udnyttet, og hvor den resterende del af besætningen er aflivet.

I det omfang de pågældende bonusordninger udgør anmeldelsespligtig statsstøtte, skal de anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend de kan sættes i kraft.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri skriftligt skal forelægge Folketingets partier sin indstilling om, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger eller fastsættes regler efter § 4, stk. 1. Kan et flertal af Folketingets partier ikke tilslutte sig ministerens indstilling, kan ministeren ikke udmønte bemyndigelsen. Ændringsforslaget indebærer således, at det er en forudsætning for udmøntning af bemyndigelsen, at ministeren forud for udmøntningen har indgået en skriftlig aftale herom med et flertal af Folketingets partier.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en lovteknisk ændring af § 4, stk. 1, 1. pkt., i det fremsatte lovforslag, hvorefter vedkommende minister bemyndiges til at træffe foranstaltninger og fastsætte regler om oplag, nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink, når det findes nødvendigt. Det er en forudsætning for udmøntning af bemyndigelsen til at fravige anden lovgivning, at vedkommende minister forud for udmøntningen har foretaget en forudgående eller samtidig orientering af Folketinget.

Til nr. 7

Med den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, indsættes et nyt 3. pkt., hvoraf det fremgår, at de foranstaltninger, der træffes, eller de regler, der udstedes, som fraviger anden lovgivning, ikke må være irreversible.

Som det fremgår af det fremsatte lovforslags bemærkninger til § 4, er det en forudsætning for at udnytte bemyndigelsen, at der fortsat sker en iagttagelse af særlig nødvendige hensyn til f.eks. sundhed, natur og miljø, eksempelvis i forhold til smittebeskyttelse eller drikkevandsinteresser. Med det foreslåede 3. pkt. understreges det, at de foranstaltninger, der måtte blive truffet, eller de regler, der udstedes, ikke må være irreversible og medføre en ikke genoprettelig skade på miljøet m.v. Såfremt det senere viser sig nødvendigt eller vurderes hensigtsmæssigt, bør f.eks. nedgravede mink opgraves med henblik på destruktion på sædvanlig vis.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren, for så vidt angår mink, bemyndiges til at træffe foranstaltninger og fastsætte regler om dispensation fra de gældende regler om helt eller delvist bortfald af afgørelser efter § 59 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (husdyrbrugloven) og §§ 78 a og 78 b i miljøbeskyttelsesloven samt regler fastsat i medfør af begge love. Ved afgørelser forstås tilladelser, godkendelser, dispensationer og andre afgørelser meddelt efter husdyrbrugloven, miljøbeskyttelsesloven eller regler fastsat i medfør af begge love.

Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til at afbøde de konsekvenser, som det midlertidige forbud mod hold af mink kan medføre for minkavlerne. Den foreslåede bestemmelse skal således medvirke til at sikre, at minkavlere ikke mister produktionsretten som følge af de gældende regler om helt eller delvist bortfald af afgørelser. Forslaget skal dermed gøre det nemmere for minkavlere at reetablere deres virksomheder, når det midlertidige forbud mod hold af mink ophører.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring indebærer, at der ikke kan ske adgang til offentlige og private ejendomme m.v. med henblik på håndhævelse af loven uden retskendelse. Med den foreslåede ændring stilles der således krav om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, andre offentlige myndigheder eller offentlige institutioner skal indhente en retskendelse, førend der kan kræves adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på varetagelse af opgaver efter det fremsatte lovforslag eller regler fastsat i medfør heraf.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke ændrer ved, at der ikke er et krav om retskendelse i de tilfælde, hvor der er samtykke til, at myndighederne kan få adgang til ejendommen.

Det foreslåede krav om indhentelse af retskendelse vil medføre yderligere administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om, at staten ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, yder erstatning og kompensation, der svarer til minkenes værdi, og erstatning og kompensation til dækning af det herved opståede driftstab. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om erstatning og kompensation omfatter som udgangspunkt ikke erstatning til besætninger, der er eller har været underlagt restriktioner efter lov om hold af dyr. Bemyndigelsesbestemmelsen udelukker dog ikke, at der ydes yderligere erstatning og kompensation til samtlige besætninger, hvis mink er aflivet som følge af covid-19.

Ministeren kan eksempelvis anvende bemyndigelsen til at fastsatte regler om opgørelsesmetoder for erstatning og kompensation samt størrelsen heraf, herunder at retten til erstatning og kompensation bortfalder for værdien af pelsede mink. Heraf følger, at hvis minkene ikke pelses, kan dette få betydning for størrelsen på minkavlernes erstatning. Hvis avlsdyr pelses, kan der dog fortsat ydes erstatning for den yderligere værdi, som avlsdyret repræsenterer.

Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier.

Det forudsættes, at de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede ændring, som minimum svarer til den erstatning, der ydes efter lov om hold af dyr, for så vidt angår ikke smittede besætninger, hvormed det tilsigtes, at den erhvervsdrivende stilles som ved ekspropriation. Der vil blive fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation ydes fuldstændig erstatning.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 11

Med den foreslåede ændring bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om, i hvilket omfang omkostninger i forbindelse med aflivning efter § 2, stk. 1, kan afholdes af staten. Bemyndigelsen omfatter ekstraordinære og rimelige omkostninger, der er forbundet med de særlige omstændigheder ved aflivning af hele besætninger, herunder besætninger, hvor også avlsdyr aflives, og som minkavlere ikke ellers ville have haft. Der kan eksempelvis blive tale om omkostninger til ekstra frysekapacitet, oplagring m.v. Rimelige omkostninger, der er afholdt af minkavlere, kan således afholdes af staten efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke ændrer ved, at den almindelige tabsbegrænsningspligt gælder for minkavlere, når staten yder erstatning for ekstraordinære og rimelige omkostninger

Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring præciserer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler om erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink i det fremsatte lovforslags § 1, stk. 1.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 13

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 7, stk. 2, i det fremsatte lovforslag indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om erstatning og kompensation til visse følgeerhverv som følge af forbuddet mod hold af mink. Ved visse følgeerhverv forstås bl.a. fodercentraler, pelserier og minkforarbejdningsvirksomheder samt auktionshuse. Udvidelsen af bemyndigelsen omfatter alene følgeerhverv, der i det væsentlige er afhængige af minkavl for at kunne drive virksomhed.

Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring medfører, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til også at kunne fastsætte regler om behandling af sager om erstatning og kompensation omfattet af den under nr. 11 foreslåede § 7, stk. 2.

Den nærmere fastsættelse af sådanne regler vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier.

I det omfang der er tale om anmeldelsespligtig statsstøtte, skal den anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan sættes i kraft.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af det under nr. 16 forslåede § 9, stk. 2, der bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet af §§ 3 og 7 ved bekendtgørelse.

Til nr. 16

Med den foreslåede ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse i § 9 bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 3 og 7. Ændringsforslaget bemyndiger også ministeren til at fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring skyldes, at lovforslagets bestemmelser om erstatning og kompensation samt tempobonus og yderligere bonus ikke kan træde i kraft, førend de igangværende drøftelser med Europa-Kommissionen om forholdet mellem disse bestemmelser og EU-rettens statsstøtteregler er afsluttede og eventuelle anmeldelsespligtige ordninger er godkendt af Europa-Kommissionen. Drøftelserne med Europa-Kommissionen forventes tilendebragt i løbet af kort tid, men kan muligvis ikke afsluttes og godkendes inden lovforslagets vedtagelse. Med ændringsforslaget bliver det muligt at udskyde ikrafttrædelsen af lovforslagets §§ 3 og 7, indtil der er fundet en afklaring med Europa-Kommissionen.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring i § 9, stk. 2, i det fremsatte lovforslag, som bliver § 9, stk. 3, indebærer, at de ansvarlige for hold af mink ikke vil kunne straffes for at overtræde forbuddet mod at holde mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, eller straffes for at overtræde et forbud eller påbud meddelt efter det i lovforslaget foreslåede § 5, stk. 2, om f.eks. aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, før den 1. januar 2021. Formålet med denne foreslåede ændring er at sikre, at der ikke kan blive tale om straf af de personer eller virksomheder, der er ansvarlige for hold af mink, som er anskaffet før lovens ikrafttræden, førend der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet mod hold af disse mink.

Den foreslåede ændring i § 9, stk. 3, i det fremsatte lovforslag, som bliver § 9, stk. 4, indebærer, at ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, i det fremsatte lovforslag skal indgives senest den 1. januar 2021, for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersøgelser, der er iværksat før lovens ikrafttræden.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 og var til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da der er et akut behov for at vedtage de tiltag, som lovforslaget indeholder. Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes behandlet hurtigst muligt, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Miljø- og Fødevareudvalget besluttede den 19. november 2020 at foretage en fokuseret høring over lovforslaget, og samme dag sendte udvalget lovforslaget og et høringsbrev til en række forskellige høringsparter.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 17 bilag på lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til mundtlig besvarelse, som ministrene har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 2. december 2020. Ministrene har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der dannede grundlag for ministrenes besvarelse af spørgsmålet.

Udvalget har endvidere stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som justitsministeren ønskede omstillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Emnet for samrådsspørgsmålet var imidlertid en delmængde af ovennævnte samrådsspørgsmål, som blev besvaret af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren.

Udvalget har herudover stillet 1 spørgsmål til statsministeren til mundtlig besvarelse, som statsministeren ikke har ønsket at besvare. Der henvises til statsministerens brev af 1. december 2020, jf. L 77 - bilag 13.

Udvalget har efter afgivelse af betænkning tre udestående spørgsmål til mundtlig besvarelse: et samråd med sundheds- og ældreministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, som er planlagt til afholdelse den 4. december 2020, et samråd med sundheds- og ældreministeren planlagt til afholdelse den 7. december 2020 og et samråd med forsvarsministeren planlagt til afholdelse den 8. december 2020.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 170 spørgsmål til henholdsvis statsministeren, ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, sundheds- og ældreministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og miljøministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 99 spørgsmål er besvaret. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2020 af minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, som trådte tilbage som minister den 18. november 2020. Lovforslaget overgik herefter til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn. Der er på denne baggrund både stillet spørgsmål til skriftlig besvarelse til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG) Erling Bonnesen (V) Kristian Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Ulla Tørnæs (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Karina Adsbøl (DF) Lise Bech (DF) Rasmus Jarlov (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.