L 168 Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

(Ændring af finansieringsstruktur som følge af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse af 20. marts 2020).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 13-04-2021

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 13. marts 2021

20201_l168_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 13. marts 2021

1. Ændringsforslag

Transportministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal i udvalget (Jens Rohde (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et sjette mindretal i udvalget (Susanne Zimmer (UFG)) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, RV, LA og Susanne Zimmer (UFG)):

1) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 4 udgår i stk. 2: », jf. dog stk. 7-9«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre det foreslåede § 4, stk. 2, i lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, således at », jf. dog stk. 7-9« udgår. Da de foreslåede § 4, stk. 7-9, ikke udgør undtagelser til det foreslåede § 4, stk. 2, men derimod betingelser og begrænsninger for optagelse af lån i medfør af stk. 2, bør der ikke henvises hertil i bestemmelsen. Der er tale om en lovteknisk ændring, og forslaget vil således ikke indebære nogen indholdsmæssig ændring.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2021 og var til 1. behandling den 11. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 11. januar 2021 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 106. Den 24. februar 2021 sendte transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (UFG) Rasmus Helveg Petersen (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Bruno Jerup (EL) Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Egil Hulgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)8