Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 2. februar 2021

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 5 om deling af lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Afrapportering af indsatserne

Udlændinge- og integrationsministeren har i sit svar på spørgsmål 1 oplyst, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fra 2021 udarbejder en årlig arbejdsplan indeholdende SIRIs hovedopgaver, mål og hovedleverancer på området for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. SIRI vil fra 2021 årligt udarbejde en afrapportering af indsatserne i arbejdsplanen. SIRIs årlige afrapportering vil blive sendt til udvalget i forbindelse med offentliggørelsen.

3. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF og NB) indstiller lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 3-5 til det under B nævnte lovforslag.

Et andet mindretal i udvalget (Sikandar Siddique (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medemmer af udvalget vil styrke indsatsen imod negativ social kontrol. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at V mener, at kampen mod negativ social kontrol er en af Danmarks allervigtigste ligestillingskampe. V stemmer for lovforslaget, da det indeholder mange gode elementer. Dog har V, som det også fremgår af B 91 (forslag om at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen efter straffeloven), folketingsåret 2020-21, et andet udgangspunkt, når det drejer sig om at straffe negativ social kontrol. V mener, at domstolene skal tillægge det skærpende betydning, hvis der er tale om negativ social kontrol. V foreslår helt konkret, at negativ social kontrol skrives ind i straffelovens § 81, således at domstolene skal skærpe straffen, hvis en forbrydelse er sket som led i negativ social kontrol. Det skal fremgå af straffeloven, at en forbrydelse er værre, hvis den sker som led i negativ social kontrol, på samme måde som det fremgår med hadforbrydelser. Det skal således være en skærpende omstændighed, hvis f.eks. psykisk eller fysisk tvang sker som led i negativ social kontrol. V mener dermed, at negativ social kontrol skal udløse en hårdere straf end det, som regeringen lægger op til.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at negativ social kontrol er meget alvorligt, og der er desværre alt for mange særlig kvinder og unge, som bliver udsat for det. Enhedslisten mener, at den første halvdel af dette lovforslag giver nogle vigtige værktøjer til at forhindre negativ social kontrol. Det er dog værktøjer, som ikke kan stå alene, da man ikke kan straffe sig ud af negativ social kontrol.

Lovforslagets anden del kan EL ikke støtte, da vi ikke kan se, hvordan det skulle stoppe negativ social kontrol.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod negativ social kontrol m.v.)« omfattende §§ 1 og 2, § 3, nr. 2-4 og 8-10, og §§ 4 og 5.

B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af regler om familiesammenføring med børn og regler om udvisning)« omfattende § 3, nr. 1 og 5-7, § 4, stk. 1, og § 5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 4

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) I stk. 1 ændres »1. marts 2021« til: »15. marts 2021«.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 4

3) I stk. 1 ændres »1. marts 2021« til: »15. marts 2021«.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

4) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensændring ved deling af lovforslaget]

Til § 5

5) Ordene »lovens §§ 2 og 3« ændres til: »loven«.

[Konsekvensændring ved deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1, 4 og 5

Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslagene om ændring af straffeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v. samles i et lovforslag sammen med de forslag om ændring af udlændingeloven, der vedrører nægtelse af udstedelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, skærpelse af indvandringsprøvens sprogprøve, udvidelse af adgangen til at inddrage en opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. samt ligestilling af bl.a. voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og søger om forlængelse af opholdstilladelsen, og voldsramte udlændinge, der er ægtefællesammenført med flygtninge og er i en inddragelsessituation.

Forslagene om ændring af udlændingeloven, der vedrører skærpelse af udvisningsreglerne og skærpelse af karensperioden ved familiesammenføring med børn, foreslås samlet i et andet lovforslag.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at lovens ikrafttræden udskydes fra den 1. marts 2021 til den 15. marts 2021.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2020 og var til 1. behandling den 21. december 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 27. oktober 2020 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 19. Den 16. december 2020 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV) Kristian Hegaard (RV) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Karsten Lauritzen (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.