Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Ændring af Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning og hjemmel til forlængelse af beskikkelsesperiode).

Af kulturministeren (Joy Mogensen).

(Fremsættelse 18.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Det er hr. Kasper Sand Kjær.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle et lovforslag, som man vel roligt kan sige der har været lidt debat om, og som har skabt lidt opmærksomhed, både her i Folketinget, men jo også i de danske medier, nemlig et forslag om, hvordan kompetencesammensætningen af Radio- og tv-nævnet er. Og det lovforslag, som ligger her, er vel i sin form relativt simpelt. Det står på tre ben.

Det første ben i lovforslaget handler om at styrke nævnets kompetencer, så der i fremtiden vil være medlemmer med praktisk erfaring og mediefaglighed. Det er jo i dag ikke et krav i Radio- og tv-nævnet. Efterspørgslen på praktisk mediefaglighed opstod især oven på det forløb og den debat, der var om udbuddet af dab-sendetilladelsen sidste år. Det er jo grundlæggende positivt, at vi nu kan ændre det, for det kommer til betyde, at der i et nævn, der vel at mærke arbejder med medier, kommer til at sidde flere, der har konkret og praktisk erfaring fra mediebranchen. Vi får altså nu et nævn, der i fremtiden vil have bedre og bredere kompetencer til at løse de opgaver, som de er sat i verden for at løse. Helt konkret bliver det nu et krav, at mindst 3 af nævnets medlemmer har praktisk mediefaglighed, så vi ikke går glip af kritisk viden, indsigt og erfaring fra de folk, der til daglig arbejder i branchen. Det betyder også, at der i nævnet vil være en større anerkendelse af produktionsfaglighed, teknisk snilde og det mediefaglige håndværk.

Det andet ben i lovforslaget handler om udpegningsproceduren. Med forslaget her kommer nævnet til at bestå af 11 medlemmer, hvoraf ministeren udpeger de 9, og ud af de 9, som ministeren udpeger, får Danske Medier og Dansk Journalistforbund mulighed for at indstille kandidater til 2 af pladserne, der skal repræsentere den praktiske mediefaglighed. Og det er jo grundlæggende sund fornuft, at mediebranchen selv er med til at indstille og dermed få indflydelse på nævnets sammensætning.

Det tredje og sidste ben handler om at give mulighed for at forlænge alle eller enkelte af medlemmernes tid i nævnet, sådan at kulturministeren får mulighed for at forlænge perioden.

Selv om det her lovforslag i sin form måske er simpelt, er det ikke desto mindre vigtigt, for det handler i virkeligheden grundlæggende om tillid: Om der er tillid til, at et uvildigt nævn er i stand til at træffe de rigtige beslutninger, og om det har de kompetencer, der skal til, for at sagerne bliver ordentligt belyst og der bliver truffet den rigtige afgørelse. Det har der været rejst tvivl om, og det har affødt en stor debat, og derfor er det kun rigtigt, at vi nu med lovforslaget kan sikre, at Radio- og tv-nævnet i fremtiden har den rette sammensætning af kompetencer til at kunne afgøre sager inden for sit område.

For det handler selvfølgelig også om saglighed: Når vi som lovgivere lægger kompetencen til at afgøre sager ud til et uvildigt nævn, skal vi naturligvis også være sikre på, at de sager afgøres på et ordentligt grundlag. Det kræver jo bl.a., at nævnets medlemmer tilsammen besidder de rette kompetencer. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg forstår fuldstændig den socialdemokratiske ordførers tilslutning til det forslag, der ligger her. Men mener den socialdemokratiske ordfører dermed, at der er ryddet op efter den skandale eller efter de problemer, som blev afdækket omkring den sidste tildeling af en dab-sendetilladelse? Eller mener den socialdemokratiske ordfører stadig væk, at der er en del, vi skal have gjort, måske ikke lige i forbindelse med det her lovforslag, men at der er en del, vi skal have gjort for at få sikret, at tingene er nogenlunde anstændige?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg ser det som en totrinsraket. Altså, nu starter vi med det her lovforslag, som handler om kompetencerne i nævnet og nævnets sammensætning, og det giver også mening, fordi der skal udpeges et nyt den 1. januar, hvor vi får det på plads. Og så synes jeg også, det giver mening, at vi efterfølgende har en diskussion om resten af setuppet omkring nævnet.

Hr. Søren Søndergaard.

Det vil jeg bare kvittere for. Det ser jeg frem til, for det er jo helt åbenlyst, at det her kun er et meget lille, men nødvendigt hjørne at få ordnet, fordi udpegningen skal ske den 1. januar. Men det er jo slet ikke er dækkende i forhold til de store problemer, der blev afdækket

Ordføreren.

Det er jeg enig i.

Således tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Britt Bager. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, er som tidligere nævnt opstået på baggrund af den mildest talt uheldige håndtering af dab-udbuddet. Der har været sået tvivl om og rejst kritik af Radio- og tv-nævnet og deres manglende praktiske erfaring inden for medieområdet – og det med rette. For det var et uskønt forløb, da dab-udbuddet skulle afgøres, og som udefrakommende virkede afgørelsen ærlig talt besynderlig. Og besynderligt virkede det også, at nævnet manglede mediefaglig kompetence som en del af alle de kompetencer, der var sat sammen. Men vi skal ikke gennemgå hele forløbet omkring dab-udbuddet og Radio LOUD, for så kunne vi stå her hele dagen i dag.

Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren med det her forslag nu udvider Radio- og tv-nævnet, og at der er større fokus på, at det praktisk mediefaglige bliver repræsenteret i nævnet. I Venstre stiller vi os dog undrende over for, at der ikke etableres en klageadgang i forbindelse med det her lovforslag, når nu vi alligevel er inde at rette i flere dele af loven. Vi kan forstå på ministerens udtalelse i pressen, at klageadgangen er noget, vi skal se på i medieforhandlingerne, og det er selvfølgelig godt.

Men det her handler om retssikkerhed, og det er vigtigt, minister. Derfor burde vi allerede nu tage stilling til så afgørende et spørgsmål. Så vi håber, at ministeren indkalder Folketingets partier til de medieforhandlinger, som har været annonceret, siden regeringen præsenterede sit forståelsespapir i sommeren 2019.

Vi har i Venstre naturligvis forståelse for, at forhandlingerne har været forsinket på grund af covid-19. Men vi synes ærlig talt, det er på tide, at ministeren præsenterer sit udspil og indkalder til forhandlinger, så det danske medielandskab kan få vished for sin fremtid. Samlet set støtter vi i Venstre det her forslag, og så håber vi, at ministeren snart indkalder til nogle medieforhandlinger.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Lise Bech. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg er her i dag, fordi vores ordfører på området, hr. Morten Messerschmidt, desværre ikke kunne være til stede, så jeg har en meget, meget kort tale her.

Den seneste afgørelse vedrørende Radio LOUD har vist, at Radio- og tv-nævnet lider af foruroligende mangel på mediemæssige kvalifikationer. Det er helt tydeligt, at den afgørelse alene blev truffet ud fra økonomiske hensyn og ikke for at sikre en god radio til danskerne. Konsekvensen er, at vi for første gang i danmarkshistorien har en radio med absolut nul lyttere. Det er selvsagt uacceptabelt. Derfor er det godt, at der kommer flere faglige kompetencer i nævnet, og Dansk Folkeparti kan derfor støtte op om dette forslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Jens Rohde. Velkommen.

Altså, havde det nu været den oprindelige ordfører, der havde været her, havde jeg nok stillet et par spørgsmål om, hvem man egentlig synes har ansvaret for, at det gik, som det gjorde med Radio24syv. Jeg er ikke helt sikker på, at Dansk Folkeparti sådan helt kan sige sig fri for at have haft en finger med i spillet – men lad det nu ligge. Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil omtale »Radio schyy«, så det vil jeg lade være med, for dybest set er det her jo ikke bare et spørgsmål om at gå ind i den konkrete sag, og vi har diskuteret alt omkring det dab-udbud så mange gange, og det ligger, hvor det gør. Vi ved også godt, at Radio24syv ikke kommer tilbage som det, vi kendte, og sådan er det.

I mit 50-årige liv har jeg i 22 år beskæftiget mig aktivt med radio, og jeg har så også derigennem haft en del dialog med tidligere radio- og tv-nævn. Og det har altid provokeret mig, at der simpelt hen ikke var en radiofaglig kompetence eller en tv-faglig kompetence. Som radiomand var det jo den radiofaglige kompetence – eller manglen på samme – som man altid stødte ind i, for man kan ikke lave god radio med juristeri.

Derfor er det for mig helt personligt et historisk lovforslag, der ligger her fra kulturministeren i dag. Det vil jeg meget gerne sige tusind tak for. Det synes jeg man skylder radiobranchen og tv-branchen og alle de mennesker, der arbejder med de her medier, altså at der nu er en sikkerhed for, at man kan få en faglig sparring og ikke bare en juridisk sparring om det, der foregår. Jeg synes, det er supergodt. Tak for det.

Tak til fru Britt Bager for en tale, der ramte plet. For jeg er enig i, at der skal være en klageadgang, men det kan man jo bestemme i et udbud. Jeg ser gerne, at vi på en eller anden måde får det ind, og jeg vil også gerne se på det, hvis vi kan blive enige om et eller andet ændringsforslag. Jeg vil måske opfordre ministeren til allerede at tage det med nu. Men ret beset er det jo sådan, at når man laver et udbud, skal vi jo kalde det et udbud, og en af problematikkerne her var jo, at vi lige pludselig fik at vide, at det ikke var et udbud, men en tildeling. Og så sad vi jo der og havde ikke noget at gøre, for så skulle der ikke være en klageadgang.

Men næste gang vi laver et udbud af en eller anden radiokanal eller en frekvens, eller hvad det måtte blive, så er det jo sådan set bare at slå fast, at det er et udbud. For så er der helt automatisk en klageadgang, jævnfør udbudsbekendtgørelsen og forvaltningsloven. Så det må vi jo være opmærksomme på. Men måske kunne man sådan lige hegne det ind og få det skrevet i loven. Det ved jeg ikke. Juristerne må jo også lige kigge på, om der er en paritet, og om det fungerer.

Men den pointe, som fru Britt Bager nævner, er ret så væsentlig. For en del af det ulykkelige igennem hele det her forløb var, at der ikke har været en klageadgang i forbindelse med tildelingen, som det hedder, af den radio, som nu er der.

Det skal være ordene herfra. Med en stor tak til kulturministeren for, at vi nu endelig efter mange, mange år får konkrete faglige mediekompetencer ind i Radio- og tv-nævnet. Det burde jo være en selvfølge, men det har det ikke været. Lad det være det for fremtiden. Dette var ordene. Tak

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak for det. Jeg står her i dag som substitut for vores ordfører på området, som desværre ikke kunne være her i dag. Jeg sender ham lige nogle varme tanker her fra talerstolen. Han er ramt af sygdom.

Dette lovforslag har til formål at ændre Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning, således at nævnet har praktisk mediefaglig kompetence repræsenteret. For SF er det helt afgørende, at nævnet sammensættes på en måde, hvor den mediefaglige indsigt og viden er så tilstrækkelig og fyldestgørende, at dets beslutninger kan træffes på det bedste grundlag, idet beslutningerne har stor betydning for såvel medieforbrugere som medievirksomheder. Men af høringssvarene kan vi forstå, at flere organisationer, i lighed med Danske Medier og Dansk Journalistforbund, gerne så sig mere inddraget i forhold til processen med at indstille kandidater til nævnet.

I et hastigt forandret mediebillede finder vi, at de rette praktiske mediefaglige kompetencer er vigtige, men vi finder det også betydningsfuldt, at flere relevante fagligheder er repræsenteret i nævnet som f.eks. kompetencer om øget tilgængelighed for mennesker med handicap. Derfor synes vi, at det er interessant, at Danske Handicaporganisationer som et supplement til Radio- og tv-nævnet foreslår etableringen af et advisoryboard med repræsentanter for eksempelvis handicaporganisationerne, der kan bidrage med ekstern vejledning og rådgivning til medietjenesteudbyderne i forhold til øget tilgængelighed. Med det initiativ kunne vi måske have undgået, at der skulle en global pandemi til, før der kom tegnsprogstolkning ved tv-transmitterede pressemøder, hvor regeringen og andre myndigheder her i landet sender vigtig information ud til borgerne. Det skulle være sket langt før, og det skal vi naturligvis fortsætte med i fremtiden, samtidig med at vi også skal udvikle nye former for tilgængelighed.

I den anden del af lovforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel til at forlænge Radio- og tv-nævnets beskikkelsesperiode med en periode på op til 1 år, og det kan selvfølgelig være fornuftigt nok. Vi finder det dog centralt at præcisere, hvorvidt en genudpegning kan finde sted, og hvorvidt der overhovedet er en begrænsning på, hvor længe en person kan være medlem af Radio- og tv-nævnet.

Med disse bemærkninger stiller SF sig positivt over for lovforslaget, og vi ser frem til det kommende udvalgsarbejde.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Med det her forslag udvides Radio- og tv-nævnet fra 10 til 11 medlemmer, og af de 9, som ministeren udpeger, øremærkes 2 pladser til folk med praktisk erfaring med medier. Og de vælges blandt 2 kandidater indstillet af henholdsvis Danske Medier og Dansk Journalistforbund, som det allerede er blevet sagt.

Efter Enhedslistens opfattelse giver det god mening. Erfaringerne har vist, at der i Radio- og tv-nævnets arbejde er behov for folk, som har bare en smule forstand på hverdagen på et medie, det være sig en radio- eller en tv-station.

I høringssvarene har der været forslag om, at en række andre kompetencer skulle øremærkes til at indgå i nævnet, og det har ministeren så fravalgt i det her forslag. Jeg synes, der kan tales både for og imod. Hvad, der imidlertid står klart, er, at det så alene er ministerens ansvar, at det her nævn indeholder de fornødne kompetencer på de forskellige områder, i og med at ministeren helt selv udpeger ikke mindre end 7 af nævnets 11 medlemmer og har stor indflydelse på yderligere 2. Jeg synes, at ministeren skulle lytte til den mulighed for at lave et advisoryboard, som er kommet frem, bl.a. fra den sidste ordfører, og som måske kan, jeg vil ikke sige aflaste ministerens ansvar, men i hvert fald hjælpe til, at man er sikker på, at de forskellige kompetencer, der skal bruges, er ved hånden.

Ting går stærkt for tiden, og det skal jo også gå stærkt med at behandle og vedtage det her lovforslag, så den bredere sammensætning kan ske fra den 1. januar, hvor det nuværende Radio- og tv-nævns beskikkelsesperiode udløber. Og efter hele affæren med dab-kanalen – jeg siger ikke LOUD, men efter affæren med dab-kanalen – ser vi ikke nogen grund til, at det nuværende Radio- og tv-nævn sidder længere end allerallerhøjst nødvendigt.

Apropos affæren om tildelingen af dab-kanalen er spørgsmålet jo, om vi har fået ryddet grundigt nok op efter den her skandale. Det var også derfor, jeg rejste spørgsmålet over for den socialdemokratiske ordfører. For det indtryk, jeg sidder tilbage med, er et uhyre passivt Radio- og tv-nævn, som i høj grad baserede sig på oplysninger, som i sidste øjeblik – i sidste øjeblik – blev lagt foran dem.

Men skal det ændres, kræver det jo mere end et par medlemmer med mediepraktisk erfaring. Så bliver vi også nødt til at kigge på hele sekretariatsbetjeningen og på, hvordan nævnet i langt højere grad tager ejerskab over de ret afgørende beslutninger, som de træffer.

Jeg må ærligt indrømme, at den proces, vi så omkring den her dab-kanal, minder utrolig meget om fodboldkampen mellem FCK og Randers her forleden dag, hvor FCK’s Nicolai Boilesen efter den kamp gik ud og sagde, at der sådan set kunne have siddet verdens bedste træner på trænerbænken. Det havde jo ikke ændret den indsats, der blev lavet på banen. Og det var jo en fuldstændig korrekt bemærkning.

Den indsats, der blev lavet på banen, var skandaløst dårlig, og det havde man ikke kunnet ændre på nogen måde, uanset hvem der havde siddet på trænerbænken. Og derfor er vi også nødt til at finde en model, hvor Radio- og tv-nævnets medlemmer ikke bare på et kort møde, lige inden beslutningen skal tages, bliver præsenteret for materialerne, men også rent faktisk tager ejerskab over dem. Den model tror jeg er afgørende at vi finder, hvis vi vil undgå igen at se skandaler som den, vi har set.

Det sidste her er ikke en del af det her lovforslag, men det er noget, som vi kan love vi vil komme tilbage til. Jeg har forstået, at et flertal i Folketinget også er interesseret i det, og det er ministeren sikkert også selv, præcis ligesom vi også i den forbindelse skal komme tilbage til muligheden for at anke Radio- og tv-nævnets tildeling af sendetilladelser.

Tak.

Tak for det. Der er lige et spørgsmål. Fru Britt Bager, Venstre.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg kvittere for hr. Søren Søndergaards tale. Det er meget sjældent, at jeg egentlig er så enig med Enhedslisten, så alene det vil jeg sige tak for. Så vil jeg bare lige gøre opmærksom på en enkelt ting: I forbindelse med den her proces om dab-udbuddet, som hr. Søren Søndergaard omtaler, var der jo materiale, der tilgik nævnet, og der var også korrespondancer frem og tilbage mellem nævnet og sekretariatsbetjeningen. Det, der var problematisk, var, at det ærlig talt virkede, hvad hr. Søren Søndergaard også problematiserede, som om nævnet ikke gik ind i materialet. Men det skal retfærdigvis siges, at nævnet havde tid til at se ind i det her materiale, hvis de havde gjort sig ulejligheden at gøre det.

Så vil jeg bare kvittere for det forslag, som hr. Søren Søndergaard omtaler her, nemlig med at se på hele strukturen. Derfor er det også bare en opfordring til ministeren om, at vi tager en drøftelse i udvalget om, om det egentlig er nu, vi skal se på, om der skal laves mere om end blot at udskifte tre medlemmer. Måske vi skulle tage en drøftelse i udvalget om, om vi også skal se på selve opsætningen og sekretariatsbetjeningen.

Tak. Værsgo.

Nu har Britt Bager og jeg jo det handicap i den her diskussion, at vores viden baserer sig på at have læst nogle materialer, som er fortrolige, og som vi ikke må referere fra, og derfor kan vi ikke gå ind i detaljerne. Men jeg vil bare helt generelt sige, og det tror jeg vi er enige om, at hvis man i højere grad var gået ind i det materiale, der var, og gerne på et tidligere tidspunkt, så ville der være blevet stillet nogle spørgsmål, som helt klart ikke blev stillet.

Når det så er sagt, er det jo bare for at understrege den pointe, at det ikke er nok, at der sidder nogle mennesker med en masse viden. De skal også have tiden og formen til det, altså at retningslinjerne skal være etableret på en sådan måde, at man ikke regner med, at der er der nogle andre, der tager sig af. Det var sådan set det, der var min pointe, og det var også derfor, jeg sagde, at vi skal kigge på sekretariatsbetjeningen.

Men ja: Det er ikke tit, at Enhedslisten og Venstre er enige. Det er dog heller ikke sådan, at det er en verdenssensation, men jeg tror, vi er det i den her sag.

Tak for det. Den næste er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak. Så vil jeg starte med at kvittere over for hr. Søren Søndergaard og sige, at Det Konservative Folkeparti sådan set også deler ordførerens betragtninger om sekretariatshjælpen, og at vi skal se hele vejen rundt. Det er rigtig, rigtig vigtigt. Så der har du også en ven i Det Konservative Folkeparti.

Det er godt, at vi nu får styrket Radio- og tv-nævnet. Det har været en besynderlig proces, og det har dannet baggrund for en masse spørgsmål og en masse ubesvarede spørgsmål. Og det har det især på baggrund af udbuddet af den nye digitale public service-radiokanal, som skal have fokus på kultur, og hvor det har vist sig, at kompetencesammensætningen af nævnet er rigtig, rigtig vigtig, og ikke mindst at nævnet nu får tilstrækkelige kompetencer repræsenteret med praktisk indsigt i medieproduktion.

Det her lovforslag tilsigter nemlig, at Radio- og tv-nævnets kompetencer sammensættes således, at nævnet har praktiske mediekompetencer repræsenteret, og det er rigtig, rigtig vigtigt. Det er rigtig vigtigt, at vi får et radio- og tv-nævn, som også tager ansvar, og som dykker ned og kan kigge hele vejen rundt, også rent fagligt, så vi ikke havner i en – vil jeg godt sige – så ulykkelig situation, som vi med hele den her sag er havnet i.

Det giver nemlig rigtig god mening, at Danske Medier og Dansk Journalistforbund nu får en plads i nævnet, og at vi hermed sikrer, at nævnet har den fornødne indsigt i medieproduktion, men også i, hvad der vedrører radio, tv og nye medier.

Det er på tide, at vi får det nævn, som nu kan afgøre sagerne på et reelt fagligt grundlag, og derfor støtter vi naturligvis op om lovforslaget. Men jeg vil også gerne kvittere over for ministeren for at sætte lovforslaget i gang så hurtigt som muligt og for, at det netop skal effektueres her fra den 1. januar.

Jeg synes også, det er vigtigt, og jeg vil gerne kvittere over for fru Britt Bager for det med klageadgangen, så vi netop får sikret retssikkerheden. Jeg ser også frem til, at ministeren snart vil indkalde til medieforhandlinger, så vi kan få et mediedanmark, der kan se en tryg fremtid i møde. Der er for mange derude, der går utrygt og afventer det, så det skylder vi dem, på trods af at det har været et travlt coronaår.

Så på den baggrund vil jeg bare sige, at vi støtter op om lovforslaget.

Tak for det, og der er ingen kommentarer. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Mediestøtten – der findes vel ikke en større lad os give vennerne nogle penge-gave, som politikerne vælger at bruge af borgernes skattekroner på, end at dele ud af de her mediestøttekroner: Knap 370 mio. kr. sender man direkte fra borgernes lommer ud til nogle medier, som så kan bakke op om det, politikerne gerne vil have der skal foregå. Det er en skandale, at man hvert år tillader sig at tage folks penge til det.

Vi skriver 2020, og folk burde selvfølgelig købe de aviser og se det tv, som de gerne vil have. Det kan danskerne sagtens selv bestemme. Det bedste eksempel på, at vi har et Radio- og tv-nævn, som er fuldstændig ubrugeligt, er jo, at man tildeler Radio Loud knap 260 mio. kr. eller 280 mio. kr. for at lave noget radio, som ingen lytter til. Det er en kæmpe skandale, at man bruger borgernes skattekroner på det her. Vi kan også tage et andet eksempel. Der er Pio, altså en forlængelse af Socialdemokratiets egen pressetjeneste, som får 460.000 kr. om året for at sende socialdemokratisk propaganda ud i æteren til folk derude.

Hvad er det dog for noget! Ikke tale om, at der skal bruges skattekroner på det, og derfor vil Nye Borgerlige stille et forslag om at nedlægge det her nævn. Der er ikke brug for det. Mediestøtten skal afvikles. Tak for ordet.

Så har vi en bemærkning. Hr. Jens Rohde, værsgo.

Det er altid en fest, når hr. Lars Boje Mathiesen har ordet, og jeg elsker det, men det er da en sjov vinkel at tage på det her forslag. Det har jo intet med mediestøtten at gøre. Hvor er det lige, koblingen er? Det her handler om at få noget fagligt ind.

Altså, uanset hvad er det jo sådan, at frekvenser er statens ejendom, og det er jo en begrænset ressource. Så når man skal udnytte de frekvenser, er man nødt til at lave et udbud af disse. Der er man jo nødt til at have en eller anden form for myndighed, for ellers skal vi sidde og diskutere herinde i Folketingssalen, hvem der skulle have hvad, og det tror jeg da ikke at hr. Lars Boje Mathiesen vil synes er en god idé. Er det ikke fint, at vi nu får et Radio- og tv-nævn, som nu får nogle mediefaglige kompetencer til at håndtere den slags udbudsspørgsmål?

Værsgo.

Hvis vi snakker præcis om det her, synes jeg, det er dybt forfejlet, at det er en minister, der skal sidde og udpege, hvem det er, der skal sidde i det. Det burde da være Folketinget. Så kunne det også være, at Folketinget tog ansvar for de ting, der foregår. Og så længe det Radio- og tv-nævn reelt set bare er en forlænget arm af den siddende minister, så kan vi ikke støtte op om det i Nye Borgerlige.

Hr. Søren Søndergaard vil gerne have ordet. Værsgo.

Det betyder, at hr. Lars Boje Mathiesen mener, at det skal være det politiske flertal, som direkte sidder og afgør, hvem der skal have sendetilladelser, og hvem der skal fratages sendetilladelser. Altså, det er noget, som det politiske flertal med én stemmes flertal kan sidde herinde og afgøre, altså at fratage folks sendetilladelser og give dem til nogle andre. Altså, er det det forslag, som Nye Borgerlige går til medieforhandlingerne med?

Værsgo.

Nej, så lægger man ord i min mund. Jeg sagde: Det nuværende Radio- og tv-nævn, som det er, mener vi ikke fungerer ordentligt. Og derfor vil vi bryde det ned, og så kan det godt være, at der skal bygges noget op. Det kunne også godt være, at Folketinget herinde skulle træffe beslutning omkring det. Det kan være, at der skal nedsættes en anden bestyrelse. Det er vi ikke afvisende over for at kigge på. Men det nuværende Radio- og tv-nævn, som det bare er en minister der kan udpege hvem der skal sidde i, bryder vi os ikke om. Så er det jo ikke forankret i folket og i folkestyret.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvordan det bliver mere forankret af, at vi skal sidde herinde i Folketinget og gøre det. Altså, idéen i det er jo, at der trods alt skal være en eller anden form for armslængde, altså at i det øjeblik, ministeren har udpeget dem, er det ligesom væk fra ministeren, ikke? Og så kan det udvalg så træffe deres egne beslutninger på basis af lovgivningen. Det er jo det, der er idéen i det. Og derfor kan jeg slet ikke forstå idéen om, at vi skal trække det tættere ind på det politiske system. Jeg ønsker mere armslængde, ikke mindre armslængde.

Værsgo.

Jeg hører tit det her begreb armslængdeprincippet. Og i min bog er det mest et begreb, som politikerne bruger til at fralægge sig ansvaret for de beslutninger, som de så træffer. I det her tilfælde er det en minister, som ikke er folkevalgt – ikke valgt af folket – som kan sidde og udpege de mennesker, som skal beslutte, hvad der skal ske med borgernes skattekroner. Det synes jeg er en meget, meget dårlig idé.

Tak. Så er det hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak til ordføreren for lige at bringe liv i debatten om det her lovforslag. Det synes jeg da er herligt. Men jeg synes også, det er en lille smule bekymrende, hvad der bliver sagt oppe fra talerstolen. Altså, jeg er simpelt hen nødt til at forstå det: Er det Nye Borgerliges forslag, at det er Folketinget her, med én stemmes flertal, der skal bestemme, hvilke radiokanaler vi skal have i Danmark? Eller som skal sidde og politisk udpege dem, som eksempelvis skal bestemme, hvilke radiokanaler vi skal have, hvilke frekvenser der skal gå til hvem? For det ville jo være en direkte politisk styring af vores mediebillede.

Værsgo.

Arh, så skulle ordføreren nok lige have hørt efter, hvad jeg svarede hr. Søren Søndergaard. Der svarede jeg jo netop, at vi ikke mener, at der er en folkelig forankring i, at det er en minister, som kan sidde og udpege, hvilke mennesker der skal sidde i det nævn og uddele de her penge. Vi så jo gerne, at der var en anden folkelig forankring i det i forhold til det nuværende nævn. Vi mener, at Radio LOUD måske er det bedste eksempel på, at det nuværende system ganske enkelt ikke virker, så det skal vi bryde ned. Hvordan vi skal bygge et nyt op, er vi åbne over for. Men selve armslængdeprincippet – jeg har alligevel været med både herinde i et lille stykke tid og især i lokalpolitik, hvor man sidder og uddeler penge til det ene og det andet – er et gummibegreb efter min opfattelse.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Men det her lovforslag er jo netop et bud på, hvordan vi sammensætter Radio- og tv-nævnet på en anderledes måde, hvor vi får flere kompetencer ind fra den praktiske medievirkelighed og får noget praktisk mediefaglighed ind i nævnet. Synes hr. Lars Boje Mathiesen, at det er en dårlig idé, at f.eks. Dansk Journalistforbund og Danske Medier nu får en repræsentant i Radio- og tv-nævnet og bringer det ind? Og hvis ikke, hvordan skulle det nævn så udpeges, hvis det heller ikke skal være af Folketinget, hvilket man må forstå var svaret før?

Ordføreren.

Som jeg selv har sagt, synes jeg, det er problematisk, at det er en minister, som udpeger de mennesker, som skal sidde i det her nævn. Det ser jeg som en grundlæggende fejl, for en minister er ikke folkevalgt.

Så er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Nu fulgte jeg også lige hr. Lars Bojesens indlæg, og jeg synes bestemt, jeg hørte, at hr. Lars Bojesen sagde, at det var Folketinget, der skulle have den her kompetence; at det var Folketinget, der skulle stå for den her kompetence. Så jeg skal bare høre: Var det en fortalelse af ordføreren for Nye Borgerlige?

Værsgo.

»Bojesen!« Jeg er blevet kaldt mange ting, men Bojesen er da godt nok første gang. Men det er fint, det er fint – det er tidligt på dagen. Jeg skal lige prøve at samle mig igen.

Nej, det var ikke en fortalelse. Hvis du ser på DR – nu mener vi, DR skal privatiseres – og bestyrelsen for DR, vil du se, at de medlemmer jo bliver rundet på en lidt anden måde end bestyrelsen i Radio- og tv-nævnet, som decideret bliver udnævnt af ministeren. Jeg synes, at vi godt kunne kigge på, hvordan man kunne forankre det – hvis der skulle være en eller anden form radio- og tv-nævn – på en måde, så det var mere forankret i Folketinget og mere forankret i borgernes valg derude.

Værsgo, hr. Anders Kronborg.

Jamen jeg beklager, at navnet ikke blev sagt korrekt. Undskyld til ordføreren. Vi har lige haft en snak om, at vi skal lære hinanden lidt mere at kende privat, og så kan det være, at vi også kan lære at kende navnene. Jeg beklager. Men jeg kan så konstatere, at ordføreren mener, at kompetencen skal flyttes over til Folketinget, når de her bestyrelsesposter skal besættes. Er det korrekt?

Værsgo.

Ja. Vi ser hellere, at det er Folketinget, som er forankret i folkets vilje, end at det er en minister, som ikke er folkevalgt, der skal sidde og bestemme de her ting – absolut.

Der er ikke flere, der har lyst til at kommentere. Tak til ordføreren. Der er ikke nogen fra Liberal Alliance, og så er det kulturministeren. Værsgo.

Mange tak til alle ordførere for bemærkninger og for det gode forhandlingsforløb og også, tror jeg for os alle, længere forhandlingsforløb, end vi egentlig havde lyst til. Det er i høj grad coronaen, der gør, at dette lovforslag ikke er blevet fremsat tidligere, fordi der jo ret hurtigt i kølvandet af den her dab-sendetilladelse og forløbet omkring den materialiserede sig et endog meget bredt flertal.

Nu tør jeg ikke helt efter den seneste udveksling sige, at det var alle partier i Folketinget, men der var meget hurtigt, som jeg har forstået det, et markant flertal, der materialiserede sig, og det slår netop med dette lovforslag sin enighed fast om, at i et nævn, der arbejder med medier, bør der naturligvis sidde medlemmer med konkret erfaring med medieproduktion. Det er der ikke et krav om i dag. Derfor har lovforslaget her til formål at ændre Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning, så nævnet fremover har disse praktiske mediefaglige kompetencer repræsenteret, hvad ordførerne også har været inde på.

Konkret bliver det et krav, at minimum tre af nævnets medlemmer skal repræsentere praktiske mediefaglige kompetencer inden for de forskellige medietyper, dvs. radio, tv og de nye medier, som der jo bliver stadig flere af. Ved udpegningen af medlemmerne bør det tilstræbes, at mindst et af medlemmerne har praktisk medieerfaring på ledelsesniveau.

Mange har efterspurgt, at Radio- og tv-nævnet bliver styrket på den her måde. Vi skal have et nævn, der bedre er i stand til at udføre de opgaver, nævnet er sat i verden for at løse, og det er også på den baggrund, at der kommer den her nye udpegningsprocedure, hvor to medlemmer med praktisk mediefaglighed bliver indstillet af henholdsvis Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Jeg synes dog også, at det ved behandlingen her i dag bør nævnes, at Radio- og tv-nævnet har en meget bred opgaveportefølje og er i berøring med mange dele på mange forskellige måder i forhold til hele det danske medielandskab. Det er derfor vigtigt, at vi også hele tiden har habilitetshensynet med, når vi snakker udpegning af de her medlemmer. Det har også været en del af debatten om dab-sendetilladelsen, og det er også noget, som ligger mig meget på sinde, og som jeg i høj grad vil tage med, når jeg for første gang her den 1. januar skal kigge på et nyt radio- og tv-nævn. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis enkelte nævnsmedlemmer udelukkes fra den konkrete sagsbehandling i et alt for stort antal sager. Det bør ske, hvis der er spørgsmål om habilitet, så det er vigtigt at have det med i baghovedet, allerede når udpegningen sker.

Derudover vil jeg også gerne bekræfte det, som vi også har talt om i forhandlingerne og hele forløbet frem mod det her lovforslag, nemlig at jeg hurtigst muligt, og så snart coronaen tillader det, vil jeg tillade mig at sige, også vil indlede drøftelser om indførelsen af en ankemulighed. Hvordan kunne det organiseres? Hvordan kunne vi gøre det? Jeg vil også komme et oplæg til, hvordan vi sikrer, at der er den sekretariatsbetjening, som vi forventer at det her nævn skal have.

Lovforslaget her har dog også til formål at sikre hjemmel til at kunne forlænge nævnets beskikkelsesperiode. Jeg vil gerne understrege, at en sådan hjemmel jo kun skal anvendes, hvis det viser sig helt umuligt at udpege et nyt nævn inden udløbet af det siddende nævns beskikkelsesperiode. Det er altså ikke noget, jeg har nogen planer om, eller noget, jeg mener man let bør gribe til.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til og står selvfølgelig også til rådighed for udvalgsbehandlingen, og jeg siger dermed tak for ordet.

Tak for det. Hr. Jens Rohde, Radikale Venstre.

Nu kunne jeg jo næsten ikke være i mig selv af begejstring, da jeg stod på talerstolen før, over kulturministerens gøren og laden her. Det er jo dejligt, når man har det sådan. Men man kan jo spørge fru Zenia Stampe, for hun ved, at jeg er god til at ødelægge den gode stemning, så det vil jeg lige gøre alligevel her – det er det, jeg bedst til.

Hvad i alverden, kulturminister, er det ved coronaen, der gør, at vi ikke kan drøfte ankeinstans i forbindelse med Radio- og tv-nævnets arbejde? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå.

Værsgo.

Mange tak. Det var simpelt hen en opsummering af, hvorfor lovforslaget har været så lang tid undervejs. På nuværende tidspunkt er vi jo ved at have et bedre forløb omkring, hvordan vi i det hele taget håndterer kulturlivet med den store påvirkning, coronaen har på kulturlivet. Så jeg forventer bestemt, at vi hurtigst muligt kan komme i gang med både at forhandle om sekretariatsbetjening og ankemulighed. Men jeg kan jo selvfølgelig ikke forudse, hvad der kommer til at ske i den kommende tid.

Hr. Jens Rohde.

Nej, men ministeren kan vel have en holdning til det. Nu har fru Britt Bager jo nævnt det i sin tale, og jeg tog det så op på den foranledning, og derfor vil jeg gerne have en tilkendegivelse, i hvert fald, fra regeringens side: Er det ikke en helt naturlig del af det arbejde, at der skal være en eller anden ankeinstans, så man ikke føler sig retsløs over for nogle, der jo i virkeligheden sidder med ekstremt stor magt?

Værsgo.

Jo, det er vi fuldstændig enige om, og det var også det, jeg prøvede at sige. Jeg vil så gerne gentage det i min bemærkning her: Jeg vil gerne bekræfte den enighed, der i virkeligheden materialiserede sig for beklageligvis lang tid siden. Vi har ventet længe på det her lovforslags fremsættelse. Det skyldes i høj grad coronatravlhed i ministeriet, og det vil jeg gerne beklage. Men i den enighed var der jo tre elementer: Det handlede om nævnets sammensætning, det handlede om sekretariatsbetjening, og det handlede om ankemulighed. Det her lovforslag er blevet fremsat kun med fokus på den ene del, og det er udelukkende, fordi udnævnelsen skal ske her til den 1. januar. Hurtigst muligt vender jeg tilbage med de to næste.

Tak for det. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt. Så det, ministeren jo i virkeligheden gør, er at stå her og love Folketinget, at der ikke kommer noget udbud, ikke et eneste, i denne ministers tid, uden at der vil være en ankemulighed. Det er det løfte, ministeren giver til Folketinget i dag, og det vil jeg selvfølgelig takke for.

Tak for det.

Der er ikke flere kommentarer, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.