Fremsat den 8. oktober 2020 af Karina Adsbøl (DF),
Liselott Blixt (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mette Hjermind Dencker (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af en pligt til indhentning
af offentlige straffeattester ved ansættelse af personale og
ledelse i pleje- og omsorgssektoren
Folketinget pålægger regeringen
inden den udgangen af indeværende Folketingsår at
indføre krav om indhentelse af offentlige straffeattester
ved ansættelse af personale i pleje- og omsorgssektoren for
både private og offentlige arbejdsgivere på samme
måde, som det fra den 1. juli 2020 blev et krav for
ansættelser i tilbud, der er omfattet af lov om
socialtilsyn.
.
Bemærkninger til forslaget
Det bemærkes indledningsvis, at der med
nogle tilføjelser er tale om en genfremsættelse af
beslutningsforslag B 106, der blev fremsat af Dansk Folkeparti i
Folketingsåret 2019-20. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, B 106 som fremsat, tillæg B betænkning over B 106,
tillæg F møde 111, kl. 11:50, og møde 138, kl.
10:16. I folketingsåret 2017-18 fremsatte Dansk Folkeparti
beslutningsforslag B 61 om voksenattester til personale, der
arbejder med mennesker, som har en fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse (delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag B 73 om voksenattester til personer, der
arbejder med udsatte udviklingshæmmede fra
folketingsåret 2014-15, 1. samling). Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2017-18, tillæg
A, B 61 som fremsat, og tillæg F, møde 63, kl.
10:40.
Siden Dansk Folkeparti første gang
fremsatte beslutningsforslag om indhentning af straffeattester ved
ansættelsen af personale, der arbejder med mennesker, som har
en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har der
været adskillige eksempler på, at personale i pleje- og
omsorgssektoren har begået kriminelle handlinger mod de
mennesker, de er ansat til at hjælpe og tage sig af.
I april 2018 blev en 46-årig mandlig
sosu-assistent eksempelvis idømt 40 dages betinget
fængsel for at have slået en 95-årig
plejehjemsbeboer i hovedet, så denne fik et blåt
øje, en flænge og en dyb hudafskrabning ved
øjet (»Sosu-assistent gav blåt øje til
95-årig plejehjemsbeboer«, sn.dk, den 5. april
2018).
I august 2018 blev en 46-årig kvindelig
sosu-assistent idømt 2½ års ubetinget
fængsel for bl.a. røveri og vold af særlig
farlig karakter begået mod en 86-årig kvinde.
Sosu-assistenten havde byttet nogle af den 86-årige kvindes
normale piller ud med sovemedicin, hvorefter hun stjal 100 kr. fra
den ældre kvindes pung. Hun blev også fundet skyldig i
at have forsøgt samme fremgangsmåde mod den samme
kvinde få dage senere og i to tilfælde af tyveri mod
henholdsvis den 86-årige og en 72-årig kvinde. De
2½ års fængsel var imidlertid ikke den
46-årige kvindelige sosu-assistents første dom. Bag
sig havde hun hele tre domme for bl.a. dokumentfalsk og mandatsvig,
men disse domme var arbejdsgiveren ikke bekendt med, da der ikke
blev indhentet en straffeattest i forbindelse med ansættelsen
(»Røveri-dømt sosu-assistent havde flere domme
bag sig: Politikere klar med nyt krav«, sn.dk, den 17. august
2018).
I januar 2019 blev også en 45-årig
kvindelig sosu-assistent idømt 1½ års betinget
fængsel og 250 timers samfundstjeneste for datamisbrug og
mandatsvig. Sosu-assistenten havde i ikke færre end 536
tilfælde misbrugt betalingskort og bankoplysninger
tilhørende tre forskellige plejekrævende personer, som
hun var ansat til at tage sig af (»Sosu-assistent
dømt: Sådan snød hun ældre for
kæmpe beløb«, avisen.dk, den 25. januar
2019).
Herudover blev en 34-årig mandlig
sosu-hjælper i juli 2019 idømt 1 års
fængsel, heraf 3 måneder til afsoning, samfundstjeneste
og en frakendelse af retten til at være sosu-hjælper i
3 år. Sosu-hjælperen blev dømt for at have
hævet 425.000 kr. fra en ældre borgers konto
(»Sosu-hjælper lænsede ældre mands konto
for 425.000 kr.«, jyllands-posten.dk, den 3. juli 2019).
Senest er en 27-årig kvindelig
sosu-hjælper blevet idømt 10 måneders ubetinget
fængsel for databedrageri mod fem forskellige syge og
ældre ofre. Sosu-hjælperen har tilstået at have
afluret borgernes kortoplysninger, da hun af to forskellige
vikarbureauer var sendt ud for at hjælpe dem.
Sosu-hjælperen var så sent som i december 2019 blevet
idømt 8 måneders fængsel for bedrageri, som hun
endnu ikke har afsonet. I februar 2020 blev hun sigtet for 41 nye
forhold, men fortsatte med at arbejde som sosu-hjælper og
misbruge borgernes kortoplysninger frem til 11. maj, hvor hun blev
varetægtsfængslet for i alt 80 forhold.
Sosu-hjælperen er dømt for at have svindlet for
300.000 kr., der er blevet brugt på bl.a. rejser og
tøj. Dommen er sosu-hjælperens tredje.
(»Sosu-hjælper dømt for bedrageri mod
ældre«, ekstrabladet.dk, den 4. september 2020, og
»Hjemmehjælper tilstår 80 bedragerier mod
pensionister - dømt for tredje gang«, Tv2.dk, den 4.
september 2020.)
De nævnte sager viser, at der er et
presserende og aktuelt behov for at indføre obligatoriske
krav om indhentelse af offentlige straffeattester ved
ansættelse af personale i pleje- og omsorgssektoren.
Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at man ved indhentelse af en straffeattest alene
får et øjebliksbillede af en persons fortid, og at der
ikke er nogen garanti for, at vedkommende ikke fremadrettet
begår kriminelle handlinger, men i flere af de
ovennævnte sager kunne en række forhold være
undgået, hvis arbejdsgiveren havde haft mulighed for at
indhente en offentlig straffeattest.
Det blev dog først i 2019 muligt for
kommuner og regioner at indhente offentlige straffeattester
på alle områder, da bekendtgørelse nr. 881 af 4.
juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister (kriminalregisterbekendtgørelsen) blev
ændret. Før bekendtgørelsen blev ændret i
2019 var det alene muligt at indhente en offentlig straffeattest i
visse situationer, f.eks. ved ansættelse af private
dagplejere. Uden for de specifikt angivne tilfælde, hvor
offentlige myndigheder kunne indhente en offentlig straffeattest,
var der alene mulighed for at bede ansøgeren om at medbringe
en privat straffeattest, hvor afgørelser kun fremgår i
2, 3 eller 5 år, afhængigt af hvilken sanktion der er
tale om. Af en offentlig straffeattest fremgår
afgørelser derimod som udgangspunkt i 10 år. Selv om
det nu er muligt for kommuner og regioner at indhente offentlige
straffeattester, er det fortsat den enkelte region eller kommune,
der som ansættelsesmyndighed tager stilling til, om de
ønsker at indhente en offentlig straffeattest. Private
leverandører af omsorgsydelser har imidlertid end ikke
muligheden for at indhente offentlige straffeattester. Det
bekræftede sundheds- og ældreministeren over for
Sundheds- og Ældreudvalget ved besvarelsen af SUU alm. del -
spørgsmål 1559, folketingsåret 2019-20, hvor
ministeren oplyste, at private leverandører ikke kan
indhente en offentlig straffeattest.
I andre sager vil en offentlig straffeattest
gøre en kommende arbejdsgiver opmærksom på de
begåede kriminelle handlinger, så han eller hun
grundigt kan overveje, om det er forsvarligt at ansætte
vedkommende.
Arbejdsgivere må og skal sikre sig, at
en kommende medarbejder ikke tidligere har begået seksuelle
overgreb, vold, tyverier, røverier og andre lignende
kriminelle handlinger, f.eks. ydmygende og uværdig behandling
i form af trusler m.m., som kunne ses i videoklippet fra artiklen
»Politiker berørt af hånende plejehjemsvideo: -
Det taler ind i en syg, forrået og rådden
kultur«, nyheder.tv2.dk den 14. september 2020.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at både private og
offentlige arbejdsgivere i pleje- og omsorgssektoren får
pligt til at indhente en offentlig straffeattest.
Der gælder allerede en pligt til
indhentelse af straffeattester ved ansættelse af personale og
ledelse på tilbud omfattet af lov om socialtilsyn, jf. lov
nr. 615 af 14. maj 2020. Offentlige tilbud vil enten kunne indhente
offentlig straffeattest, hvilket ansøgeren skal samtykke
til, eller bede ansøgeren om selv at medbringe en privat
straffeattest. Private tilbud vil alene kunne bede ansøgeren
om at fremvise en privat straffeattest. Pligten til at indhente
straffeattester på dette område blev indført for
at styrke indsatsen over for børn, unge og voksne, der
opholder sig på botilbud, opholdssteder,
døgninstitutioner, i plejefamilier og på øvrige
tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven. Pligten trådte
i kraft den 1. juli 2020, men regeringen har hidtil ikke givet
udtryk for et ønske om at styrke indsatsen over for
ældre og andre, der ikke opholder sig på tilbud, der
hører under socialtilsynsloven, som f.eks. plejehjem og
plejeboliger eller modtager hjemmehjælp- og pleje i eget hjem
m.v. Det er efter forslagsstillernes opfattelse vigtigt konsekvent
at forebygge seksuelle overgreb, vold, tyverier, røverier og
lignende kriminelle handlinger mod mennesker, der har en fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse, som f.eks. ældre,
udviklingshæmmede, handicappede og mennesker med psykiske
lidelser m.v., og som er dybt afhængige af andres hjælp
i dagligdagen. En offentlig straffeattest, herunder ikke mindst
arbejdsgiverens pligt til at indhente den, vil markant kunne styrke
forebyggelsen af kriminelle handlinger mod borgere, som har brug
for hjælp pleje og omsorg i hverdagen.
Beslutningsforslaget omfatter alene
ansættelse af nye medarbejdere, hvorfor der ikke vil
være udgifter forbundet med indhentelse af straffeattester
på det eksisterende personale.
Økonomiske konsekvenser
Forslagsstillerne vurderer, at merudgiften vil
beløbe sig til lidt over 3 mio. kr. årligt.
Skønnet af merudgiften ved indhentning af straffeattester
læner sig op ad svaret på spørgsmål 9, B
61, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget,
folketingsåret 2017-18. Ved en personaleomsætningsgrad
på 25 pct. vil der være brug for indhentning i ca.
20.000 tilfælde om året. Med en stykpris på 160
kr. vil det samlet beløbe sig til lidt over 3 mio. kr.
årligt for det offentlige.
Det bemærkes, at det endnu ikke har
været muligt at fremfinde tal på omfanget af antallet
af overgreb, tyverier, krænkelser m.v. begået af
plejepersonale mod personer med en fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse. Ved besvarelsen af
spørgsmål 18, B 61, Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget, folketingsåret 2017-18, blev det
fastslået, at der heller ikke var planer om at begynde at
registrere på en sådan måde i POLSAS (politiets
sagsstyringssystem), og at det på sigt bliver muligt at
få et overblik over problemets omfang.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af en pligt til indhentning af offentlige
straffeattester ved ansættelse af personale og ledelse i
pleje- og omsorgssektoren.
(Beslutningsforslag nr. B 30)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.