Fremsat den 7. oktober 2020 af Peter Skaarup (DF),
Karina Adsbøl (DF), Lise Bech (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF) og Dennis Flydtkjær (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpet straf og økonomisk
sanktion for fremsættelse af bombetrusler
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende år at udarbejde et
lovforslag, hvoraf det fremgår, at straffen for at
fremsætte bombetrusler skærpes markant. Derudover
ønsker forslagsstillerne, at straffen for at fremsætte
bombetrusler samtidig skal indebære en økonomisk
sanktion.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 148, folketingsåret 2014-15, 1.
samling (der henvises til www.folketingstidende.dk, tillæg A,
B 148 som fremsat, og tillæg F, møde 88, kl. 15:27),
og en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 148,
folketingsåret 2018-19, 1. samling (der henvises til
www.folketingstidende.dk, tillæg A, B 148 som fremsat).
Indhold
Forslagsstillerne ønsker med dette
beslutningsforslag at skærpe straffen for at fremkomme med
bombetrusler, da disse trusler kan have meget store både
menneskelige og økonomiske konsekvenser for dem, som
truslerne vedrører eller påvirker. Derudover skaber
bombetrusler en generel frygt i befolkningen, som særlig
bliver aktualiseret af den forhøjede terrortrussel,
myndighederne vurderer der er imod Danmark. Dette ønsker
forslagsstillerne at forandre ved at skærpe straffen for at
fremsætte bombetrusler for ad den vej at sende et klart
signal om, at bombetrusler er en alvorlig
lovovertrædelse.
Bombetrusler afstedkommer derudover typisk et
anseeligt økonomisk tab eller udgift både for de
direkte berørte, men også for de offentlige
myndigheder, f.eks. politiet, hvorfor forslagsstillerne
ønsker, at der i forbindelse med straffen også
udregnes en økonomisk sanktion, som skal dække det
fulde tab som følge af de fremførte trusler
(»Blå blok varsler strengere straffe for
bombetrusler«, TV 2 den 28. marts 2016).
Formålet med forslaget er at
skærpe straffen for fremsættelse af bombetrusler, som
enten medfører forstyrrelse af den offentlige ro og orden
eller giver store økonomiske tab for de forskellige
involverede parter eller en kombination af begge.
Baggrund
Den 7. maj 2015 blev beslutningsforslag B 148,
fremsat af partierne DF, KF og LA, førstebehandlet i
Folketinget. Under behandlingen af beslutningsforslaget var der
positive tilkendegivelse fra partierne V, S og SF om at
skærpe straffen for at fremsætte bombetrusler, men S og
SF ville imidlertid afvente en snarligt kommende
højesteretsdom vedrørende bombetrusler mod
feriecenteret Lalandia.
Det var forslagsstillernes forslag, at der
skulle indføres en minimumsstraf på 1 års
fængsel, og at de faktuelle udgifter i forbindelse med
bombetruslen skulle betales af vedkommende, der fremsatte
bombetruslen. Denne straf finder forslagsstillerne stadig
aktuel.
Beslutningsforslaget blev efterfølgende
henvist til Retsudvalget, hvor et mindretal i udvalget (V, DF, LA
og KF) indstillede beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret. Et flertal (S, RV, EL, SF og SIU) indstillede
forslaget til forkastelse.
Forslagsstillerne bemærker, at
både S, V, DF, LA og KF i 2016 har tilkendegivet et
ønske om, at domstolene udsteder højere straffe for
bombetrusler (»Blå blok varsler strengere straffe for
bombetrusler«, TV 2 den 28. marts 2016).
I september 2015 afsagde landsretten dom i
sagen om bombetrusler mod feriecenteret Lalandia (Lalandiasagen)
fremsat af en medarbejder, der tre gange i august 2014 havde
fremsat bombetrusler mod sin arbejdsplads, og landsretten
udmålte straffen til 3 måneders fængsel, hvoraf
de 2 måneder blev gjort betingede med vilkår om 60
timers samfundstjeneste. Den normale praksis for bombetrusler er
oftest 1 måneds betinget fængsel ved et tilfælde
af en bombetrussel. (»Bombetrusler mod Lalandia kostede 500
politi-timer«, TV 2 den 3. juli 2015)
Landsretsdommen blev anket, og
Højesteret afsagde den 3. juli 2015 dom i Lalandiasagen.
Højesteret skærpede straffen, så gerningsmanden
istedet endte med at blive idømt 6 måneders
fængsel, hvoraf de 4 måneder blev gjort betingede med
vilkår om 100 timers samfundstjeneste (Højesteretsdom
afsagt den 3. juli 2015 (sag 52/2015)).
Gerningsmanden i Lalandiasagen, der
altså efter tre bombetrusler rettet mod sin arbejdsplads og
de deraf følgende konsekvenser for både feriecenteret,
gæster, politi og andre diverse offentlige myndigheders
involvering, blev af Højesteret dømt til at afsone 4
måneders fængsel i stedet for 2 måneder. Der var
således tale om en beskeden skærpelse af straffen,
henset til at strafferammen for sager om bombetrusler er op til 2
år, jf. straffelovens § 266.
Denne beskedne strafudmåling er for
forslagsstillerne slet ikke rimelig set i forhold til antallet af
fremsatte trusler og de omfattende gener, bombetruslerne
medførte.
De økonomiske konsekvenser for Lalandia
var i omegnen af 450.000 kr. Af højesteretsdommen
fremgår, at de tre bombetrusler samlet set medførte et
betydeligt ressource- og tidsforbrug for politiet og
redningsmandskab opgjort til 500 timer for politiet og 30 timer for
brandvæsenet og ambulancer. (»Bombetrusler mod Lalandia
kostede 500 politi-timer«, TV 2 den 5. juli 2015, og
højesteretsdom afsagt den 3. juli 2015 (sag 52/2015)).
I december 2014 var der en bombetrussel mod
Odense Banegård, som DSB vurderede kostede omkring 1 mio. kr.
(»Bombetrusler koster samfundet dyrt - men gerningsmanden
slipper for regningen«, TV 2 den 28. marts 2016)
Senest var der den 13. februar 2020 mailet en
bombetrussel til det firma, som havde lavet en meget omtalt
SAS-reklame. Her blev Adelgade i midten af København
afspærret fra morgen til middag, og firmaets bygning blev
evakueret. Det er ikke alene private firmaer, der rammes af
trusler. Offentlige instanser oplever desværre også med
mellemrum at modtage brevtrusler. F.eks. modtog Retten i Aalborg
den 21. februar 2020 et brev med en mistænkelig genstand, der
medførte, at både politiet og Forsvarets
ammunitionsryddere måtte tilkaldes og Fogedretten måtte
lukke midlertidigt med de konsekvenser til følge, det f.eks.
havde for brugere af og personale i retten.
Disse former for trusler er efter
forslagsstillernes opfattelse for nemme at afsende, og konsekvensen
ved at blive opdaget er for lille.
Det fremgår af et Folketingssvar, REU
alm. del - spørgsmål nr. 87 vedrørende falske
bombetrusler (Folketingsåret 2014-2015, 1. samling), at
»(…) Rigspolitiet ikke er bekendt med sager, hvor
politiets udgifter til håndteringen af falske bombetrusler
har medført nedlæggelse af erstatningskrav mod
gerningsmanden.« Det vil dermed sige, at de offentlige
udgifter, som en bombetrussel medfører, efterfølgende
bliver betalt af skatteborgerne.
Undtagelsestilfælde
Forslagsstillerne er vidende om, at
bombetrusler kan være indgivet af enten mindreårige
eller psykisk syge, som selvfølgelig ikke skal blive
berørt af dette beslutningsforslag, men derimod tages
hånd om af Ungdomskriminalitetsnævnet, de sociale
myndigheder eller psykiatrien eventuelt ved hjælp af en
behandlingsdom. Over for disse grupper ønsker
forslagsstillerne derimod at det bliver sikret, at der bliver taget
tilstrækkeligt hånd om dem for at forebygge
gentagelser. For uanset hvem der indgiver bombetrusler, vil det for
de berørte have store konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have en større
afskrækkende effekt, således at der ikke
fremsættes lige så mange bombetrusler fremover, og det
vil i sig selv medføre økonomiske besparelser.
Derudover vil der med forslaget blive lagt op til, at
gerningspersonerne skal dække økonomiske tab i
større omfang end i dag, hvilket også vil
medføre økonomiske besparelser både for de
direkte berørte og for samfundet generelt.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
skærpet straf og økonomisk sanktion for
fremsættelse af bombetrusler.
(Beslutningsforslag nr. B 20)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.