B 196 Forslag til folketingsbeslutning om nedsat momssats og forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 04-03-2021

Fremsat den 4. marts 2021 af Torsten Gejl (ALT)

20201_b196_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 4. marts 2021 af Torsten Gejl (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsat momssats og forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2022 at sænke momssatsen og hæve skattefradraget for ydelser relateret til reparationer og vedligehold.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en opdateret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 69, folketingsåret 2016-17. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, B 69 som fremsat.

Det foreslås, at følgende to skattelempelser implementeres:

- Momssatsen sænkes fra 25 pct. til 12 pct. på småreparationer. Rensning og strygning på vaskeri antages ikke at indgå herunder. Ligeledes vil ændringer og tilkøb af ekstraudstyr, der foretages på køb af nye varer, ikke være omfattet af den lavere momssats. Småreparationer af følgende varer foreslås omfattet:

- Cykler.

- Lædervarer (inklusive kunstlæder).

- Tekstiler (uanset materiale).

- Skattefradrag for reparation og vedligehold af hårde hvidevarer, hvis reparationen udføres i eget hjem. Fradraget vedrører udgifter til arbejdsløn. Der gives et skattefradrag svarende til 50 pct. af arbejdsomkostningerne. Skattefradraget gives op til et beløb på 12.000 kr. pr. person. Følgende hårde hvidevarer foreslås omfattet:

- Komfurer, ovne og mikrobølgeovne.

- Køleskabe, frysere og opvaskemaskiner.

- Vaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe.

- Emhætter.

Ved at give skatterabatter relateret til reparationer og vedligehold ønsker Alternativet at forlænge levetiden for en række produkttyper, som i dag typisk kasseres, når blot en lille del af produktet eller funktionaliteten er defekt. De nuværende forbrugsmønstre er låst fast i den måde, vi producerer på. Det er i mange tilfælde billigere at købe nyt end at reparere. Virksomheder har, siden forbrugssamfundet opstod i 1960'erne, i højere og højere grad indrettet produktudvikling og produktion på, at et produkt kun produceres til forbrug inden for den nu 2-årige garantiperiode, hvorefter det ikke kan repareres, opgraderes eller tilpasses, men blot kasseres.

Et mere bæredygtigt forbrug kan ikke skabes ved udelukkende at regulere produktionen. Det er helt centralt, at vi stiller krav til energiforbrug og miljøbevidsthed i produktionen, men dette skal samtænkes med vores forbrugsmønstre. Det er blevet en inkorporeret del af vores forbrugskultur at tænke i nye produkter i stedet for at reparere allerede eksisterende produkter, som potentielt har en langt længere levetid end 2 år.

Ved at indføre lavere moms på reparationer og vedligeholdelse af varer giver vi både et økonomisk incitament og sender et klart signal om, at vi vil et mere bæredygtigt og cirkulært samfund. Det vil hjælpe med at gøre op med vanetænkningen.

Tiltagene vil bidrage til udviklingen af nye forretningsmodeller, hvor fokus flyttes fra brug og smid væk-kulturen til design, produktion og forbrug med henblik på at rykke tættere på ikke bare en cirkulær økonomi, men et cirkulært samfund, hvor normalen bliver brug og behold. Med fradrag for reparationer bliver det billigere at bevare og levetidsforlænge, hvorved efterspørgslen efter nyt må forventes at falde. Det vil skærpe opmærksomheden på at købe kvalitetsvarer, der holder længere. Et andet positivt aspekt er, at tiltagene vil øge den indenlandske efterspørgsel på reparationer, hvilket vil give ekstra arbejde til dygtige danske faglærte.

I Sverige har man siden 2017 haft sådanne skatterabatter. Der er tale om en udvidelse af det svenske »RUT-avdraget«, som i forvejen indebærer skattefradrag for børnepasning, rengøring, havearbejde m.v. Fradraget opnås kun for arbejde foretaget i eget hjem. I Sverige kan det såkaldte RUT-avdraget maksimalt give en skatterabat på 75.000 svenske kr. (»Rot- och rutarbete«, www.skatteverket.se).

Danmark kan med fordel indføre samme model, som er blevet implementeret i Sverige. Hvis Danmark skal have et mere bæredygtigt og cirkulært samfund, er skattefradrag på reparationer kun en lille del af løsningen. De direkte fordele ved en 12 procentpoint lavere reparationspris er begrænsede, men fradraget vil sende et klart signal om, at vi samfundsmæssigt ønsker en omstilling til et samfund, hvor reparation og opgradering er naturlige løsninger på en voldsomt forceret teknologiudvikling. Samtidig med at det gøres mere attraktivt at reparere varige forbrugsgoder, som er gået i stykker, skal incitamentet for producenterne til at producere mere holdbare og genanvendelige varer øges.

Forslagsstilleren er åben over for at finde finansieringen med de partier, som støtter op om beslutningsforslaget. Af finansieringsmuligheder kunne f.eks. peges på højere afgift på giftige pesticider, der kan være skadelige for naturen, biodiversiteten og folkesundheden. Initiativet kan også finansieres af en kemikalieafgift, som beskatter varer med kemikalier, som er svære at genanvende, eller ved det finanspolitiske råderum.

Skriftlig fremsættelse

Torsten Gejl (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsat momssats og forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold.

(Beslutningsforslag nr. B 196)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.