Fremsat den 7. oktober 2020 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL), Henning Hyllested (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om udfasning af produktion af buræg

Folketinget pålægger regeringen at indføre et forbud mod produktion af buræg senest med udgangen af 2022.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 112, folketingsåret 2019-20. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 112 som fremsat, og tillæg F, møde 67, kl. 10:00.

I Danmark har samtlige store detailkæder meldt ud, at de udfaser buræg med henvisning til den meget ringe dyrevelfærd, der er forbundet med denne produktionsform (»Danskerne kræver forbud mod buræg«, pressemeddelelse, Dyrenes Beskyttelse, den 12. april 2019). Men produktionen af buræg er fortsat betydelig, og det skyldes hovedsagelig en stor efterspørgsel til restauranter, kantiner og catering samt til fødevareproduktion, f.eks. i brød, kager og dressinger. Således er cirka hvert femte æg produceret i Danmark et buræg (»Ægproduktion«, Danske Æg, www.danskeæg.dk/ gproduktion-1). Det svarer til, at der produceres i omegnen af 217 mio. buræg om året, til trods for at der i 2020 kun er registreret ti landmænd, der producerer buræg i Danmark (Det Centrale HusdyrbrugsRegister, 2020). Produktionen af buræg indbefatter typisk, at høner holdes i bure med netgulv, hvor hver høne har, hvad der svarer til et A4-ark plus et postkort. Der er typisk ti høner i buret, som har siddepind, en rede og et lille areal med strøelse, hvor hønerne en begrænset del af dagen kan støvbade og skrabe. Burene placeres typisk i tre etager, og de står i lange rækker i en lukket staldbygning, hvor der hverken er vinduer eller dagslys. Hønernes dagslængde og dagsrytme styres ved hjælp af elektrisk lys, så produktionen af æg holdes på det højest mulige niveau (»Forbud mod produktion af buræg i Danmark«, Dyrenes Beskyttelse, 2. maj 2019). Selv om høner har været holdt som husdyr i flere tusinde år, har de bibeholdt mange af deres naturlige adfærdsmønstre, der ikke kan udføres i små bure, hvilket ofte medfører negative konsekvenser for både sundhed og velfærd. Hønerne udvikler stereotyp adfærd eller andre adfærdsforstyrrelser, som kommer til udtryk, ved at de f.eks. hakker hinanden. Forskningen viser, at høner har brug for plads til at bevæge sig og strække vingerne, og at de har behov for at udføre aktiv fødesøgning, sove hævet over jorden og mulighed for at støvbade. Mangel på bevægelsesfrihed medfører også, at burhøner har dårlig knoglesundhed og forskellige livsstilssygdomme. Dyrevelfærdsorganisationer i Danmark og internationalt har i mange år advaret og gjort opmærksom på, at produktion af buræg på ingen måde tilgodeser hønernes velfærd, da burene ikke giver dyrene mulighed for at udleve deres naturlige adfærd, og at deres liv er stressende og smertefuldt (»Danskerne kræver forbud mod buræg«, pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse, den 12. april 2019; »Æglæggende høns«, Anima, www.anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/æglæggende-høns; »The case for cage-free legislation«, Open Wing Alliance).

Knap 70 pct. af den danske befolkning mener, at det er uacceptabelt at holde burhøner (YouGov-måling på vegne af Anima, udført i perioden den 10. maj 2019 til den 13. maj 2019), og der er dermed en meget bred opbakning fra befolkningen til at afvikle burægsproduktionen. En række andre EU-lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, når det kommer til dyrevelfærd, har allerede indført et forbud mod burhøner. Det drejer sig f.eks. om Tyskland, Østrig, Luxemburg og Holland (»The case for cage-free legislation«, Open Wing Alliance). Forslagsstillerne mener, at tiden er moden til at følge i disse landes fodspor, så der også i Danmark bliver sat en slutdato for denne utidssvarende produktionsform, som størstedelen af befolkningen ikke accepterer. Der er ti landmænd, der producerer buræg i Danmark, og disse virksomheder har tilsammen ansat omkring 40 medarbejdere (Det Centrale HusdyrbrugsRegister, 2020; Virksomhed.dk, 2020). Et forbud mod buræg vil således ikke betyde et stort tab af arbejdspladser. Tværtimod vil produktionen formentlig blive lagt om til andre produktionsmåder, der kræver mere personale til at passe dyrene (»Cost differential between cage-free laying systems«, Poultry World, den 3. august 2018, www.poultryworld.net/Eggs/Articles/2018/8/ Cost-differential-between-cage-free-laying-systems-317512E/#comments), og samtidig vil det være en fremtidssikring af ægproduktionen herhjemme.

Forslagsstillerne foreslår, at de sidste producenter af buræg gives frem til og med 2022 til at udfase burægsproduktionen og omlægge til en mere dyrevenlig produktion. Forslagsstillerne foreslår, at regeringen afsøger, hvad det vil koste at omlægge de nuværende burægsproduktioner til en mere dyrevenlig ægproduktion og til efterfølgende at overveje at oprette en pulje på dette beløb, som kan søges af de nuværende burægsproducenter til omlægning af deres produktion. Midlerne til puljen kunne f.eks. blive afsat på finansloven.

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af produktion af buræg.

(Beslutningsforslag nr. B 16)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.