Fremsat den 9. februar 2021 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold

Folketinget pålægger regeringen at udforme lovforslag til lov om indfødsrets meddelelse, således at der ud over de nuværende oplysninger oplyses om ansøgerens religiøse tilhørsforhold.

Bemærkninger til forslaget

Grundlovens § 44, stk. 1, fastslår, at »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.«

Regeringen fremsætter normalt to lovforslag i hver folketingssamling med godkendte ansøgere til dansk indfødsret. Betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er siden 2002 blevet skærpet ad flere omgange og senest den 29. juni 2018 ved en aftale indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som skærpede kravene til at blive dansk statsborger.

Efter forslagsstillernes opfattelse er det en klar mangel ved regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, at der mangler oplysninger om ansøgerens religiøse tilhørsforhold. Manglen beror på, at oplysningen ikke indsamles i forbindelse med ansøgningens indgivelse.

Det er derfor forslagsstillernes ønske, at regeringen fremadrettet pålægger ansøgere, der søger om dansk indfødsret, at underskrive og vedlægge en tro og love-erklæring, hvor ansøgeren oplyser om sit religiøse tilhørsforhold eller oplyser, at man ikke har nogen religiøse tilhørsforhold eller religiøs tilknytning. Oplysningen skal fremgå af bemærkningerne til lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Oplysningen er vigtig for forslagsstillerne og kan have betydning for stemmeafgivelsen til personer på lovforslaget. For andre partier kan oplysningen være ligegyldig og uden betydning for deres stemmeafgivelse. Sådan er folketingsmedlemmer forskellige og lægger vægt på forskellige forhold omkring ansøgerne. Om Folketingets medlemmer vil tillægge sådan en oplysning værdi, og i givet fald hvilken værdi og vægt de vil tillægge den, må være op til de enkelte folketingsmedlemmer.

At tildele udlændinge dansk indfødsret er en sag, der rækker ud over de love, der i andre sammenhænge udelukker, at man spørger til f.eks. en persons religiøse tilhørsforhold.

Eksempelvis er det ikke tilladt for en arbejdsgiver ved en ansættelsessamtale at spørge til ansøgerens race, religion og tro, politiske anskuelse, nationale og etniske oprindelse, alder, graviditet m.m., hvilket er reguleret i forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, foreningsfrihedsloven m.v. Det skal bemærkes, at oplysninger om fødested allerede fremgår af de lovforslag om indfødsrets meddelelse, som regeringen i dag fremlægger for Folketinget. Det er i denne sammenhæng en både naturlig og nyttig oplysning, og regeringen skal naturligvis blive ved med at lade denne oplysning fremgå af lovforslaget. Eksemplet viser, at det altså er muligt at fravige de regler, der gælder i andre sammenhænge.

Derfor mener forslagsstillerne, at oplysninger om ansøgernes religiøse tilhørsforhold fremadrettet skal indsamles og fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.

Skriftlig fremsættelse

Marie Krarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om ansøgernes religiøse tilhørsforhold.

(Beslutningsforslag nr. B 149)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.