Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
24-10-2019
Forslag til vedtagelse:
Folketinget fordømmer Tyrkiets dybt bekymrende offensiv i Nordøstsyrien, som skader civile, driver folk på flugt, modarbejder kampen mod ISIL, påvirker håndteringen af fremmedkrigere og den FN-ledede politiske proces. Folketinget opfordrer Tyrkiet til permanent at stoppe sine militære operationer og trække sig tilbage. Folketinget støtter de seneste konklusioner fra Det Europæiske Råd og Rådet for Udenrigsanliggender, herunder skærpelsen af våbeneksportkontrollen til Tyrkiet. Folketinget er enige om ikke at udstede våbeneksporttilladelser til Tyrkiet. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for tættere koordination i anti-ISIL-koalitionen og undersøge, om europæiske lande kan spille en større rolle, herunder i forhold til fredsbevarende indsatser. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at spille en aktiv rolle i EU, NATO og andre internationale fora samt at have en fast linje bilateralt for at lægge det fornødne pres på Tyrkiet. Folketinget udtaler sin opbakning til, at Danmark fortsat bidrager til også at afhjælpe de humanitære behov i Nordøstsyrien som følge af operationen.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT og LA), imod stemte 2 (NB), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: