Spm. nr. S 1406 (omtrykt)

23) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Hvad er ministerens holdning til aftalen mellem Østrig og Serbien fra april 2019 om, at Østrig på et udrejsecenter beliggende i Serbien kan anbringe fremmede, der opholder sig illegalt i Østrig, og vil ministeren forsøge at få Danmark koblet på aftalen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen i Politiken den 23. april 2020: »Østrig lavede en asylaftale med Serbien uden Inger Støjberg«.

Spm. nr. S 1406 (omtrykt)

23) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Hvad er ministerens holdning til aftalen mellem Østrig og Serbien fra april 2019 om, at Østrig på et udrejsecenter beliggende i Serbien kan anbringe fremmede, der opholder sig illegalt i Østrig, og vil ministeren forsøge at få Danmark koblet på aftalen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen i Politiken den 23. april 2020: »Østrig lavede en asylaftale med Serbien uden Inger Støjberg«.

Værsgo at læse det højt.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til aftalen mellem Østrig og Serbien fra april 2019 om, at Østrig på et udrejsecenter beliggende i Serbien kan anbringe fremmede, der opholder sig illegalt i Østrig, og vil ministeren forsøge at få Danmark koblet på aftalen?

Ministeren.

Min holdning er først og fremmest: Stort tillykke, både til Østrig og til Serbien. Jeg tror, det bliver i begge landes interesse, når det her kommer ordentligt i gang.

Jeg er glad for, at de to lande har indgået sådan en aftale om overførsel til Serbien af bl.a. afviste asylansøgere. Aftalen viser jo for det første, at det faktisk er muligt at lave sådan en aftale, og for det andet, at der kan være nogle fælles interesser mellem de lande, der modtager asylansøgere, og de lande, asylansøgere passerer igennem på vej til Nordeuropa, bl.a. landene på Balkan. Den aftale øger sandsynligheden for, at flere afviste asylansøgere i Østrig rejser hjem – det er jeg sikker på – og aftalen reducerer også incitamentet for overhovedet at bevæge sig mod Europa og i det her tilfælde Østrig. Det betyder, at man ikke længere som irregulær migrant kan satse på at få et længere ophold i Østrig ved ikke at samarbejde om sin hjemsendelse eller ved at trække processerne i langdrag, når man endelig har fået afslag på asyl.

Men jeg vil også sige, at jeg er glad for aftalen, fordi den jo også er tegn på et lidt mere generelt skifte i Europa, håber jeg på – et skifte, der handler om, at vi er begyndt at opnå en anerkendelse af, at det nuværende asylsystem ikke fungerer. Det er et system, som giver irregulære migranter og potentielle asylansøgere et incitament til at begive sig ud på de her farlige rejser mod Europa, og som giver menneskesmuglere og mafiaer mulighed for at tjene milliarder af kroner. Samtidig bruger vi og resten af EU helt enorme ressourcer på afviste asylansøgere, som ikke har noget krav på beskyttelse. Bare et enkelt eksempel: For det samme, som en enkelt afvist asylansøger på et dansk udrejsecenter koster, kunne man få 800 hjemmehjælpstimer og nødhjælp i form af tæpper og vacciner til ca. 600 børn. Det er derfor, vi arbejder for et nyt asylsystem.

I den forbindelse har vi foreslået at flytte asylsagsbehandlingen til et tredjeland uden for Europa. Det er en svær opgave, og det er også en anderledes opgave end den, der er løst med Østrig-Serbien-aftalen. Men det ændrer ikke på, at det bygger på det samme, nemlig et forpligtende samarbejde mellem lande i Europa eller EU og lande uden for EU. Det er vejen frem, det tror vi på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Det er jo godt, at vi ser ens på i hvert fald den del, altså at vi gerne vil have flyttet så stor en del af asylbehandlingen som muligt ud og selvfølgelig også håndteringen af dem, der skal hjem. Jeg tror, at det er det, der gør, at det bliver så lidt attraktivt som overhovedet muligt at søge ind. Man kan sige, at hvis folk kommer ad Balkanruten, er der jo godt nok langt til Danmark fra det første EU-land, man kommer ind i. Derfor er placeringen med Serbien jo rigtig og lukrativ, også for os.

Men det, der er det store spørgsmål, er altså, hvor Danmark så står i det her. For ifølge bl.a. dagbladet Politiken kan vi jo se, at den tidligere minister for integration og udlændinge, fru Inger Støjberg, var meget involveret i det her projekt. Bl.a. i oktober forrige år, 2018, var der et fælles møde i Wien, hvor hun og hendes daværende ministerkollega annoncerede, at nu ville man få det her center på plads. Man havde også en stribe andre punkter, som man arbejdede på. Men siden er der ikke rigtig sket noget. Det er, ligesom om det meget hurtigt lige pludselig bare forduftede. Det er noget, man ikke rigtig kan finde ud af hvad der egentlig er sket med. Derfor ville det være rart, hvis den nuværende integrationsminister kunne give os lidt vished om, hvor nært forestående det her er.

For mig og for mit parti er det her virkelig et brændende spørgsmål. Vi har brug for at få standset tilstrømningen til Danmark. Vi har sandelig også brug for at få bedre muligheder for, at dem, der aldrig skulle have været ind – illegale immigranter, afviste asylansøgere osv. – hurtigst muligt og mest effektivt kan komme ud igen. Derfor ville det være dejligt, hvis integrationsministeren også kunne sige noget mere konkret om, hvor vi står i forhold til den her aftale med Serbien sammen med Østrig.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg aldrig har været i Serbien, men det er faktisk ikke så lang tid siden, jeg var i Kroatien, og det er et land, der har meget få asylansøgninger, men som er et transitland, og der gik det i hvert fald op for mig, at migration også er en udfordring for transitlande; det er ikke kun os som modtagerlande. Så der må være nogle fællesinteresser her, og det er det, som aftalen mellem Østrig og Serbien er et udtryk for, og det er derfor, jeg faktisk er virkelig glad for, at den er indgået.

Det, jeg selvfølgelig er lidt ked af, er, at Danmark ikke er en del af den. Aftalen blev indgået i april 2019, så det er før min tid, så jeg kender faktisk ikke begrundelsen for, at vi ikke er en del af den. Det havde jeg jo håbet, og jeg har også som ordfører for Socialdemokratiet før valget appelleret til, at vi blev en del af den, men jeg ved simpelt hen ikke, hvorfor det ikke lykkedes den tidligere regering at få Danmark med i den her aftale.

Spørgeren.

Er det udtryk for, at det definitivt er udelukket, at Danmark bliver en del af det her? Det vil jo være en enorm skam, hvis bare det forsvinder, når nu fru Inger Støjberg har dedikeret så meget af sin tid og sin arbejdsindsats på at samarbejde med østrigerne. Jeg kan godt se, at ministeren her til Politiken siger, at man ikke har været involveret, og at der ikke er nogen aftale og sådan nogle ting, men det betyder forhåbentlig ikke, at man udelukker, når det her kommer til at køre, at Danmark så kan blive en del af det. Kunne ministeren være lidt mere specifik på, hvad fremtiden byder på?

Ministeren.

For det første vil jeg sige, at af de mange ministre fra andre lande, jeg har mødtes med, har kemien med den østrigske minister på området været blandt de bedste, og det handler både om den personlige og den politiske kemi. Det er ikke lang tid siden, jeg i samarbejde med ham, Karl Nehammer, sendte et fælles brev til Kommissionen med nogle fælles synspunkter på det udlændingepolitiske område. Så samarbejdet mellem Danmark og Østrig fortsætter, og jeg har også gjort klart, at vi både er tilhængere af et modtagecenter, som vi går til valg på, men vi er også tilhængere af et center som det, de har indgået aftale om her med serberne. Men det er jo en aftale, de har lavet, og som man ikke bare sådan kan bryde ind i.

Spørgeren.

Jeg er selvfølgelig helt opmærksom på, at man ikke bare sådan kan bryde ind i et aftaleforhold mellem to eller flere andre lande, men det, der bare er så underligt, er, at ifølge det, som Politiken skriver her, har Danmark været en ret integreret del i hele opstartsfasen. I debatten i Østrig kan man se, hvordan parløbet med den danske regering ligesom bliver fremhævet, og man har oven i købet i den politiske debat citeret daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen for at sige, at landet, der vælges, skal være et ikke særlig attraktivt sted osv. Så det er underligt, at alting ligesom bare er ophørt. Så hvad er det, der er sket? Fru Inger Støjberg kunne som minister løfte den her opgave, men da ministeren blev minister, stoppede det hele.

Ministeren.

Som sagt ved jeg ikke, hvad der er sket, før jeg trådte ind i kontoret, men jeg kan bare konstatere, at der blev afholdt et fælles pressemøde i Wien mellem den daværende danske regering og den daværende østrigske regering, og så er der indgået en aftale i april mellem Østrig og Serbien, og den er Danmark ikke en del af, og det ærgrer mig. Jeg har selvfølgelig rakt hånden ud til den østrigske regering, som i parentes bemærket også er ny – det er et samarbejde mellem De Konservative og De Grønne – ligesom vi har fået ny regering i Danmark, men synspunkterne, som jeg i hvert fald forstår dem, er ikke skiftet synderlig i Wien, og det er vel også det, der er grundlaget for, at vi har kunnet fortsætte samarbejdet med dem.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi går videre til det næste spørgsmål, som også er fra hr. Morten Messerschmidt, og som også er til udlændinge- og integrationsministeren.