Spm. nr. S 1291

5) Til justitsministeren af:

Fatma Øktem (V) :

Hvad er ministerens holdning til, at voldtægtsofre ifølge en ny undersøgelse fra Rigspolitiet er dem, der er mest utilfredse med politiets arbejde?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Hvad er ministerens holdning til, at voldtægtsofre ifølge en ny undersøgelse fra Rigspolitiet er dem, der er mest utilfredse med politiets arbejde?

Ministeren.

De tal, som vi ser i politiets nylig offentliggjorte tilfredshedsundersøgelse, er ikke tilfredsstillende. Hele 47 pct. af de personer, som har været udsat for en voldtægt, er utilfredse med politiets håndtering af sagen, og det kan vi selvsagt ikke leve med. Undersøgelsen understreger med meget stor tydelighed vigtigheden af, at politiet skal have fokus både på opklaring af sagen, men også på, hvordan man møder ofrene. Det gælder sådan set alle ofre for kriminalitet.

Der er de seneste år taget en række skridt både i forhold til at forbedre borgernes møde med politiet og helt konkret i forhold til politiets håndtering af sager om voldtægt. Politiet skal således i forbindelse med behandling af voldtægtssager have øget fokus på at sikre, at anmeldelse af voldtægt altid tages alvorligt og behandles grundigt, og at offeret føler sig tryg og føler sig taget seriøst.

Der er ligeledes indført en række minimumsbehandlingsskridt, som politiet skal tage i forbindelse med enhver anmeldelse af voldtægt, så man er sikker på, at der sker en tilfredsstillende behandling. Og på politiuddannelsen er der i dag større fokus på afhøringsmetoder, der i højere grad tager hensyn til den situation, som offeret befinder sig i.

Man må konstatere, at det ikke er nok, når en stor andel er utilfredse med politiets håndtering. Det er også derfor afgørende for mig, at vi nu forsøger at sætte fokus på, at ofrene mødes med åbenhed, respekt og professionalisme. Derfor er vi netop nu i gang med at se på, hvordan vi kan implementere de gode anbefalinger, som den ekspertarbejdsgruppe, der har siddet på Justitsministeriets område, er kommet med, og hvordan de kan blive til virkelighed. Noget af det er vi nået et stykke vej med, noget af det skal der arbejdes videre med.

Fru Fatma Øktem, værsgo.

Mange tak. Det glæder mig, at justitsministeren også ser meget alvorligt på, at voldtægtsofre i høj grad er utilfredse med politiets arbejde. Som ministeren også var inde på, er det hele 47 pct., og det er virkelig et højt tal. Utilfredsheden hænger især sammen med oplevelsen af, at anmeldelsen ikke bliver taget tilstrækkelig seriøst, siger rapporten her.

I 2016 lancerede regeringen under Venstres ledelse et udspil med titlen »Respekt for voldtægtsofre«. Det satte bl.a. gang i en række initiativer rundt i politikredsene med henblik på at forbedre voldtægtsofrenes oplevelse af mødet med systemet. I rapporten kan jeg læse, at de tiltag, der er sat i gang, også er helt efter bogen og er de rigtige tiltag, men bare ikke kan slå igennem.

Så mit spørgsmål til ministeren er: Hvilke initiativer vil ministeren sætte i gang ud over dem, der er nævnt, og som er sat i gang, men som jo åbenbart ikke er slået igennem siden 2016? Vil ministeren sætte nogle andre tiltag i gang?

Ministeren.

Jamen det vil jeg. Som sagt har der siddet et ekspertpanel, som er kommet med nogle anbefalinger. Noget af det er, at der skal laves f.eks. en materialesamling over traumereaktioner, sådan at politiet kan forudse, hvordan folks reaktioner på traumer er. Altså, det kan sagtens være sådan, at en, der er blevet voldtaget, i virkeligheden reagerer med normal opførsel og ikke reagerer meget udadtil, men at det ikke skal tages til indtægt for, at det så ikke er så alvorligt, som det er. Og der er også en række andre anbefalinger.

Fru Fatma Øktem, værsgo.

I nogle af anbefalingerne i rapporten skrives der simpelt hen, at man skal sætte gang i tiltag, der øger politiets empati og forståelse. Det er jo lidt underligt at tænke på, at der ikke skulle være den empati og forståelse for ofre, der står i sådan en situation. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren har nogle tal for, hvor mange af de anmeldelser der bliver trukket tilbage, og om vi ved, hvorfor de bliver trukket tilbage. For jeg kan jo godt være bekymret for, hvis det første møde med systemet er så ubehageligt, at ofrene også trækker deres sager tilbage.

Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg tror, der er mange forklaringer på, at der på voldtægtsområdet optræder et mørketal. Jeg tror desværre, at en af forklaringerne er den, som spørgeren også indikerer, nemlig at den, der har været udsat for forbrydelsen, er usikker på, om det vil føre til noget at indgive anmeldelse. Det er også derfor, jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager skridt i retning af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, sådan at de krav, vi har i dag, om, at der skal foreligge vold eller tvang eller andet, ikke skal gælde, og at vi går over til en situation, hvor det understreges, at man er herre over egen krop, og at vi altså skal bevæge os i retning af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Fatma Øktem for sidste spørgsmål.

Selvfølgelig er al form for vold ubehageligt, men jeg tænker, at det her i voldtægtssagerne må være ekstremt ubehageligt at skulle sidde og anmelde og genopleve de ting, man har været udsat for – ikke fordi jeg siger, at alt andet ikke også er. Men det her må være helt særlig ubehageligt.

Jeg hæfter mig sådan lidt ved, at der bliver sagt, at politiet skal trænes i mere empati og forståelse. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om der – ud over alle de tiltag, som er blevet omtalt – er noget særligt på vej om, hvordan man kan træne empati og forståelse for personer i den her situation. Er det noget, vi kan forvente fra ministeren?

Ministeren.

Jamen det er der. Altså, vi har snakket om minimumsagsbehandlingsskridt i politiet – det er et initiativ, som er færdigimplementeret. Vi forventer, at den her materialesamling over traumereaktioner er færdig her i sommeren i år.

Så snakker vi om videoafhøringer af ofre; det er noget af det, som vil indgå i den flerårsaftale for politiet, vi skal til at forhandle. Så er der det, vi kalder traumeinformeret praksis, som vi også skal arbejde videre med, der er revision af ...

Tak! Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med spørgsmål til justitsministeren. Nu er det fru Eva Kjer Hansen, der er spørger, og medspørger er fru Ulla Tørnæs.