Fremsat den 22. januar 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love1)

(Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.)

§ 1

I lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019, som ændret ved § 20 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 270 af 26. marts 2019, § 27 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 6 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)«.

2. Overalt i loven bortset fra i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., § 19, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 2, ændres »Tinglysningsretten« til: »registreringsmyndigheden«.

3. Overalt i loven ændres »1.660 kr.« til: »1.750 kr.«

4. Overalt i loven ændres »1.640 kr.« til: »1.730 kr.«

5. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Afgiftspligtig tinglysning og registrering«.

6. I § 1 indsættes som nr. 5 og 6:

»5) Registrering af midlertidig eller endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf. § 13.

6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer, jf. § 14.«

7. I § 1 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tinglysninger«: »og registreringer«.

8. I § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes efter »tinglysningen«: »eller registreringen«.

9. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4« til: »§§ 4 eller 13«.

10. I § 3 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Hvis der ved registrering af ejer af luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen lader herefter om fornødent værdien fastsætte efter vurdering. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien.«

11. § 4 affattes således:

»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.

Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.

Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.

Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede værdi efter stk. 2, 2. pkt., eller den fastsatte værdi efter stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt., eller er registreringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation og oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.«

12. § 4, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.«

13. I § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »Tinglysningsretten« til: »Registreringsmyndigheden«.

14. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.«

15. § 5 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.«

16. § 5 a, stk. 1, affattes således:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev eller som retspant. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.«

17. § 5 a, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.«

18. § 5 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr.«

19. § 5 b affattes således:

»§ 5 b. Ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr. Ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.825 kr. Der skal ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Der skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Stk. 2. Ved tinglysning af frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.825 kr.«

20. § 6, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.«

21. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.850 kr.«

22. § 7 affattes således:

»§ 7. For andre tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4-6 a, udgør afgiften 1.850 kr., jf. dog § 8.

Stk. 2. Udløser anmeldelsen tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver rettighedstype. Afgiften udgør dog 1.825 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a.

Stk. 3. Udløser anmeldelsen tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift.«

23. § 9, stk. 1, affattes således:

»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.850 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.825 kr.«

24. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Selv om en tinglysning er omfattet af §§ 4 eller 5, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af:«

25. § 10, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.«

26. Før § 16 indsættes i kapitel 2:

»§ 13. For registrering af ejer af luftfartøj eller af andele heraf i Nationalitetsregistret udgør afgiften 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen er midlertidig. Afgiftsfri er endelig registrering af ejer, som er registreret midlertidigt.

Stk. 2. Er der betalt afgift efter stk. 1, og slettes et luftfartøj herefter fra Nationalitetsregisteret som følge af udlejning til tredjemand, er genregistrering efter lejeforholdets ophør afgiftsfri, når genregistreringen sker senest 9 måneder efter sletningen og på samme vilkår som den oprindelige registrering.«

§ 14. For registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer udgør afgiften 1 promille af det pantsikrede beløb. For registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer, udgør afgiften dog 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis der er givet pant i fly, skal der ikke svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der svares dog afgift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.«

§ 15. Afgiftsfri er:

1) Andre registreringer end omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

2) Registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med registrering af ejerskifte af fly.«

27. I § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, § 24, stk. 1, § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »tinglysning«: »eller registrering«.

28. I § 17, stk. 2, 1. pkt., og i § 23, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, indsættes efter »tinglyst«: »eller registreret«.

29. I § 18, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt nummer:

»3) Ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der registreres som ejer.«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

30. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »Tinglysningsrettens« til: »registreringsmyndighedens«,

31. I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »tinglysningsekspeditionen« til: »registreringsekspeditionen«.

32. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ejerskiftede«: », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen«.

33. I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., indsættes efter »Et tinglyst«: »eller registreret«.

34. I § 28, stk. 2, ændres »Tinglysningsretten giver« til: »Registreringsmyndigheden giver«, og »Tinglysningsretten bliver« ændres til: »registreringsmyndigheden bliver«.

§ 2

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 1434 af 5. december 2018, § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 11 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 1 i lov nr. 1587 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres »0,15« til: »0,16«.

2. I § 2, stk. 2, nr. 3, ændres »0,25« til: »0,26«.

3. I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »0,50« til: »0,53«.

4. I § 2, stk. 2, nr. 5, ændres »0,75« til: »0,79«.

5. I § 2, stk. 2, nr. 6, ændres »1,00« til: »1,05«.

6. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

7. I § 2, stk. 4, nr. 1, ændres »0,13« til: »0,14«.

8. I § 2, stk. 4, nr. 2, ændres »0,25« til: »0,26«.

9. I § 2, stk. 4, nr. 3, ændres »0,40« til: »0,42«.

10. I § 2, stk. 4, nr. 4, ændres »0,80« til: »0,84«.

11. I § 2, stk. 4, nr. 5, ændres »1,20« til: »1,27«.

12. I § 2, stk. 4, nr. 6, ændres »1,60« til: »1,69«.

13. § 2, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

14. I § 2, stk. 6, nr. 2, ændres »0,10« til: »0,11«.

15. I § 2, stk. 6, nr. 3, ændres »0,16« til: »0,17«.

16. I § 2, stk. 6, nr. 4, ændres »0,32« til: »0,34«.

17. I § 2, stk. 6, nr. 5, ændres »0,48« til: »0,51«.

18. I § 2, stk. 6, nr. 6, ændres »0,64« til: »0,68«.

19. § 2, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

20. I § 2 b, nr. 1, ændres »30 kr.« til: »31,65 kr.«

21. I § 2 b, nr. 2, ændres »66 kr.« til: »69,63 kr.«

22. § 2 b, nr. 1 og 2, affattes således:

23. I § 2 c, stk. 2, ændres »57,60 kr.« til: »60,77 kr.«

24. § 2 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften udgør 64,11 kr. pr. kg.«

§ 3

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. februar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 5 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »107 kr.« til: »112,88 kr.«

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »107 kr.« til: »112,88 kr.«

3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »107 kr.« til: »112,88 kr.«

4. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »50 kr.« til: »52,75 kr.«

5. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel:

1) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

2) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.

3) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

4) 55,65 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.«

§ 4

I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 21. april 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 3 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

2. § 1, stk. 1, affattes således:

»Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,56 kr. pr. m3 af råstoffet. »«

3. I § 2, stk. 1, ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

4. § 2, stk. 1, affattes således:

»Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5,56 kr. pr. m3 af råstoffet.«

5. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

6. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »5 kr.« til: »5,27 kr.«

7. § 3 affattes således:

»§ 3. For så vidt angår dansk produceret cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i bilag 1, udgør afgiften 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis producenten kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår importeret cement, der er nævnt i bilag 2, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1, og afgiften udgør ligeledes 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis importøren kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2, stk. 2.«

8. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

10. Bilag 3 ophæves.

§ 5

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016, som ændret ved § 8 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 331 af 30. marts 2019 og § 23 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 ændres »30 kr.« til: »31,65 kr.«, »165 kr.« ændres til: »174,07 kr.«, og »16,5 kr.« ændres til: »17,41 kr.«

2. § 3 affattes således:

»§ 3. Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:

Organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage

3. I § 8, stk. 2, nr. 1, ændres »0,75 kr.« til: »0,79 kr.«

4. I § 8, stk. 2, nr. 2, ændres »0,90 kr.« til: »0,95 kr.«

5. I § 8, stk. 2, nr. 3, ændres »1, 50 kr.« til: »1,58 kr.«

6. I § 8, stk. 2, nr. 4, ændres »1,65 kr.« til: »1,74 kr.«

7. I § 8, stk. 2, nr. 5, ændres »1,95 kr.« til: »2,06 kr.«

8. I § 8, stk. 2, nr. 6, ændres »2,10 kr.« til: »2,22 kr.«

9. I § 8, stk. 2, nr. 7, ændres »2,40 kr.« til: »2,53 kr.«

10. I § 8, stk. 2, nr. 8, ændres »2,85 kr.« til: »3,01 kr.«

11. I § 8, stk. 2, nr. 9, ændres »5,70 kr.« til: »6,01 kr.«

12. I § 8, stk. 3, 2. pkt., ændres »5,70 kr.« til: »6,01 kr.«

13. I § 8, stk. 3, 3. pkt., ændres »0,75 kr.« til: »0,79 kr.«

14. § 8, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, udgør standardbetalingen for udledninger ved

Stk. 3. Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m3 pr. år, kan dog vælge at betale en afgift på 6,34 kr. pr. m3. For anlæg med tilladelse til nedsivning kan der dog betales 0,83 kr. pr. m3.«

§ 6

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1587 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1, liste A, nr. 28, indsættes efter »tinglysning«: »og registrering«.

§ 7

I lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 85 af 30. januar 2019 og § 10 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, foretages følgende ændring:

1. § 20, nr. 8, ophæves.

§ 8

I lov nr. 270 af 26. marts 2019 om ophævelse af lov om afgift på mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat), foretages følgende ændring:

1. § 4, nr. 12, ophæves.

§ 9

I lov nr. 1588 af 27. december 2019 om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak) foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 18, 2. pkt., og stk. 19, 2. pkt., ændres »275« til: »640«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2020, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 5-10, 13 og 26-34, § 2, nr. 1-5, 7-12, 14-18, 20, 21 og 23, § 3, nr. 1-4, § 5, nr. 1 og 3-13, og § 6 træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 3. § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 4. § 1, nr. 12, 14, 15 og 17-25, og § 4, nr. 2, 4 og 7, træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 5. § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 6. § 2, nr. 6, 13, 19, 22 og 24, § 3, nr. 5, og § 5, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 7. § 4, nr. 1, 3, 5 og 6, træder i kraft den 1. april 2020.

Stk. 8. § 1, nr. 11, har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

Stk. 9. § 2, nr. 1-5, 7-12, 14-18, 20, 21 og 23, og § 3, nr. 1-4, har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres. § 2, nr. 6, 13, 19, 22 og 24, og § 3, nr. 5, har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2024 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres. § 4, nr. 1, 3, 5 og 6, har virkning for varer, som fra og med den 1. april 2020 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres. § 4, nr. 2, 4 og 7, har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2023 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres.

Stk. 10. § 5, nr. 1 og 3-13, finder anvendelse på leverancer, der sker fra og med den 1. januar 2021. § 5, nr. 2 og 14, finder anvendelse på leverancer, der sker fra og med den 1. januar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har den 2. december 2019 indgået Aftale om finansloven for 2020, der blandt andet indeholder et initiativ om indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter samt et initiativ om genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer.

Aftaleparterne prioriterer centrale kernevelfærdsområder, uddannelse og den grønne omstilling, og sikrer også finansieringen. Det betyder eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker, at regeringen kan indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser og investere i uddannelse. Derudover er det en meget grøn finanslov, som et første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

Partierne bag finanslovsaftalen har valgt at prioritere en finansiering gennem bl.a. miljømæssigt hensigtsmæssige afgiftsreguleringer, så afgifterne i højere grad end i dag tilskynder til den grønne omstilling.

Aftaleparterne ønsker at opretholde den reale værdi af visse afgifter, herunder grønne afgifter, da en lang række punkt- og miljøafgifter i dag ikke indekseres, hvormed der sker en udhuling af afgifternes effekt i takt med stigende priser og lønninger. Derfor foreslås det med lovforslaget at forhøje satserne for en række afgifter, svarende til en årlig stigning på 1,8 pct. i perioden 2020-2025. Indekseringen omfatter bekæmpelsesmiddelafgiften, emballageafgiften, råstofafgiften, spildevandsafgiften og tinglysningsafgiften.

For at begrænse erhvervslivets byrder forhøjes afgiftssatserne over to omgange med tre års mellemrum i stedet for årlige forhøjelser. Visse afgifter forhøjes derfor i 2020 og 2023, mens andre afgifter forhøjes i 2021 og 2024.

Herudover ønsker aftaleparterne at genindføre afgiften ved registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer på 0,1 pct. af luftfartøjets værdi og afgiften for registrering af panterettigheder i luftfartøjer på 0,1 pct. af pantets værdi. For registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, er aftaleparterne enige om at genindføre afgiften på 1,5 pct. af pantets værdi.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

2.1.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales fast afgift, når der tinglyses. Afgiften udgør henholdsvis 1.660 kr. og 1.640 kr.

Afgiften udgør 1.660 kr. ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v.

Afgiften udgør 1.640 kr. ved tinglysning af pant, herunder underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening.

Ud over den faste afgift skal der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom og ved tinglysning af pant, som hovedregel betales en procentafgift, som beregnes af købesummen, eller pantets værdi.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne i tinglysningsafgiftsloven frem til 2025 ved forhøjelser af afgiftssatserne i 2020 og 2023. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,5 pct. fra og med den 1. marts 2020. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2020-2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2023 foreslås afgiftssatserne forhøjet med yderligere 5,5 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering svarende til 1,8 pct. årligt i årene 2023-2025. Det foreslås, at der i henholdsvis 2020-2022 og 2023-2025 vil skulle anvendes de samme afgiftssatser.

Formålet med indekseringen er, at de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven ikke udhules af den almindelige prisudvikling.

Satserne for procentafgifter berøres ikke af forslaget, da afgiften allerede følger prisudviklingen.

2.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

2.2.1. Gældende ret

Registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet som en del af finansloven for 2019, med virkning fra den 1. april 2019, jf. lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Der er således i dag ikke afgift på registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, der registreres hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i Nationalitetsregistret (ejerrettigheder) eller Rettighedsregistret over luftfartøjer (panterettigheder).

2.2.2. Den foreslåede ordning

Som en del af finansloven 2020 ønsker aftaleparterne at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer pr. 1. januar 2021.

Afgiften vil efter det foreslåede skulle udgøre 0,1 pct. af luftfartøjets værdi ved registrering af ejerrettigheder og 0,1 pct. af pantets værdi ved registrering af panterettigheder i luftfartøjer. For registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, foreslås det, at afgiften skal udgøre 1,5 pct. af pantets værdi.

Som konsekvens af genindførelsen af afgiften foreslås det at ændre i tinglysningsafgiftslovens titel, så den kommer til at se således ud: Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven).

2.3. Indeksering af emballageafgiften

2.3.1. Gældende ret

Emballageafgiften består af en volumenbaseret afgift udformet som en stykafgift på visse drikkevareemballager, en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir m.v. og plast m.v. og en vægtbaseret afgift på engangsservice.

Afgiften på drikkevareemballage omfatter salgsemballager med et rumindhold på under 20 liter til emballering af forskellige drikkevarer, f.eks. spiritus og vin. Emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, er fritaget for emballageafgift. Afgiftssatsen varierer fra 0,08 kr. pr. stk. til 1,60 kr. pr. stk. alt efter emballagens rumfang, og om emballagen er fremstillet af karton eller andre materialer, f.eks. glas, plast og metal.

Den vægtbaserede afgift på bæreposer af papir m.v. og plast m.v. omfatter poser med hank eller lignende, der kan sammenbindes, og som har et rumindhold op til hank på mindst 5 liter, og som med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende. Afgiften udgør 30 kr. pr. kg for bæreposer af papir og 66 kr. for bæreposer af plast.

Den vægtbaserede afgift på engangsservice omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus m.v. af f.eks. plast og pap, som sædvanligvis smides ud efter brug. Afgiften på engangsservice udgør 57,60 kr. pr. kg.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne i emballageafgiftsloven frem til 2025 ved forhøjelser af afgiftssatserne i 2021 og 2024. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,50 pct. fra og med den 1. januar 2021. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2020-2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2024 foreslås afgiftssatserne forhøjet med yderligere 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2023-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i emballageafgiftsloven ikke udhules af den almindelige prisudvikling.

2.4. Indeksering af bekæmpelsesmiddelafgiften

2.4.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler (herefter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven) bliver plantebeskyttelsesmidler pålagt en afgift pr. kilogram eller liter aktivstof.

Afgiftspligten omfatter bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009/EF af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.

Afgiften er en mængdeafgift pr. liter eller pr. kg middel. Afgiften for det enkelte plantebeskyttelsesmiddel bestemmes på baggrund af midlets sundhedsbelastning (107 kr. pr. kg eller liter middel pr. belastningsenhed), miljøeffektbelastning (107 kr. pr. kg eller liter middel pr. belastningsenhed), miljøadfærdsbelastning (107 kr. pr. kg eller liter middel pr. belastningsenhed) og aktivstofkoncentration/basisafgift (50 kr. pr. kg eller liter aktivstof).

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven frem til 2025 ved forhøjelser af afgiftssatserne i 2021 og 2024. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,50 pct. fra og med den 1. januar 2021. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2020-2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2024 foreslås afgiftssatserne forhøjet med yderligere 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2023-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven ikke udhules af den almindelige prisudvikling.

2.5. Indeksering af råstofafgiften

2.5.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af affald og råstoffer (herefter affalds- og råstofafgiftsloven) skal der blandt andet betales afgift af råstofmaterialer, der er oplistet i affalds- og råstofafgiftslovens bilag 1, og afgiftspligten omfatter f.eks. granit, grus, kridt og ler.

Afgiftspligten omfatter råstoffer, der erhvervsmæssigt indvindes eller erhvervsmæssigt importeres. Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 af råstoffet. Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at der indvindes eller importeres under 200 m3 råstoffer årligt, skal virksomheden ikke registreres eller betale afgift. For dansk produceret eller importeret cement fremstillet af råstoffer udgør afgiften 5 kr. pr. m3 af råstoffet, hvis producenten eller importøren kan dokumentere den anvendte mængde råstof medgået ved fremstillingen af cementen. Hvis det ikke er muligt for producenten eller importøren at opfylde dette dokumentationskrav, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2 til affalds- og råstofafgiftsloven.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne for afgift af råstoffer frem til 2025 ved forhøjelser i 2020 og 2023. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,50 pct. fra og med den 1. april 2020, da afgiften afregnes kvartalsvis. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2020-2022, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2023 foreslås afgiftssatserne forhøjet med yderligere 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2023-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i affalds- og råstofafgiftsloven ikke udhules af den almindelige prisudvikling.

2.6. Indeksering af spildevandsafgiften

2.6.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af spildevand (herefter spildevandafgiftsloven) skal der betale afgift af hus- og industrispildevand, der bliver udledt her i landet. Spildevandsafgiften betales af det hus- og industrispildevand, som bliver udledt til søer, vandløb, havet eller nedsivning på marker eller lignende. Spildevand, der bliver spredt ud på marker med andre formål end nedsivning er dog ikke omfattet af afgiftspligten. Afgiftspligten påhviler fælles spildevandsanlæg og ejere af ejendomme med afløb, der ikke er tilknyttet et fælles spildevandsanlæg.

Afgiftspligten omfatter den totale mængde af kvælstof (totalnitrogen), den totale mængde af fosfor (totalfosfor) og organisk materiale opgjort som BI5 (modificeret) i spildevandet. Ved BI5 (modificeret) forstås indholdet af letnedbrydeligt organisk stof målt i mg ilt pr. liter, der kræves til nedbrydning, men uden den del af iltforbruget, som skyldes iltning af ammoniakforbindelser. Afgiften udgør 30 kr. pr kg totalnitrogen, 165 kr. pr. kg totalfosfor og 16,5 kr. pr. kg organisk materiale opgjort BI5 (modificeret) i det udledte spildevand. Der betales afgift i forhold til koncentrationen af de forurenende stoffer i spildevandet.

For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan afgiften for udledning af spildevand enten fastsættes på baggrund af måling af koncentrationen af de forurenende stoffer i det udledte vand eller på baggrund af standardsatser. Standardafgiftssatserne varierer efter den benyttede rensemetode og udgør 0,75-5,70 kr. pr. m3. Såfremt et spildevandsanlæg udleder mindre end 50.000 m3 spildevand pr. år, betales en afgift på 5,70 kr. pr. m3. I de tilfælde, hvor anlægget har tilladelse til nedsivning, kan der dog betales en afgift på 0,75 kr. pr. m3. Et spildevandsanlæg kan også vælge at opgøre koncentrationen af de forurenende stoffer som den maksimale koncentration, der forekommer i udledningen.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indeksere afgiftssatserne for spildevandsafgiften frem til 2025 ved forhøjelser i 2021 og 2024. Det foreslås således at forhøje afgiftssatserne med 5,50 pct. fra og med den 1. januar 2021. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2021-2023, svarende til 1,8 pct. årligt. Fra den 1. januar 2024 foreslås afgiftssatserne forhøjet med yderligere 5,50 pct. Denne forhøjelse indeholder en indeksering, som omfatter årene 2024-2025, svarende til 1,8 pct. årligt.

Formålet med indekseringen er, at afgifterne i spildevandsafgiftsloven ikke udhules af den almindelige prisudvikling.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

Med forslaget om indeksering af tinglysningsafgiften indekseres afgiftssatsen med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2020 og 2023. Begge gange forhøjes satsen med 5,5 pct.

Forslaget skønnes at indebære et umiddelbart varigt merprovenu på ca. 200 mio. kr., svarende til ca. 140 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf. tabel 3.1.1. Efter 2025 er det forudsat, at provenuet følger udviklingen i nominelt BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget. Der er i beregningerne taget højde for, at en forhøjelse af tinglysningsafgiften som følge af indekseringen fortrænger andet afgiftsbelagt forbrug, hvilket medfører et negativt tilbageløb på statens indtægter. Herudover er der indregnet en negativ adfærdsvirkning af øget tinglysningsafgift, da tinglysningsafgiften kan ses som en parallel til ejendomsværdiskatten, som betales forud ved købet af ejendom og medfører tilsvarende forvridninger.

Med ikrafttrædelse den 1. marts 2020 medfører indekseringen i 2020 et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 60 mio. kr., hvilket stiger til ca. 75 mio. kr. i 2021, hvor forhøjelsen af afgiftssatsen som følge af indekseringen har virkning for et fuldt år. Med den yderligere afgiftsforhøjelse som følge af indekseringen i 2023 stiger merprovenuet efter tilbageløb og adfærd til ca. 150 mio. kr. i 2023.

Den umiddelbare finansårsvirkning i 2020 skønnes at udgøre ca. 80 mio. kr.

3.1.2 Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås at træde i kraft 1. januar 2021 og har derfor ikke en virkning i finansåret 2020, men medfører et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr. fra 2021 og frem. Forslaget skønnes at medføre et varigt merprovenu på ca. 5 mio. kr. (2020-niveau) efter tilbageløb og adfærd.

Genindførelsen af registreringsafgiften på fly øger omkostningen ved at registrere fly i Danmark både for private og erhvervsdrivende. Erhvervslivets meromkostning forventes overvæltet i højere priser på flyrejser. Meromkostningen ved genindførelse af registreringsafgiften på fly forudsættes at fortrænge andet afgiftsbelagt forbrug, hvilket medfører et mindre tilbageløb på statens indtægter. Herudover er der indregnet en mindre negativ effekt på arbejdsbuddet af meromkostningen.

3.1.3. Indeksering af emballageafgiften

Forslaget om indeksering af emballageafgiften skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 35 mio. kr. og et merprovenu på ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf. tabel 3.1.3. Forslaget indebærer ingen finansårsvirkning i 2020, idet den første regulering foreslås foretaget pr. 1. januar 2021.

Med forslaget indekseres afgiftssatsen med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2021 og 2024. Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 40 mio. i årene 2021 til 2023, ca. 80 mio. i 2024 og ca. 75 mio. kr. i 2025. Da afgiften herefter er fastsat i kroner og øre, udhules provenuvirkningen efter 2025 over tid, idet realværdien af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige virkning er derfor lavere end i de forudgående år.

Det er lagt til grund for provenuberegningen, at afgiftsgrundlaget reduceres som følge af tredobling af emballageafgifterne på bæreposer og engangsservice ved lov nr. 1587 af 27. december 2019.

3.1.4. Indeksering af bekæmpelsesmiddelafgiften

Forslaget skønnes at indebære et varigt merprovenu på ca. 25 mio. kr. umiddelbart og på ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf. tabel 3.1.4. Forslaget indebærer ingen finansårsvirkning i 2020, idet den første forhøjelse foreslås foretaget i år 2021.

Med forslaget indekseres afgiftssatserne med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for perioden 2020-2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2021 og 2024. Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 30 mio. i årene 2021 til 2023 og på ca. 60 mio. i årene 2024 og 2025. Da afgiften herefter er fastsat i kroner og ører, udhules provenuvirkningen efter 2025 over tid, idet realværdien af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige virkning er derfor lavere end de første år.

3.1.4. Indeksering af råstofafgiften

Forslaget om indekseringen af råstofafgiften skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 10 mio. kr. og et merprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf. tabel 3.1.4. Finansårsvirkningen i 2020 skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr.

Med forslaget indekseres afgiftssatserne med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2020 og 2023. Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 10 mio. i årene 2021 og 2022 og på ca. 20 mio. i 2023 til 2025. I 2020 er finansårsvirkningen ca. 5 mio. kr., da afgiftsforhøjelsen foretages 1. april og derfor ikke når at få helårsvirkning. Da afgiften herefter er fastsat i kroner og ører, udhules provenuvirkningen efter 2025 over tid, idet realværdien af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige virkning er derfor lavere end de første år.

3.1.5. Indeksering af spildevandsafgiften

Forslaget om indeksering af spildevandsafgiften skønnes at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 10 mio. kr. og et merprovenu på ca. 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2020-niveau), jf. tabel 3.1.5. Forslaget indebærer ingen finansårsvirkning i 2020, idet første forhøjelse foreslås foretaget i år 2021.

Med forslaget indekseres afgiftssatsen med den forventede prisudvikling på 1,8 pct. årligt for perioden 2020 til 2025. Indekseringen foretages trinvist ad to omgange henholdsvis i år 2021 og 2024. Begge gange forhøjes satsen med i alt 5,5 pct. Indekseringen skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 15 mio. i årene 2021 til 2023 og på ca. 25 mio. i 2024 og 2025. Da afgiften herefter er fastsat i kroner og ører, udhules provenuvirkningen efter 2025 over tid, idet realværdien af afgiften falder i takt med den generelle prisudvikling. Den varige virkning er derfor lavere end de første år.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.2.1. Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter

Det vurderes, at forslaget vil medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 0,8 mio. kr. årligt i 2020, 2021, 2023 og 2024.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt, eftersom den foreslåede indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter alene kræver almindelige satsændringer i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

3.2.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre nævneværdige administrative omkostninger for Skatteforvaltningen.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt, eftersom den foreslåede genindførelse kan ske ved brug af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Indeksering af tinglysningsafgiften

Med forslaget vil erhvervslivets omkostninger ved tinglysning stige. Erhvervslivet vil som udgangspunkt blive belastet med en andel af den umiddelbare provenuvirkning, som svarer til erhvervslivets andel af de enkelte tinglysningsafgiftsekspeditioner. Det er dog ikke muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften på erhverv og husholdninger på baggrund af de tilgængelige data. Den øgede afgiftsbelastning af erhvervslivet forventes dog i høj grad overvæltet fuldt ud til forbrugerne i form af højere priser.

4.1.2. Genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer

Med den foreslåede genindførelse af registreringsafgiften på fly vil erhvervslivet opleve en umiddelbar meromkostning svarende til størstedelen af den umiddelbare provenuvirkning, der udgør ca. 5 mio. kr. årligt, hvilket primært forventes overvæltet i højere priser på flyrejser.

4.1.3. Indeksering af en række miljøafgifter

Forslaget skønnes at medføre negative konsekvenser for erhvervslivet svarende til den umiddelbare provenuvirkning. Denne udgør i 2021 ca. 35 mio. kr. vedrørende emballageafgiften, ca. 25 mio. kr. vedrørende bekæmpelsesmiddelafgiften, ca. 10 mio. kr. vedrørende råstofafgiften og ca. 10 mio. kr. vedrørende spildevandsafgiften.

Samlet set øges den umiddelbare afgiftsbelastning af erhvervslivet således med ca. 155 mio. kr. i 2021. Afgiftsforhøjelsen forventes dog overvæltet fuldt ud på forbrugerne i form af højere priser.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at de fem principper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes at indebære positive miljømæssige konsekvenser for så vidt angår indeksering af visse miljøafgifter på henholdsvis emballage, bekæmpelsesmidler, spildevand og råstofmaterialer. Miljøafgifter regulerer en række negative miljømæssige eksternaliteter, og med indekseringen opretholdes afgifternes regulerende effekt henover perioden 2020-2025 frem for at blive gradvist udhulet i takt med den generelle prisudvikling.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om skattemæssige foranstaltninger, hvorfor der ikke gælder en standstill-periode.

Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2019 til den 17. januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske Energiforbrugere, Danske Halmleverandører, Danske Speditører, DANVA, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, Frie Grundskolers Lærerforening, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, ISOBRO, It-Branchen, Justitia, Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsorganisation, Patienterstatningen, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, SEGES, Serviceforbundet, Tobaksproducenterne, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Søfartsstyrelsen, Team Danmark, Tinglysningsretten, Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) er tinglysningsafgiftslovens officielle titel.

Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, pant, ejendomsforbehold, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens titel som følge af, at registreringsafgiften på luftfartøjer genindføres, så titlen bliver »Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)«.

Som følge af, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil der, udover at skulle betales afgift ved tinglysning, skulle betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslåede er dermed en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at loven vil få samme titel, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i § 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til tinglysningsafgiftsloven.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at ændre »Tinglysningsretten« til »registreringsmyndigheden« over alt i loven, undtagen i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., § 19, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 2.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvens af genindførelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, 30 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 3

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 6 a, § 7, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af andet end pant i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening, herunder f.eks. tinglysning af ejerskifte i fast ejendom, tinglysning af pant i andet end fast ejendom eller i andelsboligforening, tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til biler samt campingvogne m.v. Afgiften udgør 1.660 kr.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.660 kr.« til »1.750 kr.« overalt i loven.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.

Til nr. 4

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, 2. og 3. pkt., § 5 b, stk. 1, 1-4. pkt., og stk. 2, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal der betales fast afgift ved tinglysning af pant, herunder bl.a. underpant i et ejerpantebrev, i fast ejendom eller i andel i en andelsboligforening. Afgiften udgør 1.640 kr.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at ændre »1.640 kr.« til »1.730 kr.« overalt i loven.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. marts 2020, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens kapitel 1, hvilke tinglysninger der skal betales afgift af.

Efter gældende ret skal der bl.a. betales afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, pant og ejendomsforbehold, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at nyaffatte titlen på tinglysningsafgiftslovens kapitel 1 som følge af, at registreringsafgiften på luftfartøjer genindføres, så titlen bliver: »Kapitel 1 Afgiftspligtig tinglysning og registrering«.

Som følge af, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil der, ud over at skulle betales afgift ved tinglysning, skulle betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslåede er dermed en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at lovens kapitel 1 vil få samme overskrift, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 6

I tinglysningsafgiftslovens § 1 oplistes de tinglysninger, der udløser tinglysningsafgift. Det er bl.a. tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, pant og ejendomsforbehold, som udløser tinglysningsafgift.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at genindføre registreringsafgiften af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. På den baggrund foreslås det at indsætte nr. 5 og 6 i tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1. Det foreslås, at bestemmelserne genindføres med samme ordlyd, som de havde, inden de blev ophævet med § 4, nr. 4, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I nr. 5 foreslås det, at der skal betales en afgift til statskassen for registrering af midlertidig og endelig ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf. § 13. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at registreringsafgiften for registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer fastsættes i § 13, og at afgiften skal udgøre 0,1 pct. af luftfartøjets værdi.

I nr. 6 foreslås det, at der skal betales en afgift til statskassen for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer, jf. § 14. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at registreringsafgiften for registrering af panterettigheder i luftfartøjer fastsættes i § 14, og at afgiften skal udgøre 0,1 pct. af pantets værdi, samt at afgiften skal udgøre 1,5 pct. af pantets værdi for registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret til højst 10 passagerer.

Andre registreringer end de, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 26 (de foreslåede bestemmelser i §§ 13 og 14), herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.'s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. lovforslagets § 1, nr. 26 (den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, nr. 1 og 2). Det foreslås, at tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal henvise til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 7

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 1. pkt., efter »tinglysninger« indsættes »og registreringer«.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. Det betyder, at tinglysningsafgiftsloven efter det foreslåede ikke alene skal gælde for tinglysninger, men også registreringer af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. For at opnå afgiftsfrihed er det ifølge bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., et krav, at dokumenterne ved anmeldelse til tinglysning skal være påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt.

Det foreslås at indsætte »eller registreringer« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Derved sikres det, at registrering af rettigheder over luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende vil skulle behandles på samme måde som tinglysning. Registrering af rettigheder over luftfartøjer vil efter det foreslåede ligeledes blive omfattet af § 1 A, stk. 1, og dermed omfattet af afgiftsfrihed i samme omfang som de tilsvarende tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der ligeledes ændres i § 1 A.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 8

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der i § 1 A, stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 20, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og § 28, stk. 2, indsættes »eller registreringen« efter »tinglysningen«.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. For at opnå afgiftsfrihed er det ifølge bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., et krav, at dokumenterne ved anmeldelse til tinglysning skal være påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Derved sikres det efter det foreslåede, at det vil være de samme dokumentationskrav, som vil gælde for registrering og tinglysning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, hvor der ligeledes ændres i § 1 A.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., således at afgiftspligten for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som udgangspunkt også vil skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 27, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Efter § 16, stk. 2, kvitterer Tinglysningsretten for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom på dokumentet, hvis afgiften skal betales ved tinglysningen.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 2, således at registreringsmyndigheden efter det foreslåede vil skulle kvittere for afgiftsbetalingen ved at påføre påtegning herom på dokumentet, hvis afgiften skal betales ved registreringen.

Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 20 forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., hvis afgiften ikke betales ved tinglysningen. Forhøjelsen er dog mindst 200 kr.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, således at det skyldige afgiftsbeløb ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede ligeledes vil blive forhøjet med 5 pct. (dog mindst 200 kr.), hvis afgiften ikke betales ved registreringen.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Derved sikres det, at det også er muligt at få godtgørelse for registreringsafgift i de tilfælde, hvor et registreret pant aflyses eller udslettes, og der ved registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 27, 28 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Der henvises herudover til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling.

Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen.

Det foreslås at indsætte »eller registreringen« i bestemmelsens stk. 2. Derved vil registreringsmyndigheden efter det foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 9

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., medregnes det samlede kontante vederlag til ejerskiftesummen ved beregningen af afgiften efter § 4. Tinglysningsafgiftslovens § 4 regulerer afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 4« til »§§ 4 eller 13«.

Afgiften for registrering af ejer af luftfartøjer eller andele heraf foreslås reguleret i tinglysningsafgiftslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Det foreslåede er således en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6 og 26.

Virkningen af det foreslåede er, at beregningsgrundlaget for afgiften ved registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer er det samme som ved tinglysning af ejerrettigheder over fast ejendom. Dermed skal ejerskiftesummen medregnes til det samlede kontante vederlag ved beregningen af afgiften. Hvad der efter § 3 henregnes til det samlede kontante vederlag foreslås ikke ændret ved nærværende forslag.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 10

Efter tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, skal det samlede kontante vederlag medregnes til ejerskiftesummen ved beregning af afgiften ved tinglysning af ejerrettigheder over fast ejendom. Hvis en sådan ejerskiftesum ikke findes, beregnes afgiften efter § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer. På den baggrund foreslås det at indsætte stk. 3 i tinglysningsafgiftslovens § 3. Det foreslås at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd, som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 7, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås under den foreslåede § 13 i lovforslagets § 1, nr. 26, at afgiften skal udgøre 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Såfremt der foreligger en ejerskiftesum, vil afgiften skulle beregnes efter det foreslåede på baggrund af den foreslåede § 13.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsen finder anvendelse på registrering af ejer af luftfartøjer, når der ikke foreligger en ejerskiftesum efter den foreslåede § 13 - enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte, eller fordi der ikke i forbindelse med handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Den afgiftspligtige skal i disse tilfælde vedlægge en begrundet angivelse af værdien af luftfartøjet efter bedste skøn i forbindelse med anmeldelsen til registrering.

Tilfælde, hvor der ikke foreligger et ejerskifte ved ejerregistrering i luftfartøjer, kan f.eks. være registrering af ejerskab ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering, såsom flyleasing.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis angivelsen ikke vedlægges, eller hvis registreringsmyndigheden finder, at der er tvivl om rigtigheden af angivelsen, skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at registreringsmyndigheden underretter anmelderen samtidig med oversendelsen til Skatteforvaltningen. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er registreringsmyndighed i relation til registreringsafgiften af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at Skatteforvaltningen herefter efterprøver den afgiftspligtiges angivelse af værdien og lader om fornødent værdien fastsætte ved vurdering.

Det foreslås i stk. 3, 5. pkt., at det er den afgiftspligtige der hæfter for omkostningerne ved en vurdering.

Det foreslås i stk. 3, 6. pkt., at hvis vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

Det foreslås i stk. 3, 7. pkt., at når vurderingen foreligger, beregnes afgiften af Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 4, at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien, herunder bl.a. at ejerskiftesummen skal være udtryk for markedsprisen, og at denne mindst skal være den markedspris, der kan opnås ved salg af luftfartøjet til ophugning, svarende til skrotværdien, samt at vurderingen af luftfartøjet kan indbringes for retten med henblik på en sagkyndig vurdering efter retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse, hvis anmelderen og Skatteforvaltningen ikke er enige om at få foretaget en vurdering ved en branchekyndig uden rettens bistand. Det foreslåede indskrænker ikke retten til domstolsprøvelse.

Det bemærkes, at stk. 3 alene omhandler opgørelse og fastsættelse af værdien, hvor der ikke foreligger en ejerskiftesum, og hvor spørgsmålet om opgørelse af værdien forelægges Skatteforvaltningen til afgørelse. De tilfælde, hvor ejerskiftesummen foreligger oplyst, og der ikke er tvivl om rigtigheden af denne, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse, er omhandlet af bestemmelserne i § 19, som i lovforslagets § 1, nr. 30 og 31, foreslås også at skulle gælde for registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Til nr. 11

Tinglysningsafgiftslovens § 4 vedrører afgifter i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf.

Efter stk. 1 udgør den faste afgift 1.660 kr. og den variable afgift 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Efter stk. 2 beregnes den variable tinglysningsafgift som hovedregel af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Bestemmelsen om beregningen af den variable tinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Ved ejerskifte af boliger omfattet af stk. 4 beregnes den variable afgift af ejerskiftesummen.

Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da beregnes på grundlag af den angivne værdi.

Efter stk. 3 skal Tinglysningsretten i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse. Tinglysningsretten underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen afgiften.

Efter stk. 4 udgør ejerskiftesummen grundlaget for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumprincippet, er enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig.

I stk. 5-7 præciseres de typer af ejendomme, der omfattes af begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tinglysningssystemet.

I de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 8. Det betyder, at den variable afgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesummen eller ejendomsværdien.

Af stk. 9 følger, at det kun er i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i de tilfælde, hvor handelsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet.

Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel.

Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, mellem to koncernforbundne selskaber, eller mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering, er ejerskiftesummen beregningsgrundlaget for fastsættelse af tinglysningsafgiften.

I stk. 11 og 12 er der fastsat bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10 og om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4 med virkning for ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 10, stk. 3.

Efter det foreslåede vil det komme til at fremgå af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften udgør 1.750 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf. Ejerskiftesummen skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Efter det foreslåede stk. 2 vil der ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skulle oplyses den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, vil ejendommens værdi skulle angives efter bedste skøn.

Efter det foreslåede stk. 3 skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis værdien efter stk. 2 ikke angives, eller registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af værdien. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

Efter det foreslåede stk. 4 vil afgiften skulle beregnes af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf, hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum ved ejerskifte af en ejendom, som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien enten efter stk. 2 eller stk. 3.

Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2, ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2 og 3, vil afgiften skulle beregnes af 80 pct. af denne værdi, jf. det foreslåede i stk. 5. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen på 80 pct. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Efter det foreslåede stk. 6 skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn, hvis der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Vedlægges angivelsen ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

Efter det foreslåede stk. 7 skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke er sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Ved anmeldelsen skal ejerskiftesummen angives. Hvis ejerskiftesummen ikke angives, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om den angivne værdis rigtighed, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet efter bestemmelserne i det foreslåede stk. 6, 2.-5. pkt.

Efter det foreslåede stk. 8 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om anmelderes pligt til at afgive erklæringer, den dokumentation eller oplysninger, som anmelderen skal angive og som Skatteforvaltningen skal benytte eller kan indhente til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7, herunder bl.a. regler om hvilke erklæringer, anmelderen skal anvendes i forbindelse med de tinglysninger, hvor der ved anmeldelsen skal afgives en erklæring.

Efter det foreslåede stk. 9 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.

Bestemmelsen er blevet nyaffattet og ændret en del gange, bl.a. på grund af udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger, som opsummeres i det følgende i relevant omfang, da bemærkninger vedrørende disse ændringer fortsat skal være gældende, jf. sidste afsnit.

Bestemmelsen er nyaffattet ved § 4, nr. 2, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Efter denne ændringslovs overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, har nyaffattelsen dog alene virkning for ejerskifter, der ville blive anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2020.

§ 4 blev endvidere nyaffattet med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning der fra og med den 1. januar 2022, jf. § 8, nr. 2, og § 13, stk. 3, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, således at ordlyden ville komme til at svare til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017. Dette var en konsekvens af, at vurderingerne blev videreført med yderligere to år. Det var på den baggrund nødvendigt at udskyde virkningstidspunktet for den nyaffattede § 4 med yderligere to år, parallelt med videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år.

Herudover blev § 4 nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022 som konsekvens af, at registreringsafgiften på luftfartøjer blev ophævet, jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås den faste afgift på 1.660 kr. ved indeksering forhøjet til 1.750 kr. fra og med den 1. marts 2020.

Da tinglysningsafgiftslovens § 4 er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022 med den nuværende sats på 1.660 kr., jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019, vil der skulle betales fast afgift med 1.660 kr. fra og med den 1. januar 2022, når bestemmelsen træder i kraft.

For at få den indekserede sats indsat i bestemmelsen, er det nødvendigt at ophæve § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019 og indsætte den samme ordlyd af § 4 i nærværende lovforslag med den indekserede sats, således at bestemmelsen ikke fra og med den 1. januar 2022 indeholder den nuværende sats. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019 foreslås ophævet med lovforslagets § 8, nr. 1.

Formålet med nyaffattelsen er således alene, at den foreslåede indeksering af den faste afgift bliver indsat i den fremtidige nyaffattelse af § 4, som efter det foreslåede vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den retstilstand, som er beskrevet i bemærkningerne til § 4, nr. 2, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L212 som fremsat, side 96-98, § 8, nr. 2, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L 115 som fremsat, side 58, samt § 4, nr. 12, jf. Folketingstidende 2018-19, B, Betænkning, side 4f.

Til nr. 12

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf 1.660 kr. Udover den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 13

Efter gældende ret skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftsloven ved tinglysning af de i § 1 nævnte rettigheder. Det er Tinglysningsretten, der er registreringsmyndighed i henhold til loven og dermed registrerer de rettigheder, der tinglyses i fast ejendom, andelsbolig, køretøjer og andet løsøre m.v. Efter gældende ret er der således alene én registreringsmyndighed i relation til tinglysningsafgiftsloven.

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at »Tinglysningsretten« ændres til »Registreringsmyndigheden« i § 4, stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 1, 7. pkt., og § 19, stk. 1, 2. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås registreringsafgiften på luftfartøjer genindført. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed for rettigheder, der registreres i luftfartøjer. Derfor vil der med det foreslåede være to registreringsmyndigheder i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslåede er dermed en konsekvens. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 30 og 34, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Til nr. 14

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, 1.660 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 15

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 16

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening udgør afgiften 1.825 kr. og 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Dog er tinglysning af pant, bortset fra pant ifølge skadesløsbrev, fritaget for afgiften på 1,25 pct. af den del af det pantsikrede beløb, som ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et eksisterende tinglyst pant i samme ejendom eller samme andel i en andelsboligforening, jf. dog stk. 5. Fritagelsen i 2. pkt., gælder dog ikke, hvis det hidtidige pant er tinglyst ved et skadesløsbrev. § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog ikke for tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 5.

Bestemmelsen blev senest nyaffattet ved § 20, nr. 7, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Ifølge bemærkningerne til § 20, nr. 7, var formålet med nyaffattelsen at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften, ved at udvide anvendelsesområdet for § 5 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L103 som fremsat, side 64f.

Som en del af dette forslag blev den variable afgift nedsat fra 1,5 pct. til 1,45 pct. I den forbindelse blev det yderligere fastsat, at den variable afgift nedsættes igen den 1. januar 2026 til 1,25 pct., jf. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L103 som fremsat, side 65.

I lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås den faste afgift på 1.640 kr. i § 5 a, stk. 1, 1. pkt., forhøjet ved indeksering til 1.825 kr. fra og med den 1. januar 2023.

Da tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2026 med den nuværende sats på 1.640 kr., jf. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018, vil der skulle betales fast afgift med 1.640 kr. fra og med den 1. januar 2026, når bestemmelsen træder i kraft.

For at få den indekserede sats indsat i bestemmelsen, er det nødvendigt at ophæve § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og indsætte den samme ordlyd af § 5 a, stk. 1, i nærværende lovforslag med den indekserede sats, således at bestemmelsen ikke fra og med den 1. januar 2026 indeholder den nuværende sats. § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 foreslås ophævet i lovforslagets § 7, nr. 1.

Nedsættelsen af den variable afgift foreslås fastholdt.

Formålet med nyaffattelsen er således alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 17

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant, bortset fra retspant, i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

§ 5 a, stk. 6, angår tinglysning af ændringer i pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening. I 1. pkt. reguleres ændringer i form af forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i § 5 a, stk. 1. I disse situationer skal der beregnes afgift efter stk. 1, 1. pkt., af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol.

Bestemmelsens 2. pkt. angår andre ændringer end dem i 1. pkt. og de i § 5 a, stk. 7, nævnte ændringer vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte. For tinglysning af sådanne ændringer betales en afgift på 1.640 kr., jf. § 8, stk. 1, nr. 7.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring.

I tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1-12, oplistes tinglysninger, som er afgiftsfri. Efter stk. 1, nr. 7, skal der ikke betales afgift ved tinglysning af overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, 2. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af andre ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 7 nævnte vedrørende panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, betales en afgift på 1.825 kr., jf. dog § 8, stk. 1, nr. 7.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 18

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, udgør afgiften for tinglysning af pant i fast ejendom eller i en andel i en andelsboligforening 1.640 kr. og 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, angår tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller andel i en andelsboligforening under pantet. I disse situationer skal der betales afgift efter stk. 1. Herudover fremgår det af stk. 7, 2. pkt., at ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.640 kr. Efter bestemmelsens 3. pkt. udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af en matrikulær ændring.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 7, 2. og 3. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr. Ved tinglysning af en matrikulær ændring udgør afgiften 1.825 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 19

Efter tinglysningsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.640 kr. ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7.

Efter 2. pkt. skal der ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.640 kr.

I 3. og 4. pkt., præciseres det, i hvilke tilfælde der ikke skal betales afgift efter bestemmelsens 1. pkt. Det er således fastsat, at der ikke skal betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes. Herudover skal der ligeledes ikke betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Efter stk. 2 skal der ved tinglysning af overdragelse til pant af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.640 kr.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 5 b.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved tinglysning af underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 1, og § 42 j, stk. 3, og videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 1 a, stk. 4, og § 42 j, stk. 7, udgør afgiften 1.825 kr.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at ved forhøjelse af underpantsætninger nævnt i 1. pkt. betales en afgift på 1.825 kr.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at der skal ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at der skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.825 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes.

Det foreslås i stk. 2, at der ved tinglysning af frempantsætning af et allerede tinglyst pantebrev med pant i fast ejendom eller andel i en andelsboligforening, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, betales en fast afgift på 1.825 kr.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 19, hvor § 5 b blev nyaffattet, jf. Folketingstidende, 2018-19, A, L103 som fremsat, side 67. Herudover henvises der til bemærkningerne til § 6, nr. 5, hvor tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., blev indsat for at præcisere retstilstanden, jf. Folketingstidende, 2019-20, A, L27 som fremsat, side 37-38.

Til nr. 20

Efter tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne 1.660 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.850 kr. og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for anmeldelsen.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 21

Efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften 1.660 kr. for tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»For tinglysning af adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber udgør afgiften 1.850 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 22

Efter tinglysningsafgiftslovens § 7 skal der for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af lovens §§ 4-6 a, betales en afgift på 1.660 kr., jf. dog § 8. Tinglysningsafgiftslovens § 8 oplister de tinglysninger, som er afgiftsfri.

I stk. 2 er det fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.660 kr. for hver rettighedstype. Afgiften udgør dog 1.640 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a. Tinglysningsafgiftslovens § 5 a angår tinglysning af pant i fast ejendom eller i andel af andelsboligforening, hvor den faste afgift alene udgør 1.640 kr.

I stk. 3 er fastsat, at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.660 kr. Dette gælder dog ikke, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift.

Det foreslås at indeksere de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven, hvorfor det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 7.

Det foreslås i stk. 1, at afgiften udgør 1.850 kr. for andre tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, jf. dog § 8.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af flere rettigheder på en eller flere faste ejendomme eller i flere løsøregenstande m.v., udgør afgiften 1.850 kr. for hver rettighedstype.

I stk. 2, 2. pkt. foreslås det, at afgiften dog udgør 1.825 kr. for tinglysning af flere rettigheder omfattet af § 5 a.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis anmeldelsen udløser tinglysning af navne- og adresseændringer, udgør afgiften 1.850 kr.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at dette dog ikke gælder, hvis anmeldelsen alene er begrundet i, at en af parterne, eller den, som skal modtage meddelelser om pantet, selv skifter navn eller ændrer adresse, uden at der sker et identitetsskift.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 23

Efter tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, alene betales én afgift på 1.660 kr. ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, betales alene en afgift på 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.640 kr.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.850 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.850 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.825 kr.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 24, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L103 som fremsat, side 68, hvor tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, blev nyaffattet.

Til nr. 24

I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, er det fastsat, at selvom de i bestemmelsens nr. 1 og 2, nævnte tinglysninger er omfattet af § 4 eller § 5, skal der alene beregnes afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.640 kr.

Det drejer sig om 1) ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab og 2) længstlevende ægtefælles indtræden i afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes alene en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af:«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 7, hvor § 10, stk. 1, 1. pkt., blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 39.

Til nr. 25

I tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at selv om en tinglysning er omfattet af § 4, beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.640 kr. for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.

Det foreslås at nyaffatte tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 beregnes kun afgift efter § 7, og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.825 kr., for tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 8, hvor § 10, stk. 2, 1. pkt., blev ændret, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 39.

Til nr. 26

Efter gældende ret skal der ikke betales registreringsafgift for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at genindføre afgiften på registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer. Det foreslås at indsætte §§ 13-15 i tinglysningsafgiftsloven.

Det foreslås at indsætte § 13 som omhandler afgift af registrering af ejer af luftfartøjer og pant i luftfartøjer. Det foreslås, at bestemmelsen ikke kun omfatter registrering af ejerskifte, men også registrering af ejerskab, f.eks. ved overflytning fra en udenlandsk til en dansk registrering, eksempelvis i forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et ejerskifte. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I stk. 1 foreslås det, at der for registrering af ejer af luftfartøjer eller af andele heraf i Nationalitetsregistret vil skulle betales en afgift på 1 promille af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på registreringstidspunktet. Det foreslås, at dette også vil skulle gælde, hvis registreringen er midlertidig. Det foreslås, at det er afgiftsfrit at foretage en endelig registrering af en ejer, som er registreret midlertidigt.

Efter det foreslåede vil afgiften skulle beregnes af den kontantomregnede ejerskiftesum. Ejerskiftesummen vil normalt fremgå af det dokument, som anmeldes til registrering i Nationalitetsregistret.

Det foreslås at indsætte en fritagelsesbestemmelse i stk. 2 hvorefter registrering, som sker på baggrund af, at flyet i en periode har været udlejet, og nu på ny overgår til ejeren, vil skulle være afgiftsfri. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at genregistreringen sker senest 9 måneder efter, at registreringen af flyet er blevet slettet i registeret (som følge af udlejning til en anden operatør), og at genregistrering sker på samme vilkår som den oprindelige registrering, det vil sige, at genregistreringen fuldt ud svarer til den tidligere registrering.

Rettigheder over luftfartøjer, som er indført i Nationalitetsregisteret efter lov om luftfart, skal registreres i Rettighedsregisteret for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjer og mod retsforfølgning.

Forslaget gør det herefter muligt for flyselskaber at udleje deres fly til en anden operatør i op til 9 måneder, uden at dette bevirker, at der skal betales afgift på ny ved lejeforholdets ophør.

Det bemærkes, at efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 32, til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, vil § 23, stk. 1, nr. 1, indeholde en bestemmelse om, at afgiften kan godtgøres, hvis et registreret ejerforhold vedrørende blandt andet et luftfartøj udslettes senest 9 måneder efter registreringen. På baggrund af praksis fra før afskaffelsen af registreringsafgiften på luftfartøjer gælder reglen kun i de tilfælde, hvor et salg af et fly ophæves senest 9 måneder efter overdragelsen, typisk på grund af at handlen hæves. Det er efter det foreslåede en betingelse for godtgørelse af afgiften, at ejerforholdet til flyet igen er hos sælger. Denne bestemmelse vil således efter det foreslåede ikke omfatte den ovenfor beskrevne lejesituation.

Det foreslås at indsætte § 14, hvori registrering af panterettigheder, bortset fra retspant, skal reguleres. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

I stk. 1 foreslås det, at afgiften for registrering af pant, bortset fra retspant, i luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer vil skulle udgøre 1 promille af det pantsikrede beløb. Herudover foreslås det, at afgiften for registrering af pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer, vil skulle udgøre 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., vil skulle finde tilsvarende anvendelse.

Størrelsen på afgiften differentieres på baggrund af størrelsen af luftfartøjet. Afgrænsningen svarer til afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til højst 10 passagerer.

Som det fremgår af ovenstående bemærkninger til §§ 13 og 14 sker registreringen i to registre. I Nationalitetsregistret foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne registrering overføres til Rettighedsregistret over luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen afgift efter det foreslåede.

I stk. 2 foreslås det, at hvis der er givet pant i fly, vil der ikke skulle svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der vil ved anmeldelsen skulle afgives erklæring herom. Bestemmelserne i § 5, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der skal dog svares afgift efter stk. 1, når pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

Hvis der således er givet pant i fly, vil der efter det foreslåede ikke skulle betales afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ligesom efter § 5, stk. 3, afgives erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter den tidligere registrerede pantsætning.

Det skal bemærkes, at Danmark har tiltrådt Cape Town-konventionen ved lov nr. 573 af 4. maj 2015 om Internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel, som trådte i kraft den 1. februar 2016. Loven medfører, at ikke alle sikkerhedsrettigheder, der optages i luftfartøjer med dansk registrering, skal registres i det danske rettighedsregister.

Det er derfor alene luftfartøjer (mindre luftfartøjer), som falder uden for anvendelsesområdet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel/Cape Town-konventionen, som i udgangspunkt kan registreres i det danske rettighedsregister. Hertil skal det bemærkes, at det godt kan ske, at blandt andet et luftfartøj, som størrelsesmæssigt falder under lovens anvendelsesområde, alligevel er undtaget for registrering i det internationale register, hvis sælger eksempelvis er bosiddende/etableret i en stat, der ikke har tiltrådt Cape Town-konventionen - dette medfører, at rettigheden skal registreres i det danske rettighedsregister.

Det betyder, at tinglysningsafgiftslovens § 14 ikke finder anvendelse på luftfartøjer, som er omfattet af lov nr. 573 af 4. maj 2015 om Internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel, medmindre at luftfartøjet af en given årsag falder uden for lovens anvendelsesområde.

Lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel ikke omfatter Grønland og Færøerne. Sikkerhedsrettigheder i luftfartøjer fra Grønland og Færøerne skal således fortsat registreres i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i overensstemmelse med de for de respektive områder gældende regler.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse, som regulerer, i hvilke tilfælde der er afgiftsfritagelse for registreringer omfattet af de ovenfor foreslåede §§ 13 og 14. Det foreslås på den baggrund at indsætte § 15. Det foreslås, at bestemmelsen genindføres med samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 13, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås, at der i stk. 1, nr. 1, vil skulle gives afgiftsfrihed for andre registreringer end omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Hvis ejerregistreringen til et luftfartøj skal ændres i Nationalitetsregistret som følge af, at det selskab m.v., som i forvejen står registreret som ejer af luftfartøjet, omstruktureres ved fusioner, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber m.v., vil der efter det foreslåede ikke skulle betales afgift ved den ny registrering.

Bestemmelsen svarer til tinglysningsafgiftslovens § 6 a om afgiftsnedsættelse ved tinglysning af adkomstændring til fast ejendom som følge af selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber.

Det foreslås, at der i stk. 1, nr. 2, vil skulle gives afgiftsfrihed for registrering m.v. i Rettighedsregistret over luftfartøjer eller Nationalitetsregistret for luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 33 finder loven ikke anvendelse på Færøerne eller i Grønland. Imidlertid skal ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer registreres i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalitetsregistret, uanset om luftfartøjet er hjemhørende på Færøerne eller i Grønland. Derfor er det nødvendigt at specificere, at der ikke er afgift på disse registreringer.

Efter det foreslåede vil luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland, der indføres i Nationalitetsregistret, ikke blive betragtet som en registrering i Danmark. Indførsel i Nationalitetsregistret af luftfartøjer hjemmehørende på Færøerne eller Grønland vil efter det foreslåede derfor ikke skulle udløse afgift.

Et luftfartøj vil efter det foreslåede blive betragtet som hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets ejer og bruger er hjemmehørende der.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne i § 10, stk. 2-4, vil skulle finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med registrering af ejerskifte af luftfartøjer.

Tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 2, regulerer tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af fast ejendom til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder eller anerkendte trossamfund her i landet samt tinglysning af ejerskifte i forbindelse med gaveoverdragelse af en fast ejendom til fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Efter stk. 3 gælder dette, uanset om der overtages prioritetsgæld i ejendommen, og efter stk. 4 finder stk. 2 og 3 anvendelse på gaver i henhold til testamentarisk bestemmelse.

I sådanne tilfælde skal der alene betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7.

Efter det foreslåede vil registrering af de samme overdragelser af luftfartøjer skulle udløse samme afgift som tinglysning af sådanne overdragelser.

Til nr. 27

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« efter »tinglysning« i tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., i stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og i stk. 4, § 24, stk. 1, i § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stk. 3.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten som udgangspunkt ved anmeldelsen til tinglysning og forfalder som udgangspunkt til betaling ved tinglysningen.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., således at afgiftspligten for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer efter det foreslåede som udgangspunkt også vil skulle indtræde og forfalde til betaling ved registrering. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., tilbagebetales afgift, der er indbetalt som følge af, at det samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, efter anmodning.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., således at afgift, der er indbetalt som følge af, at det samme dokument fejlagtigt er registret flere gange, efter det foreslåede også vil skulle tilbagebetales efter anmodning i samme omfang som tinglysningsafgiften efter gældende ret skal.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det, at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., stk. 1, nr. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 4, for derved at sikre, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1, stk. 1, nr. 4, og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 28 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herunder henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, og hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, ydes der godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved tinglysning.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsens stk. 1, således at afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v. internationale organisationer og tilknyttet personale har betalt ved registrering af ejerregistreringer over og panterettigheder i luftfartøjer, godtgøres i samme omfang som ved tinglysning.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Tinglysningsafgiftslovens § 32 er en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse.

Det foreslås at indsætte »eller registrering« i bestemmelsen, således at bestemmelsen tilbageføres til sin oprindelige ordlyd, hvilket vil sikre, at registreringer, som inden afskaffelsen af registreringsafgiften på luftfartøjer måtte være omfattet af ikrafttrædelses- og overgangsreglen, igen vil blive omfattet af bestemmelsen.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 28

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at indsætte »eller registreret« efter »tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2, 1. pkt., og i § 23, stk. 1, nr. 3, og i stk. 4.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1, kan en virksomhed, uanset forfaldstidspunktet efter § 16, vælge at betale afgiften månedligt på egne eller kunders vegne, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen. Forfaldstidspunktet efter § 16 er ved tinglysningen.

Efter stk. 2 skal de registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er på 1 måned, betale afgift til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst hos Tinglysningsretten for den pågældende afgiftsperiode. Det er virksomhederne, der skal angive afgiften. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2 og 4-8. Herudover bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelsen af afgiften.

Det foreslås at indsætte »eller registreret« i bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., således at virksomhederne også vil skulle betale afgift for de transaktioner, som er registreret hos registreringsmyndigheden. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er registreringsmyndighed, for så vidt angår rettigheder over og i luftfartøjer, der registreres. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der ligeledes ændres i § 17.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Af bestemmelsens nr. 3 fremgår, at afgiften, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning kan godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant er aflyst eller udslettet, og der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Dette gælder ikke pant ifølge ejerpantebrev.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, følger det, at når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et ting­lyst ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Det foreslås at indsætte »eller registret« i bestemmelsens stk. 1, nr. 3, og stk. 4. Derved sikres det efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og stk. 4. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27 og 33, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 29

Efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., påhviler beregningen og indbetalingen af afgiften den afgiftspligtige. I bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., nr. 1-5, fastsættes det, hvem der er den afgiftspligtige.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter nr. 2 i tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1. Det foreslås, at det nye nummer, der bliver nr. 3, får følgende ordlyd: »ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der registreres som ejer.«

Efter det foreslåede nr. 3 vil det være den, der registreres som ejer, der er den afgiftspligtige i de tilfælde, hvor der sker ejerregistrering, uden at der samtidig sker et ejerskifte.

Der vil kunne ske ejerregistrering, uden at der samtidig er tale om et ejerskifte, f.eks. ved overflytning fra udenlandsk register. Det er derfor nødvendigt at indføre en regel, som fastsætter, hvem den afgiftspligtige er ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte.

Det bemærkes, at hvis der ved ejerregistreringen sker ejerskifte, er den afgiftspligtige efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1, såvel den, som erhverver, som den, der afstår genstanden, som ejerregistreringen angår, herunder f.eks. fast ejendom og luftfartøjer. Dette gælder på nuværende tidspunkt for tinglysninger, men vil efter det foreslåede også skulle gælde for registrering af ejerrettigheder over luftfartøjer, hvor der sker ejerskifte.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften for luftfartøjer foreslås genindført ved lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen får samme ordlyd som bestemmelsen havde, inden den blev ophævet med § 4, nr. 17, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 30

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås det, at »Tinglysningsrettens« ændres til »registreringsmyndighedens« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt.

Det foreslås at ændre Tinglysningsrettens« til »registreringsmyndighedens« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil bestemmelsen således skulle omfatte både tinglysninger og registreringer. Bestemmelsens 1. pkt. angår den situation, hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. Bestemmelsen vedrører bl.a. tilfældet, hvor der foreligger en ejerskiftesum, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse. I disse tilfælde skal registreringsyndigheden, som er henholdsvis Tinglysningsretten for tinglysninger og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i relation til registreringer, sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 31, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 31

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås at »tinglysningsekspeditionen« ændres til »registreringsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal Tinglysningsretten sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, hvis afgiftsbeløbet efter Tinglysningsrettens skøn ikke er beregnet korrekt.

Det foreslås at ændre »tinglysningsekspeditionen« til »registreringsekspeditionen« i bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil bestemmelsen således skulle omfatte både tinglysninger og registreringer. Bestemmelsens 1. pkt. angår den situation, hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt. Bestemmelsen vedrører bl.a. tilfældet, hvor der foreligger en ejerskiftesum, men hvor afgiften ikke betales ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens størrelse. I disse tilfælde skal registreringsyndigheden, som er henholdsvis Tinglysningsretten for tinglysninger og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i relation til registreringer, sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 30, hvor der foretages tilsvarende ændringer.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, finder anvendelse i de tilfælde, hvor dokumentet tinglyses maskinelt, og hvor der ikke er uoverensstemmelse mellem den beregnede afgift ifølge det digitale tinglysningssystem og den indbetalte/angivne afgift. I disse tilfælde lægges anmelderens oplysninger om afgiftsberegningen som regel til grund, uden at registreringsmyndigheden nødvendigvis har modtaget dokumentation for oplysningerne. Herved opstår der et behov for, at Skatteforvaltningen kan foretage stikprøvekontrol af afgiftsberegningen.

Det foreslås at ændre »tinglysningsekspeditionen« til »registreringsekspeditionen« bestemmelsens stk. 1. Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen også kunne foretage stikprøvekontrol af registrering af rettigheder over luftfartøjer, når denne sker maskinelt, og der er uoverensstemmelser mellem den beregnede afgift ifølge det digitale luftfartsregistreringssystem og den indbetalte/angivne afgift.

Det bemærkes, at der p.t. ikke er et digitalt luftfartsregistreringssystem, og bestemmelsens indhold er derfor først relevant for registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, når der er oprettet et sådant system.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiften på luftfartøjer foreslås genindført med lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelserne vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 32

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås, at der efter »ejerskiftede« indsættes », eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter den gældende bestemmelses nr. 1 er der mulighed for godtgørelse, hvis et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede.

Efter den foreslåede ændring af nr. 1 vil det også være muligt at få afgiftsgodtgørelse, hvis et registreret ejerforhold angående luftfartøjer udslettes senest 9 måneder efter registreringen.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 33

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås derfor at indsætte »eller registreret« efter »Et tinglyst« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, kan en afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af Skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløbet vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når et af de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte tilfælde kan dokumenteres.

Efter bestemmelsens nr. 4 kan den afgift, der er indbetalt ved tinglysning, efter anmodning godtgøres af Skatteforvaltningen, når det kan dokumenteres, at et tinglyst pant eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, og at der ved tinglysningen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning. Anmodningen om godtgørelse skal indgives senest en måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Det foreslås at indsætte »eller registret« efter »Et tinglyst« i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, 1. pkt. Derved sikres det efter det foreslåede, at registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer i afgiftsmæssig henseende sidestilles med tinglysning i relation til bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 8, 27 og 28, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 32, hvor der ligeledes ændres i § 23.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til nr. 34

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift ved registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer.

Det foreslås derfor at ændre »Tinglysningsretten giver« til »Registreringsmyndigheden giver« og »Tinglysningsretten bliver« til registreringsmyndigheden bliver« i tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 2.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 1, er Tinglysningsretten efter begæring fra Skatteforvaltningen forpligtet til at videregive de oplysninger, som Tingslysningsretten er i besiddelse af, der kan danne grundlag for kontrollen med afgiftens beregning og betaling.

Efter stk. 2 er Tingslysningsretten endvidere forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som Tingslysningsretten bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., og som kan have betydning for afgiftskontrollen.

Ved at »Tinglysningsretten giver« ændres til »Registreringsmyndigheden giver« og »Tinglysningsretten bliver« ændres til »registreringsmyndigheden bliver« i bestemmelsens stk. 2, vil registreringsmyndigheden efter det foreslåede også være forpligtet til af egen drift at meddele Skatteforvaltningen oplysninger, som myndigheden bliver opmærksomme på i forbindelse med registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Registreringsmyndigheden er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår registrering af ejerrettigheder over og panterettigheder i luftfartøjer, mens Tinglysningsretten er registreringsmyndighed i relation til tinglysninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 13 og 30, hvor der foretages tilsvarende ændringer. Herudover henvises der til lovforslagets § 1, nr. 8, hvor der ligeledes ændres i § 28, stk. 2.

Baggrunden for forslaget er, at det foreslås at genindføre registreringsafgiften på luftfartøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslåede medfører, at bestemmelsen vil få samme ordlyd, som inden registreringsafgiften på luftfartøjer blev afskaffet med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Til § 2

Til nr. 1

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 2, skal der betales en afgift på 0,15 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 2, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,16 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 2

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 3, skal der betales en afgift på 0,25 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 3, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,26 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 3

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 4, skal der betales en afgift på 0,50 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 4, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,53 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 4

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 5, skal der betales en afgift på 0,75 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 5, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,79 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 5

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, nr. 6, skal der betales en afgift på 1 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 6, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,05 kr. pr. emballage af karton eller af laminater med et rumindhold over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 6

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, skal der betales afgift af emballage fremstillet af karton eller laminater ud fra deres rumindhold. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2, stk. 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 7

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 1, skal der betales en afgift på 0,13 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold under 10 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 4, nr. 1, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,14 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold under 10 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 8

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 2, skal der betales en afgift på 0,25 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 4, nr. 2, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,26 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 9

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 3, skal der betales en afgift på 0,40 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 4, nr. 3, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,42 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 10

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 4, skal der betales en afgift på 0,80 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 4, nr. 4, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,84 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 11

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 5, skal der betales en afgift på 1,20 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 4, nr. 5, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,27 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 12

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, nr. 6, skal der betales en afgift på 1,60 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 4, nr. 6, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,69 kr. pr. emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater med et rumindhold over 160 cl indeholdende spiritus, vin eller frugtvin.

Til nr. 13

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, skal der betales afgift af emballage fremstillet af andre materialer end karton eller laminater ud fra deres rumindhold. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2, stk. 4. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd: »Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 14

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 2, skal der betales en afgift på 0,10 kr. pr. emballage med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 6, nr. 2, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,11 kr. pr. emballage med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 15

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 3, skal der betales en afgift på 0,16 kr. pr. emballage med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 6, nr. 3, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,17 kr. pr. emballage med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 16

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 4, skal der betales en afgift på 0,32 kr. pr. emballage med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 6, nr. 4, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,34 kr. pr. emballage med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 17

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 5, skal der betales en afgift på 0,48 kr. pr. emballage med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 6, nr. 5, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,51 kr. pr. emballage med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 18

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 6, skal der betales en afgift på 0,64 kr. pr. emballage med et rumindhold over 160 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 6, nr. 6, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,68 kr. pr. emballage med et rumindhold over 160 cl indeholdende øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer.

Til nr. 19

Efter emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, skal der betales afgift af emballage påfyldt eller beregnet til at blive påfyldt øl, mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, andre gærede drikkevarer, mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer ud fra deres rumindhold. Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, er fritaget for afgift, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2, stk. 6. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Stk. 6. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 20

Efter emballageafgiftslovens § 2 a, skal der betales en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir m.v. eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l. Afgiftspligten omfatter bæreposer af papir m.v. eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 l med hank eller lignende f.eks. stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser (topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast. Afgiften udgør for poser af papir m.v. 30 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1.

Det foreslås, at afgiftssatsen i nr. 1, indekseres, så afgiften på bæreposer af papir m.v. vil komme til at udgøre 31,65 kr. pr. kg.

Til nr. 21

Efter emballageafgiftslovens § 2 a, skal der betales en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir m.v. eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l. Afgiftspligten omfatter bæreposer af papir m.v. eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 l med hank eller lignende f.eks. stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser (topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast. Afgiften udgør for poser af plast m.v. 66 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i nr. 2, indekseres, så afgiften på bæreposer af plast m.v. vil komme til at udgøre 69,63 kr. pr. kg.

Til nr. 22

Efter emballageafgiftslovens § 2 a, skal der betales en vægtbaseret afgift af poser fremstillet af papir m.v. eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l. Afgiftspligten omfatter bæreposer af papir m.v. eller plast m.v. med et rumfang på mindst 5 l med hank eller lignende f.eks. stropper eller snipper, som kan sammenbindes. Afgiften omfatter f.eks. ikke lukkede poser (topsvejsede) til brug for køkkenruller eller toiletpapir, eller poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, såsom poser af meget kraftig plast. Afgiften udgør for poser af papir m.v. 30 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1. Afgiften udgør for poser af plast m.v. 66 kr. pr. kg, jf. emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2 b, nr. 1 og 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 23

Efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2, skal der betales en vægtbaseret afgift af engangsservice på 57,60 kr. pr. kg. Engangsservice uanset typen af service og fremstillingsmateriale er omfattet af afgiftspligten, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkner og krus m.v., der benyttes i forbindelse med indtagelse af fødevarer, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset om servicet eventuelt kan anvendes flere gange. Engangsservice, som anvendes til erhvervsmæssig brug, er også omfattet af afgiften. Derved er al engangsservice omfattet af afgiftspligten.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, indekseres, så afgiften på engangsservice vil komme til at udgøre 60,77 kr. pr. kg.

Til nr. 24

Efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2, skal der betales en vægtbaseret afgift af engangsservice på 57,60 kr. pr. kg. Engangsservice uanset typen af service og fremstillingsmateriale er omfattet af afgiftspligten, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkner og krus m.v., der benyttes i forbindelse med indtagelse af fødevarer, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset om servicet eventuelt kan anvendes flere gange. Engangsservice, som anvendes til erhvervsmæssig brug, er også omfattet af afgiften. Derved er al engangsservice omfattet af afgiftspligten.

Det foreslås at nyaffatte emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Afgiften udgør 64,11 kr. pr. kg.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til § 3

Til nr. 1

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, skal der betales en afgift på 107 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 1, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 112,88 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

Til nr. 2

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, skal der betales en afgift på 107 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 2, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.

Til nr. 3

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, skal der betales en afgift på 107 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 3, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 112,88 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

Til nr. 4

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4, skal der betales en afgift på 50 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 4, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 52,75 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof i plantebeskyttelsesmidler.

Til nr. 5

Efter bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2, skal der betales en mængdeafgift pr. liter eller pr. kilogram plantebeskyttelsesmiddel.

Det foreslås at nyaffatte bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 2. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel:

1) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

2) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kilogram eller liter middel.

3) 119,09 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kilogram eller liter middel.

4) 55,65 kr. pr. kilogram eller liter aktivstof.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til § 4

Til nr. 1

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1, skal den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, betale afgift pr. m3 af råstoffet. Den gældende afgiftssats er 5 kr. pr. m3 råstof. Den afgiftspligtige mængde råstof omregnes til m3 efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 1, indekseres, så afgiften på indvinding af råstoffer vil komme til at udgøre 5,27 kr. pr. m3 råstof.

Til nr. 2

Efter affalds- og råstoflovens § 1, stk. 1, skal den der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, betale afgift pr. m3 af råstoffet. Den nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m3 råstof.

Det foreslås at nyaffatte affalds- og råstofafgiftslovens § 1, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Den, der erhvervsmæssigt indvinder råstoffer, der er nævnt i bilag 1, skal betale en afgift på 5,56 kr. pr. m3 af råstoffet.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 3

Efter affalds- og råstoflovens § 2, stk. 1, skal den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer nævnt i bilag 2, betale afgift pr. m3 af råstoffet. Bilag 2 til affalds- og råstofafgiftsloven indeholder en liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. omfatter lerarter, kridt og granit. Den nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m3 råstof.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 1, indekseres, så afgiften på importerede råstoffer vil komme til at udgøre 5,27 kr. m3 råstof.

Til nr. 4

Efter affalds- og råstoflovens § 2, stk. 1, skal den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, betale afgift pr. m3 af råstoffet. Bilag 2 til affalds- og råstofafgiftsloven indeholder en liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. omfatter lerarter, kridt og granit. Den nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m3 råstof.

Det foreslås at nyaffatte affalds- og råstofafgiftslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Den, der erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, skal betale en afgift på 5,56 kr. pr. m3 af råstoffet.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte den indekserede afgiftssats i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 5

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 1, skal der betales en afgift af dansk produceret cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i lovens bilag 1, hvis producenten kan dokumentere den anvendte mængde råstof tilgået ved fremstillingen af cementen. Bilag 1 til affalds- og råstofafgiftsloven indeholder en liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. omfatter kridt, ler, grus og sten. Den nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m3 råstof. Såfremt det ikke er muligt for producenten at opfylde dokumentationskravet i stk. 1, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 1, 1. pkt., indekseres, så afgiften på indvinding af råstoffer vil komme til at udgøre 5,27 kr. pr. m3 råstof.

Til nr. 6

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 2, skal der betales en afgift af importeret cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i lovens bilag 1, når importøren kan dokumentere den anvendte mængde råstof tilgået ved fremstillingen af cementen. Bilag 1 til affalds- og råstofafgiftsloven er en liste over afgiftspligtige råstoffer, der bl.a. omfatter kridt, ler, grus og sten. Den nuværende afgiftssats er 5 kr. pr. m3 råstof. Såfremt det ikke er muligt for importøren at opfylde dokumentationskravet i stk. 1, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, 1. pkt., indekseres, så afgiften på indvinding af råstoffer vil komme til at udgøre 5,27 kr. pr. m3 råstof.

Til nr. 7

Efter affalds- og råstofafgiftslovens § 3 skal der betales afgift af dansk produceret cement og importeret cement. Afgiften udgør 5 kr. pr. m³ af råstoffet, når producenten eller importøren kan dokumentere den anvendte mængde råstof tilgået ved fremstillingen af cementen, jf. affalds- og råstoflovens § 3, stk. 1, 1, pkt., og stk. 2, 1. pkt. Hvis det ikke er muligt for producenten eller importøren at opfylde dette dokumentationskrav, skal der betales afgift af råstoffet efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås at nyaffatte affalds- og råstofafgiftslovens § 3. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»§ 3. For så vidt angår dansk produceret cement, der er fremstillet af råstoffer nævnt i bilag 1, udgør afgiften 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis producenten kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår importeret cement, der er nævnt i bilag 2, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 1, og afgiften udgør ligeledes 5,56 kr. pr. m³ af råstoffet, hvis importøren kan dokumentere mængden af anvendte råstoffer ved fremstillingen. Hvis der ikke forefindes sådan dokumentation, skal der betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2, jf. § 2, stk. 2.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2023, jf. lovforslagets § 10, stk. 4. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Det foreslåede indeholder ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 8

Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at afgiften af farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald i perioden 2010-2014, er fastsat i bilag 3.

Det foreslås, at stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bilag 3 foreslås ophævet ved lovforslaget § 4, nr. 10.

Til nr. 9

Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. pkt., at afgiften af farligt affald, der afleveres til deponering på specielle deponeringsanlæg til farligt affald med henblik på senere forbrænding, i perioden 2010-2014 er fastsat i bilag 3.

Det foreslås, at stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bilag 3 foreslås ophævet i lovforslaget § 4, nr. 10.

Til nr. 10

I affalds- og råstofafgiftslovens bilag 3 er afgiftssatserne af farligt affald omfattet af affalds- og råstofafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, fastsat som anført i bilag 3 i perioden 2010-2014.

Det foreslås at bilag 3 ophæves, da bilaget er forældet.

Til § 5

Til nr. 1

Efter spildevandsafgiftslovens § 3, stk. 1, skal der betales en afgift på 30 kr. pr. kg totalnitrogen, en afgift på 165 kr. pr. kg totalfosfor og en afgift på 16,5 kr. pr. kg organisk materiale BI5 (modificeret).

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 1, indekseres, så afgiften af totalnitrogen vil komme til at udgøre 31,65 kr. pr. kg, afgiften af totalfosfor vil komme til at udgøre 174,07 kr. pr. kg, og afgiften af organisk materiale BI5 (modificeret) vil komme til at udgøre 17,41 kr. pr. kg.

Til nr. 2

Efter spildevandafgiftslovens § 3 skal der betales en afgift for totalnitrogen, totalfosfor og organisk materiale BI5 (modificeret) indeholdt i spildevand. Afgiften udgør 30 kr. pr. kg totalnitrogen, 165 kr. pr. kg totalfosfor og 16,5 kr. pr. kg organisk materiale BI5 (modificeret).

Det foreslås at nyaffatte spildevandsafgiftslovens § 3. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»§ 3. Afgiften udgør for følgende stoffer indeholdt i spildevandet:

Organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 3

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 1, skal der betales en afgift på 0,75 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 1, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,79 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering.

Til nr. 4

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 2, skal der betales en afgift på 90 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 2, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,95 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering.

Til nr. 5

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 3, skal der betales en afgift på 1,50 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 3, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 1,58 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning.

Til nr. 6

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 4, skal der betales en afgift på 1,65 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 4, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,22 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation.

Til nr. 7

Efter spildevansafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 5, skal der betales en afgift på 1,95 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 5, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,06 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning.

Til nr. 8

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 6, skal der betales en afgift på 2,10 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 6, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,22 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation.

Til nr. 9

Efter spildeafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 7, skal der betales en afgift på 2,40 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 7, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 2,53 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk og biologisk rensning.

Til nr. 10

Efter spildeafgiftsvandafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 8, skal der betales en afgift på 2,85 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk rensning og kemisk fældning.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 8, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 3,01 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved både mekanisk rensning og kemisk fældning.

Til nr. 11

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, nr. 9, skal der betales en afgift på 5,70 kr. pr. m3 udledning af spildevand ved andre udledninger.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 2, nr. 9, indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 6,01 kr. pr. m3 udledning spildevand ved andre udledninger.

Til nr. 12

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., kan spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m³ pr. år, vælge at betale en afgift på 5,70 kr. pr. m³ som alternativ til måling.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 3, 2. pkt., indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 6,01 kr. pr. m3 udledning spildevand.

Til nr. 13

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., kan et spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, og med tilladelse til nedsivning, betale en afgift på 0,75 kr. pr. m3.

Det foreslås, at afgiftssatsen i stk. 3, 3. pkt., indekseres, så afgiften vil komme til at udgøre 0,79 kr. pr. m3 udledning spildevand.

Til nr. 14

Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2, betaler et spildevandsanlæg afgift af udledninger, hvor husholdningsspildevandet udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, på baggrund af standardsatser. Efter spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 3, betaler et spildevandsanlæg, som udleder mindre end 50.000 m3 spildevand pr. år, en afgift på 5,70 kr. pr. m3. I de tilfælde, hvor anlægget har tilladelse til nedsivning, kan der dog betales 0,75 kr. pr. m3.

Det foreslås at nyaffatte spildevandsafgiftslovens § 8, stk. 2 og 3. Bestemmelsen foreslås herefter at få følgende ordlyd:

»Stk. 2. For spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, udgør standardbetalingen for udledninger ved

Stk. 3. Spildevandsanlæg, hvor husholdningsspildevand udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, opgør koncentrationen i det udledte vand efter måling, jf. dog stk. 5. Spildevandsanlæg, der udleder mindre end 50.000 m3 pr. år, kan dog vælge at betale en afgift på 6,34 kr. pr. m3. For anlæg med tilladelse til nedsivning kan der dog betales 0,83 kr. pr. m3.«

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 6. Formålet med nyaffattelsen er alene at indsætte de indekserede afgiftssatser i bestemmelsen. Der foreslås ikke derudover materielle ændringer af den gældende retstilstand.

Til § 6

Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkrævning af skatter og afgifter og henviser til et bilag til loven (bilag 1, liste A), der indeholder en opremsning af de afgiftslove, som opkrævningsloven regulerer, herunder lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v., jf. bilag 1, liste A, nr. 28.

Det foreslås, at der efter »tinglysning« indsættes »og registrering« i tinglysningsafgiftslovens titel i opkrævningslovens bilag 1, liste A, nr. 28.

Baggrunden herfor er, at tinglysningsafgiftslovens titel foreslås nyaffattet i lovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til § 7

Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, skal der ved tinglysning af pant i fast ejendom betales en fast afgift på 1.640 kr. og en variabel afgift, der udgør 1,45 pct. af det pantsikrede beløb.

Ved tinglysning af et nyt pant, der skal afløse et tidligere tinglyst pant i samme ejendom, kan afgiftsgrundlaget for tinglysning af det nye pant nedsættes eller bortfalde efter lovens § 5 a, hvis hovedstolen på det nye pant ikke overstiger hovedstolen på det tidligere tinglyste pant. Afgiftsfritagelsen omfatter både den variable og faste afgift. Afgiftsbegunstigelsen i § 5 a, stk. 1, benævnes hovedstolsprincippet.

Med § 20, nr. 7 og 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, nyaffattet. Formålet med nyaffattelsen var at ensarte og forenkle tinglysningsafgiften, og det blev foreslået at udvide anvendelsesområdet i § 5 a, stk. 1, således at der kan overføres afgift mellem alle typer af pant, herunder f.eks. simple pantebreve, realkreditpantebreve, ejerpantebreve m.v., bortset fra pant ifølge skadesløsbreve. Samtidig hermed blev den variable afgift nedsat af to omgange, hvorfor bestemmelsen blev nyaffattet to gange.

Nyaffattelsen i § 20, nr. 7, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 har virkning for tinglysninger, som tinglyses i det digitale tinglysningssystem fra den 1. juli 2019, jf. lovens § 26, stk. 7. Nyaffattelsen i § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 er fastsat til at træde i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås at ophæve § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2019.

Baggrunden for det foreslåede er, at de faste afgifter i tinglysningsafgiftsloven foreslås indekseret. Ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, som affattet ved § 20, nr. 8, i lov nr. 1728 af 27. december 2019 foreslås indsat i lovforslagets § 1, nr. 16, men med den fastsatte indeksering af den faste afgift. Herudover foreslås det at indsætte de ændringer til bestemmelsens ordlyd, som blev indsat med § 6, nr. 2 og 3, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L27 som fremsat, side 37.

Til § 8

Tinglysningsafgiftslovens § 4 vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Bestemmelsen er nyaffattet med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019 som følge af, at registreringsafgiften på luftfartøjer blev ophævet samt for at sikre, at den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gældende vurderingslov, bliver tilpasset i forhold til § 1, nr. 22-35, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermed også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med to år.

Det foreslås at indeksere afgifterne i tinglysningsafgiftsloven. Derfor skal satsen ændres i den formulering af bestemmelsen, som blev vedtaget med § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det foreslås derfor at ophæve § 4, nr. 12, i lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Bestemmelsen foreslås indsat med samme ordlyd bortset fra, at satsen foreslås indekseret i lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 9

Ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 blev afgifterne på tobak forhøjet. Forhøjelserne sker ad to omgange, første gang den 1. april 2020 og anden gang den 1. januar 2022.

Ved de to forhøjelser af tobaksafgifterne er der indsat en værnsregel, som har til hensigt at undgå uhensigtsmæssig lageropbygning af cigaretter og tobak med gammel afgift.

Værnsreglen er udformet på en sådan måde, at virksomhederne i en periode op til afgiftsforhøjelserne bliver begrænset i deres adgang til at købe stempelmærker eller lade cigarer, cerutter og cigarillos overgå til forbrug til gammel afgift.

Da lovforslaget blev fremsat, var den anden forhøjelse af tobaksafgifterne foreslået at træde i kraft den 1. januar 2021, og værnsreglen var derfor indrettet efter dette ikrafttrædelsestidspunkt. Værnsreglens virkningsperiode var perioden fra og med den 1. april 2020 (den første afgiftsforhøjelse) til og med den 31. december 2020, hvilket er 275 dage.

Aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2020 blev enige om, at tidspunktet for den anden afgiftsforhøjelse skulle ændres, således at forhøjelsen træder i kraft den 1. januar 2022. På den baggrund blev værnsreglen ændret. Ændringen bestod i, at værnsreglens virkningsperiode blev forlænget med ét år. Virkningsperioden blev derfor ændret fra 275 dage til 640 dage samtlige steder i værnsreglen, bortset fra to steder.

Ændringen fra 275 til 640 blev ved en fejl ikke konsekvensrettet to steder, hvilket der med nærværende forslag foreslås at blive rettet op på.

Det foreslås derfor i § 3, stk. 18, 2. pkt., og stk. 19, 2. pkt., i lov nr. 1588 af 27. december 2019 at ændre »275« til »640«.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2020, jf. dog stk. 2-7.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1, 2, 5-10, 13 og 26-34, § 2, nr. 1-5, 7-12, 14-18, 20, 21 og 23, § 3, nr. 1-4, og § 5, nr. 1 og 3-13, og § 6, som angår genindførelsen af registreringsafgiften på luftfartøjer og den første regulering af emballageafgiften, bekæmpelsesmiddelafgiften og spildevandsafgiften træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 11, som angår en nyaffattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4 træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1 nr. 12, 14, 15 og 17-25, og § 4, nr. 2, 4 og 7, som angår den anden regulering af de to faste tinglysningsafgifter og råstofafgiften træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 1, nr. 16, som angår en nyaffattelse af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 6, at lovens § 2, nr. 6, 13, 19, 22 og 24, § 3, nr. 5, og § 5, nr. 2 og 14, som angår den anden regulering af emballageafgiften, bekæmpelsesmiddelafgiften og spildevandsafgiften, træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 7, at lovens § 4, nr. 1, 3, 5 og 6, som angår den første regulering af råstofafgiften, træder i kraft den 1. april 2020.

Det foreslås i stk. 8, at lovens § 1, nr. 11, har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at lovens § 2, nr. 1-5, 7-12, 14-18, 20, 21 og 23, og § 3, nr. 1-4, som angår den første regulering af emballageafgiften og bekæmpelsesmiddelafgiften, har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2021 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at lovens § 2, nr. 6, 13, 19, 22 og 24, og § 3, nr. 5, som angår den anden regulering af emballageafgiften og bekæmpelsesmiddelafgiften, har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2024 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres.

Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at lovens § 4, nr. 1, 3, 5 og 6, som angår den første regulering af råstofafgiften, har virkning for varer, som fra og med den 1. april 2020 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres.

Det foreslås i stk. 9, 4. pkt., at lovens § 4, nr. 2, 4 og 7, som angår den anden regulering af råstofafgiften, har virkning for varer, som fra og med den 1. januar 2023 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller importeres.

Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at lovens § 5, nr. 1 og 3-13, som angår den første regulering af spildevandsafgiften, finder anvendelse på leverancer, der sker fra og med den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 10, 2. pkt., at lovens § 5, nr. 2 og 14, som angår den anden regulering af spildevandsafgiften, finder anvendelse på leverancer, der sker fra og med den 1. januar 2024.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).