L 46 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love.

(Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.).

Af: Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 03-12-2019

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. december 2019

20191_l46_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. december 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love.1)

(Direkte debitering, håndtering af erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S, whistleblowerordning for virksomheder med begrænset tilladelse, revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved indløsning af minoritetsaktionærer m.v.)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 6. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1520 af 18. december 2018 og § 3 i lov nr. 369 af 9. april 2019 og senest ved § 7 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »nr. L 26, side 19,«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1,«.

2. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »47, 48« til: »47-48 a«.

3. I § 43 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Erhvervsministeren fastsætter regler om finansielle virksomheders forpligtelse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkredit- og realkreditlignende lån.«

4. I § 99, stk. 2, udgår »i henhold til § 80, stk. 1 og 2,«.

5. I § 126 e, stk. 1, 2. pkt., ændres »som fastlægges og offentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)« til: »der fastlægges af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 77e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)«.

6. § 157 a affattes således:

»§ 157 a. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 157, stk. 1, 2. pkt., skal indeholde bestemmelser om:

1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

2) At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger ikke må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån. Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger må dog optage kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen bortset fra lån med investeringsformål.

3) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5, i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

4) Risikospredning, jf. § 157 b.«

7. I § 167, stk. 5, 1. pkt., ændres »251« til: »251, stk. 1,«.

8. § 175 b, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen, når

1) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger,

2) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet, medmindre selskabet set sammen med flere andre selskaber i koncernen som helhed ikke er af uvæsentlig betydning, eller

3) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage det pågældende selskab.«

9. I § 184, stk. 2, 3. pkt., ændres »Finanstilsynet« til: »Finanstilsynet, jf. § 194, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1,«.

10. I § 185 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 6 b, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

11. § 195, stk. 1, affattes således:

»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Virksomheder, der har pligt til at udarbejde delårsrapport, skal ligeledes indsende den udarbejdede delårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter delårsperiodens afslutning.«

12. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter og delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og delårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

13. § 196, stk. 4, ophæves.

14. I § 251 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finanstilsynet underretter tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle foranstaltninger om gruppe 1-forsikringsselskaber truffet efter stk. 1.«

15. I § 307 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke penge- og realkreditinstitutter der er udpeget som operatører af væsentlige tjenester.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

16. Efter § 347 c indsættes:

»§ 347 d. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 374, stk. 3, eller overtræder bestemmelserne i § 9 a, stk. 5 og 6, §§ 9 b eller 38, § 39, stk. 1-3, §§ 46 a, 46 b eller 61 c, § 64, stk. 1-4, §§ 64 a, 70, 71, 72, 73 eller 77 d, § 77 e, stk. 1 og 2, § 80 a eller § 313.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod en værdipapirhandlers eller en fondsmæglers medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis værdipapirhandleren eller fondsmægleren overtræder reglerne i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.«

17. Efter § 351 indsættes:

»§ 351 a. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der har værtsland i Danmark, handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller de danske markeders ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser og markedets ordentlige funktion, herunder ved afgørelse at forbyde investeringsselskabet at foretage yderligere transaktioner i Danmark, når den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion.

Stk. 2. Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der har værtsland i Danmark, og som driver en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), handler på en måde, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktionalitet, kan Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser og markedets ordentlige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet ikke at give adgang for fjernmedlemmer og -brugere her i landet til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller den organiserede handelsfacilitet (OHF), når den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktionalitet.«

18. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71, stk. 1 og 2,«, og »§ 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 185, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.«

19. § 417 a, stk. 1, affattes således:

»Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk. 2 indtil den 1. januar 2032 for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016, og aftaler, der fornyes efter den 31. december 2015. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b.«

20. § 417 b, stk. 1, affattes således:

»Et gruppe 1-forsikringsselskab kan indtil den 1. januar 2032 få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser opgjort efter stk. 2. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse efter § 417 a.«

21. I § 417 b, stk. 2, nr. 1, ændres »og aftaler med ISPV'er, og« til: »,«.

§ 2

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 931 af 6. september 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 369 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. § 3, nr. 34, affattes således:

»34) Kontoførende institut: En virksomhed eller myndighed, der har indgået tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD), jf. § 190, stk. 1.«

2. I § 57 a, stk. 1, ændres »selskabet« til: »virksomheden«.

3. I § 57 a, stk. 2, ændres »et selskab« til: »en virksomhed«.

4. I § 58 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke operatører af markedspladser og centrale modparter (CCP'er) der er udpeget som operatører af væsentlige tjenester.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 218 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet overtræder bestemmelserne i kapitel 24 eller artiklerne nævnt i § 248 om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvis fondsmæglerselskabet er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 256, stk. 2.

Stk. 3. Konstaterer Finanstilsynet, eller har Finanstilsynet grund til at antage, at et reguleret marked, der har Danmark som værtsland, optræder på en måde, der skader investorernes interesser eller markedernes korrekte funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser og markedets ordentlige funktion, herunder påbyde det regulerede marked, der har Danmark som værtsland, ikke at give adgang til fjernmedlemmer og -deltagere, der er etableret i Danmark, når den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes korrekte funktion.«

§ 3

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 14. oktober 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 10 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 83, stk. 2, 3. pkt., ændres »Finanstilsynet« til: »Finanstilsynet, jf. § 93, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen, jf. § 94, stk. 1,«.

2. I § 84 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 187, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. § 94, stk. 1, affattes således:

»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Den udarbejdede delårsrapport skal ligeledes indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 2 måneder efter delårsperiodens afslutning.«

4. § 94, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter og delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og delårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«

5. § 95, stk. 5, ophæves.

6. § 100 affattes således:

»§ 100. En ekstern revisor skal straks give Finanstilsynet meddelelse om ethvert forhold og enhver afgørelse vedrørende den danske UCITS og dennes afdelinger, som revisoren bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan

1) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører den danske UCITS' og dennes afdelingers drift,

2) påvirke den danske UCITS' og dennes afdelingers fortsatte aktivitet eller

3) føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres.

Stk. 2. Meddelelsespligten omfatter tillige ethvert forhold og enhver afgørelse omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med den danske UCITS, investeringsselskabet, administrationsselskabet eller depotselskabet.«

7. § 147, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) 35 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af dennes lokale offentlige myndighed, af et tredjeland eller af en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet.«

8. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 84, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 84, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.«

§ 4

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 14. oktober 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 8 a indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om ejendomskreditselskabers forpligtelse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkreditlignende lån.«

§ 5

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 19. september 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1520 af 18. december 2018 og § 5 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, nr. 1, ændres »produkter, medmindre den fulde provision videregives til kunden, eller boligkreditaftaler« til: »produkter eller boligkreditaftaler, medmindre den fulde provision videregives til kunden uden ugrundet ophold.«

2. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).«

3. I § 26, stk. 2, indsættes efter »stk. 1 og 3,«: »samt artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er)«.

§ 6

I lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling, som ændret ved § 7 i lov nr. 706 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »overholdelsen af«: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) og«.

2. I § 42, stk. 2, indsættes efter »§ 20, stk. 1,«: »samt artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er)«.

3. I § 42, stk. 3, ændres »eller undlader« til: »undlader«, og efter »§ 26, stk. 1,« indsættes: »eller overtræder et forbud, en begrænsning eller en restriktion meddelt i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er),«.

§ 7

I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 3. oktober 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 7, 1. pkt., ændres », 50-59, 81,« til: »og 50-59, § 81, stk. 1-4, §§«.

2. I § 52 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. §§ 26 og 27 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse efter §§ 50 og 51.«

3. I § 61, stk. 1, udgår »alene«.

4. I § 62, stk. 1 og 3, udgår »kun«.

5. I § 122 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering, jf. § 7, nr. 23.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 130, stk. 1, 2. pkt., ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.

7. I § 138, stk. 1, 8. pkt., ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.

8. I § 139, stk. 1, 2. pkt., ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.

9. I § 143 ændres »artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen« til: »artikel 3, artikel 3a, stk. 1-4 og 7, artikel 3b og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.

10. § 145, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Virksomheder har dog ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter stk. 1, jf. § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen.«

11. I § 148, stk. 1, indsættes efter »Omkostninger ved Forbrugerombudsmandens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af denne lov«: », dog ikke § 122, stk. 2,«.

12. I § 152, stk. 2, indsættes efter »§ 122, stk. 1«: »og 2«.

13. I § 152, stk. 2, ændres »artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 og artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001« til: »artikel 3, stk. 1 og 1a, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, og artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 924/2009/EF af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001«.

§ 8

I lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensionskasser, som ændret ved § 6 i lov nr. 369 af 9. april 2019, § 13 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 og § 8 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 61 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 115, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 117, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 61, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 61, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.«

§ 9

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. september 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 65 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 76 e, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 10

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 25 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 27 j, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.«

§ 11

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 10 j, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. § 8 k, stk. 3, ophæves.

3. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 8 b, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.«

§ 12

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 6. september 2019, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 a indsættes:

»§ 5 b. Fonden dækker erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S i hele forsikringens løbetid. Det er en forudsætning for dækning efter 1. pkt., at bygherren, der har tegnet en byggeskadeforsikring i Qudos Insurance A/S, er taget under konkursbehandling i forsikringens løbetid, og at sikrede ikke er dækket af en anden byggeskadeforsikring. I andre tilfælde dækker Fonden alene erstatningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring i Qudos Insurance A/S, der er anmeldt til Fonden inden for den frist, der følger af § 6, stk. 1, 1. pkt.«

2. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 3,«: »eller § 5 b«.

§ 13

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 72, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Er kapitalandelene udstedt gennem en værdipapircentral, skal den indløsende kapitalejer udbetale indløsningssummen til de pågældende minoritetskapitalejere via den udstedende værdipapircentral.«

2. I § 72, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Samtidig med deponeringen«: »eller udbetalingen via værdipapircentralen, jf. stk. 1, 2. pkt.,«.

3. I § 72, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 67, stk. 1« til: »§ 67, stk. 3«.

§ 14

I lov nr. 512 af 17. juni 2008 om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og lov om finansiel virksomhed (Pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne), som ændret ved § 10 i lov nr. 155 af 28. februar 2012 og § 21 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 1, ophæves.

§ 15

I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love (Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.), som ændret ved § 6 i lov nr. 738 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1549 af 13. december 2016 og § 22 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 7, ophæves.

2. § 2, nr. 11, ophæves.

3. § 8, nr. 1-4, ophæves.

§ 16

I lov nr. 1520 af 18. december 2018 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Gennemførelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering og ændring af reglerne for udpegning af SIFI'er i Danmark m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 14 og 15, ophæves.

§ 17

I lov nr. 104 af 3. februar 2016 om EKF Danmarks Eksportkredit, som ændret ved lov nr. 1549 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Navnet på EKF Danmarks Eksportkredit kan ændres gennem en vedtægtsændring, ligesom der i vedtægterne kan optages nye og ændres eksisterende binavne.«

2. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs § 2, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får kendskab til.«

§ 18

I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004, som ændret ved anordning nr. 1047 af 1. september 2010, anordning nr. 838 af 14. august 2012, anordning nr. 1675 af 16. december 2015, anordning nr. 1676 af 16. december 2015, anordning nr. 1677 af 16. december 2015, anordning nr. 1678 af 16. december 2015, anordning nr. 1679 af 16. december 2015, anordning nr. 1680 af 16. december 2015, anordning nr. 1681 af 16. december 2015, anordning nr. 1682 af 16. december 2015, anordning nr. 1683 af 16. december 2015, anordning nr. 1684 af 16. december 2015, anordning nr. 1685 af 16. december 2015, anordning nr. 1686 af 16. december 2015, anordning nr. 1687 af 16. december 2015 og anordning nr. 1688 af 16. december 2015, foretages følgende ændring:

1. Efter § 304 indsættes:

»§ 304 a. Tværgående pensionskasser, der har hjemsted eller fast driftssted i Grønland, kan administrere pensionsordninger i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning.«

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 12 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 7, nr. 13, træder i kraft den 15. december 2019.

Stk. 4. § 7, nr. 6-9, træder i kraft den 19. april 2020.

Stk. 5. Selskabslovens § 72, stk. 1, 2. pkt., og § 72, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 13, nr. 1 og 2, gælder ikke for minoritetskapitalejerne i kapitalselskaber, der har modtaget opfordringen til at overdrage deres kapitalandele til den indløsende kapitalejer, jf. selskabslovens § 70, stk. 1, før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 122, stk. 2, i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 122, stk. 3, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

Stk. 7. Erhvervsministeren fremsætter senest i folketingsåret 2021-22 forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, jf. denne lovs § 7, nr. 5.

§ 20

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1-5 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-8, 12, 13 og 18 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkreditdirektivet), EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349.