Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 12. december 2019

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 8. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4. Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5-7.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (ALT og SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller lovforslag B til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Samband??s?flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for lovforslaget. I efteråret 2018 beskrev pressen en sag om den thailandske pige Mint, der fik afslag på ophold i Danmark bl.a. med henvisning til manglende udsigt til vellykket integration.

Kravet om udsigt til vellykket integration (integrationsvurdering) i udlændingeloven blev indført ved lov nr. 427 af 9. juni 2004, da VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet udmøntede en politisk aftale af 18. september 2003. Gennem årene har reglen indimellem givet anledning til presseomtale af sager, hvor hovedårsagen til et afslag på opholdstilladelse blev angivet som manglende udsigt til vellykket integration. Selv om udsigten til vellykket integration næppe har været den eneste årsag til afslag på opholdstilladelse, har det været vanskeligt at forklare anvendelsen af reglen i de konkrete sager. Mintsagen er et eksempel herpå.

Der er derfor en vis logik i, at samme partikreds bestående af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i februar 2019 nåede til enighed om nye regler om familiesammenføring med børn.

Den politiske aftale af 20. februar 2019 går ud på, at kravet om udsigt til vellykket integration afskaffes og erstattes af en ny regel: »Fremover kan en forælder, der har et barn, som - ligesom barnets anden forælder - er bosiddende uden for Danmark, kun få familiesammenført sit barn til Danmark, hvis forælderen søger herom senest 3 måneder efter, at den pågældende selv har fået opholdstilladelse i Danmark. Dermed sikres det, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, kommer hertil så tidligt som muligt.«

Lovforslaget udmønter denne politiske aftale.

I forbindelse med lovens vedtagelse findes en overgangsperiode, som efter det oplyste omfatter ca. 83 sager, hvor der er givet afslag på opholdstilladelse begrundet i kravet om vellykket integration. Det er oplyst, at cirka halvdelen af personerne kommer fra Thailand og Filippinerne. Disse børn vil senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden kunne indgive en ny ansøgning.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget og lægger til grund for at stemme for forslaget, at den nye 3-månedersregel er enklere, nemmere at forstå og forklare og vil sikre, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, hurtigere kommer til Danmark.

Dansk Folkeparti lægger desuden til grund for at stemme for lovforslaget, at antallet af sager i overgangsperioden ikke afviger væsentligt fra det antal sager på ca. 83, der er oplyst under udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget glæder sig over, at mindst 83 børn, der siden 2016 er blevet udvist på grund af de såkaldte integrationsvurderinger, kan vende hjem.

Radikale Venstre mener, at forældre, der bor i Danmark, skal have lov til at have deres børn under 15 år i landet. Det er forkert at skille børn fra deres forældre. Derfor har Radikale Venstre stillet ændringsforslag om, at det skal være en rettighed at få familiesammenføring med sine børn i Danmark. Selv om ændringsforslaget ikke vedtages, vil Radikale Venstre stemme for de nye regler, da det er en forbedring i forhold til de nuværende, hvor staten skal integrationsvurdere børn.

Enhedslisten

Enhedslisten medlemmer af udvalget har anmodet ministeren om at dele lovforslaget. Enhedslisten støtter, at børn, der er blevet afvist på baggrund af integrationsvurderingerne, skal have mulighed for at vende hjem til deres familier i Danmark. Det er et led i den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, som er grundlaget for Enhedslistens støtte til regeringen. Når EL ønsker lovforslaget delt, skyldes det, at de nye regler med en ansøgningsfrist efter Enhedslistens opfattelse ikke er nødvendige. Alle børn kan integreres, og de bør opholde sig hos deres forældre. Hvis ændringen ikke vedtages, vil Enhedslisten derfor stemme for Radikale Venstres ændringsforslag om, at integrationsvurderingen fjernes uden at indføre en ansøgningsfrist.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget bakker op om lovforslaget og lægger vægt på, at ministeren er forpligtet til at fremlægge en evaluering for at sikre, at lovforslagets bestemmelser også i fremtiden omfatter den gruppe af børn, som lovforslaget tilsigter at lempe vilkårene for.

I tilfælde af at lovforslaget viser sig at omfatte andre end den tilsigtede gruppe, forbeholder Nye Borgerlige sig på baggrund af ministerens evaluering muligheden for at stille forslag om at ændre loven.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning)« omfattende § 1, § 2, stk. 1, og § 3.

B. »Forslag til lov om en særlig ordning for familiesammenføring med visse børn« omfattende §§ 2 og 3.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

2) I undertitlen ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 9, stk. 20, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

[Fristen for indgivelse af ansøgning ændres fra 3 til 6 måneder]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 2

4) Paragraffen udgår, og i stedet indsættes:

»§ 01. Der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, uanset at ansøgningsfristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, er overskredet, i følgende tilfælde, jf. dog § 02, stk. 3:

1) I sager, hvor der inden lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, der er under behandling i Udlændingestyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

2) I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen, under henvisning til at barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, og der indgives ny ansøgning om opholdstilladelse senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

3) I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen, under henvisning til at barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, og sagen er under behandling i Udlændingenævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

4) I sager, hvor den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret den 10. juni 2016 eller senere og der indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn over 8 år senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

5) I sager, hvor den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret og der indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn under 8 år senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

§ 02. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. Loven ophæves den 2. april 2020. Loven finder dog fortsat anvendelse på sager, der er verserende ved lovens ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives senest den 1. april 2020.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter § 01, nr. 1-5, kan kun meddeles et barn af en forælder, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, når betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, er opfyldt. Opholdstilladelse efter § 01, nr. 1-5, kan kun meddeles et barn af en forælder, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter andre bestemmelser end udlændingelovens §§ 7 og 8, når betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, er opfyldt.

Stk. 4. Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter § 01, nr. 2, lægges barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslået, til grund. Opholdstilladelse kan dog ikke gives, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye ansøgning.

Stk. 5. Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter § 01, nr. 4 eller 5, lægges barnets alder på tidspunktet for lovens ikrafttræden til grund.«

[Konsekvens af opdeling]

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag:

Til titlen

Af et mindretal (RV):

5) I undertitlen udgår »og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til § 1

6) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:

»01. § 9, stk. 20, ophæves.

Stk. 21-42 bliver herefter stk. 20-41.«

[Kravet om vellykket integration afskaffes og erstattes ikke af en ansøgningsfrist]

Til § 2

7) Stk. 2-5 udgår, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen, under henvisning til at barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, og der indgives ny ansøgning om opholdstilladelse, lægges barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslået, til grund. Opholdstilladelse kan dog ikke gives, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye ansøgning.«

[Konsekvensændring og fravigelse af aldersgrænsen på 15 år for visse børn]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, KF og NB):

8) I stk. 2, nr. 2, indsættes efter »udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,«: »af Udlændingestyrelsen«.

[Præcisering af ordlyden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles, således at forslaget om at afskaffe kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og i stedet indføre en frist på 3 måneder for at indgive ansøgning samles i et lovforslag, mens overgangsordningerne samles i et andet lovforslag.

Det under B nævnte lovforslag vil, hvis det vedtages, ikke være en ændringslov til udlændingeloven, men en selvstændig hovedlov.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og vil indebære, at lovforslagets undertitel afspejler en frist på 6 måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn.

Til nr. 3

Det foreslås, at fristen for indgivelse af ansøgninger omfattet af lovforslaget ændres fra 3 til 6 måneder. Ændringsforslaget vil indebære, at et barn, som opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller en anden fast omsorgsperson, kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor, kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom, senest 6 måneder efter at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet, eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at overgangsordningerne i det fremsatte lovforslag vil blive flyttet til en selvstændig hovedlov.

Det foreslås, at den under B nævnte hovedlov, hvis lovforslaget vedtages, vil blive ophævet den 2. april 2020. Loven vil dog fortsat finde anvendelse på sager, der er verserende ved lovens ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives senest den 1. april 2020.

Forslaget om, at loven ophæves den 2. april 2020, skyldes, at nye ansøgninger, der indgives efter den 1. april 2020, ikke vil være omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 01, nr. 2, 4 og 5. For sager, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 01, nr. 1 og 3, vil det være afgørende, om sagerne verserede i henholdsvis Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2020.

Loven vil dog fortsat finde anvendelse på de sager, der er verserende ved lovens ikrafttræden, og ansøgninger, der indgives senest den 1. april 2020, idet der forventes at være sager, der er under behandling ved lovens ophævelse den 2. april 2020.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og vil indebære, at undertitlen afspejler, at der ikke fastsættes en frist for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn.

Til nr. 6

Ændringsforslaget vil indebære, at kravet om vellykket integration i udlændingelovens § 9, stk. 20, afskaffes, og at der ikke indføres en ny betingelse om en ansøgningsfrist på 3 måneder i forbindelse med familiesammenføring med børn.

Ændringsforslaget vil også omfatte sager, der er verserende på tidspunktet for lovens ikrafttræden, dvs. de sager, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1 og 3.

Udlændingenævnet vil således skulle hjemvise verserende klagesager, hvor afslaget på opholdstilladelse er truffet af Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, til Udlændingestyrelsen, med henblik på at Udlændingestyrelsen i første instans tager stilling til, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse er opfyldt.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstilleren til 3. behandling stille ændringsforslag med de nødvendige konsekvensændringer andre steder i udlændingeloven.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede overgangsordning, hvorefter visse grupper af børn vil få mulighed for at ansøge om opholdstilladelse inden for en frist på 3 måneder fra lovens ikrafttræden, udgår af lovforslaget.

Dette er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5, der indebærer, at der ikke vil skulle gælde en ansøgningsfrist på 3 måneder.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at børn, der i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen under henvisning til, at barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, og indgiver en ny ansøgning, vil kunne meddeles opholdstilladelse, uanset at de på tidspunktet for den nye ansøgning er fyldt 15 år. Det vil dog være en betingelse, at barnet ikke er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet.

I sådanne sager vil det således være barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev afslået, der vil skulle lægges til grund, dog således at der ikke kan meddeles opholdstilladelse, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye ansøgning.

Dette svarer til, hvad der vil gælde for de børn, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 4, dvs. børn, der i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20.

Til nr. 8

Ændringsforslaget vil indebære, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 2, præciseres, således at det ved afgrænsningen af persongruppen tydeligt fremgår, at det er Udlændingestyrelsen, der skal have meddelt afslag på opholdstilladelse i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden.

Dette svarer til, hvad der fremgår af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, og ændringsforslaget vil ikke ændre på, hvilke børn der er omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2. Der er alene tale om en præcisering.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2019 og var til 1. behandling den 14. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 23. august 2019 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 22, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den 31. oktober 2019 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Udlændinge- og integrationsministeren og embedsmænd fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har på et udvalgsmøde den 10. december 2019 gennemgået det tekniske indhold af lovforslaget for udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 31 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (ALT) Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.