Fremsat den 2. oktober 2019 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for
Grønland
(Gengivelse af forklaringer i kriminalsager,
revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 149 af 7. februar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 2, § 5, stk. 3,
§ 9, stk. 2, § 11, stk. 1 og
2, § 16, stk. 1, § 18, stk. 3,
§ 19, § 20, stk. 1, § 23, stk. 3, § 27, stk. 2,
1. pkt., § 28, stk. 1, § 29, stk. 2, § 35, stk.
2 og 3, § 38, stk. 1, 1. pkt.,
§ 67, stk. 2, 2. pkt., § 68, stk. 1, § 85, stk.
2, og § 659, 1. pkt.,
ændres »dommeren« til: »den administrerende
dommer«.
2. I
§ 4, stk. 2, § 17, stk. 4, 2.
pkt., § 20, stk. 3 og stk. 8, 2. pkt., §
26, stk. 3, § 28, stk. 3,
§ 29, stk. 1, § 66, stk. 1, § 69, 1. pkt., § 71, stk. 1, og § 668 ændres
»Dommeren« til: »Den administrerende
dommer«.
3. § 5,
stk. 1, affattes således:
»Retten i Grønland består af 2
dommere, heraf 1 administrerende dommer. Dommerne udnævnes af
kongen, jf. § 13.«
4. I
§ 12, stk. 2, 2. pkt., § 58, §
269, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 273, stk. 4, 2. pkt., ændres
»dommeren« til: »en dommer«.
5. I
§ 13, stk. 1, ændres
»Dommeren« til: »Dommerne«.
6. § 13,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Repræsentanterne for den grønlandske offentlighed
beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra
Naalakkersuisut.«
7. I
§ 22, stk. 1, ændres
»den faste dommers« til: »en fast
dommers«.
8. § 22,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
1-årsfristen kan dog forlænges i op til 1 år ad
gangen, hvis der gives samtykke. For dommeren ved Retten i
Grønlands vedkommende skal samtykke gives af den
administrerende dommer ved Retten i Grønland, for den
administrerende dommer ved Retten i Grønlands vedkommende
skal samtykke gives af landsdommeren ved Grønlands Landsret,
og for landsdommeren ved Grønlands Landsrets vedkommende
skal samtykke gives af Højesterets
præsident.«
9. §
24 affattes således:
Ȥ 24. Hvis det er
nødvendigt, fordi dommerne ved Retten i Grønland er
inhabile, eller landsdommeren ved Grønlands Landsret er
inhabil, beskikker Højesterets præsident en
sættedommer.«
10. §
33 affattes således:
Ȥ 33. For dommerne ved
Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands
Landsret gælder med hensyn til bierhverv,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse
reglerne i §§ 47-50 i den danske retsplejelov.
Stk. 2.
Indberetning om bierhverv indgives for den administrerende dommer
ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands
Landsret til Højesterets præsident og for dommeren ved
Retten i Grønland til den administrerende dommer ved Retten
i Grønland. Højesterets præsident og den
administrerende dommer ved Retten i Grønland udøver
hver især de beføjelser vedrørende bierhverv og
den disciplinærmyndighed, der tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov.
Stk. 3 Klage
over dommeren ved Retten i Grønland skal indgives til den
administrerende dommer ved Retten i Grønland eller til Den
Særlige Klageret, og klage over den administrerende dommer
ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands
Landsret skal indgives til Højesterets præsident eller
til Den Særlige Klageret. Klage skal indgives senest 4 uger
efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver
anledning til klagen.«
11. I
§ 34, stk. 2, indsættes
efter »Landsret«: »eller den administrerende
dommer ved Retten i Grønland«.
12. I
§ 56, stk. 5, ændres
»Dommeren« til: »En dommer«.
13. I
§ 96, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »lydoptagelse af
retsmøder«: »i civile sager«.
14. I
§ 98, stk. 2, indsættes
efter »sagens faktiske omstændigheder«: »,
jf. dog § 310 b«.
15. §
99 affattes således:
Ȥ 99. Der foretages kun
oplæsning og efter omstændighederne godkendelse af
rettens gengivelse af en forklaring, når rettens formand
finder det hensigtsmæssigt.«
16. I
§ 102, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes efter »Der gives udskrift«:
»eller afskrift som nævnt i § 310 c, stk.
3,«.
17. I
§ 141, stk. 5, 5. pkt.,
ændres »sendes der en udskrift af retsbogen« til:
»sendes en lydoptagelse af afhøringen eller en
udskrift af retsbogen«.
18. I
§ 158, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »i retsbogen,«: »jf. dog
§ 310 b,«.
19.
Efter kapitel 30 indsættes:
»Kapitel 30 a
Gengivelse af forklaringer
§ 310 a. Forklaringer, der ved
Retten i Grønland eller en kredsret afgives under
hovedforhandling, lydoptages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Rettens
formand kan bestemme, at der ikke skal ske lydoptagelse af en
forklaring afgivet i et retsmøde som nævnt i stk.
1.
Stk. 3. Rettens
formand kan bestemme, at der skal ske lydoptagelse af en forklaring
afgivet i retsmøder, der ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Rettens
formand kan bestemme, at der ved lydoptagelse efter stk. 1 og 3
tillige optages billede.
§ 310 b. Er der af retten
foretaget billed- eller lydoptagelse af en forklaring i
medfør af § 310 a, optages indholdet af forklaringen
kun i retsbogen, hvis
1) rettens
formand bestemmer det,
2) den sigtede,
den tiltalte, forsvareren eller anklagemyndigheden anmoder om
det,
3) en dom ankes,
et spørgsmål i sagen indbringes for højere ret,
eller der indgives ansøgning til
Procesbevillingsnævnet, eller
4) der gives
aktindsigt i medfør af § 101 i indførsler i
retsbogen vedrørende en forklaring.
Stk. 2. I de
tilfælde, hvor en forklaring optages i retsbogen efter stk.
1, anses retsbogens gengivelse heraf som et bilag til en eventuel
dom i sagen.
Stk. 3. Vidner
og syns- og skønsmænd, hvis forklaring er blevet
gengivet i retsbogen, har efter rettens nærmere bestemmelse
adgang til at gennemse gengivelsen af forklaringen.
§ 310 c. Sigtede eller
tiltalte har adgang til at se eller høre en billed- eller
lydoptagelse af en forklaring, medmindre sigtede eller tiltalte
ikke har adgang til at gøre sig bekendt med forklaringen.
Sigtede eller tiltalte kan efter rettens nærmere bestemmelse
se eller høre billed- eller lydoptagelsen hos retten eller
forsvareren.
Stk. 2. Den, der
efter § 102 kan gives aktindsigt i indførsler i
retsbogen vedrørende en forklaring, der er lydoptaget efter
§ 310 a uden at være optaget i retsbogen, kan
høre optagelsen hos retten, medmindre retten finder det
betænkeligt.
Stk. 3. Efter
anmodning kan retten under de betingelser, der er anført i
stk. 2, tillade, at der til brug for meddelelse af aktindsigt efter
§ 102 mod betaling af udgifterne herved tilvejebringes en
afskrift af en lydoptagelse af en forklaring. Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om opgørelsen af udgifterne ved
tilvejebringelsen af afskrifter.
Stk. 4. Billed-
og lydoptagelser er ikke i øvrigt genstand for
aktindsigt.
Stk. 5.
Medmindre anden foranstaltning er forskyldt efter lovgivningen i
øvrigt, foranstaltes med bøde den, der uberettiget
videregiver billed- eller lydoptagelser.
§ 310 d. Rettens formand kan i
de tilfælde, hvor der efter § 310 a kan ske
lydoptagelse, bestemme, at der skal ske lydoptagelse af rettens
gengivelse af en forklaring. Ved lydoptagelsen finder § 310 b,
stk. 1, nr. 1-3, og § 310 c, stk. 1 og 5, tilsvarende
anvendelse. Ved meddelelse af aktindsigt i dommen eller i
indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring, jf.
§ 101, optages forklaringen i retsbogen. I de tilfælde,
hvor en forklaring optages i retsbogen, anses retsbogens gengivelse
heraf som et bilag til en eventuel dom i sagen. Lydoptagelsen er
ikke i øvrigt genstand for aktindsigt.«
20. I
§ 349, stk. 1, og § 457, stk. 2, 3. pkt., ændres
»§ 346, stk. 2-4« til: »§ 346, stk. 2,
jf. dog § 310 b«.
21. I
§ 355, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 403, stk. 3,« til: »§
403, stk. 4,«.
22. I
§ 401, stk. 2, og § 404, stk. 1, indsættes efter
»udtagelse af«: »spyt- eller«.
23. I
§ 403 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på
senere identifikation kan endvidere foretages, hvis den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
grov lovovertrædelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
24. I
§ 403, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»Spytprøve i medfør af
stk. 2 kan udtages uden medvirken af sundhedspersonale.«
25. I
§ 461, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »er afgivet på«: »,
jf. dog § 310 b«.
26. § 743,
stk. 1, affattes således:
»Rådet for Grønlands
Retsvæsen består af 17 medlemmer: Landsdommeren i
Grønland, den administrerende dommer ved Retten i
Grønland, 1 kredsdommer, politimesteren i Grønland,
lederen af kriminalforsorgen i Grønland, landsforsvareren i
Grønland, 1 advokat, 1 forsvarer, 1 universitetslærer,
2 repræsentanter for Grønlands Selvstyre, 1 kommunal
repræsentant, 1 repræsentant for Justitsministeriet, 1
repræsentant for Domstolsstyrelsen, 1 repræsentant for
Direktoratet for Kriminalforsorgen, 1 repræsentant for
Rigsadvokaten og 1 repræsentant for Rigspolitiet.«
27. I
§ 743, stk. 3 og 4, og § 745, stk.
2, ændres »hjemmestyre« til:
»Selvstyre«.
28. § 745,
stk. 1, affattes således:
»Det Grønlandske
Kriminalpræventive Råd sammensættes af 8
medlemmer bestående af 2 repræsentanter for
Grønlands Selvstyre, 1 kommunal repræsentant,
Politimesteren i Grønland, 1 repræsentant for
kriminalforsorgen i Grønland, 1 repræsentant for de
frivillige organisationer i Grønland, 1 repræsentant
for arbejdsgiverorganisationer i Grønland og 1
repræsentant for lønmodtagerorganisationer i
Grønland. Repræsentanterne for de frivillige
organisationer, arbejdsgiverorganistionerne og
lønmodtagerorganisationerne udpeges af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Naalakkersuisut, Grønlands
Arbejdsgiverforening og Sulinermik Inuusutisarsiuteqartat
Kattuffiat (SIK).«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 13-20 og 24.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Justitsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.2. | Revision af reglerne om
legemsundersøgelse | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Justitsministeriets
overvejelser og lovforslagets udformning | | 2.3. | Normering af Retten i
Grønland og midlertidig beskikkelse | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Justitsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.4. | Sammensætning af
råd og nævn | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | 2.4.2. | Justitsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer mv. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Det fremgår af den politiske forståelse af 25. juni
2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten
"Retfærdig retning for Danmark",
at regeringen i fællesskab med Grønland vil udvikle
danske ansvarsområder.
Lovforslaget fremsættes som led i dette arbejde og det er
med enkelte sproglige justeringer en genfremsættelse af
forslag til lov om ændring af retsplejelov for
Grønland (lovforslag nr. L 228), som blev fremsat for
Folketinget den 24. april 2019, men som bortfaldt som følge
af valgudskrivelsen.
Lovforslaget har for det første til formål at
indføre en fleksibel ordning med adgang til lydoptagelse af
forklaringer afgivet under retsmøder i kriminalsager og
gengivelse heraf, når de tekniske forudsætninger herfor
er til stede. Herved skabes der bedre forudsætninger for
retsledelse og retsmøders forløb, og der sker en
lettelse af processen og arbejdet med efterbehandling af
retsbøger mv. i de kriminalsager, hvor forklaringer efter
ordningen ikke skal gengives i retsbogen. Desuden sikrer ordningen
en autentisk, entydig og sikker metode til at registrere
forklaringer.
Lovforslaget har for det andet til formål at
indføre mere tidssvarende regler for at udtage
dna-prøver fra sigtede personer med henblik på senere
identifikation for at forbedre politiets efterforskningsmuligheder
og skal derfor ses i sammenhæng med bl.a. Naalakkersuisuts
strategi mod seksuelle overgreb (2018-2022) ved navn
Killiliisa.
For det tredje har lovforslaget til formål at sikre, at
der kan udnævnes en yderligere dommer ved Retten i
Grønland, så det i endnu højere grad er muligt
at fokusere på kortere sagsbehandlingstider, ligesom Retten i
Grønland vil kunne øge indsatsen for at
kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater. Derudover
styrkes mulighederne for midlertidig beskikkelse af dommere ved
Grønlands Landsret og Retten i Grønland.
Lovforslaget har endelig til formål at revidere
sammensætningen af en række råd og nævn
bl.a. for at styrke den samlede opgavevaretagelse og som
følge af, at Kanukoka (De Grønlandske Kommuners
Landsforening) blev nedlagt pr. 31. juli 2018.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gengivelse af forklaringer i kriminalsager
2.1.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 96, stk. 1, kan justitsministeren
fastsætte regler om lydoptagelse af retsmøder. Regler
udstedt i medfør af § 96, stk. 1, vil kunne omhandle
både civile sager og kriminalsager. Der er dog ikke hjemmel
til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at
lydoptagelse af retsmøder skal erstatte gengivelse af
forklaringer i retsbøgerne, og justitsministeren har i
øvrigt endnu ikke fastsat regler i medfør af §
96, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 98, stk. 2, at der i
civil- og kriminalsager optages et kort referat i
retsbøgerne af sagens gang og af parters og vidners
forklaringer om sagens faktiske omstændigheder. Det
følger endvidere af retsplejelovens § 158, stk. 1, at
vidneforklaringer under hovedforhandling i civil- og kriminalsager
refereres, i det omfang retten bestemmer det. Ved afhøringer
i retten i kriminalsager suppleres reglerne af retsplejelovens
§ 346, stk. 2-4, jf. § 349, stk. 1, og § 457, stk.
2, hvorefter bl.a. det væsentlige indhold af de afgivne
forklaringer skal noteres. Særligt vigtige dele af
forklaringerne skal så vidt muligt gengives med den
afhørtes egne ord.
I medfør af retsplejelovens § 99 skal
oplæsning og efter omstændighederne godkendelse af det,
der er tilført retsbogen, medmindre andet er fastsat, kun
finde sted, når rettens formand af særlige grunde anser
det for nødvendigt, enten af egen drift eller i civile sager
efter begæring af en part, et vidne eller en syns- eller
skønsmænd.
Efter retsplejelovens § 102, stk. 4, 3. pkt., gives der
efter anmodning fra personer, der er omfattet af § 145, stk.
1, 2 eller 4, udskrift af retsbogen.
Efter retsplejelovens § 141, stk. 5, sendes der i sager,
hvor et vidne afgiver forklaring uden for den retskreds, hvor
vedkommende har bopæl, udskrift af retsbogen om
afhøringen til den ret, der har anmodet om
afhøringen. Afsendelsen sker, efter afhøringen er
gennemført.
Retsplejelovens § 461, stk. 1, fastlægger, på
hvilket sprog en forklaring skal gengives i retsbogen. Ved
gengivelse af forklaringer i retsbogen bør det sikres, at
gengivelsen er tilstrækkelig udførlig, så
landsretten, hvis dommen måtte blive anket, kan danne sig en
opfattelse af, på hvilket grundlag afgørelsen er
truffet, jf. § 461, stk. 2.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der har fra bl.a. Grønlands Landsret og Retten i
Grønland været fremsat ønske om, at der for
Grønland indføres en ordning med lydoptagelse af
forklaringer i kriminalsager, som svarer til den danske ordning om
lydoptagelse af forklaringer i straffesager.
De danske regler herom blev gennemført ved lov nr. 652 af
15. juni 2010 om ændring af retsplejeloven (Gengivelse af
forklaringer i straffesager og justering af landsdommernormering).
Lovændringen byggede på Strafferetsplejeudvalgets
betænkning nr. 1513/2010 om optagelse og protokollering af
forklaringer i straffesager.
Hensynet bag ordningen er bl.a., at lydoptagelse af forklaringer
er en autentisk, entydig og sikker metode til at registrere
forklaringer, og at man, så længe optagelsen opbevares,
vil kunne gå tilbage og konstatere, hvad der på et
givent tidspunkt faktisk blev sagt.
Desuden er hensynet bag ordningen, at lydoptagelse forbedrer
vilkårene for retsledelse og retsmøders forløb
og medfører en lettelse af processen og arbejdet med
efterbehandling af retsbøger mv. i de mange tilfælde,
hvor der ikke er behov for en skriftlig gengivelse af
forklaringer.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der
lå til grund for lovændringen i Danmark i 2010, svarer
til de hensyn, der gør sig gældende i forhold til
Grønland, og det foreslås derfor at indføre
regler for Grønland om en fleksibel ordning med lydoptagelse
af forklaringer i kriminalsager og gengivelse af disse i
retsbogen.
Det foreslås, at der som udgangspunkt skal ske
lydoptagelse af forklaringer, der afgives i Retten i
Grønland eller kredsretten under hovedforhandlinger.
Forklaringer afgivet i andre retsmøder kan lydoptages, hvis
rettens formand bestemmer det. Samtidig foreslås det, at
retten, hvis der er videooptageudstyr til rådighed, kan
vælge at foretage samtidig optagelse af lyd og billede. Det
forudsættes, at rettens formand, i de tilfælde, hvor
der benyttes tolk til afhøringen, sikrer, at lydoptagelsen
af forklaringen både indeholder de stillede
spørgsmål, svarene herpå samt oversættelse
heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er
afgørende, om der anvendes et eller flere lydspor.
Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor der
sker lyd- eller billedoptagelse af forklaringer, skal indholdet af
forklaringen som udgangspunkt ikke optages i retsbogen, og
forklaringerne medtages som udgangspunkt kun i dommen i det omfang,
det er nødvendigt at gengive forklaringerne i begrundelsen
for dommen.
Den sigtede eller tiltalte vil have adgang til at se eller
høre en lyd- eller billedoptagelse af en forklaring,
medmindre den pågældende ikke har adgang til at
gøre sig bekendt med forklaringen. Anklagemyndigheden vil
have adgang til at få en kopi af lyd- eller billedoptagelser
af forklaringer i sagen. Det samme gælder som udgangspunkt
forsvareren.
Med den foreslåede ændring af retsplejelovens §
99 vil der efter dommerens bestemmelse kunne ske oplæsning og
godkendelse af rettens gengivelse af en forklaring, når det
findes hensigtsmæssigt, og rettens gengivelse af en
forklaring (diktatoptagelse) kan ske som supplement til den
foreslåede ordning med lydoptagelse af forklaringer i
kriminalsager.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger til det danske lovforslag, pkt. 4.3.2, jf.
Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 186 som fremsat, s.
12-14.
En sigtet eller tiltalt har som udgangspunkt ret til at forlange
udskrift af retsbøgerne efter retsplejelovens §
101.
Med lovforslaget foreslås det, at også et vidne kan
få adgang til efter retsmødet at gennemse et
protokollat af sin egen forklaring, hvis et sådant skal
indføres i retsbogen i medfør af de foreslåede
regler.
Retsformanden kan, uanset om lydoptagelse foretages eller ej,
bestemme, at der skal ske protokollering i retsmødet med
oplæsning og vedståelse af det protokollerede,
når det findes hensigtsmæssigt. Det bør dog
alene ske rent undtagelsesvis og typisk for særligt udpegede
dele af en forklaring. Der bør herved lægges
særlig vægt på parternes ønsker.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til det
danske lovforslag, pkt. 4.3.9, jf. Folketingstidende 2009-10,
tillæg A, L 186 som fremsat, s 17-18.
Det foreslås, at personer, der har mulighed for aktindsigt
efter retsplejelovens § 102 (journalister mv.) i
indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring, hvor
der er sket lyd- eller billedoptagelse, uden at forklaringen er
optaget i retsbogen, har adgang til at høre optagelsen hos
retten, medmindre retten finder det betænkeligt. Det
foreslås desuden, at retten under samme betingelser vil kunne
tillade, at der mod betaling tilvejebringes en afskrift af en
lydoptagelse af en forklaring til brug for meddelelse af aktindsigt
til journalister mv. Lyd- eller billedoptagelse vil efter
lovforslaget herudover ikke være genstand for aktindsigt.
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om lyd- og
billedoptagelse. Det forudsættes, at loven vil blive sat i
kraft fra det tidspunkt, hvor de tekniske forudsætninger for,
at der kan ske lyd- og billedoptagelse ved domstolene i
Grønland, er til stede.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13-20 og 25, §
2, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.
2.2. Revision
af reglerne om legemsundersøgelse
2.2.1. Gældende ret
Udtagelse af biologisk materiale til brug for en dna-analyse - i
praksis en blod- eller spytprøve - er en
legemsundersøgelse, jf. retsplejelovens § 401, stk. 2.
I medfør af retsplejelovens § 403, stk. 1, må
legemsundersøgelse af en sigtet kun foretages, hvis der er
begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig
skyldig i en grov lovovertrædelse, og indgrebet må
antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen.
For at der kan ske udtagelse af en spytprøve, skal der
for det første være tale om en grov
lovovertrædelse (kriminalitetskravet). Grove
lovovertrædelser er afgrænset til at være
lovovertrædelser, hvor der konkret må forventes en
foranstaltning, der efter sanktionsstigemodellen er strengere end
bøde, jf. pkt. 4.5.5.2, i forslag til retsplejelov for
Grønland, jf. Folketingstidende 2007-08 2. samling,
tillæg A, side 1341.
Der skal for det andet foreligge en begrundet mistanke (om en
grov lovovertrædelse) mod den person, fra hvem der skal
udtages en spytprøve (mistankekravet).
For det tredje skal det antages at være af
afgørende betydning for efterforskningen, at der udtages en
spytprøve fra den pågældende
(indikationskravet).
Det følger endvidere af retsplejelovens § 403, stk.
3, at legemsundersøgelse, herunder blod- og
spytprøver, kun må foretages under medvirken af
sundhedspersonale, som tager stilling til, om gennemførelse
af indgrebet er sundhedsfagligt forsvarligt under hensyn til den
hermed forbundne smerte og risiko samt den undersøgte
persons tilstand.
Efter retsplejelovens § 404, stk. 1, træffes
afgørelse om legemsundersøgelse af en sigtet i form
af sikring af prøver fra legemets ydre og udtagelse af
blodprøver af politiet. Beslutning om andre
legemsundersøgelser, herunder udtagelse af
spytprøver, træffes af retten ved kendelse, medmindre
den sigtede meddeler skriftligt samtykke, jf. § 404, stk. 2,
jf. stk. 5.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Der har fra Grønlands Politi været fremsat
ønske om, at reglerne om legemsundersøgelse i
retsplejeloven ændres, således at afgørelser om
udtagelse af spytprøver fra en sigtet træffes af
politiet, og at udtagelse af bl.a. spyt- og blodprøver kan
ske med henblik på senere identifikation.
Der blev gennemført en tilsvarende ændring af de
danske regler om legemsundersøgelse ved lov nr. 369 af 24.
maj 2005 om ændring af lov om oprettelse af et centralt
dna-profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af
dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved
legemsundersøgelse mv.).
Hensynet bag ordningen er - i sammenhæng med Lov om Det
Centrale Dna-profil-register, som er sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning nr. 1465 af 11. december
2018 - at medvirke til at sikre en relevant udnyttelse af de
muligheder, som de kriminaltekniske værktøjer giver
for at opklare forbrydelser hurtigt og effektivt ved, at politiet
på et tidligere stadie i en efterforskning kan be- eller
afkræfte en mistanke mod en person.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der
lå til grund for lovændringen i Danmark i 2005, svarer
til de hensyn, der gør sig gældende i forhold til
Grønland, og at retsplejelovens regler om
legemsundersøgelse ikke sikrer Grønlands Politi en
optimal og tidssvarende retlig ramme for at kunne opklare
kriminalitet så hurtigt og effektivt som muligt. Det
gælder særligt i sager om seksuelle overgreb, der
allerede er en høj prioritet på Justitsministeriets
område og for Naalakkersuisut. Det fremgår bl.a. af
Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb (Killiliisa), at
antallet af seksuelle overgreb mod børn og unge for hver
fødselsårgang ønskes reduceret. Intentionen er,
at 2022 bliver en overgrebsfri årgang.
Det foreslås på den baggrund, at mistankekravet ved
legemsundersøgelse i retsplejelovens § 403, stk. 1, nr.
1, justeres ved udtagelse af prøver til brug for
registrering af dna-profiler, så der fremadrettet stilles
krav om, at den pågældende med rimelig grund er
mistænkt for en grov lovovertrædelse.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at
udtagelse af en spytprøve må anses for et indgreb af
tilsvarende svag intensitet som et fingeraftryk. Udtagelse af
spytprøve opleves næppe som væsentligt mere
belastende af den pågældende end optagelse af
fingeraftryk. Indgrebets intensitet taler således i sig selv
for, at der ikke skal fastsættes et strengere mistankekrav
ved udtagelse af spytprøve end ved optagelse af
fingeraftryk. Efterforskningsmæssige hensyn taler også
for at fastsætte samme mistankekrav som ved fingeraftryk og
derved skabe parallelitet mellem betingelserne for at tilvejebringe
og registrere henholdsvis fingeraftryk og dna-profiler, så
dna-spor kan anvendes som et lige så effektivt
efterforskningsmiddel, som fingeraftryk længe har
været.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger til det danske lovforslag, pkt. 4.1.3, jf.
Folketingstidende 2004-05 2. samling, tillæg A, side
494-496.
Det foreslås endvidere, at indikationskravet ved
legemsundersøgelse efter retsplejelovens § 403, stk. 1,
nr. 2, justeres ved udtagelse af prøver til brug for
registrering af dna-profiler. Retsplejelovens § 402, stk. 2,
om betingelserne for optagelse af personfotografier og fingeraftryk
med henblik på senere identifikation udvides således
til at omfatte udtagelse af spyt- eller blodprøver.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at det
nuværende indikationskrav efter omstændighederne kan
indebære en risiko for, at en gerningsmand - ved at
tilstå - kan bringe sig i en situation, hvor
indikationskravet ikke er opfyldt, fordi der derved ikke er et
hensyn at tage til efterforskningen. Justitsministeriet har
endvidere lagt vægt på, at et dna-profil-register er et
meget vigtigt arbejdsredskab for politiet ved opklaring af
forbrydelser begået af recidivister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger til det danske lovforslag, pkt. 4.1.4, jf.
Folketingstidende 2004-05 2. samling, tillæg A, side
496-497.
Desuden foreslås med lovforslaget en overførsel af
kompetencen til at træffe beslutning om udtagelse af
spytprøver af sigtede fra retten til politiet, ligesom det
allerede i dag er tilfældet ved blodprøver.
Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at en
spytprøve, der foregår ved brug af en vatpind eller
lignende, ikke kan antages at være forbundet med mere ubehag
for den sigtede end f.eks. udtagelse af en blodprøve,
sikring af hår og beføling af huden - formentlig
tværtimod. Det er på den baggrund Justitsministeriets
opfattelse, at spytprøver kompetencemæssigt bør
sidestilles med de nævnte legemsundersøgelser, der er
omfattet af § 401, stk. 2.
Af samme grund foreslås det, at politiet får adgang
til at foretage spytprøver uden medvirken af
sundhedspersonale. Det bemærkes i den forbindelse, at
udtagelse af spytprøve ved vatpind eller lignende
tilhører en mindre indgribende kategori af
legemsundersøgelse end undersøgelse og
prøveudtagelse fra anus og vagina samt udtagelse af
blodprøve. Det bemærkes endvidere, at Retsmedicinsk
Institut tidligere har oplyst over for Justitsministeriet, at der
ikke foreligger lægefaglige hensyn, der tilsiger medvirken af
en læge ved udtagelse af spytprøver med en
vatpind.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21-24, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Normering
af Retten i Grønland og midlertidig beskikkelse
2.3.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 5, stk. 1, at Retten
i Grønland består af en dommer.
Efter retsplejelovens § 22, stk. 1, kan Domstolsstyrelsen
meddele midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten i
Grønland og som landsdommer ved Grønlands Landsret,
når det er nødvendigt ved ledighed i stillingen eller
ved den faste dommers forfald. Bortset fra tilfælde af
forfald på grund af sygdom kan stillingen ikke holdes
midlertidigt besat i mere end 1 år, jf. stk. 2.
Det følger af retsplejelovens § 22, stk. 3, at
1-årsfristen kan forlænges i op til 1 år ad
gangen, hvis den midlertidige beskikkelse meddeles en udnævnt
dommer og skyldes, at dommeren ved Retten i Grønland eller
landsdommeren ved Grønlands Landsret udfører et andet
offentligt hverv, ganske særlige grunde taler for det og
samtykke gives af Højesterets præsident.
Forlængelse af 1-års-fristen kan højst ske
for en samlet periode på 3 år, jf. retsplejelovens
§ 22, stk. 4.
En midlertidig beskikkelse bortfalder, når den ledige
stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører med
at bestå, jf. retsplejelovens § 22, stk. 5. Dog kan
Domstolsstyrelsen efter den samme bestemmelse tilbagekalde
beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
Efter retsplejelovens § 33, stk. 1, finder reglerne i den
danske retsplejelovs §§ 47-50 vedrørende dommeres
bierhverv, disciplinærforfølgning og afsked
tilsvarende anvendelse for dommeren ved Retten i Grønland og
landsdommeren ved Grønlands Landsret.
Indberetninger om bierhverv skal indgives til Højesterets
præsident, der samtidig udøver de beføjelser
vedrørende bierhverv og disciplinærmyndighed, der i
Danmark tilkommer retspræsidenterne, jf. § 33, stk. 2.
Klager over dommeren ved Retten i Grønland eller
landsdommeren ved Grønlands Landsret skal inden for en frist
på 4 uger indgives til Højesterets præsident
eller - ligesom det er tilfældet for danske dommere - Den
Særlige Klageret, jf. § 33, stk. 3.
Efter retsplejelovens § 34, stk. 2, udøver dommeren
ved Grønlands Landsret den disciplinærmyndighed, som
tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der blev med finansloven for 2018 afsat 10 mio. kr. årligt
for perioden 2018-2021 til en justitspulje for Grønland som
en særlig indsats rettet mod det grønlandske
retsvæsen.
Folketingets Finansudvalg har den 30. august 2018 godkendt
aktstykke 159 om justitspuljen for Grønland, hvorved der er
afsat 3,5 mio. kr. i perioden til ansættelse af en yderligere
fast dommer ved Retten i Grønland.
Med lovforslaget foreslås det som led i
udmøntningen af justitspuljen at tilvejebringe hjemlen til
at udnævne en yderligere dommer ved Retten i Grønland,
således at retten normeres til to dommere mod i dag én
dommer.
Ansættelsen af en yderligere dommer ved Retten i
Grønland vil i endnu højere grad gøre det
muligt for Retten i Grønland og kredsretterne at fokusere
på kortere sagsbehandlingstider, ligesom Retten i
Grønland vil kunne øge indsatsen for at
kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater.
Desuden har Domstolsstyrelsen oplyst, at styrelsen er blevet
opmærksom på, at mulighederne for midlertidig
beskikkelse af dommere i Grønland ikke er tidssvarende. Det
har således i perioder vist sig vanskeligt at rekruttere en
kvalificeret dommer til Retten i Grønland, og det kan ikke
afvises, at der også fremover vil kunne opstå
længerevarende vakancer i relation til en af eller begge de
foreslåede dommerstillinger.
På den baggrund foreslås en revision af reglerne for
midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten i Grønland og
som landsdommer ved Retten i Grønland.
Det foreslås, at det fortsat - bortset fra tilfælde
af forfald på grund af sygdom - som udgangspunkt ikke skal
være muligt at holde en stilling som dommer eller landsdommer
midlertidig besat i mere end 1 år.
Som noget nyt foreslås det, at 1-årsfristen kan
forlænges i op til et år ad gangen, hvis der sker
midlertidig beskikkelse i stillingen, og der opnås samtykke
til den midlertidige beskikkelse. Det er således ikke
længere et krav, at der er tale om beskikkelse af en
udnævnt dommer, at dommeren udfører et andet
offentligt hverv, eller at der foreligger ganske særlige
grunde. Forlængelser af 1-årsfristen vil fortsat
højst kunne ske for en samlet periode på 3
år.
Reglerne om dommeres bierhverv,
disciplinærforfølgning, disciplinærmyndighed og
afsked foreslås opdateret som følge af opnormeringen
af Retten i Grønland.
Det foreslås, at den nugældende ordning, hvorefter
reglerne i den danske retsplejelovs §§ 47-50 om dommeres
bierhverv, disciplinærforfølgning og afsked finder
tilsvarende anvendelse for dommeren ved Retten i Grønland og
landsdommeren ved Grønlands Landsret, og hvorefter
Højesterets præsident udøver de
beføjelser vedrørende bierhverv og
disciplinærmyndighed, der i Danmark tilkommer
retspræsidenterne, videreføres for den administrerende
dommer ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret. For dommeren ved Retten i
Grønland foreslås det, at det er den administrerende
dommer ved Retten i Grønland, der udøver de
beføjelser vedrørende bierhverv og
disciplinærmyndighed, der i Danmark tilkommer
retspræsidenterne.
Desuden foreslås det, at landsdommeren ved
Grønlands Landsret fortsat udøver den
disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov, i forhold til fuldmægtige ved
Grønlands Landsret og for midlertidigt beskikkede
landsdommere ved Grønlands Landsret, der ikke er
udnævnte dommere. Samtidig foreslås det, at den
administrerende dommer ved Retten i Grønland fremover vil
skulle udøve den disciplinærmyndighed, som tilkommer
retspræsidenter efter den danske retsplejelov, i forhold til
fuldmægtige ved Retten i Grønland og for midlertidigt
beskikkede dommere ved Retten i Grønland, der ikke er
udnævnte dommere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-5 og 7-12, samt
bemærkningerne hertil.
2.4. Sammensætning af råd og
nævn
2.4.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 13, stk. 4, at
repræsentanter for den grønlandske offentlighed i
Dommerudnævnelsesrådet beskikkes af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Grønlands landsstyre og
Kanukoka.
Rådet for Grønlands Retsvæsen varetager
koordinationen mellem Grønlands Selvstyre og
rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen. Herunder
udvikler rådet det lovgivningsmæssige grundlag herfor,
iværksætter forskning i forbindelse hermed og
følger de enkelte retsmyndigheders funktion og
uddannelsesbehov, jf. retsplejelovens § 742.
Rådet for Grønlands Retsvæsens medlemskreds
er fastsat i retsplejelovens § 743, stk. 1. Det fremgår
heraf, at rådet består af 14 medlemmer: landsdommeren i
Grønland, dommeren ved Retten i Grønland,
politimesteren i Grønland, lederen af kriminalforsorgen i
Grønland, en kredsdommer, Kanukoka, en advokat, en
forsvarer, en universitetslærer, 2 repræsentanter for
Grønlands Selvstyre og repræsentanter for
Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd skal
virke for forebyggelse af kriminalitet, herunder ved
gennemførelse af sikkerhedsfremmende foranstaltninger, ved
oplysningsvirksomhed og erfaringsudvekling og ved rådgivning
af lokale SSPK-udvalg, jf. retsplejelovens § 744.
Det Grønlandske Kriminalpræventive Råds
medlemskreds er fastsat i retsplejelovens § 745, stk. 3. Det
fremgår heraf, at rådet sammensættes af 8
medlemmer bestående af repræsentanter for
Politimesteren i Grønland, kriminalforsorgen i
Grønland, Socialdirektoratet, Sundhedsdirektoratet, Kanukoka
og frivillige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og
lønmodtagerorganisationer i Grønland.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kanukoka, der er repræsenteret i Rådet for
Grønlands Retsvæsen og Det Grønlandske
Kriminalpræventive Råd, og som indstiller
repræsentanter for offentligheden til
Dommerudnævnelsesrådet, blev nedlagt pr. 31. juli 2018.
Der er derfor behov for at tage stilling, hvordan det sikres, at
der i disse råd fortsat er repræsentation af personer
med indsigt i kommunale anliggender, og hvordan det sikres, at der
også fremover kan indstilles repræsentanter for
offentligheden til Dommerudnævnelsesrådet.
Pr. 1. april 2017 blev der desuden udpeget en landsforsvarer for
Grønland, der har til opgave at varetage hensynet til et
effektivt forsvar i kriminalsager, bl.a. ved at uddanne,
rådgive og føre tilsyn med forsvarerne.
I lyset heraf har Rådet for Grønlands
Retsvæsen på rådsmødet i 2018 bl.a.
drøftet, om der er behov for at foretage justeringer af
rådets medlemskreds. Rådet har i den forbindelse
overvejet, om rådet fortsat er sammensat på en
måde, der sikrer de bedst mulige forudsætninger for, at
rådet kan varetage sine opgaver med at koordinere samarbejdet
mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne om kriminal-
og retsplejelovgivningen, herunder udvikle det
lovgivningsmæssige grundlag herfor, iværksætte
forskning i forbindelse hermed og følge de enkelte
retsmyndigheders funktion og uddannelsesbehov.
Det er rådets vurdering, at det fortsat er relevant, at et
af rådets medlemmer har særlig indsigt i kommunale
anliggender i Grønland. Det skyldes den nære
sammenhæng, der er mellem det sociale område og de
områder, som rigsmyndighederne administrerer, f.eks. i
forhold til forebyggelse af kriminalitet og fuldbyrdelse af
foranstaltninger.
På den baggrund foreslås det, at Kanukoka som en
konsekvens af nedlæggelsen udgår som medlem af
rådet og erstattes af en kommunal repræsentant, der har
særlig indsigt i kommunale anliggender i Grønland.
Det er desuden rådets vurdering, at rådets
medlemskreds bør udvides med landsforsvareren for
Grønland, således at det også sikres, at den
viden, som landsforsvareren opnår som led i sit embede,
inddrages i rådets arbejde, og at rådet bibringes de
bedst mulige forudsætninger for, at rådet kan varetage
sine opgaver i relation til landsforsvarerembedet.
Endelig har rådet vurderet, at rådets medlemskreds
bør udvides med en repræsentant for henholdsvis
Rigsadvokaten og Rigspolitiet. Herved vil hele Justitsministeriets
topledelse være repræsenteret i rådet, hvilket
sikrer det bedst mulige vidensgrundlag i rådet og de bedst
mulige rammer for opfølgning på rådets
arbejde.
Lovforslaget er udformet på baggrund af
drøftelserne i rådet.
Medlemskredsen af Det Grønlandske
Kriminalpræventive Råd foreslås sammensat,
således at rådet - udover at bestå af
politimesteren i Grønland, kriminalforsorgen i
Grønland, frivillige organisationer,
arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer i
Grønland - kommer til at bestå af to
repræsentanter for Grønlands Selvstyre. Det
forudsættes, at en af repræsentanterne har særlig
indsigt i socialområdet og en af repræsentanterne har
særlig indsigt i sundhedsområdet. Det foreslås
samtidig, at et af rådets medlemmer skal være en
kommunal repræsentant, der har særlig indsigt i
kommunale anliggender i Grønland.
I relation til Kanukokas mandat til at indstille
repræsentanter for den grønlandske offentlighed til
Dommerudnævnelsesrådet foreslås det, at begge
repræsentanter herfor beskikkes af justitsministeren efter
indstilling fra Naalakkersuisut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 26 og 28, samt
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets bestemmelser om gengivelse af forklaringer i
kriminalsager forventes ikke at medføre merudgifter for
domstolene.
De økonomiske konsekvenser ved bestemmelserne om revision
af reglerne om legemsundersøgelse vurderes at ville
medføre begrænsede merudgifter for politiet, der vil
blive afholdt inden for politiets egen ramme.
Merudgifter som følge af lovforslagets bestemmelser om
mulighed for øget normering ved Retten i Grønland
afholdes af bevillingen afsat med finansloven for 2018 til
initiativer inden for retsområdet i Grønland.
Bevillingen er afsat til og med 2021.
Lovforslagets bestemmelser om revision af sammensætningen
af en række råd forventes ikke at medføre
merudgifter af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L 228,
jf. Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), Tillæg A, L
228, der blev fremsat den 24. april 2019.
Et udkast til lovforslag L 228 var i høring i perioden
fra den 16. november 2018 til den 14. december 2018. Derudover har
et udkast til lovforslag været forelagt Grønlands
Selvstyre til udtalelse. Da der ikke er foretaget væsentlige
ændringer i lovforslaget, vurderes der ikke at være
anledning til at sende lovforlaget i fornyet høring.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Merudgifter som følge af
lovforslagets bestemmelser om revision af reglerne om
legemsundersøgelse og opnormering af Retten i
Grønland vil blive afholdt inden for politiets ramme og
rammerne for justitspuljen for Grønland. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | | | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering
af EU-retlige minimumsforpligtelser | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1 og 2
Retten i Grønland består af én dommer, der
fungerer som dommer for retten, har en række
ledelsesmæssige beføjelser og er medlem af
Dommerrådet. Det drejer sig om de beføjelser mv., der
er omfattet af retsplejelovens § 3, stk. 2, § 5, stk. 3,
§ 9, stk. 2, § 11, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, §
18, stk. 3, § 19, § 20, stk. 1, § 23, stk. 3, §
27, stk. 2, § 28, stk. 1, § 29, stk. 2, § 35, stk. 2
og 3, § 38, stk. 1, § 67, stk. 2, 2. pkt., § 68,
stk. 1, § 85, stk. 2, og § 659. Endvidere drejer det sig
om de beføjelser mv., der er omfattet af retsplejelovens
§ 4, stk. 2, § 17, stk. 4, § 20, stk. 3 og 8, §
26, stk. 3, § 28, stk. 3, § 29, stk. 1, § 66, stk.
1, § 69, § 71 og § 668.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at Retten
i Grønland opnormeres, så den kommer til at
bestå af to dommere, hvoraf en skal være
administrerende dommer. Der skal derfor tages stilling til
fordelingen af opgaverne mellem den administrerende dommer og
dommeren ved Retten i Grønland.
Med lovforslagets § 1, nr. 1 og
2, foreslås, at den
administrerende dommer vil skulle varetage de ledelsesmæssige
opgaver, som i dag løses af dommeren ved Retten i
Grønland. Det foreslås desuden, at den administrerende
dommer ved Retten i Grønland skal være medlem af
Dommerrådet, jf. retsplejelovens § 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter retsplejelovens § 5, stk. 1, består Retten i
Grønland af en dommer, som udnævnes af kongen.
Det følger af den foreslåede § 1, nr. 3, at Retten i Grønland
fremover vil bestå af to dommere, heraf en administrerende
dommer. Begge dommere skal udpeges ved kongelig udnævnelse,
jf. retsplejelovens § 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter retsplejelovens § 12, stk. 2, og § 58 skal
dommeren ved Retten i Grønland forestå uddannelsen af
kredsdommere og yde vejledning til kredsretterne.
Dommeren ved Retten i Grønland kan efter retsplejelovens
§ 269 under visse omstændigheder henvise behandlingen af
sager om skifte af konkursbo til en dansk skifteret.
Efter retsplejelovens § 273, stk. 4, kan dommeren ved
Retten i Grønland henvise visse sager om faderskab og
fastsættelse af bidrag til børn til behandling ved en
anden ret, hvis det må antages at forenkle eller fremskynde
sagens behandling.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at Retten
i Grønland opnormeres, så den kommer til at
bestå af to dommere, hvoraf en skal være
administrerende dommer. Der skal derfor tages stilling til
fordelingen af opgaverne mellem den administrerende dommer og
dommeren ved Retten i Grønland.
Med lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslås, at det skal være op til den administrerende
dommer at beslutte, hvilken af dommerne ved Retten i
Grønland der skal forestå uddannelsen af kredsdommere
og yde vejledning til kredsretterne, herunder om begge dommere skal
varetage disse opgaver.
Det foreslås også, at begge dommere skal kunne
henvise sager om skifte af konkursbo til behandling ved en dansk
skifteret. Det foreslås endelig, at begge dommere vil kunne
henvise sager om faderskab og fastsættelse af bidrag til
børn til en anden ret efter bestemmelsen i retsplejelovens
§ 273, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter retsplejelovens § 13, stk. 1, skal dommeren ved
Retten i Grønland have bestået en juridisk
kandidateksamen.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i
lovforslagets § 1, nr. 5, er en
konsekvens af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 1, nr. 3, om opnormering af Retten i Grønland, og
indebærer at begge dommere ved Retten i Grønland skal
have bestået juridisk kandidateksamen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter retsplejelovens § 13, stk. 3, skal
Dommerudnævnelsesrådets behandling af sager om
besættelse af stillinger som dommer ved Retten i
Grønland eller som landsdommer ved Grønlands Landsret
ske med medvirken af 2 repræsentanter for den
grønlandske offentlighed i stedet for de danske
offentlighedsrepræsentanter.
Efter retsplejelovens § 13, stk. 4, skal
repræsentanterne for den grønlandske offentlighed
beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis
Grønlands landsstyre og Kanukoka (De Grønlandske
Kommuners Landsforening).
Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, vil beskikkelse af
repræsentanterne for den grønlandske offentlighed for
begges vedkommende ske efter indstilling fra Naalakkersuisut. Det
forudsættes, at den ene repræsentant har særlig
indsigt i kommunale anliggender, og at indstillingen foretages af
det departement i Naalakkersuisut, som har justitsområdet som
ressort.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter retsplejelovens § 22, stk. 1, kan Domstolsstyrelsen
meddele midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten i
Grønland og som landsdommer ved Grønlands Landsret,
når det er nødvendigt ved ledighed i stillingen eller
ved den faste dommers forfald.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 7, er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 3, om opnormering af Retten i
Grønland, og indebærer, at Domstolsstyrelsen vil kunne
meddele midlertidig beskikkelse i forhold til begge
dommerstillinger ved Retten i Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter retsplejelovens § 22, stk. 1, kan Domstolsstyrelsen
meddele midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten i
Grønland og som landsdommer ved Grønlands Landsret,
når det er nødvendigt ved ledighed i stillingen eller
ved den faste dommers forfald. Bortset fra tilfælde af
forfald på grund af sygdom kan stillingen ikke holdes
midlertidigt besat i mere end 1 år, jf. stk. 2.
Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at dommeren
udfører et andet offentligt hverv, kan 1-årsfristen
dog forlænges i op til 1 år ad gangen på
betingelse af, at ganske særlige grunde taler for det, at
samtykke gives af Højesterets præsident og at en
udnævnt dommer midlertidigt beskikkes i stillingen, jf.
retsplejelovens § 22, stk. 3.
Forlængelse af 1-årsfristen kan højst ske for
en samlet periode på 3 år, jf. retsplejelovens §
22, stk. 4.
En midlertidig beskikkelse bortfalder, når den ledige
stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører med
at bestå, jf. retsplejelovens § 22, stk. 5. Dog kan
Domstolsstyrelsen tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere
tidspunkt.
Med lovforslagets § 1, nr. 8,
foreslås det, at 1-årsfristen kan forlænges i op
til 1 år ad gangen, hvis der i medfør af bestemmelsen
opnås samtykke til den midlertidige beskikkelse.
Forlængelser af 1-årsfristen kan fortsat højst
ske for en samlet periode på 3 år, jf. retsplejelovens
§ 22, stk. 4.
Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom
vil det som udgangspunkt fortsat ikke være muligt at holde en
stilling som dommer eller landsdommer midlertidig besat i mere end
1 år.
Det forudsættes således, at der alene sker
midlertidig beskikkelse, hvis det anses for nødvendigt. Det
vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for en
midlertidig beskikkelse. Ved ledighed i stillingen må det
bl.a. indgå, hvor mange gange den ledige stilling har
været slået op, og om stillingen har været
slået op i relevante medier og portaler i Grønland og
i Danmark.
Det foreslås, at samtykke for dommeren ved Retten i
Grønlands vedkommende skal gives af den administrerende
dommer ved Retten i Grønland, for den administrerende dommer
ved Retten i Grønlands vedkommende skal samtykke gives af
landsdommeren ved Grønlands Landsret, og for landsdommeren
ved Grønlands Landsrets vedkommende skal samtykke gives af
Højesterets præsident.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter retsplejelovens § 24 kan Højesterets
præsident beskikke en sættedommer, hvis dommeren ved
Retten i Grønland er inhabil.
Lovforslagets § 1, nr. 9, er en
konsekvens af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 1, nr. 3, om en opnormering af Retten i Grønland fra
en til to dommere, og indebærer, at Højesterets
præsident vil kunne beskikke en sættedommer i forhold
til begge dommerstillinger ved Retten i Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.
Til nr. 10
Det følger af retsplejelovens § 33, stk. 1, at den
danske retsplejelovs regler om bierhverv,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse i
§§ 47-50 finder anvendelse på dommeren ved Retten i
Grønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret.
Efter retsplejelovens § 33, stk. 2, skal indberetning om
bierhverv indgives til Højesterets præsident, som
udøver de beføjelser vedrørende bierhverv og
disciplinærmyndighed, der tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov.
I medfør af retsplejelovens § 33, stk. 3, skal klage
over dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret indgives til Højesterets
præsident eller til Den Særlige Klageret senest 4 uger
efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver
anledning til klagen.
Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i
lovforslagets § 1, nr. 10, er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, om en opnormering af
Retten i Grønland.
Der er for landsdommeren ved Grønlands Landsret tale om
en videreførelse af gældende ret.
For den administrerende dommer ved Retten i Grønland er
der tale om en videreførelse af den ordning, der i dag
gælder for dommeren ved Retten i Grønland.
For dommeren ved Retten i Grønland foreslås det, at
det - i overensstemmelse med principperne i den danske retsplejelov
- er den administrerende dommer ved Retten i Grønland, der
varetager de beføjelser vedrørende bierhverv og
disciplinærmyndighed, der i Danmark tilkommer
retspræsidenterne. Oplysninger om dommeren ved Retten i
Grønlands bierhverv videregives af den administrerende
dommer ved Retten i Grønland til Højesterets
præsident i den form og på den måde, som det sker
for landsdommeren ved Grønlands Landsret og den
administrerende dommer ved Retten i Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af retsplejelovens § 34, stk. 2, at
Landsdommeren ved Grønlands Landsret udøver den
disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at Retten
i Grønland opnormeres, så den kommer til at
bestå af to dommere, hvoraf en skal være
administrerende dommer. Der skal derfor tages stilling til, hvem
der fremover vil skulle udøve den
disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov.
Det foreslås at videreføre den gældende
ordning for fuldmægtige ved Grønlands Landsret og for
midlertidigt beskikkede landsdommere ved Grønlands Landsret,
der ikke er udnævnte dommere. Det foreslås
således, at det fortsat vil være landsdommeren ved
Grønlands Landsret, som vil skulle udøve
disciplinærmyndighed for disse ansatte.
Samtidig foreslås det, at den administrerende dommer ved
Retten i Grønland fremover vil skulle udøve den
disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov, i forhold til fuldmægtige ved
Retten i Grønland og for midlertidigt beskikkede dommere ved
Retten i Grønland, der ikke er udnævnte dommere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter retsplejelovens § 56, stk. 5, kan dommeren ved Retten
i Grønland nægte at modtage en henvist sag, som ikke
opfylder betingelserne i § 56, stk. 1, for, hvornår
kredsdommeren skal henvise en sag til behandling ved Retten i
Grønland.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at Retten
i Grønland opnormeres, så den kommer til at
bestå af to dommere, hvoraf en skal være
administrerende dommer. Der skal derfor tages stilling til
fordelingen af opgaverne mellem den administrerende dommer og
dommeren ved Retten i Grønland.
Med lovforslagets § 1, nr. 12,
foreslås, at begge dommere ved Retten i Grønland vil
kunne nægte at modtage en henvist sag, som ikke opfylder
betingelserne i § 56, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter retsplejelovens § 96, stk. 1, 2. pkt., kan
justitsministeren fastsætte regler om lydoptagelse af
retsmøder. Bestemmelsen gælder både civile sager
og kriminalsager.
Idet der med dette lovforslag foreslås at fastsætte
bestemmelser om lydoptagelse af retsmøder i kriminalsager i
retsplejeloven, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 13, at ændre bestemmelsen
således, at justitsministeren fremover vil kunne
fastsætte regler om lydoptagelse af retsmøder i civile
sager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter retsplejelovens § 98, stk. 2, skal der i retsbogen
optages et kort referat af sagens gang og af parters og vidners
forklaring om sagens faktiske omstændigheder.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14, skal tydeliggøre, at
der ikke i alle tilfælde skal ske gengivelse af forklaringer
i retsbogen, når der i kriminalsager foretages billed- eller
lydoptagelse i medfør af den foreslåede § 310
a.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af retsbogens indhold
i situationer, hvor der efter de foreslåede regler skal ske
gengivelse af en forklaring i retsbogen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §
1, nr. 19.
Til nr. 15
Det følger af retsplejelovens § 99, at det, der er
skrevet i retsbogen, medmindre andet er fastsat, kun oplæses
og efter omstændighederne godkendes, når retsformanden
af særlige grunde anser det for nødvendigt enten af
egen drift eller i civile sager efter anmodning fra en part, et
vidne eller en syns- og skønsmand.
Med lovforslagets § 1, nr. 15,
foreslås det, at oplæsning og efter
omstændighederne godkendelse af rettens gengivelse af en
forklaring kun vil skulle finde sted, når rettens formand
finder det hensigtsmæssigt. Bestemmelsen forudsættes
anvendt i begrænset omfang og typisk for særligt
påpegede dele af en forklaring. Bestemmelsen vil f.eks. kunne
anvendes i forhold til forklaringer i sager, hvor et vidne ikke kan
forventes at ville kunne afgive forklaring under behandling af
ankesagen, fordi den pågældende ikke længere er i
Grønland. Bestemmelsen vil også kunne tænkes
anvendt i tilfælde, hvor retsformanden finder det
nødvendigt at få tydeliggjort, hvad der forklares
på et væsentligt punkt.
Det forudsættes, at der ved anvendelse af den
foreslåede bestemmelse lægges særlig vægt
på parternes ønsker.
Oplæsning og godkendelse vil kunne ske i tilfælde,
hvor der foretages traditionel protokollering. Der vil endvidere
kunne ske oplæsning og godkendelse i tilfælde, hvor der
sker lydoptagelse af forklaringen eller gengivelsen af forklaringen
efter de foreslåede bestemmelser i § 310 a og § 310
d, selvom forklaringen ikke optages i retsbogen. Vedståelse i
forbindelse med lydoptagelse af en forklaring vil eventuelt kunne
ske ved, at retten sammenfatter det sagte med en formulering, som
den afhørte finder dækkende, og derpå
spørger, om den afhørte kan vedstå
formuleringen.
Der tilsigtes ingen ændring af retstilstanden for civile
sager som følge af den foreslåede bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter retsplejelovens § 102, stk. 4, 3. pkt., kan
redaktører og journalister m.fl. ved medier omfattet af
mediansvarsloven gennemse retsbogen, herunder også dommen,
på rettens kontor, når retsbogen er renskrevet. Det
gælder dog ikke i tilfælde, hvor retsmødet er
holdt eller forklaring er afgivet helt eller delvist for lukkede
døre, medmindre dørlukning alene er bestemt af hensyn
til ro og orden i retslokalet, ligesom bestemmelsen undtager
ægteskabssager, forældremyndighedssager mv. Der kan
først gives aktindsigt, når den pågældende
sag er afsluttet.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i § 310 c, stk. 3,
hvorefter der i visse tilfælde mod betaling kan
udfærdiges afskrifter af lydoptagelser af forklaringer til
brug for meddelelse af aktindsigt efter § 102.
Hvis retten tillader, at der udfærdiges en afskrift, vil
spørgsmålet om aktindsigt heri for personer omfattet
af retsplejelovens § 145, stk. 1, 2 eller 4 (redaktører
og journalister m.fl. ved medier omfattet af mediansvarsloven),
skulle afgøres efter § 102, stk. 4, som ændret
ved dette lovforslag. Endvidere finder bestemmelserne i § 102,
stk. 6-8, tilsvarende anvendelse. Det følger af § 102,
stk. 6, at dokumenter og kopier, der gives adgang til i
medfør af bl.a. stk. 4, ikke må være
tilgængelige for andre end massemediets journalister og
redaktionsmedarbejdere og kun må bruges til støtte for
journalistisk og redaktionelt arbejde. Overtrædelse heraf kan
efter § 102, stk. 8, foranstaltes med bøde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter retsplejelovens § 141, stk. 5, skal der foretages
subsidiære afhøringer, når betingelserne i stk.
2-4 ikke er opfyldt. Vidnet skal i så fald indkaldes til den
kredsret, i hvis retskreds vidnet bor. Vidnet kan dog anmode om at
blive indkaldt til en anden ret. Efter afhøringen er
gennemført, sendes en udskrift af retsbogen om
afhøringen til den ret, der har anmodet om
afhøringen.
Det foreslås i lovforslagets §
1, nr. 17, at en eventuel lydoptagelse af de
subsidiære afhøringer i medfør af den
foreslåede § 310 a, kan sendes til den anmodende ret i
stedet for en retsbog. I de tilfælde, hvor der foreligger
både en lydoptagelse og en retsbog af forklaringen,
forslås det, at både lydoptagelsen og retsbogen vil
kunne sendes til den anmodende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §
1, nr. 19.
Til nr. 18
Efter retsplejelovens § 158, stk. 1, skal vidneforklaringer
under hovedforhandling refereres i retsbogen, i det omfang retten
bestemmer.
Det foreslås med lovforslagets §
1, nr. 18, at tydeliggøre, at der ikke i alle
tilfælde skal ske gengivelse af forklaringer i retsbogen,
når der i kriminalsager foretages billed- eller lydoptagelse
i medfør af den foreslåede § 310 a.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af retsbogens indhold
i situationer, hvor der efter de foreslåede regler skal ske
gengivelse af en forklaring i retsbogen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §
1, nr. 19.
Til nr. 19
Til § 310
a
Den foreslåede bestemmelse, som er ny, har til
formål at indføre en almindelig ordning med billed-
eller lydoptagelse af forklaringer afgivet under retsmøder i
kriminalsager.
Det foreslås i stk. 1, at der
som udgangspunkt skal foretages lydoptagelse af forklaringer, der i
Retten i Grønland eller i kredsretten afgives under
hovedforhandling i kriminalsager.
Efter forslaget til stk. 2 kan
rettens formand bestemme, at der ikke skal ske lydoptagelse af en
forklaring afgivet i et retsmøde som nævnt i den
foreslåede stk. 1.
Der opstilles ikke faste kriterier for, hvornår rettens
formand kan beslutte at undlade at lydoptage, og det vil
således bero på retsformandens skøn. Det vil
f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor der er tekniske problemer
med udstyret til optagelse, af hensyn til et vidne mv., hvor anke
må forudses, eller sagens omfang eller tidsmæssige
udstrækning gør det hensigtsmæssigt at
følge den hidtidige ordning.
Efter det foreslåede stk. 3,
kan rettens formand bestemme, at der skal ske lydoptagelse af en
forklaring afgivet i andre retsmøder end hovedforhandlinger
i kriminalsager. Der er tale om en fakultativ adgang for retten til
i kriminalsager at foretage lydoptagelse af forklaringer afgivet i
andre retsmøder end de, der er nævnt i stk. 1. Det vil
således bero på retsformandens skøn, om
sådanne forklaringer skal billed- eller lydoptages.
Efter det foreslåede stk. 4
vil rettens formand kunne bestemme, at der ved lydoptagelse efter
stk. 1 og 3 tillige optages billede. Det vil bero på
retsformandens bestemmelse, om det vil være
hensigtsmæssigt at foretage billedoptagelse. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis en part anmoder om det med
henblik på eventuel efterfølgende afspilning af
optagelsen i senere retsmøder. Om en foretaget
videooptagelse i det konkrete tilfælde kan og bør
anvendes som bevis, vil afhænge af sædvanlige
bevisretlige synspunkter.
Billed- eller lydoptagelser af forklaringer, der er afgivet
før hovedforhandlingen, vil kunne anvendes som bevis under
hovedforhandlingen i samme omfang som indførsler i
retsbøgerne vedrørende sådanne forklaringer,
jf. herved retsplejelovens § 467, stk. 2-4. På samme
måde vil afspilning kunne ske under anke i de tilfælde,
hvor dokumentation kan ske, herunder af forklaringer, der er
afgivet i første instans.
Det er ikke hensigten, at afspilning af billed- eller
lydoptagelse i noget større omfang skal erstatte den
hidtidige form for dokumentation eller den umiddelbare
bevisførelse i kriminalsager. Der bør ved anvendelsen
af de gældende regler om dokumentation tages hensyn til den
særlige karakter af en bevisførelse i form af
afspilning af en billedoptagelse, der må antages at have
væsentlig større virkning end oplæsning af et
protokollat.
Retsformandens bestemmelse om, hvorvidt lydoptagelse skal
undlades, og hvorvidt der skal ske lydoptagelse, er judicielle
afgørelser, der som udgangspunkt ikke kan kæres,
når der er tale om beslutninger, der træffes under
hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, jf. retsplejelovens
§ 566, stk. 3. Det samme gør sig gældende for
retsformandens bestemmelse om, at der ved lydoptagelse tillige
optages billede.
De foreslåede bestemmelser om lydoptagelse af forklaringer
og om protokollering, når der foretages lydoptagelse, vil
kunne kombineres efter et skøn over, hvad der er
hensigtsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 310
b
Den foreslåede bestemmelse, som er ny, har til
formål at fastsætte, i hvilke tilfælde der skal
ske protokollering af forklaringer, der er billed- eller lydoptaget
i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 310 a,
stk. 1 og 3.
Det foreslås i stk. 1, at i
tilfælde, hvor retten har foretaget billed- eller
lydoptagelse af en forklaring, skal indholdet af forklaringen kun
optages i retsbogen, hvis (1) rettens formand bestemmer det, (2)
sigtede, tiltalte, forsvareren eller anklagemyndigheden anmoder om
det, (3) en dom ankes, et spørgsmål i sagen indbringes
for højere ret, eller der indgives ansøgning til
Procesbevillingsnævnet, eller (4) der gives aktindsigt i
medfør af § 101 i indførsler i retsbogen
vedrørende en forklaring.
Som udgangspunkt skal en forklaring således ikke gengives
i retsbogen, hvis der foretages billed- eller lydoptagelse af
forklaringen.
Efter den foreslåede stk. 1, nr.
1, optages indholdet af forklaringen i retsbogen, hvis
rettens formand bestemmer det. Der er tale om en fakultativ adgang
for rettens formand til konkret at beslutte, at en eller flere
forklaringer eller dele heraf eller alle forklaringer i en bestemt
sag skal protokolleres i retsbogen, selv om der også sker
billed- eller lydoptagelse af forklaringen. Det vil bero på
retsformandens skøn, om sagens karakter taler herfor.
Retsformandens beslutning om, hvorvidt der skal ske protokollering
efter den foreslåede stk. 1, nr. 1, er en judiciel
afgørelse, der som udgangspunkt ikke kan kæres, jf.
retsplejelovens § 566, stk. 3.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2,
at forsvareren og anklagemyndigheden hver især kan forlange
indholdet af en forklaring optaget i retsbogen. Den tiltalte eller
sigtede vil også kunne forlange indholdet af en forklaring
optaget i retsbogen. En anmodning fra sigtede, tiltalte,
forsvareren eller anklagemyndigheden behøver ikke at
være begrundet.
Det forudsættes, at retsbogen i sådanne
tilfælde udfærdiges og sendes til parterne snarest
muligt.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3,
vil indholdet af forklaringerne i en sag også skulle optages
i retsbogen, hvis en dom ankes, et spørgsmål i sagen
indbringes for højere ret, eller der indgives
ansøgning til Procesbevillingsnævnet.
I ankesager skal retsbogen - uden der foreligger en anmodning -
indsendes til Grønlands Landsret snarest muligt efter,
retten har fået meddelelse om anken. Samtidig skal en kopi af
retsbogen sendes til forsvareren og anklagemyndigheden.
Det samme vil gøre sig gældende, hvis en beslutning
kæres til højere ret og i tilfælde, hvor
indbringelse af spørgsmål for højere ret sker
på anden måde end ved kære, f.eks. ved anmodning
om genoptagelse, eller der indgives ansøgning til
Procesbevillingsnævnet om anketilladelse. Afgørende
for, om en forklaring skal optages i retsbogen, er, om den har en
naturlig sammenhæng med afgørelsen, herunder f.eks.
hvor forklaringer afgives med henblik på, at der kan
træffes beslutning efter en mundtlig forhandling.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af retsbogens indhold
i situationer, hvor der efter de foreslåede regler skal ske
gengivelse af en forklaring i retsbogen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4,
at indholdet af en forklaring skal optages i retsbogen ved
meddelelse af aktindsigt i medfør af retsplejelovens §
101 i indførsler i retsbogen vedrørende forklaringen.
Efter § 101 kan parterne og andre, som har en retlig interesse
deri, uden for de tilfælde, hvor der i retsplejeloven er
truffet særlig bestemmelse herom, forlange en udskrift af
retsbøgerne samt af de øvrige fremlagte dokumenter,
som beror hos retten. I kriminalsager gælder retten til
aktindsigt for andre end parterne dog først, når sagen
er endt.
Hvis der anmodes om aktindsigt i medfør af § 101 i
indførsler i retsbogen vedrørende nærmere
angivne forklaringer, skal retten optage et kort referat af parters
og vidners forklaringer om sagens faktiske omstændigheder i
retsbogen, hvis den pågældende vil have ret til
aktindsigt i en sådan retsbogsindførelse.
Med hensyn til aktindsigt i domme eller retsbøger efter
andre bestemmelser vil det efter lovforslaget være
sådan, at aktindsigt giver adgang til dommen eller retsbogen
i den form, den har - dvs. uden gengivelse af forklaringerne.
Bestemmelsen suppleres af de foreslåede bestemmelser i
retsplejelovens § 310 c, stk. 2, om adgangen til i visse
tilfælde at høre rettens optagelse af en forklaring og
§ 310 c, stk. 3, om adgangen til i visse tilfælde mod
betaling at få udfærdiget en afskrift af en optaget
forklaring.
Det foreslås i stk. 2, at hvor
en forklaring optages i retsbogen efter stk. 1, anses retsbogens
gengivelse heraf som et bilag til en eventuel dom i sagen. Det
forudsættes, at det - også i relation til aktindsigt -
alene er gengivelse i retsbogen af forklaringer, som angår
dommen, der skal anses som et bilag til dommen.
Det foreslås i stk. 3, at
vidner og syns- og skønsmænd, hvis forklaring er
blevet gengivet i retsbogen, skal have adgang til at gennemse
gengivelsen af forklaringen. Bestemmelsen omfatter alle
tilfælde, hvor der i kriminalsager sker protokollering af
forklaringen i retsbogen, herunder hvor det sker efter forslaget
til retsplejelovens § 310 b, stk. 1, nr. 1-4.
Det forudsættes, at det først er efter
retsmødet, at vidner og syns- og skønsmænd skal
have adgang til at gennemse gengivelsen af forklaringen i
retsbogen, idet en retsbog sædvanligvis først vil
blive udfærdiget efter retsmødet.
Vidner og syns- og skønsmænd har alene adgang til
at gennemse gengivelsen af forklaringen og har således ikke
efter bestemmelsen krav på at få udleveret en udskrift
af gengivelsen af forklaringen.
Hvis vidnet eller syns- og skønsmanden har kommentarer
eller indsigelser til protokollatet, vil det være op til
retten at vurdere, om det giver anledning til, at retsbogen
berigtiges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 310
c
Den foreslåede bestemmelse, som er ny, vedrører
adgangen til rettens billed- eller lydoptagelse af
forklaringer.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at en sigtet eller tiltalt skal have adgang til at se
eller høre en billed- eller lydoptagelse af en forklaring,
medmindre sigtede eller tiltalte ikke har adgang til at gøre
sig bekendt med forklaringen.
Det skal afgøres efter retsplejelovens gældende
regler, om en sigtet eller tiltalt ikke har adgang til at
gøre sig bekendt med forklaringen og af den grund heller
ikke har adgang til at se eller høre en optagelse af
forklaringen, jf. herved retsplejelovens §§ 344 og
458.
For forsvarerens vedkommende finder den gældende
bestemmelse i retsplejelovens § 340 anvendelse.
I tilfælde, hvor rettens formand i medfør af §
458, stk. 1, har besluttet, at tiltalte skal forlade retslokalet,
mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, vil retten kunne
tillade, at tiltalte efterfølgende ser eller hører
billed- eller lydoptagelsen med henblik på, at tiltalte
gøres bekendt med indholdet af forklaringen, jf. § 458,
stk. 2. Retten kan dog også bestemme, at tiltalte på
anden måde skal oplyses om indholdet af forklaringen, f.eks.
ved at retten gengiver forklaringen, hvis det af hensyn til vidnet
eller medtiltalte må anses for betænkeligt at lade
tiltalte se eller høre optagelsen af forklaringen.
Udtrykkene tiltalte og sigtede omfatter personer, der på
det tidspunkt, hvor forklaringen blev afgivet, var henholdsvis
tiltalt eller sigtet i sagen. Det er uden betydning, om den
pågældende er tiltalt eller sigtet på det
tidspunkt, hvor der anmodes om adgang til at se eller høre
optagelsen, eller om den pågældende i mellemtiden er
blevet domfældt eller frifundet.
Det foreslås i stk. 1, 2.
pkt., at den sigtede eller tiltalte vil kunne se eller
høre billed- eller lydoptagelsen hos retten eller
forsvareren. Forsvareren kan således få udleveret en
kopi af billed- eller lydoptagelsen og må lade tiltalte eller
sigtede se eller høre optagelsen. Forsvareren må
derimod ikke overlade en kopi af optagelsen til tiltalte, sigtede
eller andre. Tiltalte kan endvidere se eller høre optagelsen
hos retten, hvilket normalt kun vil være relevant, hvis
tiltalte ikke har en forsvarer.
Det forudsættes, at anklagemyndigheden efter anmodning
skal have udleveret en kopi af billed- eller lydoptagelsen i
overensstemmelse med praksis på retsplejelovens område
med hensyn til anklagemyndighedens adgang til at få kopi af
retsbogstilførsler, sagens dokumenter mv.
Det foreslås i stk. 2, at den,
der efter retsplejelovens § 102 kan gives aktindsigt i
indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring, der
er lydoptaget efter § 310 a uden at være optaget i
retsbogen, kan høre optagelsen hos retten, medmindre retten
finder det betænkeligt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter kun tilfælde,
hvor der kan gives aktindsigt i retsbøger i medfør af
retsplejelovens § 102, stk. 4. Derimod omfatter den
foreslåede bestemmelse ikke aktindsigt efter retsplejelovens
§ 101 om retlig interesse, da der i disse tilfælde efter
den foreslåede bestemmelse i § 310 b, stk. 1, nr. 4, er
krav på optagelse af en forklaring i retsbogen.
Efter § 102, stk. 4, udleverer retten efter anmodning
udskrift af retsbogen (samt afskrifter som nævnt i § 310
c, stk. 3) til personer omfattet af § 145, stk. 1, 2 eller 4
(redaktionelle medarbejdere). Hvis retsmødet er holdt for
lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning
alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet.
Der er efter bestemmelsen alene adgang til at høre
lydsiden af optagelsen. Derimod er der ikke adgang til at se en
eventuel billedside af optagelsen.
Det er en betingelse, at der ikke i forvejen foreligger en
udskrift af den pågældende forklaring. Er det
tilfældet, vil der således kunne gives aktindsigt i
retsbogen. Derudover er det en betingelse, at der efter reglerne om
aktindsigt i retsplejelovens § 102 kan gives indsigt i den
forklaring, der er gengivet på lydoptagelsen. Endelig er det
en betingelse, at retten ikke finder, at det er betænkeligt,
at den pågældende hører lydoptagelsen af
forklaringen.
Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag,
hvorvidt det er betænkeligt, at der meddeles aktindsigt i en
lydoptagelse. Muligheden for at nægte adgang til at
høre en lydoptagelse vil alene kunne anvendes for at
varetage hensynet til beskyttelse af personer, der har afgivet
forklaring, herunder hvis det er vanskeligt at udsondre de
pågældende dele af optagelsen, og når
begrænsningerne i reglerne om aktindsigt ikke i sig selv
giver tilstrækkelig beskyttelse i forhold til afspilning af
en lydoptagelse.
Det foreslås i stk. 3, 1.
pkt., at retten efter anmodning under de betingelser, der er
anført i stk. 2, kan tillade, at der mod betaling af
udgifterne herved tilvejebringes en afskrift af en lydoptagelse af
en forklaring til brug for meddelelse af aktindsigt efter §
102.
Det medfører bl.a., at tilladelse kan nægtes, hvis
retten finder det betænkeligt, at der tilvejebringes en
afskrift af lydoptagelsen. Det vil bero på en konkret
vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt det er betænkeligt, at
der gives tilladelse til, at der tilvejebringes en afskrift af en
lydoptagelse.
Bestemmelsen forudsættes administreret på den
måde, at retten skal sikre sig, at en anmodning om aktindsigt
er fremsat af en person, der efter bestemmelsen har ret til
aktindsigt. Retten vil endvidere, forinden der foretages en
afskrift, skulle tage stilling til, om der kan meddeles aktindsigt
i optagelsen af forklaringen. Hvis retten finder, at disse
betingelser er opfyldt - og det i øvrigt ikke findes
betænkeligt - kan retten tillade, at der tilvejebringes en
afskrift af en lydoptagelse af en forklaring.
Aktindsigt i en afskrift af en lydoptagelse af en forklaring vil
i givet fald skulle meddeles efter bestemmelsen i § 102, stk.
4. Bestemmelserne i § 102, stk. 6-8, vil således finde
tilsvarende anvendelse, når der meddeles aktindsigt i
afskrifter af lydoptagelser af forklaringer.
Det foreslås i stk. 3, 2.
pkt., at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om
opgørelsen af udgifterne ved tilvejebringelsen af
afskrifter. Det vil i reglerne bl.a. kunne fastsættes, om
udgifterne skal opgøres med udgangspunkt i det faktiske
tidsforbrug ved tilvejebringelsen af den enkelte afskrift, eller
der skal anvendes gennemsnitlige udgiftstal.
Af hensyn til risikoen for spredning af følsomme
oplysninger foreslås det i stk.
4, at billed- og lydoptagelser ikke i øvrigt er
genstand for aktindsigt. Der vil derfor ikke kunne ske udlevering i
forbindelse med aktindsigt af selve optagelsen til andre end
anklagemyndigheden og forsvarere.
Det foreslås i stk. 5, at
uberettiget videregivelse af billed- eller lydoptagelser vil kunne
foranstaltes med bøde, medmindre anden foranstaltning er
forskyldt efter lovgivningen i øvrigt. Denne bestemmelse vil
kunne anvendes i forhold til f.eks. en forsvarers uberettigede
videregivelse af en optagelse.
Adgangen til at se eller høre en billed- eller
lydoptagelse af en forklaring omfatter forklaringen på det
eller de sprog, som er anvendt på optagelsen. Adgangen
omfatter således også tolkning af forklaringen, hvis
der er anvendt tolk under afhøringen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 310
d
Den foreslåede bestemmelse, som er ny, har til
formål at skabe mulighed for, at lydoptagelse af rettens
gengivelse af en forklaring (diktatoptagelse), indføres som
muligt supplement til den foreslåede ordning med lydoptagelse
af forklaringer i kriminalsager.
Det foreslås i 1. pkt., at
rettens formand i tilfælde, hvor der efter § 310 a kan
ske lydoptagelse af selve forklaringen, kan bestemme, at rettens
gengivelse (referat) af en forklaring lydoptages. Det
indebærer, at rettens formand dikterer forklaringen i
retsmødet. Diktatoptagelse kan efter forslaget ske
såvel i tilfælde, hvor der samtidig sker lydoptagelse
af forklaringen som i tilfælde, hvor dette ikke sker.
I 2. pkt. foreslås, at §
310 b, stk. 1, nr. 1-3, og § 310 c, stk. 1 og 5, finder
tilsvarende anvendelse ved lydoptagelse af rettens gengivelse af en
forklaring.
Det foreslås i 3. pkt., at
forklaringen optages i retsbogen ved meddelelse af aktindsigt i
dommen eller i indførsler i retsbogen vedrørende en
forklaring, jf. § 101. Om behandlingen af anmodninger om
aktindsigt i retsbøger henvises til bemærkningerne til
§ 310 a, stk. 1, nr. 4, ovenfor.
Det foreslås endvidere i 4.
pkt., at i de tilfælde, hvor en forklaring optages i
retsbogen, anses retsbogens gengivelse heraf som et bilag til en
eventuel dom i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter retsplejelovens § 349, stk. 1, finder § 346,
stk. 2-4, og § 347 anvendelse ved afhøringer i
retten.
Efter retsplejelovens § 457, stk. 2, skal tiltalte under
afhøringer tiltales med ro og værdighed.
Spørgsmålene skal være bestemte, tydelige og
stillet på en sådan måde, at det står klart
for tiltalte, hvad denne bekræfter eller benægter.
§ 346, stk. 2-4, og § 347 om bl.a., hvilke dele af
forklaringerne, der skal noteres i forbindelse med
afhøringer, hvordan de skal noteres og hvilke procedurer,
der skal iagttages, finder tilsvarende anvendelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 20,
foreslås det, at retsplejelovens § 349, stk. 1, og
§ 457, stk. 2, ændres for at tydeliggøre, at der
ikke i alle tilfælde skal ske gengivelse af forklaringer i
retsbogen, når der i kriminalsager foretages billed- eller
lydoptagelse i medfør af den foreslåede § 310
a.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af retsbogens indhold
i situationer, hvor der efter de foreslåede regler skal ske
gengivelse af en forklaring i retsbogen.
Der er endvidere tale om en konsekvensændring som
følge af, at den afhørtes forklaring for Retten i
Grønland eller kredsretten under hovedforhandling som
udgangspunkt lydoptages efter den foreslåede § 310
a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §
1, nr. 19.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede ændring i § 1, nr. 23.
Til nr. 22
Efter retsplejelovens § 401, stk. 2, kan der som led i
efterforskningen efter §§ 403-407 foretages
legemsundersøgelse af sigtede og andre ved nærmere
undersøgelse af legemet, herunder af dets hulrum, udtagelse
af blodprøver eller andre tilsvarende prøver,
røntgenundersøgelse og lignende.
Efter retsplejelovens § 404, stk. 1, træffes
afgørelse om legemsundersøgelse af en sigtet i form
af sikring af prøver fra legemets ydre og udtagelse af
blodprøver af politiet. Efter retsplejelovens § 404,
stk. 2, træffes afgørelse om andre
legemsundersøgelser af en sigtet af retten ved beslutning,
jf. dog stk. 5.
Med lovforslagets § 1, nr. 22,
foreslås det fastslået i bestemmelsen, at
spytprøver - ligesom blodprøver - er et
legemsindgreb, der har karakter af en legemsundersøgelse, og
at afgørelse om foretagelse af spytprøve fremover
træffes af politiet. Dermed sidestilles spytprøver med
legemsbesigtigelse samt legemsundersøgelser som udtagelse af
blodprøve og beføling og sikring af prøver fra
legemets ydre, herunder negleskrab og hår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter retsplejelovens § 403, stk. 1, må
legemsundersøgelse af en sigtet kun foretages, hvis der er
begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig
skyldig i en grov lovovertrædelse, og indgrebet må
antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen.
Med lovforslaget foreslås indsat et nyt stk. 2, som giver adgang til udtagelse af
spyt- og blodprøve med henblik på registrering i
dna-profil-registeret.
Det foreslås i den forbindelse, at det normale
indikationskrav ved legemsundersøgelse fraviges i
forbindelse med udtagelse af spyt- og blodprøve til brug for
dna-analyse med henblik på senere identifikation.
Herefter kan prøver til brug for dna-analyse - ligesom
fingeraftryk efter § 402, stk. 2 - udtages, selvom det ikke er
af betydning for efterforskningen i den konkrete kriminalsag, der
danner grundlag for registrering. Det betyder navnlig, at sigtede
personer fremover vil kunne registreres i dna-profil-registerets
persondel, selv om de tilstår eller ikke har efterladt et
biologisk spor i den konkrete verserende sag.
Det foreslås endvidere, at mistankekravet for
tilvejebringelse af en dna-profil bringes i overensstemmelse med
muligheden for optagelse af fingeraftryk med henblik på
senere identifikation, hvorefter det er en betingelse, at den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
grov lovovertrædelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter retsplejelovens § 403, stk. 3, må
legemsundersøgelse af en sigtet kun foretages under
medvirken af sundhedspersonale.
Med lovforslaget foreslås indsat et nyt 2. pkt. i bestemmelsen, hvorefter
spytprøve i medfør af lovforslaget § 1, nr. 21,
kan udtages uden medvirken af sundhedspersonale. Herefter kan
politiet uden medvirken af sundhedspersonale gennemføre
spytprøver i medfør af retsplejelovens § 403,
stk. 2, jf. § 404, stk. 1, ved at sikre spytsekret med en
vatpind eller lignende.
Det forudsættes, at politiet ikke gennemtvinger en
sådan spytprøve ved mekanisk tvang. I det
tilfælde, at en sigtet person yder fysisk modstand mod
prøvens foretagelse, skal politiet derfor i stedet rekvirere
en læge med henblik på udtagelse af blodprøve,
jf. den almindelige skånsomhedsgrundsætning i
retsplejelovens § 407.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter retsplejelovens § 461, stk. 1, 1. pkt., skal
forklaringer, der afgives under afhøringer, gengives i
retsbogen på det sprog, som forklaringen er givet på.
Efter § 461, stk. 1, 2. pkt., kan dette dog fraviges, hvis det
findes nødvendigt og forsvarligt.
Med lovforslagets § 1, nr. 25,
foreslås det tydeliggjort i bestemmelsen, at der ikke
fremover i alle tilfælde skal ske gengivelse af forklaringer
i retsbogen, når der i kriminalsager foretages billed- eller
lydoptagelse i medfør af den foreslåede § 310
a.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af retsbogens indhold
i situationer, hvor der efter de foreslåede regler skal ske
gengivelse af en forklaring i retsbogen.
Bestemmelsen indebærer i forhold til adgangen til at
få afskrift af en lydoptagelse af en forklaring efter den
foreslåede § 310 c, at afskriften skal udarbejdes
på det sprog, som forklaringen er afgivet på. Der er
dog samtidig mulighed for at fravige dette krav i tilfælde,
hvor det findes nødvendigt og forsvarligt, og i disse
tilfælde vil afskriften kunne ske på grundlag af
tolkens oversættelse af den afgivne forklaring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §
1, nr. 19.
Til nr. 26
Efter retsplejelovens § 743, stk. 1, består
Rådet for Grønlands Retsvæsen af 14 medlemmer:
landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i
Grønland, politimesteren i Grønland, lederen af
kriminalforsorgen i Grønland, en kredsdommer, Kanukoka, en
advokat, en forsvarer, en universitetslærer, 2
repræsentanter for Grønlands Selvstyre og
repræsentanter for Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Med forslaget nyaffattes § 743, stk.
1, hvorefter Rådet for Grønlands
Retsvæsen vil bestå af 17 medlemmer. Det drejer sig om
de nuværende medlemmer af rådet, idet det dog
foreslås, at også en repræsentant for henholdsvis
Rigsadvokaten og Rigspolitiet bliver medlemmer af rådet.
Desuden erstattes Kanukoka af en kommunal repræsentant.
Endelig foreslås det, at landsforsvareren bliver medlem af
rådet.
Det forudsættes, at den kommunale repræsentant har
særlig indsigt i kommunale anliggender i Grønland. Det
er op til Grønlands Selvstyre at afgøre, hvem der
vælges som kommunal repræsentant, og hvordan den
kommunale repræsentant vælges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Med lovforslagets § 1, nr. 27,
foreslås det, at ordet hjemmestyre i retsplejelovens §
743, stk. 3, og § 745, stk. 2, ændres til selvstyre, jf.
lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af bestemmelserne.
Til nr. 28
Efter retsplejelovens § 745, stk. 1, sammensættes Det
Grønlandske Kriminalpræventive Råd af 8
medlemmer bestående af repræsentanter for
Politimesteren i Grønland, kriminalforsorgen i
Grønland, Socialdirektoratet, Sundhedsdirektoratet, Kanukoka
og frivillige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og
lønmodtagerorganisationer i Grønland.
Repræsentanterne for de frivillige organisationer samt
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne udpeges af
justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis
Kulturdirektoratet, Grønlands Arbejdsgiverforening og
Sulinermik Inuusutisarsiuteqartat Kattuffiat (SIK).
Med forslaget nyaffattes § 745, stk.
1. Det foreslås, at rådet sammensættes af
2 repræsentanter for Grønlands Selvstyre, 1 kommunal
repræsentant, Politimesteren i Grønland,
kriminalforsorgen i Grønland, 1 repræsentant for de
frivillige organisationer i Grønland, 1 repræsentant
for arbejdsgiverorganisationer i Grønland og 1
repræsentant for lønmodtagerorganisationer i
Grønland. Det foreslås, at repræsentanterne for
de frivillige organisationer, arbejdsgiverorganisationerne og
lønmodtagerorganisationerne skal udpeges af
justitsministeren på baggrund af indstilling fra henholdsvis
Naalakkersuisut, Grønlands Arbejdsgiverforening og
Sulinermik Inuusutisarsiuteqartat Kattuffiat (SIK).
Det forudsættes, at en af repræsentanterne for
Grønlands Selvstyre har særlig indsigt i
socialområdet, en af repræsentanterne har særlig
indsigt i sundhedsområdet, og at den kommunale
repræsentant har særlig indsigt i kommunale anliggender
i Grønland. Det er op til Grønlands Selvstyre at
afgøre, hvem der vælges som kommunal
repræsentant, og hvordan den kommunale repræsentant
vælges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2020, jf. stk. 1.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at de tekniske
forudsætninger for, at der kan ske lyd- og billedoptagelse,
endnu ikke er til stede ved domstolene i Grønland.
Det foreslås, jf. stk. 2, at
justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne om lyd- og billedoptagelse. Det
forudsættes, at loven vil blive sat i kraft fra det
tidspunkt, hvor de tekniske forudsætninger for, at der kan
ske lyd- og billedoptagelse ved domstolene i Grønland, er
til stede.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 | | | | | | I retsplejelov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 149 af 7. februar 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | § 3.
--- | | | Stk. 2.
Består en kredsret fast eller midlertidigt af mere end
én kredsdommer, træffer dommeren ved Retten i
Grønland efter forhandling med de pågældende
kredsdommere afgørelse om sagernes fordeling mellem
dem. | | 1. I § 3, stk. 2, § 5, stk. 3, § 9, stk.
2, § 11, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1, § 18, stk. 3,
§ 19, § 20, stk. 1, § 23, stk. 3, § 27, stk. 2,
§ 28, stk. 1, § 29, stk. 2, § 35, stk. 2 og 3,
§ 38, stk. 1, § 67, stk. 2, 2. pkt., § 68, stk. 1,
§ 85, stk. 2, og § 659 ændres
»dommeren« til: »den administrerende
dommer«. | | | | § 4.
--- | | | Stk. 2. Dommeren
ved Retten i Grønland træffer bestemmelse om
kontordagenes antal og kontortidens længde ved de enkelte
kredsretter. | | 2. I § 4, stk. 2, § 17, stk. 4, § 20, stk.
3 og 8, § 26, stk. 3, § 28, stk. 3, § 29, stk. 1,
§ 66, stk. 1, § 69, § 71, stk. 1, og §
668 ændres »Dommeren« til: »Den
administrerende dommer«. | Stk. 3.
--- | | | | | | § 5. Retten i
Grønland består af en dommer, der udnævnes af
kongen, jf. § 13. | | 3. § 5, stk. 1, affattes
således: »Retten i Grønland består
af 2 dommere, heraf 1 administrerende dommer. Dommerne
udnævnes af kongen, jf. § 13.« | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. En
fuldmægtig kan behandle sager, der hører under Retten
i Grønland, i det omfang dommeren bestemmer det. | | | | | | § 9.
--- | | | Stk. 2.
Bemyndigelse efter stk. 1 meddeles ved kredsretterne af vedkommende
kredsdommer og ved Retten i Grønland af dommeren | | | | | | § 11.
Dommerrådet består i de i § 10, stk. 1, nr. 1 og
2, nævnte tilfælde af 5 medlemmer: landsdommeren ved
Grønlands Landsret (formand), dommeren ved Retten i
Grønland, en kredsdommer og 2 repræsentanter for
offentligheden. | | | Stk. 2.
Dommerrådet består i de i § 10, stk. 1, nr. 3 og
4, nævnte tilfælde af 3 medlemmer: landsdommeren ved
Grønlands Landsret (formand), dommeren ved Retten i
Grønland og en kredsdommer. | | | Stk. 3-5.
--- | | | | | | § 12.
--- | | | Stk. 2. Endelig
udnævnelse som kredsdommer kan først ske, når
vedkommende efter ansættelse som kandidat til en
kredsdommerstilling har gennemgået en særlig
kredsdommeruddannelse. Domstolsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om uddannelsen, som forestås af dommeren
ved Retten i Grønland | | 4. I § 12, stk. 2, § 58, § 269 og §
273, stk. 4, ændres »dommeren« til:
»en dommer«. | Stk. 3-4.
--- | | | | | | § 13.
Dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret skal have bestået juridisk
kandidateksamen. | | 5. I § 13, stk. 1, ændres
»Dommeren« til: »Dommerne«. | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Repræsentanterne for den grønlandske offentlighed
beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis
Grønlands landsstyre og Kanukoka (De Grønlandske
Kommuners Landsforening). | | 6. § 13, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Repræsentanterne for den grønlandske offentlighed
beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra
Naalakkersuisut.« | Stk. 5.
Medlemmer af Folketinget, Grønlands Landsting og
kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af
Dommerudnævnelsesrådet. | | | Stk. 6-7.
--- | | | | | | § 16.
Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan meddeles af dommeren
ved Retten i Grønland efter §§ 17-19. | | | Stk. 2-4.
--- | | | | | | § 17.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. Den
midlertidige beskikkelse bortfalder, når den ledige stilling
besættes eller forfaldsgrunden ophører med at
bestå. Dommeren ved Retten i Grønland kan dog
tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. | | | | | | § 18.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Den
midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af dommeren ved Retten i
Grønland. | | | | | | § 19. Hvis
det er nødvendigt på grund af en kredsdommers
inhabilitet, beskikker dommeren ved Retten i Grønland en
sættedommer. | | | | | | § 20.
Midlertidig beskikkelse som hjælpedommer kan meddeles af
dommeren ved Retten i Grønland, når det er
nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en
kredsdommers forfald og det ikke har været muligt at beskikke
en midlertidig kredsdommer efter § 16. | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Dommeren
ved Retten i Grønland fastsætter efter stk. 4-6,
hvilke sager en hjælpedommer kan behandle. | | | Stk. 4-7.
--- | | | Stk. 8.
Beskikkelsen som hjælpedommer bortfalder, når
betingelserne for beskikkelse efter stk. 1 eller 2 ikke
længere er til stede. Dommeren ved Retten i Grønland
kan dog tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. | | | | | | § 22.
Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse som dommer
ved Retten i Grønland og som landsdommer ved
Grønlands Landsret, når det er nødvendigt ved
ledighed i stillingen eller ved den faste dommers forfald. | | 7. I § 22, stk. 1, ændres »den
faste dommers« til: »en fast dommers«. | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Hvis den
midlertidige beskikkelse skyldes, at dommeren udfører et
andet offentligt hverv, kan 1-års-fristen dog forlænges
i op til 1 år ad gangen på betingelse af, at 1) ganske særlige grunde taler for
det, 2) samtykke gives af Højesterets
præsident og 3) en udnævnt dommer midlertidigt
beskikkes i stillingen. | | 8. § 22, stk. 3, affattes
således: »Stk.
3. 1-årsfristen kan dog forlænges i op til 1
år ad gangen, hvis der gives samtykke. For dommeren ved
Retten i Grønlands vedkommende skal samtykke gives af den
administrerende dommer ved Retten i Grønland, for den
administrerende dommer ved Retten i Grønlands vedkommende
skal samtykke gives af landsdommeren ved Grønlands Landsret
og for landsdommeren ved Grønlands Landsrets vedkommende,
skal samtykke gives af Højesterets
præsident.« | Stk. 4-5.
--- | | | | | | § 23.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
Højesterets præsident træffer efter forhandling
med henholdsvis dommeren ved Retten i Grønland og
landsdommeren ved Grønlands Landsret bestemmelse om, hvilke
forretninger der skal varetages af den midlertidigt beskikkede
dommer. | | | Stk. 4.
--- | | | | | | § 24. Hvis
det er nødvendigt, på grund af at dommeren ved Retten
i Grønland eller landsdommeren ved Grønlands Landsret
er inhabil, beskikker Højesterets præsident en
sættedommer. | | 9. § 24 affattes således: »§
24. Hvis det er nødvendigt, fordi dommerne ved Retten
i Grønland er inhabile, eller landsdommeren ved
Grønlands Landsret er inhabil, beskikker Højesterets
præsident en sættedommer.« | | | | § 26.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Dommeren
ved Retten i Grønland rejser af egen drift
spørgsmålet om afskedigelse efter stk. 1 og 2 for
Domstolsstyrelsen. | | | Stk. 4.
--- | | | | | | § 27.
--- | | | Stk. 2.
Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af
tjenestested, anmoder dommeren ved Retten i Grønland
Domstolsstyrelsen om at indbringe sagen for Dommerrådet.
Indsigelse skal fremsættes, senest 14 dage efter at den
pågældende kredsdommer har fået varsel om det nye
tjenestested. | | | | | | § 28. Klager
over en kredsdommer kan af den, som har rimelig interesse heri,
indgives til dommeren ved Retten i Grønland. | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Dommeren
ved Retten i Grønland kan afvise klager fra personer, der
ikke har rimelig interesse i det forhold, som klagen angår,
og klager, der ikke er indgivet rettidigt, eller som på
forhånd må skønnes åbenbart
grundløse. | | | | | | § 29.
Dommeren ved Retten i Grønland kan efter klage eller af egen
drift meddele en advarsel til en kredsdommer, som har gjort sig
skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i
embedsførelsen eller i øvrigt har udvist
utilbørlig eller usømmelig adfærd. | | | Stk. 2.
Såfremt sagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til
afgørelse efter stk. 1, anmoder dommeren ved Retten i
Grønland Domstolsstyrelsen om at indbringe sagen for
Dommerrådet. | | | | | | § 33. For
dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret gælder med hensyn til bierhverv,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse
reglerne i §§ 47-50 i den danske retsplejelov. | | 10. § 33 affattes således: »§ 33.
For dommerne ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret gælder med hensyn til bierhverv,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse
reglerne i §§ 47-50 i den danske retsplejelov. Stk. 2.
Indberetning om bierhverv indgives for den administrerende dommer
ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands
Landsret til Højesterets præsident og for dommeren ved
Retten i Grønland til den administrerende dommer ved Retten
i Grønland. Højesterets præsident og den
administrerende dommer ved Retten i Grønland udøver
hver især udøver de beføjelser
vedrørende bierhverv og den disciplinærmyndighed, der
tilkommer retspræsidenter efter den danske
retsplejelov. Stk. 3.
Klage over dommeren ved Retten i Grønland skal indgives til
den administrerende dommer ved Retten i Grønland eller til
Den Særlige Klageret, og klage over den administrerende
dommer ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret skal indgives til Højesterets
præsident eller til Den Særlige Klageret. Klage skal
indgives senest 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det
forhold, som giver anledning til klagen.« | | | | § 34.
--- | | | Stk. 2.
Landsdommeren ved Grønlands Landsret udøver den
disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter
efter den danske retsplejelov. | | 11. I § 34, stk. 2, indsættes efter
»Landsret«: »eller den administrerende dommer ved
Retten i Grønland«. | Stk. 3.
--- | | | | | | § 35.
--- | | | Stk. 2.
Domsmændene ved kredsretterne vælges af
kommunalbestyrelsen efter indstilling fra dommeren ved Retten i
Grønland. | | | Stk. 3.
Domsmændene ved Retten i Grønland og Grønlands
Landsret vælges af Landstinget efter indstilling fra
henholdsvis dommeren ved Retten i Grønland og
landsdommeren. | | | Stk. 4.
--- | | | | | | § 38.
Antallet af domsmænd ved kredsretterne og Retten i
Grønland fastsættes af dommeren ved Retten i
Grønland. Antallet af domsmænd ved Grønlands
Landsret fastsættes af landsdommeren. Antallet skal
fastsættes således, at en domsmand må ventes at
komme til at virke 4 gange årligt. | | | Stk. 2.
--- | | | | | | § 56.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5. Dommeren
ved Retten i Grønland kan nægte at modtage en henvist
sag, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1. | | 12. I § 56, stk. 5, ændres
»Dommeren« til: »En dommer«. | Stk. 6.
--- | | | | | | § 58. Det
påhviler dommeren ved Retten i Grønland at
forestå uddannelsen af kredsdommerne og det øvrige
personale ved kredsretterne og at vejlede kredsretterne i
spørgsmål vedrørende
retsudøvelsen. | | | | | | § 66.
Dommeren ved Retten i Grønland autoriserer et passende antal
uberygtede og myndige personer over 18 år til at virke som
forsvarere i kriminalsager. | | | Stk. 2.
--- | | | | | | §
67. --- | | | Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
forsvareruddannelsen, herunder regler om, at der, før
uddannelsen er afsluttet, kan meddeles en person ret til
foreløbig at virke som forsvarer i et nærmere bestemt
omfang. Forsvareruddannelsen administreres af dommeren ved Retten i
Grønland. | | | Stk. 3-4.
--- | | | | | | § 68.
Autorisation som forsvarer tilbagekaldes af dommeren ved Retten i
Grønland, når den, som autorisationen vedrører,
ikke længere opfylder betingelserne for at opnå eller
bevare autorisationen, eller når vedkommende under
udøvelsen af hvervet som forsvarer eller i anden
sammenhæng har udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at den pågældende ikke vil
udøve forsvarerhvervet på forsvarlig måde. | | | Stk. 2.
--- | | | | | | § 69.
Dommeren ved Retten i Grønland udsender én gang
årligt en fortegnelse over de personer, som er meddelt
autorisation som forsvarer. Ændringer til fortegnelsen, som
følger af, at en autorisation er meddelt, tilbagekaldt eller
på anden måde ophørt, udsendes straks. | | | | | | § 71.
Dommeren ved Retten i Grønland udpeger et passende antal
personer til at virke som hjælpeforsvarere. | | | Stk. 2-3.
--- | | | | | | § 85.
--- | | | Stk. 2.
Autorisation meddeles af dommeren ved Retten i
Grønland. | | | Stk. 3.
--- | | | | | | § 96.
Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke
retsbøger der skal anvendes ved domstolene, og om deres
autorisation, indretning og anvendelse. Justitsministeren kan
endvidere fastsætte regler om lydoptagelse af
retsmøder. | | 13. I § 96, stk. 1, indsættes efter
»lydoptagelse af retsmøder«: »i civile
sager«. | Stk. 2.
--- | | | | | | § 98.
--- | | | Stk. 2. Der
optages et kort referat af sagens gang og af parters og vidners
forklaringer om sagens faktiske omstændigheder. | | 14. I § 98, stk. 2, indsættes efter
»sagens faktiske omstændigheder«: », jf.
dog § 310 b«. | Stk. 3-5.
--- | | | | | | § 99.
Medmindre andet er fastsat, skal det, der er skrevet i retsbogen,
kun oplæses og efter omstændighederne godkendes,
når retsformanden af særlige grunde anser det for
nødvendigt enten af egen drift eller i civile sager efter
anmodning fra en part, et vidne eller en syns- og
skønsmand. | | 15. § 99 affattes således: »§ 99.
Der foretages kun oplæsning og efter omstændighederne
godkendelse af rettens gengivelse af en forklaring, når
rettens formand finder det hensigtsmæssigt.« | | | | § 102.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4. De i
stk. 1 nævnte personer kan på rettens kontor gennemse
retsbogen, når den er renskrevet. Er retsmødet holdt
eller forklaring afgivet helt eller delvis for lukkede døre,
kan gennemsyn af retsbogen ikke ske, medmindre dørlukning
alene er bestemt af hensyn til ro og orden i retslokalet. Der gives
udskrift efter anmodning. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i de
sager, der behandles efter denne lovs afsnit IV om særlige
civile sager. | | 16. I § 102, stk. 4, 3. pkt., indsættes
efter »Der gives udskrift«: »eller afskrift som
nævnt i § 310 c, stk. 3,«. | Stk. 5-8.
--- | | | | | | § 141.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5. Kan
vidnet ikke afgive forklaring i medfør af stk. 2-4,
indkaldes vidnet til at afgive forklaring for kredsretten i den
retskreds, hvor den pågældende har bopæl. Efter
anmodning fra vidnet kan vidneforklaringen i stedet afgives for en
anden kredsret. Afhøringen foretages af kredsdommeren uden
medvirken af domsmænd. Der skal gives parterne underretning
om tid og sted for afhøringen. Efter at afhøringen er
gennemført, sendes der en udskrift af retsbogen om
afhøringen til den ret, der har anmodet om
afhøringen. | | 17. I § 141, stk. 5, ændres
»sendes der en udskrift af retsbogen« til:
»sendes en lydoptagelse af afhøringen eller en
udskrift af retsbogen«. | | | | § 158.
Vidneforklaring under hovedforhandling refereres i retsbogen, i det
omfang retten bestemmer. Retten bør herved tage hensyn til
ønsker fra parter eller vidner og til, om referatet kan
antages at få betydning under en ny prøvelse af
sagen. | | 18. I § 158, stk. 1, indsættes efter
»i retsbogen,«: »jf. dog § 310
b,«. | Stk. 2.
--- | | | | | | § 269. Skifte
af konkursbo kan efter dommeren ved Retten i Grønlands
bestemmelse henvises til behandling ved en dansk skifteret, hvis
hensynet til sagens behandling taler for det. Inden oversendelsen
registreres de af skyldnerens ejendele, der befinder sig i
Grønland. | | | Stk. 2. Skifte
af dødsbo kan, når hensynet til sagens behandling
taler for det, efter dommeren ved Retten i Grønlands
bestemmelse henvises til behandling ved en skifteret i Danmark.
Inden oversendelsen registreres de af afdødes ejendele, der
befinder sig i Grønland. | | | Stk. 3. Skifte
mellem ægtefæller kan efter dommeren ved Retten i
Grønlands bestemmelse henvises til behandling ved en dansk
skifteret, hvis parterne ønsker det eller hensynet til
sagens behandling taler for det. Inden oversendelsen registreres de
af ægtefællernes ejendele, der befinder sig i
Grønland. | | | | | | § 273.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Såfremt en af parterne forlader retskredsen, før nogen
af parterne har afgivet forklaring, kan sagen henvises til videre
behandling ved den ret, der da ville være rette
værneting. I øvrigt kan dommeren ved Retten i
Grønland henvise sagen til behandling ved en anden ret, hvis
dette må antages at forenkle eller fremskynde sagens
behandling. | | | | | 19. Efter
kapitel 30 indsættes: | | | | | | »Kapitel 30 a Gengivelse af
forklaringer § 310 a.
Forklaringer, der ved Retten i Grønland eller en kredsret
afgives under hovedforhandling, lydoptages, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2. Rettens
formand kan bestemme, at der ikke skal ske lydoptagelse af en
forklaring afgivet i et retsmøde som nævnt i stk.
1. | | | Stk. 3. Rettens
formand kan bestemme, at der skal ske lydoptagelse af en forklaring
afgivet i retsmøder, der ikke er omfattet af stk. 1. | | | Stk. 4. Rettens
formand kan bestemme, at der ved lydoptagelse efter stk. 1 og 3
tillige optages billede. | | | | | | § 310 b. Er
der af retten foretaget billed- eller lydoptagelse af en forklaring
i medfør af § 310 a, optages indholdet af forklaringen
kun i retsbogen, hvis 1) rettens formand bestemmer det, 2) den sigtede, den tiltalte, forsvareren
eller anklagemyndigheden anmoder om det, 3) en dom ankes, et spørgsmål i
sagen indbringes for højere ret, eller der indgives
ansøgning til Procesbevillingsnævnet, eller 4) der gives aktindsigt i medfør af
§ 101 i indførsler i retsbogen vedrørende en
forklaring. | | | Stk. 2. I de
tilfælde, hvor en forklaring optages i retsbogen efter stk.
1, anses retsbogen gengivelse heraf som et bilag til en eventuel
dom i sagen. | | | Stk. 3. Vidner
og syns- og skønsmænd, hvis forklaring er blevet
gengivet i retsbogen, har efter rettens nærmere bestemmelse
adgang til at gennemse gengivelsen af forklaringen. | | | | | | § 310 c.
Sigtede eller tiltalte har adgang til at se eller høre en
billed- eller lydoptagelse af en forklaring, medmindre sigtede
eller tiltalte ikke har adgang til at gøre sig bekendt med
forklaringen. Sigtede eller tiltalte kan efter rettens
nærmere bestemmelse se eller høre billed- eller
lydoptagelsen hos retten eller forsvareren. | | | Stk. 2. Den, der
efter § 102 kan gives aktindsigt i indførsler i
retsbogen vedrørende en forklaring, der er lydoptaget efter
§ 310 a uden at være optaget i retsbogen, kan
høre optagelsen hos retten, medmindre retten finder det
betænkeligt. | | | Stk. 3. Efter
anmodning kan retten under de betingelser, der er anført i
stk. 2, tillade, at der til brug for meddelelse af aktindsigt efter
§ 102 mod betaling af udgifterne herved tilvejebringes en
afskrift af en lydoptagelse af en forklaring. Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om opgørelsen af udgifterne ved
tilvejebringelsen af afskrifter. | | | Stk. 4. Billed-
og lydoptagelser er ikke i øvrigt genstand for
aktindsigt. | | | Stk. 5.
Medmindre anden foranstaltning er forskyldt efter lovgivningen i
øvrigt, foranstaltes med bøde den, der uberettiget
videregiver billed- eller lydoptagelser. | | | | | | § 310 d.
Rettens formand kan i de tilfælde, hvor der efter § 310
a kan ske lydoptagelse, bestemme, at der skal ske lydoptagelse af
rettens gengivelse af en forklaring. Ved lydoptagelsen finder
§ 310 b, stk. 1, nr. 1-3, og § 310 c, stk. 1 og 5,
tilsvarende anvendelse. Ved meddelelse af aktindsigt i dommen eller
i indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring,
jf. § 101, optages forklaringen i retsbogen. I de
tilfælde, hvor en forklaring optages i retsbogen, anses
retsbogens gengivelse heraf som et bilag til en eventuel dom i
sagen. Lydoptagelsen er ikke i øvrigt genstand for
aktindsigt.« | | | | § 349. Ved
afhøringer i retten finder § 346, stk. 2-4, og §
347 tilsvarende anvendelse. | | 20. I § 349, stk. 1, og § 457, stk. 2, 3.
pkt., ændres »§ 346, stk. 2-4, og §
347« til: »§ 346, stk. 2, jf. dog § 310 b og
§ 347«. | Stk. 2.
--- | | | | | | § 355.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Politiet
kan under iagttagelse af § 403, stk. 3, § 406 og §
407 foretage besigtigelse og undersøgelse af den anholdtes
legeme og tøj med henblik på at fratage vedkommende
genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelse, eller som i
øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller andre.
Politiet kan tage sådanne effekter og penge, der findes hos
den anholdte, i bevaring. | | 21. I § 355, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 403, stk. 3,« til: »§ 403, stk.
4,«. | Stk. 4.
--- | | | | | | § 401.
--- | | | Stk. 2. Som
led i efterforskningen kan der efter §§ 403-407 foretages
legemsundersøgelse af sigtede og andre ved nærmere
undersøgelse af legemet, herunder af dets hulrum, udtagelse
af blodprøver eller andre tilsvarende prøver,
røntgenundersøgelse og lign. | | 22. I 401, stk. 2, og §
404, stk. 1, indsættes efter »udtagelse
af«: »spyt- eller«. | | | | § 403.
--- | | | Stk. 2.
Blodprøve kan endvidere udtages, hvis der er begrundet
mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i
en lovovertrædelse, hvor indtagelse af spiritus, medicin
eller euforiserende stoffer er et led i gerningsindholdet. | | 23. I § 403 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk.
2. Udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik
på senere identifikation kan endvidere foretages, hvis den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
grov lovovertrædelse.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. | Stk. 3.
Legemsundersøgelse må kun foretages under medvirken af
sundhedspersonale, som tager stilling til, om gennemførelse
af indgrebet er sundhedsfagligt forsvarligt under hensyn til den
hermed forbundne smerte og risiko samt den undersøgte
persons tilstand. | | | | | 24. I § 403, stk. 3, der bliver stk. 4,
indsættes som 2. pkt.: »Spytprøve i medfør
af stk. 2 kan udtages uden medvirken af
sundhedspersonale.« | | | | § 404.
Afgørelse om legemsundersøgelse af en sigtet i form
af sikring af prøver fra legemets ydre og udtagelse af
blodprøver træffes af politiet. | | | Stk. 2-5.
--- | | | | | | § 457.
--- | | | Stk. 2. Tiltalte
skal tiltales med ro og værdighed. Spørgsmålene
skal være bestemte, tydelige og stillet på en
sådan måde, at det står klart for tiltalte, hvad
denne bekræfter eller benægter. § 346, stk. 2-4,
og § 347 finder tilsvarende anvendelse. | | | | | | § 461. De
forklaringer, der afgives under afhøringen, gengives i
retsbogen på det sprog, som forklaringen er afgivet på.
Dette kan dog fraviges, hvis det findes nødvendigt og
forsvarligt. Forklaringen oplæses for den
pågældende, som opfordres til at udtale sig om,
hvorvidt forklaringen er gengivet korrekt. Forklaringen,
således som den gengives i retsbogen, oversættes for de
medlemmer af retten, som ikke forstår det sprog, den er
afgivet på. | | 25. I § 461, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »er afgivet på«: », jf. dog §
310 b«. | Stk. 2.
--- | | | | | | § 659. Sker
tvangssalget ved offentlig auktion, afholdes auktionen så
vidt muligt på de af dommeren ved Retten i Grønland
fastsatte vilkår, jf. § 668. Fogeden kan træffe
beslutning om at fravige vilkårene i samråd med
rekvirenten og under hensyntagen til at opnå det bedst mulige
salgsresultat. | | | | | | § 668.
Dommeren ved Retten i Grønland kan fastsætte
standardvilkår for tvangssalg. | | | | | | § 743.
Rådet for Grønlands Retsvæsen består af 14
medlemmer: landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i
Grønland, politimesteren i Grønland, lederen af
kriminalforsorgen i Grønland, en kredsdommer, Kanukoka, en
advokat, en forsvarer, en universitetslærer, 2
repræsentanter for Grønlands hjemmestyre og
repræsentanter for Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og
Direktoratet for Kriminalforsorgen. | | 26. § 743, stk. 1, affattes
således: »Rådet for Grønlands
Retsvæsen består af 17 medlemmer: Landsdommeren i
Grønland, den administrerende dommer ved Retten i
Grønland, 1 kredsdommer, politimesteren i Grønland,
lederen af kriminalforsorgen i Grønland, landsforsvareren i
Grønland, 1 advokat, 1 forsvarer, 1 universitetslærer,
2 repræsentanter for Grønlands Selvstyre, 1 kommunal
repræsentant, 1 repræsentant for Justitsministeriet, 1
repræsentant for Domstolsstyrelsen, 1 repræsentant for
Direktoratet for Kriminalforsorgen, 1 repræsentant for
Rigsadvokaten og 1 repræsentant for Rigspolitiet.« | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Justitsministeren og Grønlands hjemmestyre udpeger i
fællesskab en formand, som kan være en af rådets
medlemmer, jf. stk. 1. | | 27. I § 743, stk. 3 og 4, og § 745, stk.
2, ændres »hjemmestyre« til:
»Selvstyre«. | Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
Grønlands Hjemmestyre nærmere regler for rådets
virksomhed, herunder om varetagelse af sekretariatsfunktionen for
rådet. | | | | | | § 745. Det
Grønlandske Kriminalpræventive Råd
sammensættes af 8 medlemmer bestående af
repræsentanter for Politimesteren i Grønland,
kriminalforsorgen i Grønland, Socialdirektoratet,
Sundhedsdirektoratet, Kanukoka og frivillige organisationer,
arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer i
Grønland. Repræsentanterne for de frivillige
organisationer samt arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationerne udpeges af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Kulturdirektoratet,
Grønlands Arbejdsgiverforening og Sulinermik
Inuusutisarsiuteqartat Kattuffiat (SIK). | | 28. § 745, stk. 1, affattes
således: »Det Grønlandske
Kriminalpræventive Råd sammensættes af 8
medlemmer bestående af 2 repræsentanter for
Grønlands Selvstyre, 1 kommunal repræsentant,
Politimesteren i Grønland, 1 repræsentant for
kriminalforsorgen i Grønland, 1 repræsentant for de
frivillige organisationer i Grønland, 1 repræsentant
for arbejdsgiverorganisationer i Grønland og 1
repræsentant for lønmodtagerorganisationer i
Grønland. Repræsentanterne for de frivillige
organisationer, arbejdsgiverorganisationerne og
lønmodtagerorganisationerne udpeges af justitsministeren
efter indstilling fra henholdsvis Naalakkersuisut, Grønlands
Arbejdsgiverforening og Sulinermik Inuusutisarsiuteqartat
Kattuffiat (SIK).« | Stk. 2.
--- | | |
|