Skriftlig fremsættelse (11. marts
2020)
Erhvervsministeren
(Simon Kollerup):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
Danmarks godkendelse af aftalegrundlaget mellem Danmark,
Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige for
Den Nordiske Investeringsbank
(Beslutningsforslag nr. B 158)
Forslaget har til formål at sikre, at
Den Nordiske Investeringsbank (NIB) til hver en tid styres i
henhold til anerkendte principper for ansvarlig bankvirksomhed,
herunder i forhold til kapital- og likviditetsstyring.
NIB er en offentlig investeringsbank, der
ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland
og Litauen. NIB finansierer projekter, der forbedrer
konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske
lande.
Med forslaget får
guvernørerne, der udgør den øverste ledelse af
NIB, og som består af én minister fra hvert af de otte
ejerlande, beføjelse til at træffe beslutning om
principper for kapital- og likviditetsstyring for NIB.
Guvernørerne kan ikke selv godkende
ændringen i deres beføjelser, som derfor
forelægges for Folketinget.
Forslaget om, at guvernørerne
får beføjelser til træffe beslutninger
vedrørende principper for kapital- og likviditetsstyring, er
en del af en større ændring af kapital- og
likviditetsstyringen af Den Nordiske Investeringsbank. Forslaget
betyder, at guvernørerne, som udgør den
øverste ledelse i banken, fastlægger de overordnede
principper for, hvor meget kapital og likviditet banken skal holde
i forhold til de risici, som banken tager i sin forretning.
Formålet med ændring af
kapital- og likviditetsstyringen af Den Nordiske Investeringsbank
er overordnet, at banken i højere grad baseres på
samme risikofølsomme krav, som stilles til kommercielle
banker. Ændringerne i vedtægterne vil samlet set
ligeledes indebære en mere effektiv anvendelse af den
kapital, som banken har til rådighed, og som skal bidrage til
finansiering af projekter, der forbedrer konkurrenceevnen og
miljøet i de nordiske og baltiske lande.
Forslaget har ikke direkte
økonomiske konsekvenser for det offentlige eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.