Fremsat den 9. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Marie Krarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og afholdelse af barselsorlov

Folketinget opfordrer Præsidiet til at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med henblik på at sikre,

- at medlemmer af Folketinget ikke kan modtage omkostningstillæg, mens de er på barsel,

- at medlemmer af Folketinget ikke kan optjene eftervederlag, mens de bestrider et andet job,

- at medlemmer af Folketinget er omfattet af bestemmelser svarende til funktionærlovens § 2 vedrørende opsigelse, således at folketingsmedlemmer, der forlader Folketinget, højst kan modtage eftervederlag i 6 måneder,

- at medlemmer af Folketinget skal fremvise lægeerklæring i forbindelse med sygeorlov, og

- at medlemmer af Folketinget omfattes af reglerne i barselsloven for afholdelse af barsel.

Bemærkninger til forslaget

Indeværende forslag er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2018-2019, 1. samling: Forslag til folketingsbeslutning om folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og afholdelse af barselsorlov.

Ifølge valglovens § 108 modtager medlemmer af Folketin?get et grundvederlag og et omkostningstillæg. Formålet med omkostningstillægget er at dække omkostninger i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem. Alligevel modtager folketingsmedlemmer, der går på barsels- eller sygeorlov, også omkostningstillægget, selv om dette udelukkende er beregnet til at dække omkostninger i forbindelse med medlemmernes arbejde. I 2016 foreslog Vederlagskommissionen, at man fjernede omkostningstillægget i forbindelse med sygdom og barsel, da man ikke fandt nogen begrundelse for at give det (»Får skattefrit tillæg på barsel«, Ekstra Bladet, den 6. marts 2019). Omkostningstillægget reguleres årligt og var ifølge valglovens § 108 på 60.984 kr. årligt for medlemmer valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne (31. marts 2017-niveau).

Når et folketingsmedlem forlader Folketinget på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager medlemmet et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i en periode på 6-24 måneder efter sin udtræden. Perioden afhænger af, hvor længe den pågældende har været medlem af Folketinget. Såfremt det pågældende medlem påbegynder et lønnet arbejde, sker der modregning fra dag et. Der henvises til oversigten over folketingsmedlemmernes vilkår på Folketingets hjemmeside.

Ekstra Bladet kunne i artiklen »Malker statskassen med orlovs-finte« den 3. marts 2019 oplyse, at folketingsmedlemmet Jakob Engel-Schmidt, der trådte ind i Folketinget den 3. marts 2016, tog privat orlov med fuld optjening af eftervederlag og forlod Folketinget den 5. oktober 2017 for i stedet at blive direktør på Niels Brock. Eftersom Jakob Engel-Schmidt ikke nedlagde sit mandat, optjente han en måneds folketingsvederlag i eftervederlag for hver 2 måneder, han var på orlov, jf. valglovens § 109, stk. 2, om optjening af eftervederlag, i forbindelse med at man forlader Folketinget som følge af valg eller sygdomsorlov. Som følge heraf kan det pågældende folketingsmedlem optjene ret til folketingsvederlag i op til 19 måneder efter det næste folketingsvalg.

I maj 2018 overgik det ovennævnte folketingsmedlem til sygeorlov efter at være blevet afsløret i at have kørt narkokørsel. Når man er på sygeorlov fra Folketinget, foregår det med fuldt vederlag på ca. 55.000 kr. om måneden. Ifølge oplysninger i Ekstra Bladet har ovennævnte folketingsmedlem modtaget vederlag i 9 måneder på sygeorlov (»Du bliver jaget, men … nul krav til sygemeldte politikere«, Ekstra Bladet, den 5. marts 2019). Folketingsmedlemmer skal ikke fremvise lægeerklæringer eller anden form for dokumentation for sygdom, men kan alligevel få fuldt vederlag under langtidssygemelding. Således har Folketingets administration oplyst, at »Det er ikke sædvanlig praksis at indhente dokumentation uanset sygeorlovens længde« (»Du bliver jaget, men … nul krav til sygemeldte politikere«, Ekstra Bladet, den 5. marts 2019).

Ifølge barselsloven har et dansk par ret til 52 ugers sammenlagt barselsorlov. Men lovgivningen sætter meget strikse rammer for, hvordan disse fordeles. De 52 uger er sammensat som følger: Ifølge lovens § 6 er kvinden berettiget til 4 ugers orlov inden fødslen. Ifølge lovens § 7 har moderen ret og pligt til 2 ugers orlov lige efter fødslen og efterfølgende 12 ugers orlov. Ifølge samme paragraf har faderen eller medmoderen ret til 2 ugers orlov efter fødslen. Ifølge lovens § 9 har forældrene efter den 14. uge efter fødslen ret til forældreorlov i 32 uger, som parret frit kan fordele mellem sig. Helt andre regler gælder for Folketingets medlemmer. Ifølge Folketingets forretningsordens § 41, stk. 4, har medlemmerne ret til 12 måneders orlov i forbindelse med graviditet og fødsel eller adoption. I den periode har medlemmet ret til fuldt vederlag og det skattefrie omkostningstillæg. Derudover kan ægtefællen eller samleveren afholde den barselsorlov, som arbejdsgiveren tillader (»Barsels-bonus på Borgen«, Ekstra Bladet, den 8. marts 2019).

Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at medlemmer af Folketinget fremover ikke kan modtage omkostningstillæg, mens de er på barsel, og at de ikke kan optjene eftervederlag, mens de bestrider et andet job, at medlemmer af Folketinget fremover skal kunne fremvise lægeerklæring ved sygeorlov, at medlemmer af Folketinget er omfattet af reglerne i barselsloven for afholdelse af barselsorlov, og endelig at medlemmer af Folketinget omfattes af bestemmelser svarende til funktionærlovens § 2 vedrørende opsigelse, således at folketingsmedlemmer, der forlader Folketinget, højst kan modtage eftervederlag i 6 måneder. Forslagsstillerne mener, at der er for mange eksempler på, at politikerne er omfattet af regler, som er gunstigere end for andre danskere.

Da Vederlagskommissionen i 2016 anbefalede at fjerne omkostningstillægget, beregnede man, at tillægget havde en bruttoværdi på 137.000 kr. årligt (»Får skattefrit tillæg på barsel«, Ekstra Bladet, den 6. marts 2019). Mange danskere kan kun drømme om en sådan rundhåndet ordning, og derfor er det heller ikke rimeligt, at medlemmer af Folketinget kan nyde godt af en sådan ordning, som få andre har mulighed for at opnå. Det samme gør sig gældende med eftervederlaget. Forslagsstillerne mener ikke, at det skal være sådan, at man kan optjene eftervederlag, når man ikke udfører sit arbejde som folkevalgt politiker. Det er også helt forkert, at medlemmer af Folketinget ikke har de samme dokumenta?ti?onskrav i forbindelse med sygdom, som andre danskere har. Der er meget klare regler for afholdelse af barselsorlov i barselsloven, herunder om, hvordan barselsorloven skal fordeles, men også her har medlemmer af Folketinget regler, der adskiller sig markant fra resten af befolkningen. Endelig er det også kun rimeligt, at folketingsmedlemmer omfattes af regler svarende til bestemmelserne i funktionærloven med hensyn til eftervederlag. Forslagsstillerne mener også på dette punkt, at folketingsmedlemmernes arbejdsforhold bør ligne de forhold, resten af danskerne er underlagt.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fo?lke?tingsmed??lemmers omkostnings?tillæg, efterveder?lag, sygeorlo?v og afholdelse af barselsorlov

(Beslutningsforslag nr. B 10)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.