Spm. nr. S 298

1) Til justitsministeren af:

Peter Kofod (DF) :

Mener ministeren, at det er rimeligt med betingede domme for vold mod personer i offentlig tjeneste, og mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at langt de fleste straffe for vold mod personer i offentlig tjeneste ligger i den laveste del af strafferammen?

Jeg vil bede spørgeren oplæse spørgsmålet. Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at det er rimeligt med betingede domme for vold mod personer i offentlig tjeneste, og mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at langt de fleste straffe for vold mod personer i offentlig tjeneste ligger i den laveste del af strafferammen?

Ministeren.

Tak. Lad mig begynde med at slå fast, at vold mod personer i offentlig tjeneste er helt og aldeles uacceptabelt. Det er vold i det hele taget. De offentligt ansatte arbejder hver dag for det danske samfund, udfører en vigtig opgave for vores fællesskab, og de fortjener, at vi passer godt på dem. Voldelige overfald mod offentligt ansatte skal derfor udløse hårde og kontante straffe.

Betingede domme for vold mod offentligt ansatte bør efter min opfattelse nærmest aldrig kunne komme på tale. Det er da også klart udgangspunktet i retspraksis, at vold mod personer i offentlig tjeneste straffes med ubetinget fængsel.

Der er i Danmark tradition for, at man fastsætter strafferammerne, så den øvre del af strafferammen normalt er forbeholdt de særlig grove sager. Men når det er sagt, skal de udmålte straffe være på et retfærdigt og rimeligt niveau. Derfor er straffen for vold, herunder vold mod offentligt ansatte, hævet flere gange de senere år. Det skete bl.a. i forbindelse med respektpakken, hvor vi skærpede straffen med en tredjedel for vold mod offentligt ansatte i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden og vold begået mod offentligt ansatte i deres fritid. Endvidere har vi senest generelt skærpet straffen for grov vold med en tredjedel. Det er en skærpelse, som også vil finde anvendelse ved grov vold begået mod offentligt ansatte.

Så blev der herudover i sidste uge her i salen førstebehandlet et lovforslag, som lægger op til at skærpe straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg vil indkalde aftalepartierne bag respektpakken til et møde om status for initiativerne i respektpakken.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtig klogt at indkalde partierne, der står bag respektpakken. Når vi har taget det her op, er det jo ikke, fordi ministerens svar sådan overrasker mig synderlig meget, nemlig at når man er voldelig over for offentligt ansatte, skal man selvfølgelig straffes hårdt. Når jeg har taget det her op, er det, fordi vi først for nogle år siden lavede respektpakken. Så har vi lige førstebehandlet et lovforslag, der også havde til hensigt at sætte hårdere ind på det her område, men samtidig dukker der jævnligt historier op fra det virkelige liv, hvor folk, der har gjort noget, der i hvert fald efter vores mening er rigtig slemt, får betingede fængselsdomme. Det kan jeg bare ikke forstå.

Den nyeste sag, vi kunne grave op, er fra slutningen af september i år, hvor en 17-årig får 40 dages betinget fængsel for at have slået og efterfølgende sparket en kvindelig politibetjent i ansigtet. Og jeg må sige, at det simpelt hen falder mig for brystet, når Folketinget flere gange i den her valgperiode har sagt, at det her ønsker vi at sætte ind over for. Vi ønsker en benhård kurs, stenhård kurs, over for folk, der ikke kan opføre sig ordentligt over for f.eks. vores politi. Det kunne også være over for vores fængselsbetjente, der jo også er under pres – men offentligt ansatte generelt. Altså, Folketinget beslutter sig for, at det skal der sættes ind over for, og så kan vi ellers fra tid til anden støde på de her historier, hvor man tænker, at det virker fuldstændig latterligt med det niveau, der er lagt op til. Det synes vi ikke duer. Vi synes simpelt hen, at der skal gås hårdere til de her mennesker, og vi forstår heller ikke, at Rigsadvokaten, når strafferammerne for det her generelt er så høje, kan komme frem til, at den overvejende del af sager lægger sig i en del af strafferammen, der er så lav, at hvis man skulle lave en figur for at stille det op, ville det være svært at se det komme op fra bundlinjen, hvad niveauet i virkeligheden er, i forhold til hvad rammerne jo giver mulighed for.

Derfor vil vi gerne have skitseret en vej af ministeren til, hvordan vi kan komme op i en øvre del af rammen, så vi kan sørge for, at der bliver slået endnu hårdere ned. Vil ministeren levere det?

Ministeren.

Jeg skal prøve at se, hvor mange svar jeg kan nå. Nu er det en mundtlig runde med spørgsmål og svar her, og derfor har jeg jo ikke en kinamands chance for at sige, hvad der ligger bag ved konkrete straffesager. Det, jeg ved, er, at retspraksis er, at det er ubetinget fængsel, og anklagemyndigheden er derfor af Rigsadvokaten instrueret i, at der som det klare udgangspunkt skal nedlægges påstand om ubetinget fængsel. Det, jeg kan sige om det, er, at jeg selvfølgelig går ud fra, at når det er sådan, man er instrueret, er det også det, man gør. Så kan jeg ikke sige noget om enkelte sager. Og hvis vi skal kigge på selve strafniveauet, altså at få udnyttet rammen, så synes jeg, det er noget, vi skulle tale om, når vi bl.a. mødes for at tale om respektpakken. For jeg tror sådan set, at vi deler synspunkter i den her sag.

Spørgeren.

Så lad mig allerede i dag komme med et forslag til ministeren. Vi kunne godt forestille os, at man kom til at lave det her om til en minimumsstraf, simpelt hen fordi vi har gjort utrolig meget fra Folketingets side. Det er et stort flertal i Folketinget, der har været engageret i at få strammet op på det her område, og det lader ikke til, at det sådan for alvor afspejler sig og slår igennem i praksis. Der er i hvert fald stadig væk sager, der slipper igennem. Så vil ministeren kunne være med til, at der i tilfælde af vold over for offentligt ansatte er en minimumsbarre, fordi man simpelt hen ikke kan forestille sig, at straffen skal være lavere?

Ministeren.

Jeg tror, det kan blive meget svært. Voldssager er jo generelt kendetegnet ved at være så forskellige – altså, voldssager kan være mange ting – at det kan være rigtig svært at angive både en normal straf og en minimumsstraf. Jeg synes, vi skal passe meget på med minimumsstraffe, især hvis der er tale om et tvivlstilfælde. Her kan man måske forestille sig, at der, hvis der er en minimumsstraf, alt efter hvad den er, vil være en øget tilbøjelighed til at sige, at så må usikkerheden komme den tiltalte til gode – ved at man er mere forbeholden over for at dømme vedkommende skyldig.

Men jeg synes, vi skal kigge åbent på det. Hvis vi kan se, at den praksis om ubetinget fængsel, vi har sagt skal være praksis, ikke er praksis, skal vi have fundet ud af, hvordan vi gør noget ved det. Det er jeg enig i.

Spørgeren.

Jamen det er sådan lidt paradoksalt. På den ene side siger ministeren i den indledende besvarelse, at ministeren egentlig synes, at udgangspunktet er, at man skal i fængsel, hvis man er voldelig over for offentligt ansatte. På den anden side kan jeg hive en sag op fra dagspressen om, at der er nogle, der har sparket en kvindelig politibetjent i ansigtet og er sluppet af sted med betinget fængsel. Så er der selvfølgelig hele spørgsmålet om, hvordan man skal taksere det. Altså, vores udgangspunkt er, at der, hvis man gør det, ikke er nogen gråzoneproblematik. Når man sparker nogen i ansigtet, er der ikke en gråzone. Der er man bare klart gået over stregen. Der kan vi slet ikke forestille os, at man kan leve med, at det skal udløse betinget fængsel.

Ministeren.

Det undrer også mig, og det er også derfor, jeg siger, at retspraksis er, at det skal give ubetinget fængsel. Jeg aner jo ikke, hvad der er i den sag, men som den bliver fremstillet af spørgeren, lyder det da mærkeligt – især når retspraksis er, at det skal give ubetinget fængsel. Det synes jeg bare at vi fordomsfrit skal kigge på. Jeg tænker, at vi har fuldstændig samme interesse, nemlig at folk bliver straffet, når de udøver vold. Og vi har jo i fællesskab skærpet straffene. Jeg tror, at jeg i min tale her nævnte, at vi har gjort det tre gange. Vi skal selvfølgelig holde øje med, at det så også sker, for ellers giver alt det, vi går og gør her, jo ingen mening.

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål nr. 2 til justitsministeren, og spørgeren er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.