L 85 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer.

(Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 11-12-2018

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018

20181_l85_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer

(Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 48, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 50«: », eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

2. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »støtte«: », jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

3. I § 52, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 50«: », eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

4. To steder i § 52 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 52, stk. 3«: », eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

5. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«: », eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«, og i § 54, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«: »eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

6. I § 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 76 a, stk. 2,«: »eller efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

7. § 57 a, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,«.

8. I § 57 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1 træffes uden forudgående gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

9. I § 57 a, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »samtykke«: », jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

10. Overskriften før § 57 b affattes således:

»Børne- og ungepålæg«.

11. I § 57 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »12-17 år et ungepålæg« til: »10-17 år et børne- og ungepålæg«.

12. I § 57 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »problemer«: », jf. dog §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

13. I § 57 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.

14. § 57 b, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,«.

15. I § 57 b, stk. 3, nr. 2, ændres »tidspunkt eller« til: »tidspunkt,«, i nr. 3 ændres »skade.« til: »skade eller«, og der indsættes som nr. 4:

»4) deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.«

16. I § 57 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Børne- og ungepålæg efter stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2-4, iværksættes uden forudgående gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

17. I § 57 b, stk. 4, der bliver stk. 5, stk. 6, der bliver stk. 7, og stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.

18. I § 57 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5 og 8« til: »stk. 6 og 9«, og »ungepålægget« ændres til: »børne- og ungepålægget«.

19. § 57 b, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Overholder barnet eller den unge ikke et børne- og ungepålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes relevant, straks underrette politiet og anmode om bistand til kommunens udøvelse af beføjelser efter § 64, stk. 2.«

20. I § 57 c indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for børn og unge, der er omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Stk. 1-3 finder anvendelse i sager, som afvises af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 42, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage efter modtagelse af sagen fra Ungdomskriminalitetsnævnet indkalde til netværkssamråd efter stk. 1.«

21. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1-3 i sager om børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 5.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

22. I § 63 a, stk. 4, indsættes efter »på døgninstitutioner«: », og at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år«.

23. I § 63 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »i stk. 1« til: »i stk. 2, nr. 1-3, eller § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

24. I § 63 c, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

25. I § 64, stk. 1, ændres »og § 68 a« til: »og § 68 a og § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

26. I § 64, stk. 2, 2. pkt., ændres »ungepålægget« til: »børne- og ungepålægget«.

27. I § 64, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 57 b«: »eller stedet, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres«.

28. I § 64, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 50«: »eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

29. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bedste«: », jf. dog stk. 6«.

30. I § 65, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Ankestyrelsen kan dog ikke træffe en foreløbig afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, når afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde omfattet af 2. pkt. og om afgørelser efter 1. pkt., når afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

31. I § 65 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ankestyrelsen kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1 og 3 i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om at pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2. pkt.«

32. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7,«: »eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

33. I § 66 a, stk. 7, indsættes efter »nr. 7,«: »eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.

34. Efter § 66 a indsættes:

»§ 66 b. Formålet med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er at varetage omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn og unge. Opholdssteder og døgninstitutioner skal arbejde målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte børn og unge.«

35. I § 68, stk. 12, indsættes som 3. pkt.:

»Hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har været anbragt som led i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udarbejder kommunalbestyrelsen en handleplan, jf. § 140.«

36. I § 68 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«: »eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

37. I § 68 a, stk. 3, ændres »eller § 58, stk. 1,« til: »§ 58, stk. 1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

38. I § 68 a, stk. 4, nr. 1, ændres »barnets forhold, jf. § 50,« til: »barnets eller den unges forhold, jf. § 50 eller § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.

39. I § 68 a, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »§ 140«: », eller et revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

40. I § 68 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 140«: », eller forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

41. I § 68 d indsættes efter »eller § 58«: »eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

42. I § 68 e, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 50«: », eller den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

43. I § 68 e, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 140«: », eller forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

44. I § 69, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »af anbringelsessted«: », jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

45. I § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a« til: »relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

46. I § 70, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller relevante dele af en helhedsorienteret plan« til: », relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet«.

47. I § 70, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 148, stk. 1«: »og 3«.

48. I § 70, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 148, stk. 1«: »og 3«.

49. I § 70, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »§ 140«: »eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

50. I § 70, stk. 2, 4. pkt., ændres »eller relevante dele af en helhedsorienteret plan« til: », relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb«.

51. I § 71, stk. 5, indsættes efter »børnefaglig undersøgelse efter § 50«: »eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«, og efter »§ 51, stk. 1 og 2« indsættes: », eller § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

52. I § 71 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller i forbindelse med en afgørelse om ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe afgørelse efter stk. 3-5.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

53. I § 75, stk. 1, indsættes efter »§ 63 b, stk. 1«: »og 3«.

54. I § 75, stk. 1, ændres »samt« til: »efter«, og efter »lov om voksenansvar for anbragte børn og unge« indsættes: »samt foreløbige afgørelser i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, efter §§ 63 og 68 a, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

55. I § 75, stk. 1, indsættes efter »behandles i børn og unge-udvalget«: »eller Ungdomskriminalitetsnævnet«.

56. I § 75, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 51«: »eller vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

57. I § 75, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »Hvis børn og unge-udvalget«: »eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet«, og efter »skal børn og unge-udvalget« indsættes: »eller Ungdomskriminalitetsnævnet«.

58. I § 75, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »Børn og unge-udvalgets«: »eller Ungdomskriminalitetsnævnets«.

59. To steder i § 75, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »børn og unge-udvalgets«: »eller Ungdomskriminalitetsnævnets«.

60. I § 75, stk. 6, indsættes som 4. pkt.:

»Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 63 og 68 og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

61. I § 75 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. stk. 5, skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter stk. 1, der ve?drører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

62. I § 148 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

63. I § 148, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og 3«.

64. To steder i § 158, stk. 1, indsættes efter »lov«: »eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

65. I § 158, stk. 2, indsættes efter »lov«: »eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

66. I § 159, 1. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«: », og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

67. I § 159, 2. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«: », og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.

§ 2

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 507 af 2. maj 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 702 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, ændres »§§ 4, 5, 7-9, 12-14, 16« til: »§§ 4-5, 7-9, 12-14, 15 a, 16-16 b«.

2. I § 2, stk. 5, ændres »§§ 4-16« til: »§§ 4-16 b«.

3. I § 2 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. §§ 3-16 b og 21-24 finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter § 14, jf. §§ 15-17, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

4. I § 4, stk. 1, indsættes efter »institutionen«: », jf. dog stk. 2«.

5. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service skal fastsætte en skriftlig husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »eller 2«.

7. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan personalet ved et anbragt barns eller en anbragt ungs overtrædelse af reglerne i en husorden, som er fastsat efter stk. 2, fastsætte passende reaktioner over for barnet eller den unge.

Stk. 5. Børne- og socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet af husordener efter stk. 2.«

8. Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»Nedsættelse eller fratagelse af lommepenge på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger

§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan, medmindre særlige forhold taler imod det, træffe afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af lommepenge i en nærmere afgrænset periode, når et barn eller en ung, der er anbragt på en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, har begået grovere eller gentagne overtrædelser af reglerne i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2.«

9. § 9 affattes således:

»§ 9. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum.

Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk magtanvendelse efter stk. 1, at barnet eller den unge udviser en adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.

Stk. 3. Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde anvende fysisk magt efter stk. 1, når barnet eller den unge overtræder regler i en husorden fastsat efter § 4, stk. 2, og magtanvendelsen er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør.«

10. I § 11, stk. 1, indsættes efter »Børn og unge-udvalget«: »eller Ungdomskriminalitetsnævnet«.

11. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:

»Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger

§ 15 a. Lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service skal fastsætte regler i husordenen efter § 4, stk. 2, der begrænser de anbragte børns og unges adgang til telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation til at kunne finde sted på nærmere afgrænsede områder på institutionen og i bestemte tidsrum.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan omfatte bestemmelser om, at de anbragte børn og unge skal aflevere egne mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikationsudstyr til personalet, som kan opbevare det under anbringelsen.

Stk. 3. Lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte, at de fastsatte regler efter stk. 1 kan fraviges for anbragte børn eller unge, når særlige forhold taler herfor.«

12. I § 16, stk. 3, ændres »sikredede døgninstitution eller særligt sikret afdeling« til: »sikrede døgninstitution eller særligt sikrede afdeling«.

13. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 må der foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Personalet kan kræve, at barnet eller den unge tager sit overtøj, sin hovedbeklædning og sine sko af.

Stk. 5. Ved undersøgelse af barnets eller den unges person efter stk. 1 eller 2 på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service kan der foretages kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens overflader samt gennemsøgning af tøjet. Personalet kan til brug for undersøgelsen af tøjet kræve, at barnet eller den unge tager sit tøj af.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

14. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:

»Tv-overvågning af indendørs fællesarealer på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger

§ 16 a. På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service skal indendørs fællesarealer tv-overvåges.

Døralarmer til værelserne på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger

§ 16 b. På delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service skal der være døralarm ved indgangen til de anbragte børns og unges værelser.

Stk. 2. Lederen og dennes stedfortræder på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstituti?oner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service skal beslutte, at der skal ske anvendelse af døralarm efter stk. 1, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.

Stk. 3. Børne- og socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler for anvendelse af døralarmer.«

15. I overskriften til kapitel 5 indsættes efter »indberetning,«: »pligt til anmeldelse af personfarlig kriminalitet,«, og efter § 21 indsættes før overskriften før § 22:

»Pligt til anmeldelse af personfarlig kriminalitet

§ 21 a. Lederen af en delvis lukket døgninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller dennes stedfortræder har pligt til at politianmelde personfarlig kriminalitet, der har fundet sted på institutionen.«

§ 3

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 560 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, nr. 4, udgår »og«.

2. I § 7, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service og«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

§ 4

I lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret ved lov nr. 532 af 26. maj 2010, lov nr. 607 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1726 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 5, udgår »i rygerum, på deres egne værelser og«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 57 b, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 57 b, stk. 9, i lov om social service.