Fremsat den 28. februar 2019 af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven

(Afskaffelse af iværksætterselskaber og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital)

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 676 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, ændres »50.000 kr.« til: »40.000 kr.«

2. § 5, nr. 14, ophæves.

Nr. 15-33 bliver herefter nr. 14-32.

3. I § 5, nr. 18, der bliver nr. 17, udgår », herunder et iværksætterselskab,«.

4. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »40.000 kr.«

5. I § 40, stk. 2, 1. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »40.000 kr.«

6. Kapitel 20 a ophæves.

7. I § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres »356-357 b« til: »356, 357«.

§ 2

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1547 af 13. december 2016, § 13 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1716 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 35 c ophæves.

2. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D), PASSIVER, EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, udgår »4. Reserve for iværksætterselskaber«.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 4-7.

3. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 2. Skema for balance i kontoform - opdeling i lang- og kortfristede aktiver og passiver (regnskabsklasse B, C og D), PASSIVER, EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, udgår »4. Reserve for iværksætterselskaber«.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 4-7.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse for iværksætterselskaber, som er stiftet før lovens ikrafttræden. For disse iværksætterselskaber finder de hidtil gældende regler i årsregnskabsloven anvendelse.

§ 4

Stk. 1. Selskabslovens regler om anpartsselskaber finder anvendelse på iværksætterselskaber, som er stiftet før lovens ikrafttræden, medmindre andet er fastsat i lovens §§ 4-7.

Stk. 2. Fra og med denne lovs ikrafttræden kan iværksætterselskaber ikke stiftes i medfør af selskabsloven.

Stk. 3. Fra og med denne lovs ikrafttræden kan der ikke dannes nye iværksætterselskaber som led i en fusion, jf. selskabslovens § 236, 2. pkt., eller spaltning, jf. selskabslovens § 254, stk. 1.

Stk. 4. Fra og med denne lovs ikrafttræden kan der ikke dannes nye iværksætterselskaber med registreret hjemsted i Danmark som led i en grænseoverskridende fusion, jf. selskabslovens § 271, en grænseoverskridende spaltning, jf. selskabslovens § 291, stk. 1, eller en grænseoverskridende flytning af hjemsted, jf. selskabslovens § 318 a, stk. 1.

Stk. 5. Et iværksætterselskab skal have en kapital på mindst 1 kr. Selskabskapitalen kan alene forhøjes i kontanter, herunder ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelse). I forbindelse med omregistrering, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 5, stk. 3, 2. pkt., kan der dog foretages indskud af andre værdier end kontanter.

Stk. 6. Iværksætterselskaber, der før lovens ikrafttræden stiftes med en selskabskapital på 25.000 kr. eller mindre, kan som dokumentation for kontant indbetaling af sel­skabs­kapitalen ved registrering af selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system, vedlægge en erklæring fra stifterne om, at kapitalen er til stede.

Stk. 7. Kun iværksætterselskaber kan og skal i deres navn benytte betegnelsen »iværksætterselskab« eller forkortelsen »IVS«.

Stk. 8. Et iværksætterselskab skal årligt henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 40.000 kr. Reserven kan ikke elimineres med selskabets underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang selskabskapitalen forøges.

Stk. 9. Et iværksætterselskab kan ikke træffe beslutning om at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, før reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 40.000 kr.

§ 5

Stk. 1. Generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, skal senest 2 år efter denne lovs ikrafttræden, med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. selskabslovens § 37, om, at kapitalen er til stede.

Stk. 2. Opfylder et iværksætterselskab ikke kravet om omregistrering i stk. 1, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken iværksætterselskabet skal opfylde kravet om omregistrering. Opfylder iværksætterselskabet ikke dette krav senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen anmode skifteretten om at opløse selskabet, jf. selskabslovens § 225.

Stk. 3. Er et iværksætterselskab oversendt til tvangsopløsning, er genoptagelse af selskabet betinget af, at de forhold, der begrundede iværksætterselskabets oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget, og at betingelserne i sel­skabs­lovens § 232 er opfyldt. Det er ligeledes en betingelse for genoptagelse af selskabet, at generalforsamlingen senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, jf. selskabslovens § 231, stk. 1, med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. selskabslovens § 37, om, at kapitalen er til stede. Omregistreringen skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system senest samtidig med anmeldelsen om genoptagelse, jf. selskabslovens § 232, stk. 1.

Stk. 4. Et iværksætterselskabs omregistrering til anpartsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., anses for sket, når selskabets vedtægter, hvad angår kapital og selskabsbetegnelse, er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav til anpartsselskaber i selskabsloven, og omregistreringen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Som led i omregistreringen skal reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag overføres til selskabskapitalen ved en fondsforhøjelse.

Stk. 5. Omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 2. pkt., i Erhvervsstyrelsens it-system er gebyrfri for selskabet.

§ 6

Stk. 1. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lovs § 4 kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelser af de frister, der er fastsat i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 7

Stk. 1. Overtrædelse af § 4, stk. 5 og 7-9 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser er 5 år.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 2 og 4-7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Den særlige selskabsform for iværksættere blev indført den 1. januar 2014. Formålet med virksomhedsformen var at sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed med begrænset hæftelse og samtidig fastholde et højt gennemsigtighedsniveau i forhold til virksomhedsdrift og økonomiske forhold. Forventningen var, at det lille kapitalkrav ville bidrage til at skabe endnu bedre rammevilkår og dermed stimulere iværksætterlysten i Danmark.

Erhvervsstyrelsen har analyseret udviklingen i og anvendelsen af de iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 med det formål at belyse, om iværksætterselskabsformen bliver brugt som tilsigtet. Erhvervsstyrelsens Analyse af iværksætterselskaber, der blev offentliggjort den 17. september 2018, viste, at iværksætterselskabsformen ikke har haft den ønskede effekt i erhvervslivet. Blandt de væsentligste konklusioner fra analysen er følgende:

- Iværksætterselskaber er hyppigt anvendt. Siden indførelsen af virksomhedsformen i 2014 er der stiftet flere end 40.000 iværksætterselskaber. Det vurderes dog, at en betydelig del af iværksætterselskaberne ville være blevet stiftet som enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber, hvis virksomhedsformen "iværksætterselskab" ikke havde eksisteret.

- Iværksætterselskaberne har bidraget positivt til samfundsøkonomien. Det vurderes, at denne udvikling dog også kunne have fundet sted uden introduktion af iværksætterselskabsformen.

- En forholdsvis stor andel af iværksætterselskaberne opløses efter få år. Blandt de opløste iværksætterselskaber er mere end halvdelen blevet tvangsopløst.

En højere andel af iværksætterselskaberne sanktioneres i forbindelse med momsregistrering end anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder. Samtidig er iværksætterselskaber overrepræsenteret blandt de virksomheder, der nægtes registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen på baggrund af skatteforvaltningens svigs­indikatorer. Ved introduktionen af iværksætterselskabet i 2014 var man opmærksom på, at virksomhedsformen også ville tiltrække mindre professionelle iværksættere, som ikke alle ville blive en succes og derfor måtte lukke ned igen. Der var ikke ved indførelsen af iværksætterselskabet en formodning for, at virksomhedsformen ville blive misbrugt i højere grad end andre virksomhedsformer. I forbindelse med skattelyaftalen, indgået mellem S, DF, V, EL, R, SF og K i december 2014, blev der imidlertid rejst spørgsmål om, hvorvidt iværksætterselskaberne blev anvendt som tilsigtet. Analysens konklusioner om især skatteforvaltningens anvendelse af sanktioner og om udgifter til virksomhedsopløsning er bekymrende for den samfundsmæssige rolle, iværksætterselskaberne spiller.

For så vidt angår skatteforvaltningens anvendelse af sanktioner viser analysen, at en højere andel af iværksætterselskaber sanktioneres af skatteforvaltningen i forbindelse med momsregistreringen end anpartsselskaber og især enkeltmandsvirksomheder. Det vil sige, at personkredsen i iværksætterselskaberne i lidt højere grad end personkredsen i anpartsselskaber har risikable restancer fra tidligere virksomheder. Analysen viser yderligere, at iværksætterselskaberne er overrepræsenterede blandt de virksomheder, der er nægtet momsregistrering fordi virksomheden er identificeret som potentielle svigsvirksomheder på baggrund af en række svigsindikatorer, der anvendes af skatteforvaltningen. Svigs­indikatorer kan være en kendt personkreds omkring en virksomhed, brug af stråmænd, risikobrancher, risikoadresser m.v., ligesom aktuelle svigstrends kendt fra andre svigs­komplekser inddrages. Sammenlignet med anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder udgør iværksætterselskaberne kun 13 % af nye momsregistreringer i 2017, mens iværksætterselskaberne udgør en tredjedel af de virksomheder, som nægtes registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen. I modsætning til de virksomheder, hvor ejerne selv beslutter og gennemfører virksomhedens ophør, er en tvangsopløsning forbundet med omkostninger for samfundet. Der er derfor i analysen fokus på udviklingen af antallet af tvangsopløsninger. Antallet af selskaber, der sendes til tvangsopløsning, er steget i forbindelse med introduktionen af iværksætterselskaberne. Der kan ikke konkluderes entydigt om årsagerne til stigningen, men 13 % af de iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 2014 til 2017, er blevet opløst. Stigningen i tvangsopløsninger har medført øgede omkostninger for bl.a. skifteretterne, hvor de samlede omkostninger til sagsbehandling i forbindelse med tvangsopløsning er steget fra 32 mio. kr. i 2014 til knap 46 mio. kr. i 2016. Da iværksætterselskaberne groft estimeres til at udgøre 60 % af tvangsopløsningerne, kostede det alene for skifteretterne knap 28 mio. kr. i 2016 at opløse iværksætterselskaberne. Dertil kommer de administrative omkostninger hos henholdsvis Erhvervsstyrelsen og skatteforvaltningen.

På denne baggrund foreslås det, at iværksætterselskabsformen afskaffes.

Med henblik på at sikre, at der også fremover er gode rammevilkår for iværksættere i Danmark, foreslås det ligeledes at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital nedsættes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Dette initiativ foreslås med henblik på at imødekomme iværksætternes begrænsede muligheder for at rejse kapital, men på samme tid for at virke afskrækkende for konstruktioner, der har til formål at opbygge gæld og derefter lade selskaber opløse på samfundets regning. Nedsættelsen af anpartsselskabers kapitalkrav til 40.000 kr. sker ligeledes for i højere grad at bringe det danske kapitalkrav på niveau med kapitalkravene for sammenlignelige selskabsformer i de andre nordiske lande.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Afskaffelse af iværksætterselskabsformen

2.1.1. Gældende ret

Med lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af sel­skabs­loven, lov om vis­se erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister, blev der indført mulighed for stiftelse af iværksætterselskaber. Et iværksætterselskab er en særlig virksomhedsform, der tager udgangspunkt i lovgivningens regler for anpartsselskaber, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

Et iværksætterselskab adskiller sig navnlig fra et anpartsselskab ved reguleringen af virksomhedsformens kapitalforhold. I selskabslovens kapitel 20 a er der krav om, at et iværksætterselskab i modsætning til sædvanlige anpartsselskaber har en selskabskapital på mindst 1 kr., således at der er mindst én kapitalandel i selskabet. Endvidere er iværksætterselskaber pålagt at henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 50.000 kr. Herudover kan et iværksætterselskab ikke udlodde udbytte, før iværksætterselskabets selskabskapital og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag samlet udgør mindst 50.000 kr., som svarer til det gældende kapitalkrav til anpartsselskaber. Det er dermed muligt ved anvendelse af iværksætterselskabsformen at "spare op" til at opfylde det almindelige krav til selskabskapitalen for anpartsselskaber.

Iværksætterselskabets primære målgruppe er, som sel­skabs­betegnelsen indikerer, iværksættersegmentet. Denne gruppe har incitamentet til at igangsætte et forretningspotentiale, men har ikke nødvendigvis behov for et større kapitalgrundlag i opstartsfasen. Herudover vil iværksættere i visse tilfælde ikke have mulighed for eller ønske om at indskyde kapital i det omfang, der vil opfylde minimumskapitalkravet for f.eks. anpartsselskaber. Iværksættersegmentet har derfor med et iværksætterselskab mulighed for at starte et kapitalselskab med begrænset hæftelse inden for selskabslovens regler. Dette medfører bl.a., at der stilles krav til iværksætterselskabernes ledelse, herunder at der sikres et forsvarligt kapitalberedskab.

Viser der sig at være vækstpotentiale i et iværksætterselskab, har selskabet mulighed for - inden for selskabslovens velkendte rammer - at omregistrere sig til et egentligt anpartsselskab.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at det er nemt og billigt at stifte og drive virksomhed i Danmark. Erhvervsstyrelsens Analyse af iværksætterselskaber (offentliggjort den 17. september 2018) viser, at iværksætterselskaberne som virksomhedsform er blevet hyppigt anvendt. Siden introduktionen i 2014 til 2017 er der blevet stiftet 41.877 iværksætterselskaber - virksomhedsformen er populær.

Virksomhedsformen er dog forbundet med en række problemer. Ved etableringen af iværksætterselskabsformen var det forventet, at en vis del af iværksætterselskaberne ikke ville overleve, bl.a. fordi virksomhedsformen til dels ville tiltrække mindre professionelle iværksættere, som ikke alle ville blive en succes og derfor måtte lukke ned igen. Erhvervsstyrelsens analyse viser bl.a., at antallet af tvangsopløsninger efter introduktionen af iværksætterselskaber er steget mere end forventet. Det estimeres, at iværksætterselskaberne står for 60 % af det samlede antal tvangsopløsninger.

Ved etableringen af iværksætterselskabsformen var der ikke en særlig formodning for, at virksomhedsformen ville blive misbrugt i højere grad end andre virksomhedsformer. I forbindelse med skattelyaftalen, indgået mellem S, DF, V, EL, R, SF og K i december 2014, blev der dog rejst spørgsmål om, hvorvidt iværksætterselskaberne blev anvendt som tilsigtet. Erhvervsstyrelsens analyse viser, at iværksætterselskaberne har medført en forhøjet risiko for svig, og at skatte- og afgiftsrestancerne for iværksætterselskaber er næsten dobbelt så høje som f.eks. enkeltmandsvirksomheder.

Analysen viser endvidere, at en højere andel af iværksætterselskaber sanktioneres af skatteforvaltningen i forbindelse med momsregistreringen end anpartsselskaber og især enkeltmandsvirksomheder, og at iværksætterselskaberne er overrepræsenteret blandt potentielle svigsvirksomheder, der nægtes registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen, set i forhold til andelen, der momsregistreres. For yderligere belysning af analysens resultater for såvel tvangsopløsninger som moms- og skatteunddragelse samt svigsrisiko henvises til afsnit 1.1.

Introduktionen af iværksætterselskabsformen har således haft utilsigtede følger og Erhvervsministeriet vurderer på dette grundlag, at iværksætterselskabsformen bør afskaffes. En afskaffelse af iværksætterselskabet som virksomhedsform betyder, at en iværksætter, der ønsker at etablere virksomhed i form af et kapitalselskab, fremover må stifte et anpartsselskab. Denne konsekvens har nødvendiggjort fornyede overvejelser om størrelsen på det for anpartsselskaber gældende kapitalkrav. Disse overvejelser er nærmer belyst i afsnit 2.2.2.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det fra lovens ikrafttræden ikke skal være muligt at stifte nye iværksætterselskaber. Der kan heller ikke dannes nye iværksætterselskaber som led i en fusion eller spaltning eller som led i en grænseoverskridende fusion, en grænseoverskridende spaltning eller en grænseoverskridende flytning af hjemsted.

For de eksisterende iværksætterselskaber vil det være nødvendigt at gennemføre en omregistrering til anpartsselskab. Der foreslås indført en 2-årig overgangsperiode for de iværksætterselskaber, der er stiftet før denne lovs ikrafttræden, og som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning. Disse selskaber skal omregistrere sig til anpartsselskaber med den for denne virksomhedsform nødvendige sel­skabs­kapital inden fristens udløb, se nærmere om kapitalkravet i afsnit 2.2. Omregistreringen af et iværksætterselskab til et anpartsselskab i Erhvervsstyrelsens it-system vil være gebyrfri for selskabet.

Hvis et iværksætterselskab ikke har omregistreret sig til et anpartsselskab inden for 2 år, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken iværksætterselskabet skal opfylde kravet om omregistrering. Har iværksætterselskabet ikke omregistreret sig til anpartsselskab inden udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe afgørelse om, at selskabet skal oversendes til tvangsopløsning. Dette vil svare til den proces, som Erhvervsstyrelsen også har anvendt i relation til de selskaber, der ikke har registreret legale og/eller reelle ejere.

2.2. Nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital

2.2.1. Gældende ret

Anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 50.000 kr., jf. § 4, stk. 2, i selskabsloven. Anpartsselskaberne har mulighed for at foretage en delvis indbetaling af selskabskapitalen, således at der skal indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen, dog minimum 50.000 kr. med tillæg af en eventuel overkurs, jf. selskabslovens § 33. Dette indebærer, at 25 pct.-reglen først slår fuldt igennem for anpartsselskaber, der har en selskabskapital på mindst 200.000 kr. Et selskab kan i vedtægterne træffe bestemmelse om, at en større del af selskabskapitalen eller hele selskabskapitalen skal være indbetalt. Den procentdel af kapitalen, der kræves indbetalt, skal være ens for alle kapitalejere, med mindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalandelene i nogle kapitalklasser kan have en anden indbetalingsgrad end kapitalandele i andre klasser. Dog kan ingen kapitalandele have en indbetalingsgrad på under 25 pct. En kapitaltegner kan indbetale yderligere kapital end den af kapitalselskabet krævede, når den pågældende måtte ønske det, jf. sel­skabs­lovens § 34, stk. 2.

Ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 blev kravet til anpartsselskabers selskabskapital nedsat fra 80.000 kr. til 50.000 kr.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at vurdere om det nuværende kapitalkrav for anpartsselskaber er optimalt, har ministeriet indhentet oplysninger om kapitalkravene for tilsvarende selskabsformer i de lande, Danmark ofte sammenligner sig med. Nabolandenes kapitalkrav varierer meget, men det er generelt lavere end det nuværende danske kapitalkrav på 50.000 kr. Det er eksempelvis muligt at stifte et anpartsselskab i Sverige for 50.000 SEK og i Norge for 30.000 NOK. Tyskland har et højere kapitalkrav til det tyske GmbH, som minder om det danske anpartsselskab. Dog har Tyskland indført en selskabstype med et kapitalkrav på 1 EUR, der er sammenlignelig med iværksætterselskabet.

På denne baggrund vurderes det, at kapitalkravet til anpartsselskaber i selskabsloven med fordel kan sænkes. En mindre nedsættelse af kapitalkravet vil bringe det danske krav til almindelige anpartsselskaber mere på niveau med kravet i de EU-lande, som ikke har indført anden selskabsform, der er sammenlignelig med iværksætterselskabet.

Der rejses indimellem tvivl om, hvorvidt et mindre kapitalkrav er tilstrækkeligt til reelt at udgøre en sikkerhed for selskabets kreditorer. Udvalget til modernisering af sel­skabs­retten vurderede i 2008, at det legale minimumskrav for anpartsselskaber reelt set ikke har en større betydning, men at beskyttelsen af kreditorerne bedre opnås ved krav om, at selskabet til enhver tid har en forsvarlig kapital, der står i rimeligt forhold til selskabets aktiviteter, og ved at gøre ledelsen personligt ansvarlig for dette forhold, jf. betænkning nr. 1498 af 26. november 2008.

Det generelle krav om, at et kapitalselskab skal have et forsvarligt kapitalberedskab betyder, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt med og forholde sig til kapitalselskabets økonomiske situation. Ledelsen skal løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig, og om der bl.a. er foretaget de nødvendige henlæggelser. Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab skal sikre, at et kapitalselskabs kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet eller væsentlige risici. Kravet om, at et kapitalselskabs kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, påhviler alle ledelsesorganer i kapitalselskabet, uanset den valgte ledelsesstruktur - dvs. bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller direktionen alene i de mindre anpartsselskaber.

Baggrunden for, at man, trods vurderingen fra Udvalget til modernisering af selskabsretten, alligevel har valgt at opretholde et minimumskrav til selskabskapitalen i anpartsselskaber generelt er især selskabskapitalens signalværdi. Sel­skabs­kapitalen signalerer, at kapitalejeren eller -ejerne har så stor tillid til forretningsidéen, at man på forhånd har valgt at indskyde en sum penge i selskabet som økonomisk fundament i etableringsfasen. Dette forhold kan medvirke til at styrke tilliden i forhold til såvel medarbejdere som kreditorer.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kapitalkravet til anpartsselskaber kan sænkes til 40.000 kr., uden at forringe hverken sikkerheden for anpartsselskabernes kreditorer eller selskabskapitalens signalværdi. Erhvervsministeriet lægger herved vægt på selskabslovens generelle krav om forsvarligt kapitalberedskab. Samtidig vil et kapitalkrav for anpartsselskaber på 40.000 kr. være mere på niveau med kapitalkravet i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Ud over betydningen af det eksisterende krav om et forsvarligt kapitalberedskab, skal den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet i anpartsselskaber ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af iværksætterselskabsformen, se afsnit 2.1. Det bemærkes, at et lavere kapitalkrav for anpartsselskaber vil lette adgangen til at drive erhverv i selskabsform for de kommende iværksættere, som fremover ikke vil kunne stifte iværksætterselskaber, samtidig med at de sikkerhedsforanstaltninger, som følger med anpartsselskabsformen, vil finde anvendelse.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital nedsættes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Det påhviler fortsat ledelsen at vurdere, om selskabet løbende har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtigelser. Vurderingen af selskabskapitalens størrelse kan indgå i denne vurdering. Den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet skal ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af muligheden for fremadrettet at stifte nye iværksætterselskaber. Endelig bidrager den foreslåede nedsættelse til at tilnærme det danske kapitalkrav for anpartsselskaber til de tilsvarende krav til sammenlignelige selskabsformer i vore nabolande.

Det foreslås endvidere, at muligheden for udskudt indbetaling af selskabskapitalen opretholdes, således at der skal indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen. Bestemmelsen foreslås imidlertid ændret således, at minimumsindbetalingen ændres fra 50.000 kr. til 40.000 kr., så beløbet svarer til den foreslåede ændring af minimumskravet til sel­skabs­kapitalen for anpartsselskaber.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ophør af iværksætterselskabsformen, samt nedsættelsen af kravet til selskabskapital i anpartsselskaber indebærer større ændringer i Erhvervsstyrelsens it-system. Endvidere forventes det, at op mod 40 % af de nuværende ca. 45.000 iværksætterselskaber umiddelbart vil rette henvendelse, telefonisk eller skriftligt, til Erhvervsstyrelsen med henblik på afklaring af spørgsmål om afvikling, omregistrering og risikoen for tvangsopløsning.

De økonomiske konsekvenser, som lovforslaget indebærer vedrørende ændringerne i Erhvervsstyrelsens it-system samt til besvarelse af henvendelser om de ændringer, som lovforslaget medfører, afholdes inden for Erhvervsministeriets egen ramme.

Ophør af iværksætterselskabsformen forventes endvidere at medføre, at et væsentligt antal iværksætterselskaber vil blive tvangsopløst. Dette vil medføre udgifter for Erhvervsstyrelsen og skifteretterne.

De økonomiske konsekvenser, som den foreslåede mulighed for tvangsopløsning af iværksætterselskaberne medfører for Erhvervsstyrelsen og skifteretterne, afholdes inden for henholdsvis Erhvervsministeriets og Justitsministeriets egne rammer.

Afskaffelsen af iværksætterselskabsformen forventes på sigt at medføre positive konsekvenser for ressourceforbruget i Erhvervsstyrelsen og skifteretterne.

De foreslåede ændringer forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede 2-årige overgangsperiode i lovforslagets § 5, stk. 1, vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser for de eksisterende iværksætterselskaber og dermed erhvervslivet. De foreslåede bestemmelser indebærer bl.a., at de eksisterende iværksætterselskaber inden for 2 år fra lovens ikrafttræden forpligtes til at omregistrere sig til anpartsselskaber. I forbindelse med omregistreringen skal der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. sel­skabs­lovens § 37, om, at kapitalen er til stede. Denne udgift skal selskaberne selv afholde. De iværksætterselskaber, der ikke omregistrerer sig til anpartsselskaber inden for 2 år fra lovens ikrafttræden, vil Erhvervsstyrelsen oversende til tvangsopløsning hos skifteretterne. Omregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system vil være gebyrfri for iværksætterselskaberne.

Der er ikke økonomiske eller administrative byrder, som skal kvantificeres, forbundet med muligheden for tvangsopløsning af iværksætterselskaberne, da der alene er tale om konsekvenser ved manglende overholdelse af lovgivningen.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, der på det foreliggende grundlag har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer, der foreslås i lovforslaget, da ændringerne ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Selskabsreguleringen for aktieselskaber bygger i vidt omfang på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af sel­skabs­retten (kodificering), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46. Anpartsselskaber er til dels omfattet af direktivet, men reguleringen bygger langt fra i samme grad på direktivet som aktieselskaber. Artikel 45 i selskabsdirektivet foreskriver et minimumskrav til selskabskapitalen for aktieselskaber. Den foreslåede bestemmelse om nedsættelse af minimumskravet for anpartsselskabers selskabskapital i lovforslagets § 1, nr. 1, opretholder et nationalt kapitalkrav for anpartsselskaber og udgør derfor fortsat en overimplementering af selskabsdirektivets artikel 45.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring på fremsættelsesdagen den 28. februar 2019 indtil den 14. marts 2019 til følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Computershare, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Landbrugsrådgivning - Videncenteret for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Effektivt Landbrug, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, Komiteen for god selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, KL, , Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscenteret, Landsdækkende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, LO - Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattestyrelsen, SMVdanmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Team Effektiv Regulering, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Selskabslovens § 4, stk. 2, fastslår, hvilken minimums selskabskapital henholdsvis aktieselskaber og anpartsselskaber skal have. Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 4, stk. 2, skal anpartsselskaber have en selskabskapital svarende til mindst 50.000 kr.

Baggrunden for at have et legalt minimum for selskabskapital er begrundet i et ønske om at beskytte kreditorerne mod at lide tab. Ved at fastsætte bestemmelser om, at der skal være en vis kapital i kapitalselskaber, kombineret med bestemmelser om uddeling af selskabets midler kun kan ske under hensyntagen til kreditorerne, skabes der en tryghed hos kreditorerne. Kapitalkravet gælder både ved stiftelsen og ved efterfølgende forhøjelser og medfører desuden, at kapitalen ikke efterfølgende kan nedsættes til et beløb under det lovfastsatte minimumsbeløb.

Det foreslås, at kapitalkravet for anpartsskaber sænkes fra 50.000 kr. til 40.000 kr., hvilket vil medføre, at det danske kapitalkrav for anpartsselskaber ligger tættere på kapitalkravene i bl.a. Norge, Sverige og Finland.

Den foreslåede ændring af kapitalkravet skal også ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af iværksætterselskabsformen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og §§ 4-7. Afskaffelsen af iværksætterselskabsformen vil betyde, at iværksættere vil blive nødt til at tilvejebringe et større beløb for at kunne stifte et selskab. Nedsættelsen af minimumkapitalkravet for anpartsselskabet medfører, at adgangen til at drive erhverv i selskabsform lettes for de iværksættere, som ikke fremadrettet vil kunne stifte iværksætterselskaber, mens de sikkerhedsforanstaltninger, som følger med anpartsselskabsformen, fortsat vil finde anvendelse.

Eksisterende anpartsselskaber, der ønsker at gøre brug af det nedsatte kapitalkrav, kan gøre dette gennem reglerne om kapitalnedsættelser.

Til nr. 2

Det fremgår af selskabslovens § 5, nr. 14, at et iværksætterselskab defineres som et anpartsselskab, jf. selskabslovens § 5, nr. 2, der ikke har en registreret selskabskapital på mindst 50.000 kr., og som opfylder betingelserne i sel­skabs­lovens § 357 a.

Da iværksætterselskabsformen foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og §§ 4-7, samt de specielle bemærkninger hertil, foreslås definitionen på iværksætterselskabet i selskabslovens § 5, nr. 14, ophævet, som konsekvens heraf.

Til nr. 3

Det fremgår af selskabslovens § 5, nr. 18, at et kapitalselskab defineres som et anpartsselskab, herunder et iværksætterselskab, eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab.

Da iværksætterselskabsformen foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og §§ 4-7, samt de specielle bemærkninger hertil, foreslås definitionen på et kapitalselskab i sel­skabs­lovens § 5, nr. 18, ændret, så iværksætterselskabsformen udgår af definitionen.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., skal der til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 50.000 kr.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at nedsætte minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Ændringen af selskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af denne nedsættelse. Det forslås således, at bestemmelsen ændres, så der til enhver tid skal være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 40.000 kr.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i selskabslovens § 40, stk. 2, kan et kapitalselskab ikke registreres, medmindre mindst 25 pct. af den samlede kapital, dog mindst 50.000 kr. er indbetalt, jf. selskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at nedsætte minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Den foreslåede ændring af selskabslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., er en konsekvens af denne nedsættelse. Det foreslås at sænke minimumskravet fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

Til nr. 6

Det gældende kapitel 20 a indeholder de særbestemmelser, som gælder for iværksætterselskabsformen, herunder bestemmelser om minimumskapitalkrav, om den bundne reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag og om omregistrering til anpartsselskab.

Det foreslås at ophæve kapitel 20 a og derved afskaffe iværksætterselskabsformen.

De iværksætterselskaber, som er stiftet inden dette lovforslags ikrafttræden, vil ikke ophøre med at eksistere ved lovens ikrafttræden. Disse iværksætterselskaber foreslås underlagt en 2-årig overgangsordning, jf. lovforslagets §§ 4-7, og de specielle bemærkninger hertil. De bestemmelser i selskabslovens kapitel 20 a som fortsat skal gælde for de eksisterende iværksætterselskaber, er ligeledes overført til overgangsordningen i lovforslagets §§ 4-7.

Til nr. 7

Den gældende bestemmelse fastslår, at overtrædelse af de opregnede bestemmelser, herunder selskabslovens § 357 a-b, straffes med bøde.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at selskabslovens § 357 a-b, ikke opregnes i selskabslovens § 367, stk. 1. Forslaget er en konsekvens af, at iværksætterselskabsformen afskaffes, og selskabslovens § 357 a-b ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og §§ 4-7, og de specielle bemærkninger hertil.

Sanktionsbestemmelsen, for så vidt angår de iværksætterselskaber, som er stiftet før denne lovs ikrafttræden, videreføres i overgangsbestemmelsen i denne lovs § 7, stk. 1. Se nærmere i de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende § 35 c i årsregnskabsloven bestemmer, at et iværksætterselskab årligt skal henlægge mindst 25 pct. af virksomhedens overskud til en bunden reserve til opbygning af virksomhedens kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr. Bestemmelsen spejler selskabslovens § 357 b, stk. 1. Det følger dertil af bestemmelsen, at reserven ikke kan elimineres med selskabets underskud eller formindskes på anden måde, men at reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang selskabskapitalen forøges.

Det foreslås at ophæve årsregnskabslovens § 35 c. Forslaget er en konsekvens af, at iværksætterselskabsformen foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og §§ 4-7, og de specielle bemærkninger hertil.

Det foreslås, at bestemmelsen i årsregnskabslovens § 35 c, for så vidt angår de iværksætterselskaber, som er stiftet før denne lovs ikrafttræden, videreføres i overgangsbestemmelsen i denne lovs § 4, stk. 8. Se nærmere i de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.

Til nr. 2-3

I årsregnskabslovens bilag 2 over skemaer for balancer og resultatopgørelser, er »Reserve for iværksætterselskaber« påført 2 steder. Det foreslås at slette disse henvisninger.

Forslagene er en konsekvens af, at iværksætterselskabsformen foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og §§ 4-7, og de specielle bemærkninger hertil.

Det foreslås, at ændringerne af årsregnskabslovens bilag 2 ikke finder anvendelse for de iværksætterselskaber, som er stiftet før lovens ikrafttræden, jf. § 3, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Dette skyldes, at der er risiko for spekulation i forhold til massestiftelser af iværksætterselskaber, da lovforslaget bl.a. foreslår at afskaffe muligheden for at stifte nye iværksætterselskaber. Det ønskes derfor, at loven træder i kraft hurtigst muligt.

Erhvervsstyrelsens Analyse af iværksætterselskaber (17. september 2018) viser, at mange iværksætterselskaber er forbundet med en forhøjet risiko for svig, og at skatte- og afgiftsrestancerne for iværksætterselskaber samlet set er meget høje. Massestiftelser af iværksætterselskaber til svigagtige formål vil derfor kunne medføre store økonomiske tab for såvel staten som for private aktører, som vildledes af disse iværksætterselskaber og deres stiftere. Denne aktivitet forsøges ophørt med dette lovforslag, og det anses derfor for nødvendigt, at loven skal træde i kraft hurtigst muligt efter lovforslagets vedtagelse. En hurtig ikrafttrædelse vil forkorte den periode, hvor de individer, som anvender iværksætterselskaber til svigagtige formål, vil kunne stifte en masse iværksætterselskaber inden lovens ikrafttræden. De iværksætterselskaber som stiftes inden lovens ikrafttræden skal i henhold til lovforslagets § 5, stk. 1, omregistrere sig til anpartsselskaber inden for 2 år fra lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2 og 3, i lovforslaget ikke finder anvendelse for iværksætterselskaber, som er stiftet før lovens ikrafttrædelse. Dette vil medføre, at den gældende oplistning i bilag 2 i årsregnskabsloven fortsat gælder for de iværksætterselskaber, der er stiftet før lovens ikrafttrædelse. Disse iværksætterselskaber vil derfor fortsat være omfattet af den nugældende årsregnskabslovs bestemmelser for iværksætterselskaber efter denne lovs ikrafttræden.

Til § 4

Reglerne, som gælder for iværksætterselskabsformen findes i dag bl.a. i selskabslovens kapitel 20 a, som foreslås ophævet med dette lovforslag, jf. § 1, nr. 6.

De foreslåede §§ 4-7 angiver de overgangsregler, der gælder for iværksætterselskaber, der er stiftet før lovens ikrafttræden. Flere af de overgangsregler som foreslås i § 4, er en videreførelse af de gældende regler i selskabslovens kapitel 20 a, som konsekvens af, at dette kapitel foreslås ophævet i lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås i stk. 1, at iværksætterselskaber, der er stiftet før lovens ikrafttrædelse, er omfattet af selskabslovens regler for anpartsselskaber, medmindre andet er fastsat i lovens §§ 4-7. Bestemmelsen er en videreførelse af selskabslovens § 357 a, stk. 1, som foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 6. Iværksætterselskaber der er stiftet før lovens ikrafttræden, er derfor omfattet af selskabslovens regler for anpartsselskaber. Bestemmelsen medfører ligeledes, at når der i anden lovgivning, herunder årsregnskabsloven og skattelovgivningen, bruges betegnelsen anpartsselskaber, omfatter de både de »normale« anpartsselskaber og iværksætterselskaber, som er en særlig type anpartsselskaber.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at det fra og med denne lovs ikrafttræden ikke er muligt at stifte iværksætterselskaber i medfør af selskabsloven. Bestemmelsen er en konsekvens af, at særreglerne om iværksætterselskabsformen foreslås ophævet i selskabsloven, jf. bl.a. lovforslagets § 1, nr. 2 og 6 og de specielle bemærkninger hertil. Selskabslovens § 9, stk. 1, medfører, at stiftelsen af et selskab skal være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter stiftelsen. Iværksætterselskaber som er stiftet senere end 2 uger før lovens ikrafttræden, vil der stadig kunne registrere selskaberne efter lovens ikrafttræden, så længe det er inden for 2 uger fra stiftelsen, jf. selskabslovens § 9, stk. 1. Det er alene stiftelser fra og med lovens ikrafttræden, som ikke kan registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at der ikke kan dannes nye iværksætterselskaber som led i en fusion, jf. selskabslovens § 236, 2. pkt., eller spaltning, jf. selskabslovens § 254, stk. 1, fra og med lovens ikrafttræden. Bestemmelsen er en konsekvens af lovforslagets § 1, stk. 6 og § 4, stk. 2, hvorefter muligheden for at stifte nye iværksætterselskaber ophæves fra og med lovens ikrafttræden. Der skal derfor ligeledes ikke kunne dannes nye iværksætterselskaber som led i fusion eller spaltning.

Iværksætterselskaber, der er stiftet før lovens ikrafttrædelse, kan fortsat beslutte en fusion efter reglerne i selskabslovens § 236, 1. pkt. Det er ligeledes muligt at spalte til bestående kapitalselskaber, jf. selskabslovens § 254, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 4, kan der ligeledes ikke dannes nye iværksætterselskaber med registreret hjemsted i Danmark som led i en grænseoverskridende fusion, jf. sel­skabs­lovens § 271, en grænseoverskridende spaltning, jf. sel­skabslovens § 291, stk. 1, eller en grænseoverskridende flytning af hjemsted, jf. sel­skabslovens § 318 a, stk. 1, fra og med lovens ikrafttræden. Ligesom det er foreslået i lovforslagets § 4, stk. 3, er det fortsat muligt at foretage en grænseoverskridende fusion eller spaltning til et eksisterende iværksætterselskab, da bestemmelsen alene forhindrer, at der dannes nye iværksætterselskaber i forbindelse med grænseoverskridende omstruktureringer.

Det foreslåede stk. 5, er en direkte videreførelse af de gældende regler i selskabslovens § 357 a, stk. 2 og 3. Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at et iværksætterselskab skal have en kapital på mindst 1 kr., således at der er mindst en kapitalandel i selskabet. Eftersom bestemmelsen i selskabslovens § 357 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, er der behov for en overgangsregel, der angiver mindstekapitalen for de iværksætterselskaber, som er stiftet før lovens ikrafttræden.

Der er ikke noget til hinder for at et iværksætterselskab har en større selskabskapital afhængig af kapitalejernes økonomiske muligheder og selskabets aktuelle kapitalbehov. Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab gælder også for iværksætterselskaber, hvilket medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske situation, hvad der i det konkrete selskab vil være et tilstrækkeligt kapitalberedskab.

Det følger af stk. 5, 2. pkt., at selskabskapitalen i et iværksætterselskab alene kan forhøjes i kontanter. Det fremgår ligeledes af bestemmelsen, at forhøjelse af selskabskapitalen kan ske ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelse). En fondsforhøjelse er også at betragte som en kontantforhøjelse, fordi der er tale om en overførsel af et selskabs reserver til selskabskapitalen. Der kan fortsat ikke foretages forhøjelse af selskabskapitalen i iværksætterselskaber ved udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants, som det ellers er tilfældet for kapitalforhøjelser for henholdsvis aktie- og anpartsselskaber, jf. selskabslovens § 153.

Bestemmelsen viderefører delvist selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., som foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 6. Foruden bestemmelserne om at selskabskapitalen alene kan forhøjes i kontanter, bestemmer selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., at indskud i forbindelse med stiftelsen af iværksætterselskabet alene kan foretages i kontanter. Denne del af selskabslovens § 357 a, stk. 2, 2. pkt., videreføres ikke i stk. 5, 2. pkt., da der ikke fra og med lovens ikrafttræden, kan stiftes nye iværksætterselskaber, jf. § 1, nr. 6, og § 4, stk. 2.

Det foreslåede stk. 5, 3. pkt., viderefører selskabslovens § 357 a, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at der i forbindelse med omregistrering i henhold til de foreslåede § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 5, stk. 3, 2. pkt., kan foretages indskud af andre værdier end kontanter. Bestemmelsen medfører desuden, at forbuddet mod apportindskud i det foreslåede stk. 5, 2. pkt., ikke anses for overtrådt, hvis en beslutning om kapitalforhøjelse ved apportindskud træffes i sammenhæng med beslutning om omregistrering, idet begge forhold får retsvirkning fra registreringstidspunktet. Se desuden den foreslåede § 5, stk. 1 og 3, samt de specielle bemærkninger hertil, om nærmere betingelser for omregistrering.

Indskud med andre værdier end kontakter, dvs. apportindskud, skal have en økonomisk værdi. Efter gældende praksis i Erhvervsstyrelsen er det afgørende aktivets dagsværdi, dvs. aktivets værdi i handel på indskudstidspunktet. Ethvert overdrageligt aktiv, som har en påviselig økonomisk værdi kan indskydes. Det er ikke noget krav, at aktivet står i forbindelse med selskabets formål.

Med det foreslåede stk. 6, videreføres bestemmelsen i § 16, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen slettes i bekendtgørelsen samtidig med dette lovforslags ikrafttræden, da lovforslagets foreslåede afskaffelse af iværksætterselskabsformen ligeledes indebærer, at bestemmelserne i bekendtgørelsen vedrørende iværksætterselskaber også skal udgå.

Bestemmelsen indebærer, at iværksætterselskaber, der stiftes med en selskabskapital på 25.000 kr. eller mindre, som dokumentation for kontant indbetaling af selskabskapitalen kan vedlægge en erklæring fra stifterne om, at kapitalen er til stede, i forbindelse med registrering af selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system. Denne bestemmelse vil fortsat være relevant for de iværksætterselskaber, som stiftes før lovens ikrafttræden, men registreres i Erhvervsstyrelsens it-system efter lovens ikrafttræden, jf. selskabslovens § 9. Der er ikke tiltænkt nogle materielle ændringer i forhold til § 16, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.

Det foreslåede stk. 7 er en direkte videreførelse af de gældende regler i selskabslovens § 357 a, stk. 4, som angiver, at kun iværksætterselskaber kan og skal benytte betegnelsen »iværksætterselskab« eller forkortelsen »IVS« i deres navn.

Det er vigtigt, at det er kendeligt for omverdenen, herunder bl.a. selskabets medarbejdere, samarbejdspartnere, myndigheder og kreditorer, at der er tale om et kapitalselskab underlagt særlige rammer, særligt for så vidt angår den begrænsede økonomiske hæftelse og de specielle krav til selskabskapitalen.

Ifølge det foreslåede stk. 8, 1. pkt., skal et iværksætterselskab årligt henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 40.000 kr. Denne bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler i selskabslovens § 357 b, stk. 1, som foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 6. I stk. 8, 1. pkt. foreslås beløbsgrænsen imidlertid nedsat fra 50.000 kr., som fremgår af selskabslovens § 357 b, stk. 1, til 40.000 kr. Beløbet svarer til minimumskapitalen for anpartsselskaber, som foreslås nedsat fra 50.000 kr. til 40.000 kr. som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Foruden selve kravet til kapitalen på 40.000 kr., er der ikke ændret i anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i selskabsloven § 357 b, stk. 1.

Dertil foreslås det i stk. 8, 2. og 3. pkt., at videreføre bestemmelsen i årsregnskabslovens § 35 c, som foreslås ophævet i lovforslagets § 2, nr. 1. Det følger heraf, at reserven ikke kan anvendes til udbytte eller reduceres med underskud. Reserven kan således alene overføres til selskabskapital eller nedbringes i den udstrækning, iværksætterselskabets ejere forhøjer selskabskapitalen, f.eks. ved indskud af nye midler.

Det foreslåede stk. 9 er en videreførelse af de gældende regler i selskabslovens § 357 b, stk. 2, om, at et iværksætterselskab ikke kan træffe beslutning om at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, før reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr. Med det foreslåede stk. 9, er mindstebeløbet dog sænket til 40.000 kr. som følge af, at minimumskapitalen for anpartsselskaber foreslås nedsat fra 50.000 kr. til 40.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at indføre en overgangsordning for de iværksætterselskaber, som er stiftet før lovens ikrafttrædelse. Det foreslås således, at alle iværksætterselskaber senest 2 år efter lovens ikrafttræden på generalforsamlingen, med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, skal træffe beslutning om at omregistrere selskabet til et anpartsselskab. Dette indebærer, at selskabsbetegnelsen i selskabets navn skal ændres, så det er i overensstemmelse med reglerne i selskabslovens § 2. Hvis iværksætterselskabet har en sel­skabs­kapital på mindre end 40.000 kr. skal selskabet des­uden foretage en kapitalforhøjelse, så selskabskapitalen lever op til det foreslåede minimumskrav til anpartsselskabers sel­skabs­kapital, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Iværksætterselskaber, som er under konkurs eller tvangsopløsning, er ikke underlagt kravet i stk. 1.

Det følger desuden af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. selskabslovens § 37, om, at kapitalen er til stede. Dette er en videreførelse af selskabslovens § 357 c, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Erklæringen skal indberettes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med omregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system. Formålet er at sikre, at kapitalen reelt er til stede i selskabet, således at selskabets kreditorer kan fæste lid hertil.

Ændringen af selskabsform, selskabsbetegnelse og evt. selskabskapital skal indgå i selskabets vedtægter, og skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system inden 2 uger efter generalforsamlingsbeslutningen, jf. selskabslovens § 11.

Iværksætterselskaber, som er under likvidation på dette lovforslags ikrafttrædelsestidspunkt, eller som efterfølgende kommer under likvidation, er omfattet af denne bestemmelse og dermed af 2-årsfristen. Disse selskaber skal inden for fristen have afsluttet likvidationen eller anmode om genoptagelse, jf. selskabslovens § 231, og efterfølgende opfylde betingelserne i stk. 1.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et iværksætterselskab, hvis selskabet ikke har foretaget de ændringer, som er bestemt i stk. 1, inden 2-årsfristen er udløbet. Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist for manglens udbedring. Denne frist gør det muligt for selskabet at foretage nødvendige opfølgninger på de konstaterede mangler og således undgå, at selskabet tvangsopløses. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes den omtalte frist til 4 uger.

Bestemmelsen følger de gældende regler i selskabslovens § 225 om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten, hvorefter der kan fastsættes en frist for berigtigelse, ligesom der er mulighed for genoptagelse af selskabet, jf. selskabslovens § 232.

Ifølge det foreslåede stk. 3, er det en betingelse for, at et iværksætterselskab kan blive genoptaget, at de forhold, der begrundede iværksætterselskabets oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget og at betingelserne i selskabslovens § 232, er opfyldt. Dertil skal generalforsamlingen senest samtidig med beslutningen om genoptagelse, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Beslutningen kræver samme stemmeflertal, som der kræves til en vedtægtsændring. Omregistrering til et anpartsselskab indebærer, at selskabsbetegnelsen i selskabets navn skal ændres, så det er i overensstemmelse med reglerne i selskabslovens § 2. Hvis iværksætterselskabet har en sel­skabs­kapital på mindre end 40.000 kr. skal selskabet des­uden foretage en kapitalforhøjelse, så selskabskapitalen lever op til minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Denne bestemmelse finder anvendelse uanset begrundelsen for iværksætterselskabets oversendelse til tvangsopløsning.

Det følger desuden af det foreslåede stk. 3, 3. pkt., at det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. selskabslovens § 37, om, at kapitalen er til stede. Erklæringen skal indberettes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med omregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system. Formålet er at sikre, at kapitalen reelt er til stede i selskabet, således at selskabets kreditorer kan fæste lid hertil.

Det følger af det foreslåede stk. 3, 4. pkt., at omregistreringen skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system senest samtidig med anmeldelsen om genoptagelse. Samtidig med at selskabet anmelder, at selskabet skal genoptages, jf. selskabslovens § 232, stk. 1, skal selskabet ligeledes indberette dokumentationen for, at betingelserne i selskabslovens §§ 231-232 er opfyldt.

Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af selskabslovens § 357 d, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det foreslås, at overgangen til et anpartsselskab, jf. stk. 1 og 3, anses for gennemført, når omregistreringen har fundet sted i Erhvervsstyrelsens it-system. Som led i omregistreringen overføres reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag til selskabskapitalen. Der skal ikke træffes selvstændig beslutning herom. I forbindelse med omregistreringen af iværksætterselskabet til et anpartsselskab skal der medsendes tilrettede vedtægter, hvor bl.a. selskabsbetegnelsen i selskabets navn og selskabskapitalen er ændret.

Det vurderes, at iværksætterselskabsformen primært henvender sig til iværksættere, dvs. typisk en person eller måske nogle få samarbejdspartnere, der tager aktivt del i selskabets drift. Det må derfor antages, at disse personer er aktivt inddraget i stillingtagen om iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab. Det er således ikke fundet nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser om orientering af selskabsdeltageren, der ikke måtte være bekendt med den trufne beslutning om at omregistrere selskabet. Det påhviler dog selskabet ledelse at sikre, at alle selskabsdeltagere er bekendt med beslutningen, såfremt der måtte være selskabsdeltagere, der ikke har deltaget i beslutningen. Denne pligt kan f.eks. varetages ved at dokumentere, at alle selskabsdeltagere har modtaget en indkaldelse med en dagsorden til den generalforsamling, hvor beslutningen om omregistrering er foretaget.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab i Erhvervsstyrelsens it-system er gebyrfri for selskaberne. Dette omfatter både selve omregistreringen til anpartsselskab samt ændring af selskabskapitalen og selskabsbetegnelsen i selskabets navn. Genoptagelse, jf. stk. 3, er ikke gebyrfri efter denne bestemmelse.

Til § 6

I henhold til det foreslåede stk. 1, kan afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til lovforslagets § 4 indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen er en konsekvens af, at reglerne om iværksætterselskaber slettes fra sel­skabs­loven, jf. bl.a. lovforslagets § 1, stk. 6. Det foreslås derfor at videreføre klageadgangen i selskabslovens § 371, stk. 1, for afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer i henhold til overgangsbestemmelserne i § 4. Der kan f.eks. være tale om afgørelser, som fastslår, at et iværksætterselskab ikke overholder kravet til iværksætterselskabers navne, jf. den foreslåede § 4, stk. 7, eller afgørelser som fastslår, at et iværksætterselskab har udloddet udbytte i strid med den foreslåede § 4, stk. 9.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelser af de frister, der er fastsat i medfør af § 5, stk. 2, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Dette indebærer, iværksætterselskaber som oversendes til tvangsopløsning, da iværksætterselskabet ikke har omregistreret sig til et anpartsselskab inden for den af Erhvervsstyrelsens fastsatte frist, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Selskabet er i stedet nødsaget til at indgive anmeldelse om genoptagelse, jf. selskabslovens § 232 og lovforslagets § 5, stk. 3, hvis tvangsopløsningen skal undgås.

Til § 7

Det følger af den foreslåede stk. 1, at overtrædelse af § 4, stk. 5 og 7-9, kan straffes med bøde. Denne bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, om, at overtrædelse af selskabslovens §§ 357 a-b, udgår af bødebestemmelsen i selskabslovens § 367, stk. 1, og at årsregnskabslovens § 35 c ophæves, jf. § 2, nr. 1. Der er således med det foreslåede stk. 1, tiltænkt en videreførelse af den sanktionsmulighed, som iværksætterselskaber, der er stiftet før lovens ikrafttrædelse, hidtil har været omfattet af.

Den foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt., viderefører delvist bestemmelsen i selskabslovens § 357 a, stk. 2, som hidtil har været omfattet af bødebestemmelsen i selskabslovens § 367, stk. 1. Den foreslåede § 4, stk. 5, 1. pkt., vedrører imidlertid alene forhøjelse af selskabskapitalen og ikke indskud i forbindelse med stiftelse, da det foreslås, at der ikke kan stiftes nye iværksætterselskaber fra og med lovens ikrafttræden, jf. § 4, stk. 2. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til § 4, stk. 5. Det foreslås således, at overtrædelse af § 4, stk. 5, 1. pkt., kan straffes med bøde. Den foreslåede § 4, stk. 5, 2. pkt., udgør en undtagelse til § 4, stk. 5, 1. pkt., og medfører, at indskud af andre værdier end kontanter kan foretages i forbindelse med omregistrering, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 5, stk. 3, 2. pkt.

Den foreslåede § 4, stk. 7, er en direkte videreførelse af selskabslovens § 357 a, stk. 4, som er omfattet af bødebestemmelsen i selskabslovens § 367, stk. 1. Det foreslås således, at overtrædelse af § 4, stk. 7, skal kunne straffes med bøde i lighed med selskabslovens § 357 a, stk. 4, som foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 6.

Den foreslåede § 4, stk. 8, er en videreførelse af selskabslovens § 357 b, stk. 1, og årsregnskabslovens § 35 c, som begge foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 6 og § 2, nr. 1. Den eneste forskel er, at minimumsgrænsen er fastsat til 40.000 kr. i stedet for 50.000 kr., som fremgår af selskabslovens § 357 b, stk. 1, og årsregnskabslovens § 35 c. Minimumsgrænsen på 40.000 kr. afspejler den foreslåede nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, jf. § 1, nr. 1. Overtrædelse af selskabslovens § 357 b, stk. 1, og årsregnskabslovens § 35 c kan i dag straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1, og årsregnskabslovens § 164, stk. 1. Det foreslås således, at overtrædelse af § 4, stk. 8, skal kunne straffes med bøde i lighed med selskabslovens § 357 b, stk. 1, og årsregnskabslovens § 35 c.

Den foreslåede § 4, stk. 9, er en videreførelse af sel­skabs­lovens § 357 b, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 6. Den eneste forskel er, at minimumsgrænsen er fastsat til 40.000 kr. i stedet for 50.000 kr., som fremgår af selskabslovens § 357 b, stk. 2. Minimumsgrænsen på 40.000 kr. afspejler den foreslåede nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, jf. § 1, nr. 1. Overtrædelse af selskabslovens § 357 b, stk. 2, kan i dag straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1. Det foreslås således, at overtrædelse af § 4, stk. 9, skal kunne straffes med bøde i lighed med selskabslovens § 357 b, stk. 2.

Det følger af stk. 2, 1. pkt., at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen er en videreførelse af selskabslovens § 369, stk. 1, og sikrer at juridiske personer også kan ifalde strafansvar. Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes det således, at der så vidt muligt skabes parallelitet mellem sanktionsbestemmelserne i selskabsloven og sanktionsbestemmelserne for overtrædelse af bestemmelserne i denne lov.

Det følger af stk. 2, 2. pkt., at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser er 5 år. Bestemmelsen er en videreførelse af selskabslovens § 369, stk. 2. Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes det således, at der så vidt muligt skabes parallelitet mellem forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelserne i selskabsloven og forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelserne i denne lov.

Til § 8

Den foreslåede § 8 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Lovforslagets gyldighedsområde omfatter ikke Færøerne og Grønland. Det er dog hensigten at kontakte de grønlandske myndigheder med henblik på at opnå deres tilslutning til, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, 2 og 4 efter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland, således at den selskabsretlige retsenhed kan besvares og udbygges.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov