L 139 Forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love.

(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 14-03-2019

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 14. marts 2019

20181_l139_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 14. marts 2019

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Præcisering fra justitsministeren

Justitsministeren har anmodet om, at der medtages følgende præcisering af punkt 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget:

»Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold i lovforslagets § 1, nr. 2, finder anvendelse, over for en person »som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden«.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, om psykisk vold anføres det bl.a., at:

»Styring er således i visse tilfælde nødvendig og helt naturlig, f.eks. i særlige relationer mellem voksen og barn (forudsat at der tages fornøden højde for barnets alder og modenhed) eller i relationen mellem plejekrævende ældre eller handicappede og den person, som plejer eller passer den ældre eller handicappede. Det må dog antages, at meget grove krænkelser kun sjældent vil kunne opfattes som en naturlig del af parters relation. Dette indebærer, at forældres opdragelse af børn som udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen, men at forældres adfærd over for deres børn kan antage en karakter eller grovhed, der omfattes af bestemmelsen, herunder f.eks. hvis barnet udsættes for hyppige og længerevarende stuearrester.« (Justitsministeriets kursivering)

Justitsministeren ønsker at præcisere, at bemærkningerne skal forstås således, at forældres opdragelse af børn, herunder ved brug af det som man normalt forstår ved stuearrester, som udgangspunkt ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, men at forældres adfærd over for deres børn kan antage en sådan karakter eller grovhed, der omfattes af bestemmelsen, herunder f.eks. hvis barnet udsættes for hyppig og længerevarende isolation, som nærmer sig en frihedsberøvelse. Der kan f.eks. være tale om, at et barn gentagne gange som led i negativ social kontrol udsættes for sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser barnets livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder.

Der kan endvidere være tale om psykisk vold, hvis der anvendes hyppige eller længevarende stuearrester som en del af et handlingsmønster eller regime, hvor barnet over en periode udsættes for en række krænkelser, som er egnet til at nedbryde barnet, og som ofte vil have karakter af negativ social kontrol. Det forudsættes i øvrigt, at kun stuearrester, der nærmer sig frihedsberøvelse, tillægges vægt. Der skal ses på helhedsbilledet, hvor det bl.a. kan være relevant at se på, om der er indgivet en underretning om barnets trivsel m.v.«

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Udvalget

Udvalget bemærker, at eksempelvis gentagne tilfælde af dæmonuddrivelse på mindreårige, mentalt handicappede m.v. - eller disses overværelse heraf - efter omstændighederne vil kunne blive betragtet som psykisk vold.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tager justitsministerens præcisering af lovbemærkningerne vedrørende stuearrester til efterretning. DF støtter lovforslaget, da alle former for vold er uacceptable. DF vil følge området tæt, i forhold til hvordan lovgivningen kommer til at virke i praksis. DF finder, at en gerningsmand ikke skal kunne bosætte sig tæt på sit offer (opholdsforbuddet). Regeringen skal arbejde for dette, når der i begyndelsen af 2020 skal foretages en evaluering af tilholdslovens bestemmelser om strakstilhold, som blev indført ved lov nr. 1724 af 27. december 2016.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I nr. 3 ændres », psykisk vold« til: », for psykisk vold«.

[Lovteknisk korrektion]

Til § 7

2) Datoen »1. marts 2019« ændres til: »1. april 2019«.

[Ændring af ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en lovteknisk korrektion, idet der i den foreslåede affattelse af § 247, stk. 1, i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, i lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes forholdsordet for foran »psykisk vold«, således at forholdsordet for indgår i alle led af bestemmelsens opremsning. Forslaget indebærer således ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 2

Det følger af lovforslagets § 7, at loven træder i kraft den 1. marts 2019. Da lovforslaget ikke kan vedtages inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. marts 2019, foreslås det at ændre ikrafttrædelsen til den 1. april 2019.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. januar 2019 og var til 1. behandling den 22. januar 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 20. november 2018 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 67. Den 9. januar 2019 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Trine Bramsen (S) Rasmus Prehn (S) Morten Bødskov (S) Eva Flyvholm (EL) Søren Søndergaard (EL) René Gade (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1