Betænkning afgivet af
Udenrigsudvalget den 3. april 2018
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget. Udenrigsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2018
og var til 1. behandling den 13. marts 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udenrigsministeren sendte den 20. december 2017 dette udkast til
udvalget, jf. URU alm. del - bilag 80. Den 2. marts 2018 sendte
udenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det af
udenrigsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 2.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af udenrigsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
DF):
1) Nr. 2
og 3 udgår, og i stedet
indsættes:
»2. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Udenrigstjenesten yder bistand til danske statsborgere,
udlændinge med fast bopæl i Danmark,
ikkerepræsenterede nordiske statsborgere og
ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande. Endvidere
ydes bistand til danske virksomheder i deres erhvervsmæssige
forbindelser med udlandet.««
[Lovteknisk rettelse]
Af et mindretal
(DF):
2) Nr. 2
og 3 udgår, og i stedet
indsættes:
»2. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Udenrigstjenesten yder bistand til danske statsborgere,
ikkerepræsenterede nordiske statsborgere og
ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande. Endvidere
ydes bistand til danske virksomheder i deres erhvervsmæssige
forbindelser med udlandet.««
[Lovteknisk rettelse og
ændring af modtagerkredsen for dansk konsulær
bistand]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget sikrer, at
udenrigstjenestens bistand til danske virksomheder i deres
erhvervsmæssige forbindelser med udlandet ikke fremgår
to gange i lovteksten.
Til nr. 2
Det
foreslås, at Danmark ikke skal yde konsulær bistand til
borgere, der hverken er danske, nordiske eller EU-borgere. Af
lovtekniske årsager affattes ændringsforslaget i en
form, som er parallel med det af ministeren stillede
ændringsforslag, som er en teknisk rettelse til lovforslaget,
dog således at »udlændinge med fast bopæl i
Danmark« slettes.
Claus Kvist Hansen (DF) Hans
Kristian Skibby (DF) Søren Espersen (DF) Tilde Bork (DF)
Marie Krarup (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Michael Aastrup
Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Jakob
Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Hans Christian Schmidt
(V) Carsten Bach (LA) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF) nfmd. Maja Panduro (S) Kirsten
Brosbøl (S) Mogens Lykketoft (S) Mette Gjerskov (S) Mogens
Jensen (S) Nick Hækkerup (S) fmd. Yildiz Akdogan (S) Peter
Hummelgaard Thomsen (S) Christian Juhl (EL) Søren
Søndergaard (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Martin Lidegaard
(RV) Zenia Stampe (RV) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 | |
Enhedslisten (EL) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 13 | |
Alternativet (ALT) | 10 | |
Radikale Venstre (RV) | 8 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Tjóðveldi (T) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 179
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra udenrigsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 179
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om der hidtil har været
tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til at yde bistand til
ikkerepræsenterede EU-borgere m.v., til udenrigsministeren,
og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvad udgifterne er for den danske
udenrigstjeneste for ydelse af konsulær bistand, til
udenrigsministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om teknisk bistand til formulering af
et ændringsforslag gående ud på, at Danmarks
konsulære bistand til de borgere, der hverken er danske,
nordiske eller EU-borgere (dvs. udlændinge med fast
bopæl i Danmark), alene gives til bistand vedrørende
repatriering, til udenrigsministeren, og ministerens svar
herpå |
|