Fremsat den 13. marts 2018 af Pernille Schnoor (ALT),
René Gade (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om forhøjelse af afgiften på
tobak
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2018 at fremsætte et lovforslag om at
hæve tobaksafgiften med 75 pct.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Sundhedsstyrelsen er rygning den
enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for
danskernes sundhed. Hver fjerde dansker dør af sygdom
forårsaget af rygning. Rygning er den livsstilsfaktor, der er
skyld i flest kræfttilfælde, og indtagelsen af tobak
øger markant risikoen for KOL og hjerte-kar-sygdomme
(»Helbredsskader ved rygning«, Sundhedsstyrelsen, den
22. juni 2016).
Af Sundhedsstyrelsens rapport »Sygdomsbyrden i Danmark«, 2016,
der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed,
fremgår det, at rygning alene er skyld i 13.600
dødsfald årligt. Konkret fremgår det af
rapporten, at rygning er den risikofaktor i Danmark, der er
årsag til flest tabte leveår. Blandt mænd er det
årsag til 58.000 tabte leveår, og blandt kvinder er det
årsag til 38.000 tabte leveår. Det betyder, at
mænd taber 3,5 år af middellevetiden og kvinder taber
3,1 år af middellevetiden.
Adskillige rapporter og undersøgelser
viser imidlertid, at højere tobaksafgifter vil have en
markant positiv effekt på både folkesundheden og
samfundsøkonomien. F.eks. oplyser Sundheds- og
Ældreministeriet den 20. oktober 2015 i et svar, at en
forhøjelse af tobaksafgiften på 30 pct. vil give ca.
11.000 ekstra leveår i løbet af de første 10
år, og at en 65-procentsstigning i tobakspriserne vil
medføre et årligt fald i sundhedsudgifterne på
5,9 mia. kr. (folketingsåret 2014-15, 2. samling, Sundheds-
og Ældreudvalget, alm. del, spørgsmål 194). For
at forbedre folkesundheden i befolkningen og forebygge alvorlige,
livstruende sygdomme som følge af rygning og i tråd
med Forebyggelseskommissionens (2009) anbefalinger foreslås
det derfor at hæve tobaksafgiften. Det foreslås at
hæve afgiften med 75 pct., hvilket vil betyde, at en pakke
cigaretter i gennemsnit vil koste ca. 65 kr.
Forslaget har et vigtigt forebyggende sigte.
De fleste rygere starter med at ryge i teenageårene, og
derfor er det vigtigt at påvirke og oplyse de unge allerede i
en tidlig alder. En undersøgelse foretaget af Epinion for
Kræftens Bekæmpelse i 2017 viser, at 15 pct. af de
adspurgte i aldersgruppen 16-25 år svarer, at de ryger
cigaretter hver dag. Ved en tilsvarende undersøgelse et
år tidligere var andelen af daglige rygere 13 pct. Stigningen
på 2 procentpoint svarer til en stigning på 15 pct.
på blot 1 år. Dertil viser undersøgelsen, at 62
pct. af de 16-25-årige gerne vil stoppe med at ryge, jf.
»Flere unge ryger«, Kræftens Bekæmpelse,
den 4. marts 2017, og »Unges rygevaner«, Kræftens
Bekæmpelse, den 31. maj 2017.
En forhøjelse af tobaksafgifterne vil
med stor sandsynlighed kunne forhindre, at flere børn og
unge begynder at ryge. Således viser rapporten
»Forhøjet tobaksafgift - Påvirkning af
tobaksforbrug, grænsehandel samt statens
afgiftsprovenu« fra 2012 fra Vidensråd for
Forebyggelse, at de 16-24-åriges forbrug af tobak er
følsom over for prisstigninger. Erfaringer fra bl.a. Norge
viser ligeledes, at højere tobaksafgifter mindsker
incitamentet for flere unge til at starte med at ryge. Med dette
forslag ønsker forslagsstillerne derfor også at
reducere antallet af unge rygere og forebygge sygdomme og
dødelighed blandt fremtidens befolkning.
Regeringen har et mål om, at ingen
børn og unge skal ryge i 2030, og at mindre end 5 pct. af
den voksne befolkning skal ryge i 2030 (»Patienternes
kræftplan: kræftplan IV«, regeringen, 2016, side
31). Hvis dette mål skal indfries, er der dog meget, som
tyder på, at der er brug for flere politiske initiativer.
Ifølge undersøgelsen »Danskernes
Rygevaner« (2017), som er foretaget af Sundhedsstyrelsen,
Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens
Bekæmpelse, ryger 22 pct. af den danske befolkning over 15
år, og andelen af danskere over 15, der ryger dagligt, er
stagneret på 16 pct., hvilket er mere end de lande, vi
normalt sammenligner os med, som f.eks. Norge og Storbritannien
(folketingsåret 2017-18, Sundheds- og Ældreudvalget,
alm. del, spørgsmål 528). Endvidere viser
undersøgelsen »Danskernes Rygevaner«, at 61 pct.
af dem, der ryger dagligt, gerne vil holde op med at ryge. 77 pct.
af dem, der ryger dagligt, har forsøgt at stoppe en eller
flere gange, og 19 pct. af dagligrygerne har forsøgt
rygestop inden for det seneste år.
Som det fremgår af bemærkningerne,
er der stor evidens for, at befolkningens forbrug af tobak kan
påvirkes af højere afgifter, hvilket forslagsstillerne
netop foreslår her.
I Danmark ligger prisen på en pakke
cigaretter i dag i gennemsnit på ca. 40 kr. Til sammenligning
ligger prisen på en pakke cigaretter i Schweiz i gennemsnit
på ca. 53 kr., i England på ca. 95 kr., og i Norge
på ca. 100 kr. Ifølge en opgørelse fra Danmarks
Statistik er Danmark det næstbilligste land ud af 37
europæiske lande at være ryger i (»Absurd og
grotesk: Cigaretter er rekordbillige i Danmark«, Politiken,
den 10. januar 2018). Med andre ord er stærkt
sundhedsskadelige tobaksvarer markant billigere i Danmark, end de
er i flere af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Forslagsstillerne mener derfor, at det giver mening at hæve
tobaksafgiften med henblik på at reducere antallet af rygere
og danskernes generelle forbrug af tobak.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Schnoor
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forhøjelse af afgiften på tobak.
(Beslutningsforslag nr. B 89)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.