Fremsat den 8. december 2017 af Af Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om et loft over de årlige omkostninger i
procent (ÅOP) ved kviklån på 15 pct. over
diskontoen
Folketinget pålægger regeringen
senest den 1. april 2018 at fremsætte lovforslag, der
sætter et loft over prisen på kviklån på
ÅOP svarende til Nationalbankens diskonto plus 15 pct.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Siden 1975 har straffeloven indeholdt en
ågerbestemmelse, hvorefter det er forbudt at tage
ågerrenter. Straffelovens § 282 lyder:
»For åger straffes den, som
udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et
bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at
opnå eller betinge en ydelse, der står i
væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal
ydes vederlag for«.
Ågerbestemmelsen har til formål at
beskytte forbrugeren mod skyhøje renter, men loven er
nærmest ubrugelig - og heller ikke særlig specifik -
trods kviklån med ÅOP på op til 3.000 pct. og
trods den viden, vi har, om, hvem kunderne er, og hvor mange der
ender med at misligholde lånene. Derfor foreslår SF nu
et loft over, hvor høje omkostningerne forbundet med at
optage kviklån må være, svarende til ÅOP
på maksimalt 15 pct. over Nationalbankens diskonto.
Kviklånsmarkedet er et marked i kraftig
vækst. I 2010 blev der oprettet 20.384 kviklån med et
samlet udlånsbeløb på 37 mio. kr. I Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens rapport »Markedet for
kviklån«, 2015, er det vurderet, at der i 2014 samlet
set blev oprettet omtrent 136.000 kviklån, og at det samlede
udlån udgjorde omtrent 436 mio. kr. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vurderer desuden, at forbrugerne i 2014 samlet
set betalte omtrent 140 mio. kr. for at låne disse 436 mio.
kr.
I 2013 blev tilbagebetalingsfristen
overskredet med mindst 30 dage for over 25 pct. af de oprettede
låns vedkommende, og ca. 18 pct. af de oprettede lån
endte med at blive sendt til inkasso. Det vurderes i analysen, at
udbyderne samlet set omsatte for omtrent 30 mio. kr. på
forlængelser og afdragsordninger i 2013. Det svarer til, at
godt 30 pct. af udbydernes omsætning stammer fra, at
låntagere har vanskeligt ved at tilbagebetale deres lån
rettidigt.
På baggrund af oplysningerne i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport kan man konkludere, at
der alene i perioden 2010-2014 var en kraftig vækst i
antallet af udstedte forbrugslån på 667 procent, og at
en meget stor del af låneudbydernes omsætning baserer
sig på låntagernes problemer med tilbagebetaling af
lånet.
Alt for mange mennesker fristes til at optage
dyre lån f.eks. for at finansiere et forbrugsgode. Det er en
illusion at tro, at låntagere altid er klar over, hvor dyrt
det er at optage lån. Der er masser af dokumentation for, at
mange mennesker handler impulsivt og kortsigtet - f.eks. viser
rapporten »Markedet for kviklån«, 2015, fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at mere end 40 pct. af de
forbrugere, der har prøvet at optage mindre
forbrugslån på maks. 12.000 kr., efterfølgende
fortryder, at de optog lånet. Endvidere er mange ikke i stand
til at gennemregne konsekvenserne.
Der er således al mulig grund til at
tro, at mange af netop de mennesker, der optager lån med en
meget høj rente eller årlig omkostning i procent
(ÅOP), handler irrationelt. Dyre lån optaget uden
overblik over konsekvenserne fører i mange tilfælde
til en stor gældsbyrde, som kan være
ødelæggende for økonomien især hos
mennesker med små indkomster.
Det var denne erkendelse, der førte til
et lovkrav om 48 timers betænkningstid for kviklån med
kort løbetid. Men det har ikke virket. Udbyderne har bare
sat lånetiden op til lidt over 3 måneder for at
undgå at blive omfattet af loven.
Loft over ÅOP
En række kritikere af et loft over
ÅOP, herunder erhvervsminister Brian Mikkelsen, kalder et
renteloft for en uskik i forhold til det frie marked. Det er efter
SF's opfattelse en meget fundamentalistisk og naiv opfattelse af et
frit marked, baseret på en forkert og forældet
antagelse om, at alle forbrugere handler rationelt. Hertil kommer,
at der allerede findes en ågerbestemmelse. Der henvises til
den eksisterende ågerbestemmelse i straffelovens §
282.
Desværre bruges ågerbestemmelsen
aldrig (eller i hvert fald yderst sjældent), på trods
af at mange lån opererer med renter og omkostningerne, der
klart burde falde ind under bestemmelsen.
Et andet argument - fremført af
branchen - er, at et loft over ÅOP vil svække
konkurrencen. Det er et argument, som forslagsstillerne ikke er
enig i. Der er stadig mulighed for priskonkurrence, så
længe ÅOP holder sig under loftet. I øvrigt er
konkurrencen absolut ikke noget at råbe hurra for i dag, jf.
rapporten »Markedet for kviklån«, 2015, fra
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, hvoraf følgende
fremgår: »Kviklånsmarkedet er et koncentreret
marked. Der er i dag seks udbydere på markedet, og de to
største udbydere står tilsammen for omtrent 80 pct. af
det samlede udlån«.
Et tredje argument fra branchen lyder, at
visse personer vil blive udelukket fra at låne, når der
ikke kan laves en individuel rente, der forholder sig til risikoen.
Det er rigtigt, at nogle personer vil blive udelukket fra at
låne, men efter forslagsstillernes opfattelse er der i langt
de fleste tilfælde tale om personer, der skader sig selv ved
at låne til en høj ÅOP. Der vil endvidere stadig
kunne lånes til en høj rente, når blot den
holder sig inden for en ÅOP på maks. 15 pct. over
diskontoen. Låneudbydere, forbrugere og samfundet har desuden
en fælles interesse i, at kun personer, der kan betale
tilbage, får mulighed for at låne penge.
Det er vigtigt, at ÅOP ikke sættes
for højt, idet der så kan spekuleres i at hverve
kunder, der ikke har mulighed for at betale hele beløbet
tilbage, da en tilstrækkelig høj ÅOP stadig vil
kunne få det til at løbe rundt for
låneudbyderne.
Argumenterne for et loft over ÅOP er
dermed langt stærkere end de tvivlsomme argumenter imod.
Storbritannien har et loft over ÅOP, der
fungerer fint. Finland har også indført et loft.
Danmark halter således bagefter en række lande,
når det kommer til forbrugerbeskyttelse over for dyre
kviklån.
Endelig er prisregulering almindelig anvendt
inden for andre områder af finanssektoren, for at sikre et
sundt marked, f.eks. på interbankgebyrer.
Skriftlig fremsættelse
Af :Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved
kviklån på 15 pct. over diskontoen.
(Beslutningsforslag nr. B 52)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.