Fremsat den 7. november 2017 af Jakob Sølvhøj (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om øget refusion til kommunerne for særlig dyre enkeltsager på socialområdet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2017-18 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige administrative ændringer, der kan sikre en forøget refusion til kommunerne for særlig dyre enkeltsager i henhold til §§ 176 og 176 a i serviceloven, således at staten fremover yder 50 pct. refusion for de af kommunens udgifter, der ligger over 600.000 kr.

Bemærkninger til forslaget

Nogle enkeltsager på socialområdet er meget sammensatte, unikke, dyre og vanskelige at bedømme korrekt for kommunerne. For at sikre, at enkelte sager ikke fylder for meget i den enkelte kommunes økonomi, gives der fra statens side kompensation ved de særlig dyre sager. Refusionen indtræder med henholdsvis 25 pct. og 50 pct., når den samlede udgift vedrørende en konkret person overstiger nærmere fastsatte beløbsgrænser.

Refusionen fra staten til denne type sager har gennem en årrække været faldende. Den faldende kompensation fra staten kommer til udtryk i de samlede udbetalinger til refusion efter servicelovens §§ 176 og 176 a, hvilket kan ses af tabel 1.

En væsentlig årsag til faldet i statsrefusionen er, at grænsen for, hvornår der gives refusion, er hævet markant siden kommunalreformen i 2007. Det fremgår af tabel 2, der viser, at grænsen for, hvor stor kommunens udgift skal være, før den får henholdsvis 25 pct. og 50 pct. statsrefusion efter servicelovens § 176, er mere end fordoblet de sidste 10 år. En del af stigningen skyldes den almindelige satsregulering, men den meget kraftige stigning er et resultat af, at grænserne for statsrefusion blev hævet gradvist i de første år efter kommunalreformen. Havde grænserne været fremskrevet med satsreguleringen, ville de ifølge simpel beregning i 2015 have været henholdsvis 484.406 kr. ved 25 pct. refusion og 968.813 kr. ved 50 pct. refusion (Egne beregninger på baggrund af tal fra Moderniseringsstyrelsen og lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017).

Refusionsgrænserne ifølge § 176 a er i dag 770.000 kr. årligt for 25 pct. refusion og 1.540.000 kr. årligt for 50 pct. refusion (Vejledning nr. 10366 af 22. december 2016 om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på Børne- og Socialministeriets område).

Med den eksisterende refusionsordning vil udgiften til de særlig dyre enkeltsager i mange kommuner altså være særdeles høj, og der er derfor et meget stærkt økonomisk incitament for kommunerne til at vægte hensynet til den kommunale økonomi højere end forpligtelsen til at visitere borgeren til det tilbud, der bedst muligt opfylder borgerens behov.

Det har konsekvenser. I en undersøgelse fra 2014 svarede seks ud af ti socialrådgivere, at økonomien spiller en fremtrædende rolle, når man diskuterer løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier. Kun hver fjerde socialrådgiver sagde nej til, at hensynet til økonomi havde forringet deres mulighed for at varetage barnets tarv (»Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager«, Dansk Socialrådgiverforening, 2014).

Samtidig er der i dag en meget høj fejlprocent i den kommunale sagsbehandling, særlig inden for de specielle enkeltsager. Ankestyrelsen gennemgik i 2015 i en praksisundersøgelse fejlprocenterne i kommunernes sagsbehandling om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Undersøgelsen viste, at der var fejl i sagsbehandlingen i op til 40 pct. af de komplicerede sager (»Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade«, Ankestyrelsen, 2015).

En øget refusion til de særlig komplicerede og dyre sager kunne mindske det økonomiske pres, der får kommunerne til at anvise løsninger, der ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser borgernes behov.

På den baggrund ønsker forslagsstillerne at give kommunerne bedre muligheder for økonomisk kompensation, således at staten skal refundere 50 pct. af den del af udgifterne efter §§ 176 og 176 a, der ligger over 600.000 kr. for én enkelt sag. Den ændrede refusionssats vil ikke i sig selv medføre statslige merudgifter, da udgifterne til ordningen finansieres solidarisk af kommunerne ved løbende reguleringer af bloktilskuddet. Dog vil forslaget medføre en indbyrdes omfordeling kommunerne imellem (folketingsåret 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 271). For at afbøde den negative økonomiske indvirkning af omfordelingen i en række kommuner og med henblik på at sikre et samlet økonomisk løft til handicapområdet foreslås det derfor, at bloktilskuddet til kommunerne hæves med 500 mio. kr. Løftet foreslås finansieret af en udligningsskat på 6 pct. på store pensionsudbetalinger over 300.000 kr. Forslaget vil ifølge Skatteministeriet give staten en varig indtægt på 485 mio. kr. årligt (folketingsåret 2016-17, Skatteudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 189). Finansieringsforslaget skønnes alene at vedrøre personer med store pensionsformuer og -udbetalinger.

Tabel 1. Statens udgifter til statsrefusion i henhold til servicelovens §§ 176 og 176 a (opgjort i 2016-pl, dog er 2016 opgjort i 2018-pl)

Kilde: Folketingsåret 2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del - endeligt svar på spørgsmål 205, og folketingsåret 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 516.

Tabel 2. Beløbsgrænser for statsrefusion i henhold til servicelovens § 176

Kilde: Lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017 og vejledning nr. 10366 af 22. december 2016 om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på Børne- og Socialministeriets område.

Skriftlig fremsættelse

Af :Jakob Sølvhøj (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om øget refusion til kommunerne for særlig dyre enkeltsager på socialområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 27)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.