Fremsat den 5. april 2018 af Karin Nødgaard (DF),
Karina Adsbøl (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Susanne Eilersen (DF),
Søren Espersen (DF), Carsten Kudsk (DF),
Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om børn og unge under 18 års
egenbetaling for ophold på anbringelsessteder
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
ændre reglerne om børn og unge under 18 års
egenbetaling for ophold på anbringelsessteder, så
børn og unge under 18 år ikke længere kan
opkræves betaling af indtægter ved eget arbejde.
Bemærkninger til forslaget
Børn og unge, som er anbragt uden for
hjemmet, halter efter deres jævnaldrende. Det viser en
analyse fra 2015 udarbejdet af KL baseret på registerdata fra
Danmarks Statistik. I analysen anføres bl.a.:
»Resultaterne tegner et meget klart
billede af, at de anbragte børn klarer sig langt
dårligere end andre jævnaldrende:
- 40 procent af de
anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget
folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder seks
procent af de ikke-anbragte børn.
- 30 procent af de
anbragte børn har taget en ungdomsuddannelse som
25-årige mod 79 procent af de ikke-anbragte.
- Kun 35 procent af
de anbragte børn har som 30-årige en kompetencegivende
uddannelse, mens 77 procent af de ikke-anbragte har det.
- Kun 43 procent af
de anbragte børn er som 30-årige i
beskæftigelse, mens det gælder 77 procent af de
ikke-anbragte børn.
- 24 procent af de
anbragte drenge har været fængslet mindst én
gang, når de er 30 år, mod kun fire procent af de
ikke-anbragte drenge.« (»Anbragte børn klarer
sig langt dårligere end andre børn«, kl.dk, den
9. februar 2015).
Samtidig viser de foreløbige analyser
af registerdata fra Danmarks Statistik i et forskningsprojekt om
fritidsjob til unge hos TrygFondens Børneforskningscenter,
at danske teenagere, der arbejder efter skoletid, både har
mindre fravær i skolen, får bedre karakterer, når
man sammenligner dem i 9. og 10. klasse, og er i mindre kontakt med
politiet. Anna Piil Damm, der står for forskningsprojektet og
er professor på Institut for Økonomi på Aarhus
Universitet, som TrygFondens Børneforskningscenter er en del
af, har udtalt: »Vores hypotese er, at et fritidsjob giver
én et bedre greb om livet, for eksempel mere selvdisciplin
til at få lavet sine lektier. Ved at lære at passe et
fritidsjob kan man også lære at passe skolen.«
(»Unge med fritidsjob klarer sig bedre i skolen«,
videnskab.dk, den 3. oktober 2016). De endelige resultater af
forskningsprojektet er klar til offentliggørelse i 2018.
Professor Anna Piil Damms udtalelse
underbygges af Helga Sofie Nielsens kronik i Information den 20.
juli 2017 med overskriften »Det skal kunne betale sig at
arbejde - også for anbragte unge«. Heri fortæller
Helga Sofie Nielsen om dengang, hun som 15-årig fandt et job
i en 7-Eleven-butik. Jobbet udviklede hende mere og hurtigere end
alle de tilbud, kommunen havde givet hende, siden hun blev anbragt
uden for hjemmet, men glæden blev kort, for hver måned
blev hun tvunget til at betale størstedelen af sin
løn til kommunekassen. Hun havde kun ret til at beholde en
del af sin løn, svarende til det beløb, der normalt
ydes som lomme- og tøjpenge. Hver gang hun skulle betale til
kommunen, følte hun sig magtesløs og til grin.
Resultatet blev, at hun ad flere omgange gik ned i arbejdstid for
til sidst at sige op. Helga Sofie Nielsen kæmpede for at
passe ind og leve som andre unge, men hun blev trukket tilbage af
systemet. Girokortene fra kommunen var som en konstant
påmindelse om, at hun var placeret, at hun var en udgift, og
hun følte ikke, at der var nogen, der reelt havde lyst til
at hjælpe hende. Hun fik i stedet en følelse af at
være til besvær.
Gældende lovgivning
Reglerne om barnets eller den unges betaling
for døgnophold følger af bekendtgørelse nr.
712 af 19. juni 2013 om betaling for ophold i anbringelsessteder
for børn og unge under 18 år samt for
døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og
med 22 år, der er udstedt i medfør af §§ 159
og 160 i serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 102 af 29.
januar 2018).
Det følger af bekendtgørelsens
§ 12, stk. 1, at et barn eller en ung, der har ophold i et
anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage
til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse. Det
følger endvidere af bekendtgørelsens § 12, stk.
2, at hvis barnet eller den unge under opholdet har indtægter
ved eget arbejde, kan betaling kun kræves af den disponible
indtægt, hvor denne overstiger det beløb, der normalt
ydes som lommepenge og til beklædning til den
pågældende aldersgruppe.
Det fremgår herudover af punkt 553 i
vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 om særlig støtte
til børn og unge og deres familier med senere
ændringer, at arbejdsløn, der tilfalder skoleelever
ved arbejde for fremmede og ved udførelse af særlige
opgaver på institutionen, som alt overvejende hovedregel
bør tilfalde barnet eller den unge selv, for derved at
ligestille dem med hjemmeboende børn og unge. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at virkeligheden virker stik imod
intentionen i vejledningen om at ligestille anbragte børn og
unge med hjemmeboende børn og unge, når kommuner
inddrager en del af lønnen fra et fritidsjob, jf. § 12,
stk. 2, i bekendtgørelsens nr. 712.
Det fremgår desuden af punkt 556 i
vejledningen om særlig støtte til børn og unge,
at når kommunalbestyrelsen fastsætter barnets eller den
unges egenbetaling for opholdet, vil det i nogle tilfælde
eksempelvis være hensigtsmæssigt, at den unge motiveres
til at arbejde, mens det i andre tilfælde vil være
hensigtsmæssigt, at den unge bruger sin tid på sin
uddannelse. Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at man
ved at inddrage en del af lønnen fra et fritidsjob fjerner
incitamentet til at arbejde, hvormed barnet eller den unge
går glip af alt det gode, et job kan give, herunder
muligheden for at føle sig nyttig, lære at begå
sig på en arbejdsplads, se fordelen i at møde til
tiden, blive motivereret for at gå i skole og således
få et bedre greb om livet.
Det bemærkes i øvrigt, at dette
forslag om at ændre reglerne om børn og unge under 18
års egenbetaling for ophold på anbringelsessteder,
så børn og unge under 18 år ikke længere
kan opkræves betaling af indtægter ved eget arbejde,
ligger i god forlængelse af afskaffelsen af
boligstøttelovens regler om indregning af hjemmeboende
børn og unge under 18 års indkomst i husstandens
indkomst. Afskaffelsen skal understøtte, at alle børn
og unge og deres familier oplever en økonomisk fordel, ved
at barnet eller den unge sideløbende med sin skole eller som
en del af sin uddannelse styrker sin tilknytning til
arbejdsmarkedet. Der henvises til side 28 i »Aftale om bedre
veje til uddannelse og job«, Undervisningsministeriet, den
13. oktober 2017.
Afsluttende bemærkninger
Forslagsstillerne ønsker på
baggrund af ovenstående at ændre reglerne om
børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold
på anbringelsessteder, så anbragte børn og unge
under 18 år ikke længere kan opkræves betaling af
indtægter ved eget arbejde. Anbragte børn og unge
halter efter deres jævnaldrende, både hvad angår
uddannelse og beskæftigelse. Samtidig viser de
foreløbige resultater af et forskningsprojekt hos
TrygFondens Børneforskningscenter, at unge med job efter
skoletid har mindre fravær i skolen, får bedre
karakterer og sjældnere er i kontakt med politiet.
Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at
det for både anbragte og ikke anbragte børn og unge er
sundt - inden for rimelighedens grænser og tilpasset den
enkeltes situation - at tjene sine egne penge.
Det er derfor forslagsstillernes ønske,
at alle hindringer, som står i vejen for, at anbragte
børn og unge under 18 år kan følge trit med
jævnaldrende ikke anbragte børn og unge, skal fjernes.
Reglerne om barnets eller den unge under 18 års betaling for
døgnophold, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 712 af
19. juni 2013 om betaling for ophold i anbringelsessteder for
børn og unge under 18 år samt for døgnophold og
udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år,
udgør en sådan hindring.
Skriftlig fremsættelse
Karin
Nødgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold
på anbringelsessteder.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.