Fremsat den 23. marts 2018 af Kirsten Normann Andersen (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om muligheden for plejeorlov til pårørende til terminale patienter, der ønsker at dø uden for hjemmet

Folketinget pålægger regeringen i åbningsugen for samlingen 2018-19 at fremsætte forslag om at udvide den nuværende ordning om plejeorlov til pårørende til terminale patienter til også at omfatte pårørende til terminale patienter, hvor den terminale patient ønsker at dø uden for hjemmet. Ordningen skal sikre, at pårørende kan fokusere på at være sammen med det døende nærtstående familiemedlemden sidste tid, og at der både for den pårørende og døende er mulighed for at få sagt ordentligt farvel, uagtet om den døende opholder sig i eget hjem eller uden for hjemmet.

Bemærkninger til forslaget

I dag skal den nærtstående pårørende til terminalpatienter som udgangspunkt selv afholde udgifter eller bruge ferie el.lign., hvis den pårørende ønsker frihed fra arbejdet for at være tilstede hos den pårørende dér, hvor denne tilbringer sin sidste tid, f.eks. på en institution, plejehjem, hospice eller sygehus. Forslagsstillerne er optaget af at sikre, at flere terminale patienter får en værdig død, og at der skabes de optimale rammer for, at både patienten og de pårørende kan få sagt ordentligt farvel. Derfor mener forslagsstillerne, at den nuværende ordning, hvor der differentieres mellem, om den terminale patient opholder sig i eget hjem (eller i den pårørendes hjem) eller uden for hjemmet, er helt urimelig.

I artiklen »Pårørende til døende på plejehjem kan ikke få plejeorlov«, Kristeligt Dagblad, den 25. juli 2017, udtaler souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard, at Ældre Sagen ofte får henvendelser fra pårørende, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, når de forsøger både at passe fuldtidsjob og et døende nærtstående familiemedlem på en institution. Forslagsstillerne mener ikke, det er rimeligt, at borgere i den sidste svære tid også skal bruge energi på at tænke på, om det er praktisk eller økonomisk muligt at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor mener SF, at vi som samfund må sikre, at pårørende kan være sammen med det døende nærtstående familiemedlem i den sidste tid, uden at de pårørende også skal koncentrere sig om, hvorvidt det er muligt at få frihed fra jobbet. Plejepersonalet kan trods deres professionalisme ikke give alle døende samme kærlighed, nærvær og omsorg som de pårørende, og derudover er forslagsstillerne meget optaget af, at ingen så vidt muligt skal dø alene. Vi kan heldigvis konstatere, at rigtig mange pårørende og døende har brug for at være tæt på hinanden i den sidste tid, så de kan få sagt ordentligt farvel.

I dag er det imidlertid som pårørende kun muligt at få plejevederlag, hvis det døende nærtstående familiemedlem ønsker at dø hjemme, jf. servicelovens § 119. Dette mener SF er for rigidt, da den døendes behov for nærvær og den pårørendes behov for at være til stede hos den døende ikke bliver mindre af, at den døende måtte være indlagt. Derfor mener forslagsstillerne, at den nuværende servicelov, kapitel 23, bør udvides til også at omfatte pårørende, hvor den terminale patient opholder sig uden for hjemmet, f.eks. på hospice, plejehjem, sygehus eller anden form for institution.

Finansiering

I SOU alm. del - svar på spørgsmål 508 (folketingsåret 2016-17) til SF's sundheds- og ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, har ældreministeren oplyst, at det vil koste ca. 102 mio. kr. om året at udvide muligheden for plejeorlov. SF foreslår, at dette finansieres via satspuljen.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Normann Andersen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om muligheden for plejeorlov til pårørende til terminale patienter, der ønsker at dø uden for hjemmet.

(Beslutningsforslag nr. B 110)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.