Tak for det. Jeg vil også sige tak til statsministeren for de indledende bemærkninger.

Jeg må indrømme, at jeg havde sådan en lyst til, at det her spørgsmål skulle handle om offentlighedsloven, og hvordan den forvaltes, når man sidder som minister og er forvaltningsleder, for jeg kan forstå, at statsministeren har fået Liberal Alliance med i endnu en række af partier, der har en holdning til offentlighedsloven, når de står uden for regering, og en anden, når de så sidder inde på taburetterne. Det er jo en spændende demokratisk samtale, vi kunne have ud fra det.

Det, jeg til gengæld gerne vil tale med statsministeren om, er noget andet. Jeg ved ikke, om statsministeren læser Dagbladet Information. Jeg regner ikke med, at det er det første, han gør, når han står op om morgenen, men i går var der omtalt en meget stor rapport, den såkaldte Oxfam-rapport, som viser, at det nu er sådan, at de otte rigeste mænd i verden ejer mere end den fattigste halvdel af verdens befolkning. De enkeltpersoner ejer altså mere end 3,6 milliarder mennesker på den her jordklode, og det er jo en vanvittig ophobning af penge på få hænder.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi synes, det er et uretfærdigt og dumt system, der skaber den slags ulighed på verdensplan, og det er nok heller ikke så mærkeligt, at der er flere og flere, der vender sig imod globaliseringen, fordi det altså ikke er alle, der er de store vindere af den, det er derimod først og fremmest en lille elite, mens en masse mennesker bliver hægtet af. Det gælder også herhjemme, hvor indkomsterne hos topcheferne og den rigeste ene procent er stukket af, mens den brede middelklasse er på omtrent det samme niveau, hvorimod de fattigste 10 pct. faktisk bliver fattigere. Statsministerens politik hjælper vel at mærke ikke på den udvikling.

Når vi så står med den rapport, skal vi ikke kigge ret mange dage tilbage, før vi kunne læse, at økonomi- og indenrigsministeren ligefrem mener, at ulighed slet ikke er værd at beskæftige sig med. Mit ydmyge og simple spørgsmål er: Er det også statsministerens og den samlede regerings holdning, at ulighed – også i lyset af den Oxfam-rapport – slet ikke er værd at beskæftige sig med?

Tak. Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Nu kan jeg godt føle mig fristet til at begynde med at svare på det, der så ikke var spørgsmålet. For det er jo sådan en behændig finte, man kan bruge, lige at starte med at sige sådan lidt griseri om noget offentlighedslov og så skabe et eller andet billede, men det skal vi slet ikke snakke om. For så må jeg slet ikke respondere på det, og så skal der stå et billede tilbage om, at den her regering ikke vil have offentlighed, og at vi mørkelægger alting, når det rent faktisk er sådan, at det, der fremgår af regeringsgrundlaget, er, at vi vil fremskynde en evaluering af offentlighedsloven, og at vi er åbne over for en diskussion om det, og når det i øvrigt er sådan, at mange af de ting, der bringes frem, altså senest i Berlingske om politiskolen i Herning og en mørkelægning af et væld af dokumenter, hviler på en misvisende fremstilling af det, der er et faktum, altså hvad der er mørkelagt, og hvad der ikke er mørkelagt. Så det skal bare siges.

I forhold til spørgsmålet er jeg ikke sikker på, at det er et helt præcist referat af, hvad økonomiministeren har sagt. Jeg kan sige, at jeg ikke er ligeglad med spørgsmålet om lighed og ulighed. Jeg tror faktisk også, jeg i min nytårstale fremhævede, hvis jeg husker rigtigt, at jeg mener, at et af de fornemme træk ved Danmark er, at der ikke er for stor forskel på høj og lav, altså i ethvert perspektiv, og det gælder selvfølgelig også det økonomiske perspektiv. Så det er bestemt ikke noget, man skal være ligeglad med. Det kan jo så omvendt ikke oversættes til, at en hvilken som helst ændring i Ginikoefficienten på anden decimal er en ulykke. Altså, det mest lige samfund, der findes, er jo en flygtningelejr dag et efter den totale naturkatastrofe, hvor alle sidder og ingenting har, og hvor Ginikoefficienten bare er lige-lige. Så uddeles der kvoter, og så er der nogle, der begynder at bage brød af deres mel og forhandle. Så kommer der vækst, og så kommer der noget afledt ulighed.

Så der er jo nødt til at være den nuance i det. Men jeg mener, at Danmark er kendt som og skal kendes som et land, hvor de økonomiske forskelle er – hvad for et ord skal man bruge – håndterbare. Altså, det tror jeg er en særlig dansk værdi.

Tak. Værsgo, fru Pernille Skipper.

Det synes jeg er en rigtig vigtig melding, særlig fordi vi, når vi kigger på den globale ulighed, der bliver omtalt i den rapport, som virkelig er voldsom – jeg tror også, at statsministeren vil medgive mig, at der er en voldsom ophobning af ressourcer på meget få hænder – kan se, at der ligger et økonomisk system bag, hvor der, må man sige, nok mangler nogle reguleringer. Det tillader i hvert fald skatteunddragelse i en abnorm størrelsesorden, man laver lønpres og presser små lokale producenter, man truer med at flytte virksomheder ud, og store virksomheder får så meget økonomisk magt, at de nærmest er større end nogle stater. Det er jo en del af problemet, og i den forbindelse er Danmark absolut heller ikke nogen ø. Det er jo ikke ligegyldigt, om Danmark deltager i et ræs mod bunden på selskabsskatten – som både den tidligere og den nuværende regering har været medvirkende til – hvordan vi beskatter kapitalindkomst, eller hvordan vi pålægger arveafgift, og statsministerens egen økonomiske politik er jo også med til at øge den økonomiske ulighed. Jeg tror ikke, at statsministeren vil påstå andet, og derfor vil mit simple spørgsmål være: Hvis vi er enige om, at det er skidt, kan statsministeren så svare på, hvornår vi når dertil, at vi ligefrem skal håndtere uligheden, at vi ligefrem skal arbejde imod den?

Tak! Værsgo til statsministeren.

Men så arbejder man altså også bevidst på at trække nuancerne ud af det, jeg sagde før. For jeg mener ikke, at vi har et ulighedsproblem i Danmark. Det er ikke det samme, som at vi ikke har problemer, og det er ikke det samme, som at der ikke findes lommer af fattigdom, vi skal gøre noget for at bekæmpe, og det er slet ikke det samme, som at der ikke i høj grad er et spørgsmål om en manglende lighed i muligheder, altså hvordan vi får gjort det muligt for folk at bryde den negative sociale arv og række ud efter velfærdssamfundets muligheder og sådan noget. Men hvis man kigger på det i et økonomisk perspektiv og opgjort på Ginikoefficienten, har jeg ikke et billede af, at Danmark er et land, der er udfordret, altså i et dansk perspektiv. Den globale diskussion en anden diskussion.

Vi er et af de mest lige samfund i verden, i hvert fald hvis man ligesom lægger den ekstra dimension ind, der handler om, at vi også er en åben markedsøkonomi. Så vi har jo sådan set vist i fuld skala, at man kan forene forskellige størrelser. Jeg tillægger det, at der ikke er for store forskelle, en værdi, men som jeg også sagde udtrykkeligt før, kan det ikke oversættes til, at et hvilket som helst tiltag, der øger et eller andet på Ginikoefficienten på en decimal, så er dømt ude. For der er også andre dimensioner i den her sag, og det er der jo også i forhold til de globale ting. Der er jo med hensyn til den her kapitalkoncentration også fulgt et teknologispring med. Jeg står her med sådan en telefon, som ikke fandtes for 10 år siden, og som jo er en af årsagerne til, at der er nogle virksomheder, som – kan man sige – er blevet rige over en tiårsperiode, fordi de har været dygtige og innovative og altså i øvrigt også har tilvejebragt teknologi, som verden har glæde af ...

Tak. Værsgo til fru Pernille Skipper.

Jeg tror ikke, man kan forklare teknologispring som noget, der kun kan foregå, hvis man samtidig tillader sådan en abnorm ophobning af kapital på ganske få hænder. Det tror jeg heller ikke var det, som statsministeren prøvede på at sige. Jeg prøvede faktisk ikke at trække nuancerne ud af det, jeg prøvede at tilføje nogle, for jeg er sådan set enig i, at Danmark er et meget lige land sammenlignet med andre. Altså på den globale skala er vi det, men det ændrer jo ikke på to helt grundlæggende fakta:

1) Uligheden er også stigende og endda i forhold til andre lande meget stærkt stigende. Vi er ikke længere på førstepladsen, vi er overhalet i lighed af vores nordiske nabolande og af lande som Østrig. Altså, det går i den retning i Danmark.

2) Samtidig kan man jo tale om Gini alt det, man vil, og man kan tale om lige muligheder i uddannelse, men det ændrer ikke på, at de muligheder er anderledes for de børn, der er ramt af f.eks. regeringens kontanthjælpsloft. Så uligheden har altså nogle meget, meget store konsekvenser, også for nogle enkeltpersoner.

Det, jeg spurgte statsministeren om, var: Hvis ulighed ikke er ligegyldigt – og jeg siger ikke, man skal gå imod en hvilken som helst ændring i Ginikoefficienten, det spurgte jeg ikke til – hvornår bliver uligheden så så voldsom, at statsministeren faktisk vil gøre noget ved det?

Tak. Statsministeren.

Jamen vi forsøger sådan set at gøre noget ved det hver dag. Altså, når vi f.eks. har indført et kontanthjælpsloft i en situation, hvor der er beskæftigelsesfremgang i Danmark; hvor vi kan se, at vi har et historisk højt antal udenlandske medarbejdere i Danmark, også i jobfunktioner, som ikke fordrer store formelle uddannelser; og hvor vi samtidig har – det tror jeg er det sidste tal, jeg har set – 30.000 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, så er det et forsøg på at fremme et samfund i mere social balance med sig selv og se, om vi ikke med en kombination af forskellige tiltag er i stand til at flytte mennesker fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, så de kan tjene deres egne penge, så vi kan spare noget skat, og så vi kan frigøre nogle ressourcer, der kan bruges til at investere f.eks. i kompetenceløft til folk, der er kommet ind på arbejdsmarkedet uden at have ret meget uddannelse i deres rygsæk osv.

Det er jo alt sammen et forsøg på at fremme en samfundsudvikling, hvor folk får mere lige muligheder og får adgang til at bruge de muligheder. Det skaber vækst, og det skaber velstand. Og derfor er det her spørgsmål om kun at se på lighed/ulighed i sådan et ginikoefficientperspektiv for lidt og for snævert. Det er et parameter blandt andre, og Danmark er ikke i en situation, hvor vi har et ulighedsproblem som sådan.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet. Værsgo.