Spm. nr. US 23

Tak for det, formand. Og tak til kollegerne for fleksibiliteten. Mit spørgsmål handler også om Den Korte Avis, som statsministeren berørte lidt tidligere, og det er på ingen måde for at anfægte virksomheders ret til selv at bestemme, hvor de vil placere deres annoncekroner. Det siger sig selv, at i et frit samfund må man jo selv om det. Det er mere for at få en diskussion med statsministeren om det tankevækkende i det, der sker, i forhold til det, man jo på moderne dansk kan kalde en shitstorm, som pludselig vælter ind over et lillebitte medie, som i det her store medielandskab, vi ellers har, forsøger at udgøre en lille kritisk stemme i forhold til en af de største udfordringer, som vi jo har i den vestlige verden, og som handler om politisk islam eller islamisering, eller hvad nu man skal kalde det, der på forskellig vis kan udfordre de værdier, vi står for.

Vi taler jo ikke om novicer, der står bag det her. Vi taler om en tidligere rådgiver for den socialdemokratiske statsminister Ralf Pittelkow, og vi taler om en tidligere minister fra både Socialdemokratiet og Venstre Karen Jespersen, som altså har valgt at bruge deres tid på at fortælle kritisk om en udvikling i samfundet, kritisk om noget, som de ser kan være en stor fare for vores samfundsindretning. Og pludselig, på ganske få dage, bliver man mødt af sådan en, på moderne dansk, shitstorm, hvor mindst 29 annoncører på ganske få dage flytter deres annoncer væk fra avisen.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre statsministeren reflektere lidt over i dag, er, om ikke det er en bekymrende udvikling, hvis man i virkeligheden uden at reflektere nærmere over tingene, simpelt hen fordi man er angst for, hvad det er for en pludselig reaktion, der kan komme via de sociale medier, som det jo foregår på, foretager sig noget, som i virkeligheden kan ødelægge muligheden for at få en mangfoldig diskussion om den samfundsudvikling, som vi ser.

Statsministeren.

Tak for det. Det er jo sådan hinsides politik i den forstand, at vi jo altså taler om selvstændige mennesker og selvstændige retssubjekter og virksomheder, der reagerer, som de jo sådan set må, og det skal jeg i hvert fald være varsom med at blande mig i.

Jeg kan sige helt overordnet, at jeg sådan set synes, det er vigtigt, at vi har et mangfoldigt medielandskab, og jeg orienterer mig selv bredt i det. Jeg læser Den Korte Avis; jeg læser også nogle længere aviser; jeg læser bredt rundt; jeg bladrer også i Arbejderen nogle gange. Jeg synes sådan set, det er en styrke ved det danske medielandskab, at det er præget af en variation. Og det er jo så det, vi understøtter med noget mediestøtte. Mig bekendt får Den Korte Avis mediestøtte, og det er jo et udtryk for, at dem, der har givet den mediestøtte, synes, at også den avis hører til i det danske medielandskab. Og det håber jeg selvfølgelig også at der i markedet vil være en respekt for. Det er nok så langt, jeg kan gå.

Jeg synes altid, det er godt, at man lige trækker luft ind og tæller til ti, når man agerer på sådan nogle hurtige bevægelser, der sættes i gang. Og der har været mange forskellige eksempler på, hvordan virksomheder måske med en meget lille fodfejl pludselig er blevet voldsomt eksponeret. Det er jo tidens trend, fordi vi har en informationsudveksling, som er så hastig.

Der, hvor det i særlig grad stiller nogle krav, er jo hos os, der bærer ansvarets kæder, og også folk, der har et public service-ansvar. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg også har iagttaget, hvordan Danmarks Radio har spillet en rolle i det her. Det synes jeg sådan set er mere bekymrende, for nu at sige det, som jeg mener det, end at en enkelt privat virksomhed selv disponerer over sit eget annoncebudget.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak til statsministeren for svaret. Altså, man kan jo sige, at det, der gør den her sag speciel, er, at den begrundelse, der gives, f.eks. af Nordea, der startede hele den her proces, er, at avisen har et ofte meget negativt fokus på islam og indvandring. Jeg deler jo statsministerens kommentar tidligere – jeg tror, det var i forbindelse med hr. Morten Østergaards spørgsmål – nemlig at man normalt, når man annoncerer, jo annoncerer uden en politisk dagsorden, man annoncerer for at nå sit publikum. Og så annoncerer man jo ofte gennem nogle bureauer, der sætter annoncer bredt ind, hvor det nu giver mening

Men her går Nordea jo direkte fra at annoncere politisk neutralt til at have en politisk dagsorden med sin annoncering, fordi man åbenbart ikke vil annoncere et sted, hvor man har et negativt fokus på islam og indvandring. Den Korte Avis' journalistiske profil passer ikke til Nordea, som det bliver sagt.

Det er i hvert fald i sådan nogle sammenhænge, jeg håber, at statsministeren opfordrer virksomhederne til lidt eftertanke, for man kan sige, at hvis virksomhederne på den måde begynder at sige, hvor de vil annoncere, og hvor de ikke vil annoncere, så vil jeg da tro, at der er flere steder, hvor Nordea skal til at overveje, om de skal rykke annoncer ind.

Statsministeren.

Jamen jeg betragter det som en kommentar. Jeg føler ikke noget behov for at gå dybere ned i det. Jeg har sagt noget generelt om, hvad det er for et medielandskab, jeg gerne ser. Det er også sådan, vores mediestøtte er bygget op. Den Korte Avis modtager mig bekendt mediestøtte, og det er jo et udtryk for ikke at have taget stilling til indholdet, fordi hvis vi lagde det som standard, at vi politisk kun gav støtte, hvis vi ligesom stod bag indholdet, så ville hver mand og kvinde i den her sal jo sikkert have sit eget bud på, hvordan støtten skulle fordeles.

Jeg vil bare sige, at den tilgang til det, altså som lovgiver, at vi dyrker pluralismen og det mangfoldige medielandskab, hvor meninger skal kunne brydes og udtrykkes, står jeg vagt omkring. Det håber jeg selvfølgelig også, at resten af samfundet tager til sig, og at det også indgår i den måde, som man rundt omkring i virksomhederne tilrettelægger sit annoncebudget på.

Men at stå og tage stilling til, hvordan bestemte navngivne virksomheder disponerer i kølvandet på det her sådan meget turbulente Facebook-drevne fænomen, som jeg ikke skal gentage spørgerens ordvalg omkring, vil jeg ikke gøre.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for det. Jeg kan sagtens forstå den afvejning, statsministeren må foretage her. Statsministeren nævnte tidligere i svaret, at det måske udgjorde et særlig problem eller en særlig udfordring, at Danmarks Radio som public service-station har en studievært, der også går ind i den her diskussion. Det foregik nærmere bestemt i fredags, hvor værten havde konstateret, at der stadig var nogle, der annoncerede i netavisen, altså Den Korte Avis, hvorefter han sagde:

»Nu er der gjort opmærksom på det, og så kan det være, at der ryger et par annoncer flere. Ellers kan I jo altid gå ind og tjekke denkorteavis.dk og så kontakte de respektive firmaer på deres Facebook-side.«

Jeg går ud fra som en given ting, at statsministeren også i opfølgningen på det, han sagde tidligere, selvfølgelig tager klar afstand fra, at Danmarks Radio på den måde indgår i den her debat. For en ting er jo, at de private virksomheder, hvilket vi ser helt ens på, selvfølgelig selv afgør, hvor de vil annoncere; noget andet er, at det så er ærgerligt, synes jeg, at de ikke lige tænker sig om, men nu begynder at indgå i sådan en politisk debat om den udvikling, vi ser i vores samfund, og som andre er nervøse for.

Men her har vi jo at gøre, som statsministeren var inde på tidligere, med en public service-station, som alle skal betale medielicens til, og der duer det selvfølgelig ikke, at de indgår på den her måde.

Statsministeren.

Tak for det. Det er ikke mig, der redigerer Danmarks Radios udsendelser, og jeg har heller ikke nogen planer om at komme til at gøre det. Jeg har også taget én lang videregående uddannelse og har ikke nogen planer om at omskole mig, så jeg ville kunne opbygge kvalifikationerne til at kunne komme til at gøre det. Det er Danmarks Radios ansvar.

Jeg vil helst ikke gå for dybt ind i det, men bare sige sådan helt stilfærdigt: Det er klart, at der følger et ansvar med at være en public service-station. Der følger et ansvar med, at man lovgivningsmæssigt og via den her særlige licensordning, hvor vi altså har bedt danskere – også danskere, der overhovedet aldrig nogen sinde lytter til Danmarks Radio – om at finansiere det. Det giver en helt særlig position i det danske samfund og en helt særlig adgang til i virkeligheden også at præge meningsdannelsen.

Det skal da være mit helt sådan stilfærdige råd, at ledelsen i Danmarks Radio altså reflekterer over det og tager det med ned, fordi det er en styrkeposition, som er exceptionel, altså i forhold til alle mulige andre medier, man kunne komme i tanke om. Men det er bare sagt helt overordnet. Og herfra er det jo op til Danmarks Radio at redigere deres egne udsendelser og ansætte det personale, de har lyst til, og stå på mål for den journalistik, de i øvrigt udøver.

Jeg siger tak til spørgeren, og tak til statsministeren for en spændende spørgetime.

Vi udsætter mødet i 5 minutter, og så går vi i gang med punkt 2 på dagsordenen.

Mødet er udsat. (Kl. 14:05).