Spm. nr. S 738 (omtrykt)

1) Til udenrigsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Mener udenrigsministeren, at East StratCom – EU's taskforce til bekæmpelse af russisk misinformation – er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionens artikel 10, stk. 1, om ytringsfrihed, der siger, at »Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser«, når East StratCom, der er en offentlig myndighed, laver lister over indlæg i medierne, der mistænkes for at videregive en fremmed magts narrativer?

Værsgo til oplæsning.

Spørgsmålet lyder: Mener udenrigsministeren, at East StratCom – EU's taskforce til bekæmpelse af russisk misinformation – er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionens artikel 10, stk. 1, om ytringsfrihed, der siger, at »Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser«, når East StratCom, der er en offentlig myndighed, laver lister over indlæg i medierne, der mistænkes for at videregive en fremmed magts narrativer?

Værsgo til udenrigsministeren.

Som jeg gentagne gange har sagt her i salen, er der ingen, der i taskforcens arbejde med at tilbagevise pro Kreml misinformation får indskrænket deres ytringsfrihed. Ytringsfrihed er en grundlæggende værdi i vores samfund, og den står regeringen vagt om. Truslen fra pro Kreml misinformation er netop, at den søger med løgne og falske fortællinger at underminere tilliden til vores medier og obstruere en demokratisk, faktabaseret debat. Heri ligger der en trussel mod vores demokratiske værdier.

Lad mig samtidig understrege, at jeg mener, at taskforcen står sig bedst ved at fortsætte det arbejde, som de gør bedst, nemlig at udstille og punktere pro Kreml misinformation baseret på åbne og transparente kilder. Der er rigeligt at tage af.

I går beskrev Politiken en konkret sag, hvor der sættes spørgsmålstegn ved grundlaget for taskforcens afdækning. Så bliver det sværere at afprøve påstande, og så risikerer taskforcen at blive sårbar for beskyldninger om utroværdigt og selektivt kildevalg og dermed for udøvelse af simpel modpropaganda. Det ønsker jeg ikke. Det gjorde vi i ministeriet i øvrigt derfor i går taskforcen opmærksom på gennem vores EU-repræsentation i Bruxelles. Det er ikke min opgave at forsvare, hvad taskforcen gør eller deres specifikke kildevalg. Det må de sådan set selv afgøre, men jeg har retten til at kritisere.

Det er dog i denne sag vigtigt at huske på, at taskforcen overordnet set gør et godt og et helt nødvendigt stykke arbejde, som Danmark støtter op om. Der vil altid blive begået fejl, men det diskvalificerer ikke hele det arbejde, som foregår med at modgå pro Kreml misinformation, et arbejde, som i øvrigt bakkes op massivt af de andre europæiske lande. Jeg har selv personligt talt med f.eks. min kollega Boris Johnson, den britiske udenrigsminister, som i den grad lægger vægt på, at den her type arbejde foregår, fordi bekymringen i forhold til den russiske misinformation er så stor, som den er.

Værsgo, det er fru Marie Krarup.

Jeg er glad for, at udenrigsministeren ikke mener, at han skal forsvare East StratCom til enhver tid, og jeg er også glad for, at der er kommet kritik – endelig, langt om længe. Men jeg synes ikke, det er tilstrækkeligt at kritisere på et enkelt punkt, for selve East StratCom er en skændsel for Europa, som ellers er et område, der er præget af ytringsfrihed. Her har man oprettet en offentlig gabestok.

Man stiller godt nok ikke folk op uden for kirkedøren, hvor man kan spytte på dem, men man laver sådan nogle lister over holdninger, som man så erklærer for femte kolonne eller landsforræderiske, fordi man mener, at de er i overensstemmelse med en fremmed og truende, mener mange, magts narrativer.

Jeg tror, at hvis man først er kommet på den liste, så har man meget svært ved at få jobs i bestemte områder, hvor man skal være en troværdig person, fordi EU, altså en offentlig myndighed, har beklikket ens troværdighed og sat en på en liste, hvor man er en form for femte kolonne.

Derfor kan jeg ikke forstå, at udenrigsministeren kan sige, at det her er i overensstemmelse med artiklen om ytringsfrihed, som jeg læste højt før, for dette er da indblanding fra offentlig myndighed. Det er da indblanding, at man bliver sat på lister. Det kan da ikke være rigtigt, at ministeren kan forsvare det. Samtidig med at man laver de her lister over folk, som altså dermed mistænkes for at være femte kolonne eller landsforrædere, imødegår East StratCom russisk propaganda med egen propaganda, med EU-propaganda, hvor de meget ofte f.eks. bruger ukrainsk modpropaganda. Og det er jo ikke, fordi jeg vil forsvare russisk propaganda, det har jeg absolut ingen grund til. Men der er bare ingen grund til, at man begynder at bruge de samme midler som dem, man synes er ubehagelige. Altså, fordi der er nogle, der er propagandistiske, så bliver man selv propagandist og overholder ikke basale regler om ytringsfrihed.

Derfor vil jeg spørge, om udenrigsministeren ikke vil sørge for at få lukket East StratCom.

Værsgo.

Til det er svaret nej, det vil jeg ikke sørge for. Jeg mener, at de gør et godt og vigtigt stykke arbejde, som der bakkes bredt op om i de europæiske lande, fordi vi har et kæmpemæssigt problem med den russiske misinformation, og det bliver vi nødt til at handle på. Hvordan agerer den bløde magt, dvs. demokratiet, når det bliver angrebet med hård magt? Det her er et af de redskaber, vi har, og jeg mener ikke, at der er nogen som helst form for indskrænkning af ytringsfriheden, idet det står enhver frit at skrive og ytre sig, som man vil. Der bliver ikke anlagt nogen sager, man bliver ikke dømt ved en domstol, man får ikke indskrænket sin ytringsfrihed.

Tak. Fru Marie Krarup.

Nej, man får ikke indskrænket sin ytringsfrihed – man kan stadig ytre sig – men man bliver bare stillet i en gabestok, og derfor kan det være, at ens fremtidsmuligheder bliver ødelagt. Det synes jeg er stærkt bekymrende.

Jeg er glad for, at udenrigsministeren i går kritiserede East StratCom, men det bliver sagt, at det er en enkelt fejl, de har begået, hvor de har begået modpropaganda. Jeg synes, udenrigsministeren skulle prøve at læse det hver uge. Så ville han se, at det ikke er en enkelt fejl. Det er tilbagevendende; det er faktisk det arbejde, man laver i East StratCom. Det er modpropaganda. Derfor bør det lukkes, hvis man er modstander af modpropaganda. Ellers bruger man jo russiske metoder, som er dem, alle er enige om at tage afstand fra.

Værsgo til ministeren.

Men det her skal ikke være modpropaganda, som jeg ser det. Det skal være fremlæggelse af fakta, hvor man giver eksempler på det, som nu er emnet her, i forhold til den russiske misinformation og misvejledning, som foregår. Det er det, der er opgaven. Hver gang man kan påvise, at der er en fejl, skal den påpeges. Det er det, der er det fantastiske ved at bo i den her del af verden, altså at det kan vi så gøre gennem den frie presse, eller vi kan påtale det fra politikeres side, fra ministres side og sige, at det skal der rettes op på, det er ikke i orden. Det skal lige netop være fakta og ikke alt muligt andet.

Fru Marie Krarup.

Det er derfor, jeg er nødt til at opfordre udenrigsministeren til at læse, hvad det er, der står, for det er propaganda, det er mod propaganda. Man bliver som debattør sat i en offentlig gabestok på East StratCom's lister, hvis man skriver, at der blev begået et kup i Ukraine. Der var tale om en forfatningsstridig overtagelse af magten. Hvis man skriver, at der er mange no go-zoner i Sverige, så bliver man sat på listen. Så er man en agent for Kreml. Hvis man skriver, at EU er splittet, og at Europa er truet af muslimsk indvandring, så er man propagandist for Kreml, så bliver man sat i gabestokken. Det er da en modpropaganda af rang at påstå alle de her ting. Det er ikke i overensstemmelse med sandheden. Det her er holdningsområder, hvor det er legitimt at have andre holdninger. Så East StratCom gør det, som udenrigsministeren er imod: De driver propagandavirksomhed.

Værsgo til ministeren.

Som sagt er jeg altid villig til at gå ind i en kritisk dialog om de konkrete eksempler, som bliver trukket frem. Det er fordelen ved at leve i et åbent demokrati med ytringsfrihed, at det kan man gøre. Det kan vi gøre som politikere, det kan vi gøre som ministre, det kan man gøre som den fri presse; og det skal vi selvfølgelig være glade for og værdsætte. Og jeg er sikker på, at den kritik, som bliver fremført, bliver taget alvorligt.

Spørgsmålet er sluttet.

Der et nyt spørgsmål til udenrigsministeren af fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.