Spm. nr. S 531 (omtrykt)

5) Til forsvarsministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) :

Hvordan vurderer udenrigsministeren den sikkerhedspolitiske situation i Danmark efter den seneste måneds historier om russiske hackerangreb i USA og Europa, bl.a. i Berlingske den 10. januar 2017: »Europa gør sig klar til politiske cyberangreb fra Rusland«?

Værsgo til oplæsning.

Tak for det. Hvordan vurderer udenrigsministeren – det står der så, men der skal stå forsvarsministeren – den sikkerhedspolitiske situation i Danmark efter den seneste måneds historier om russiske hackerangreb i USA og Europa, bl.a. omtalt i Berlingske den 10. januar 2017: »Europa gør sig klar til politiske cyberangreb fra Rusland«?

Værsgo.

Det er et meget relevant spørgsmål, for det er en problemstilling, som vil trænge sig mere og mere på. Danmark står over for et alvorligt og stadig mere komplekst trusselsbillede. Der er en række trusler, der trænger sig på. Det drejer sig bl.a. om terrorisme, ekstremisme og et mere selvhævdende Rusland. En af de alvorligste trusler mod vores stadig mere digitaliserede samfund er jo netop cyberangreb fra statslige og ikkestatslige aktører.

Som beskrevet i den artikel i Berlingske Tidende, der henvises til, udføres der bl.a. angreb med det formål at opnå strategiske og politiske mål i andre lande. Cyberangrebet på det demokratiske parti i USA viser, at truslen er reel. Tilsvarende trusler vil sagtens kunne forekomme i Europa og i Danmark.

Cyberangreb er altså blevet et politisk redskab, som Danmark og vore nære partnere og allierede i højere og højere grad skal håndtere. Forsvarets Efterretningstjeneste fremhæver i sin seneste risikovurdering, at cybertruslen mod Danmark er meget høj. Danske myndigheder og virksomheder er løbende under angreb, og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der er tale om en vedvarende trussel mod danske interesser.

Det er jo ingen hemmelighed, at Rusland er aktive på denne front, og at Rusland anvender cyberangreb til at fremme sin politiske dagsorden. Derfor tager vi det meget alvorligt og vil styrke vores værn mod cyberangreb.

Meget er allerede gjort på området, både med styrket lovgivning og tilførsel af midler, men truslens karakter og den hastige udvikling betyder, at vi fortsat skal styrke vores digitale forsvar, så vi bliver endnu bedre til at beskytte Danmark mod cyberangreb. Vi må løbende se på, om myndighederne har de rette værktøjer både i form af teknik, ressourcer og lovgivning på området.

Tak. Og så er det spørgeren.

Tak til forsvarsministeren. Til at begynde med vil jeg bare gerne kvittere både for forsvarsministerens svar, men jo også for svaret om, at vi løbende ligesom skal vurdere, om myndighederne har de rigtige værktøjer. Jeg stillede det her spørgsmål ud fra en bredere betragtning om den sikkerhedspolitiske situation, det var grunden til det. Den var forsvarsministeren også lidt inde på, og i det lys kunne det bare være interessant som opfølgning at høre, hvis vi breder det lidt videre ud end cyberangrebene, at når nu vi ved, at Rusland er meget aktiv på den her front, når vi ved, at det, som forsvarsministeren også selv kalder for et mere selvhævdende Rusland, jo også udgør et mere komplekst trusselsbillede mod Danmark, bør det så efter forsvarsministerens mening være en del af vores overvejelser i forbindelse med etableringen af Nord Stream-gasrørledningen og herunder også overvejelserne, som også har været fremme i den danske presse, omkring at lade Gazprom opbevare rør m.v. på Bornholm?

Værsgo til ministeren.

Jeg synes, det er to forskellige ting. En ting er jo, hvis Gazprom får en base i Rønne, eller hvor det nu måtte være, og om den kan bruges til spionage eller ikke spionage. Det vil jeg ikke kunne svare på i dag, det ved jeg simpelt hen for lidt om. Men for så vidt angår cybertruslen, kan man jo sige, at det jo ikke er sikkert, at de næste krige bliver krige, som vi traditionelt tænker dem. Det kunne jo være – og det er jo det, der er det uhyggelige perspektiv i det her – at krigen bestod i at destabilisere fjenden, om man så må sige. Og hvis man hacker sig ind på energiforsyningen, som de jo gjorde i Ukraine, hvor man gik ind og hackede det ukrainske energiforsyningssystem, og hvor det tog op imod et halvt år at få det genetableret, så kan man jo tænke, hvad der ville ske i Danmark, som er et gennemdigitaliseret land, vel et af de mest digitaliserede lande, hvis man gik ind på hospitalernes systemer osv. Det ville jo skabe panik i befolkningen, og det er jo det, vi er nødt til at værne os imod.

Tak. Spørgeren.

Jeg er sådan set meget enig i den sidste del af forsvarsministerens besvarelse. Den første del er jeg ikke nødvendigvis enig i. Det, der er hele min pointe, også med mit opfølgende spørgsmål, er at sige, at man lidt har indtrykket af, at regeringen gerne vil adskille de to diskussioner og siger, at der på den ene side er nogle sikkerhedspolitiske vurderinger, som både handler om cyberangreb og om et mere selvhævdende Rusland, troppeopbygning ud for de baltiske lande osv., men på den anden side har vi en kommerciel vurdering – det er min påstand, som forsvarsministeren gerne må svare på – af hele spørgsmålet om Nord Stream. Det er de ting, jeg godt kunne tænke mig at regeringen havde et samlet billede af, og at regeringen overvejede, om man ikke bør lægge de to diskussioner sammen i en samlet sikkerhedspolitisk vurdering af vores forhold til Rusland.

Værsgo, minister.

Nu redegjorde statsministeren jo i går på Mette Frederiksens spørgsmål om Nord Stream for, hvad status er i de her drøftelser, hvor der jo dels er det kommercielle aspekt, dels vel er et strategisk aspekt. Men jeg vil sådan set ikke fravige den vurdering, som statsministeren fremlagde i går. Jeg kan bare som ny forsvarsminister, der jo nu bliver sat ind i de trusler, der er mod Danmark, se, at det er ret alvorligt, og det er også derfor, jeg har følt behov for ligesom at gøre opmærksom på, at vi står over for nogle nye trusler. Regeringen skal på et tidspunkt – det skal den svenske regering jo også – træffe beslutning om Nord Stream, og der vil det selvfølgelig indgå i overvejelserne.

Spørgeren.

Tak for det. Så tror jeg bare, at jeg, som jeg startede med at sige, som det sidste vil kvittere for, at forsvarsministeren vil arbejde for hele tiden at se, om myndighederne har de rigtige redskaber. Jeg tror, at vi fra Socialdemokratiets side er meget enige i, at der både er en meget konkret og alvorlig trussel på mange forskellige planer. Og så vil jeg slutte af med at sige, at jeg tror heller ikke, at vi er færdige med at diskutere hele Nord Stream-sagen endnu.

Værsgo.

Det sidste kan jeg bekræfte. Der er jo ikke truffet beslutninger endnu, og der er i øvrigt heller ikke kommet nogen ansøgning om Nord Stream fra Gazprom, så sagen er jo ikke aktuel på den måde.

Men jeg er glad for spørgerens interesse for de her spørgsmål, fordi det er meget fundamentale spørgsmål, og det er jo mange år siden, havde jeg nær sagt, at vi har interesseret os for, hvad der foregår i vores nærområde. Vi har jo været meget optaget af at bekæmpe terrorister i Irak, Afghanistan, Syrien, men kan se med det her ændrede trusselsbillede, at vi er nødt til at have større fokus på vores nærområde.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til erhvervsministeren af hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.