Spm. nr. S 516 (omtrykt)

1) Til udenrigsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Mener udenrigsministeren, at Danmark fortsat bør bakke op om EU’s taskforce East Stratcom for at bekæmpe russisk misinformation?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak. Spørgsmålet lyder:

Mener udenrigsministeren, at Danmark fortsat bør bakke op om EU’s taskforce East Stratcom for at bekæmpe russisk misinformation?

Værsgo til ministeren.

Lad mig slå fast, at pro Kreml-misinformation udgør en alvorlig udfordring for vores åbne og vestlige samfund og vores demokratiske debat. Vores efterretningstjenester advarer herom, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste, og det lytter jeg til. Jeg har forundret bemærket, at spørgeren offentligt har sat spørgsmålstegn ved Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering for Rusland. Regeringen tager det meget alvorligt, når Forsvarets Efterretningstjeneste advarer om russiske påvirkningskampagner, herunder gennem medier. Vi bliver nødt til at tage ansvar og reagere på denne udfordring, og der er ingen nemme løsninger. For mig og denne regering vil en løsning aldrig kunne gå ud på at gå på kompromis med ytringsfriheden. Den skal vi værne om.

Der har i den danske debat været mange misforståelser om, hvordan taskforcen arbejder med misinformation. Lad mig gøre det klart: Der findes ikke en sortliste eller anden registrering af debattører eller propagandister. Der udføres ikke censur eller sanktionering. Ingen har fået indskrænket deres ytringsfrihed. Taskforcen er ikke et EU-holdningpoliti, og det skal den heller ikke blive til. Taskforcen har en række vigtige kommunikationsopgaver. En af dem er at henlede opmærksomheden på russisk misinformation. Taskforcen har fokus på de russiske og Kremlinspirerede medier, og eksempler på misinformation behandles i et ugentligt nyhedsbrev. Det har til formål at oplyse og øge bevidstheden om den misinformation, der finder sted, og om, hvordan Rusland bruger forskellige kilder. Det arbejde bør fortsætte, for det er vigtigt.

Men vi skal da være åbne over for at se på formen, så der ikke kan herske tvivl om, hvordan taskforcen arbejder. Derfor har jeg også taget initiativ til, at mine embedsmænd nu er i dialog med taskforcen for at se på, om der er noget ved formen på taskforcens produkter, der kan justeres for at imødegå tvivl om dens arbejde og hensigter. Det vil jeg gerne vende tilbage til, og en anledning er bl.a. de kommende udvalgsspørgsmål fra samme spørger om samme sag til skriftlig besvarelse. Regeringen finder fortsat, at taskforcen gør et vigtigt stykke arbejde.

Værsgo, fru Marie Krarup.

Jeg er lidt forundret over at høre det her, for vi har haft en lang offentlig debat, hvor udenrigsministerens synspunkter er blevet fremstillet og dermed også blevet afklædt, og det er blevet tydeligt, at EU fører lister. Man kan selvfølgelig diskutere, om det er en tabel eller en liste, men det er i hvert fald et sted, hvor der står, hvad man anser for holdninger, som ikke er okay, fordi man anser dem for at være inspireret af Rusland, selv om det drejer sig om kritik af EU og kritik af islamisk indvandring.

Udenrigsministeren påstår, at Dansk Folkeparti ikke respekterer FE's risikovurderinger. Det er jo ikke rigtigt, og det har vi udtalt adskillige gange. Jeg står med analysen her i hånden. Vi synes, det er en fremragende analyse. Vi har kritiseret, at der har været tale om en prioritering af forskellige trusler. FE har efterfølgende forklaret, at der ikke er tale om en prioritering. Derfor er vi fuldstændig enige med FE. Vi er også enige i det, som FE skriver, nemlig at der foregår en påvirkningskampagne gennem russiske statskontrollerede medier. Det er selvfølgelig et faktum, og det er ikke det, der bliver sat spørgsmålstegn ved her.

Det, vi sætter spørgsmålstegn ved, er, om EU-taskforcen gør et ordentligt arbejde, og det gør den ikke. Det er ikke okay at liste holdninger, som er kritiske over for EU eller islamisk indvandring, og mistænkeliggøre de personer, der har holdningerne. Det er heller ikke okay, at udenrigsministeren ikke har ønsket at give en evaluering af East Stratcom, især ikke eftersom der nu foreligger en fortrolig vurdering af det, som jeg jo desværre ikke kan inddrage offentligheden i, fordi den er blevet klassificeret. Men Udenrigsministeriet har udarbejdet en sådan.

Hvordan kan det være, at man ikke tør gå ud i det åbne med en evaluering af East Stratcom?

Værsgo til ministeren.

Som jeg sagde i mit indledende svar, vender jeg gerne tilbage til sagen i forbindelse med besvarelsen af de yderligere spørgsmål, som kommer fra Marie Krarup, og der skal jeg nok også vende tilbage til en yderligere vurdering af, hvorvidt den arbejdsmåde og de metoder, som der bliver taget i anvendelse, er rigtige eller ikke er rigtige, altså om der er noget at udsætte på det.

Det er ikke min umiddelbare vurdering, at der grundlæggende set er noget som helst at udsætte på det her. Der er ikke tale om sortlister – det er der ikke. Der er ikke noget med, at der er nogle debattører, som har fået indskrænket deres frihed, fordi det er det, der ligger i at begynde at tale om sortlister. Jeg kan godt se det papir, jeg kender udmærket det stykke papir. Men når man begynder at tale om sortlister, antyder man jo – og det er måske heller ikke helt tilfældigt – at der er nogle, hvis ytringsfrihed bliver indskrænket, og det er ikke tilfældet.

Fru Marie Krarup.

Så en mistænkeliggørelse af debattører og synspunkter er helt okay? Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti. I Dansk Folkeparti ønsker vi en fri debat, hvor man ikke sviner folk til, hvor man går efter folk med saglige og faglige argumenter. Vi mener, at ytringsfriheden og pressefriheden er tilstrækkeligt til at gendrive propaganda – og selvfølgelig er der russisk propaganda, det er der jo ingen tvivl om.

Men hvis man har en god sag og man fører sandheden frem, så er det fuldt tilstrækkeligt. Redaktioner, journalister, almindelige læsere er udstyret med sund fornuft og kritisk sans. Derfor bør staten eller EU ikke gå ind og lave de her lister over ting, som vi skal se bort fra, eller som vi skal være bange for. Man skal hellere tage den åbne debat.

Værsgo til ministeren.

Jeg synes da bestemt, at man skal tage den åbne debat på alle måder. I bund og grund så drejer det her sig lidt om, at demokrati er en blød magtform, og nogle gange står det bløde demokrati over for hård magt som f.eks. i tilfældet med Rusland. Hvordan agerer så det bløde demokrati? Det gør det jo bl.a. ved, at vi har Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste osv. Der kan også være nogle steder, f.eks. i det her tilfælde, hvor man kan have det synspunkt, som spørgeren har, at den her måde med at fremlægge eksempler på misinformation på skal EU eller staten holde sig for god til; det skal man lade være med, det skal rent overlades til den åbne debat.

Jeg mener sådan set, det er okay, at man lægger de her ting åbent frem, og så kan man tage diskussionen efterfølgende ud fra de eksempler, som der er. Så kan man da tage den åbne debat. Og det vil jo ikke være sådan, at man rammer et hundrede procent inden for skiven hver gang; det kan godt være, at der er nogle enkelte eksempler på, at det er på kanten. Jeg mener ikke, at jeg konkret har set nogle eksempler, som jeg ikke synes har været udtryk for misinformation. Men det kan være, at spørgeren har nogle helt konkrete eksempler, hvor det ikke er udtryk for misinformation – så lad os da diskutere dem. Det er da fint, så har vi jo et sted at starte diskussionen.

Fru Marie Krarup.

Jeg er endnu en gang rystet over udenrigsministerens svar. Der er masser af eksempler på, at holdninger bliver skitseret som russisk misinformation, som f.eks. at der er mange no-go areas i Sverige, eller at der er få flygtninge, der får job i Tyskland. Øh, er det misinformation? Det er vist nok i overensstemmelse med fakta. Så er der EU-kritik og islamkritik – det er også russisk misinformation.

Det er uhyggeligt at høre udenrigsministeren sige, at demokratiet ikke kan forsvare sig selv med ytringsfrihed. Hvad så? Skal vi så til at lave dansk statspropaganda for at forsvare demokratiet? Jeg er ikke sikker på, at det er et demokrati, som jeg har lyst til at forsvare.

Ministeren.

Nu synes jeg måske lige, at vi skal lade pulsen falde en anelse ned. Der bliver brugt meget skarpe ord her fra spørgerens side. Det lægger ligesom op til, at man skal skabe et billede af, at EU begrænser ytringsfriheden og hænger folk ud og gør, hvad ved jeg, og at vi er på vej til også at gøre det samme i staten. Det er ikke det, vi taler om.

Jeg bliver nødt til at understrege her, at det, der er sagen, er: Der er ingen, hvis ytringsfrihed er blevet begrænset – ingen! Hvis det skulle være tilfældet, at der er nogle, der har fået frataget deres ytringsfrihed, vil jeg gerne have eksempler på det. Det er ikke det, der er tilfældet. Det er helt banalt et spørgsmål om, at man lægger nogle fakta på bordet, nogle eksempler på bordet, og man kan så tage diskussionen derfra. Og jeg har sagt, at jeg helt er med på åbent at kigge på, om der er nogle af de eksempler, som ligger uden for. Det er det, der er sagen.

Spørgsmålet er sluttet.

Der er et nyt spørgsmål til udenrigsministeren af fru Marie Krarup.