Spm. nr. S 1188

15) Til sundhedsministeren af:

Liselott Blixt (DF) :

Flere unge i Region Sjælland oplever tvang, og vi ser en generel stigning i antallet af unge med behandlingskrævende depression – det er bare to eksempler på udfordringer i børne- og ungepsykiatrien – hvordan vil ministeren sikre, at vi kan møde disse udfordringer?

Spm. nr. S 1188

15) Til sundhedsministeren af:

Liselott Blixt (DF):

Flere unge i Region Sjælland oplever tvang, og vi ser en generel stigning i antallet af unge med behandlingskrævende depression – det er bare to eksempler på udfordringer i børne- og ungepsykiatrien – hvordan vil ministeren sikre, at vi kan møde disse udfordringer?

Mødet er genoptaget.

Så tager vi spørgsmål til sundhedsministeren.

Det er fru Liselott Blixt, der skal læse spørgsmålet op. Værsgo.

Jeg vil starte med at læse spørgsmålet op: Flere unge i Region Sjælland oplever tvang, og vi ser en generel stigning i antallet af unge med behandlingskrævende depression – det er bare to eksempler på udfordringer i børne- og ungepsykiatrien – hvordan vil ministeren sikre, at vi kan møde disse udfordringer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg skal beklage, at jeg ikke var her. Jeg havde fået en information om, at der var byttet rundt på rækkefølgen. Så det skal jeg undskylde over for formanden. Jeg var inde bagved, men havde fået en anden information. Det beklager jeg meget. Det skal ikke ske igen.

Det er klart, at når – som ordføreren også spørger til – vi ser en stigning i brugen af tvang over for børn og unge i psykiatrien, så er det et alvorligt problem. Det er også et problem, som jeg tager alvorligt. Men vi skal også være opmærksomme på – og jeg synes også, vi havde en god drøftelse af det i udvalget i går, både ved den tekniske gennemgang og også på det samråd, der blev afholdt i går i Sundhedsudvalget om det – at tvang desværre i nogle tilfælde kan være nødvendigt, også over for børn og unge med alvorlige psykiske lidelser, men at det selvfølgelig er vigtigt, at tvang først kommer på tale, når alle andre muligheder er afprøvet, og at de tal, som spørgeren refererer til, i den nye monitoreringsrapport også dækker over, at der er ændret praksis på området, og at man derfor har en anden opgørelsesmetode nu end tidligere. Man skal selvfølgelig være bevidst om, at noget af stigningen, som Sundhedsstyrelsen også redegjorde for, kan dække over det.

Når det så er sagt, er jeg enig med spørgeren i, at det her er noget, vi er nødt til at være meget opmærksomme på. Det er også noget, jeg som minister er opmærksom på. Det er noget, Sundhedsstyrelsen allerede har taget op i den taskforce, de har oprettet sammen med regionerne, for at sikre, at den fælles målsætning, vi har, om at nedbringe tvang i psykiatrien frem mod 2020 – en halvering – også bliver opfyldt.

Og så har jeg som sundhedsminister en meget klar forhåbning og forventning om, at de forløbsprogrammer, som vi i fællesskab har afsat penge til, for børn og unge, bl.a. børn og unge med spiseforstyrrelser, selvskade, ADHD og angst og depression, også kommer til at betyde, at vi bliver bedre til at forebygge. For det er jo noget af det, der skal til for at sikre, at der er færre børn og unge, der overhovedet stifter bekendtskab med hospitalspsykiatrien og kommer ind i de tvangsbehandlingsforløb, som vi desværre ser nogle steder.

Værsgo, fru Liselott Blixt.

Jeg synes jo bare, det er bekymrende, at vi oplever en stigning, både i forhold til psykiske lidelser, men også i forhold til den tvang, der opstår. Spørgsmålet er, om man har fokuseret forkert. I de snart 10 år, jeg har været sundhedsordfører, er det noget, vi har været opmærksomme på. Der er blevet sat penge af til det. Vi har prøvet at lave tiltag, som ministeren også er inde på, med forløbspakker. Alligevel ser vi de her sager. Så sent som i dag har Ombudsmanden været ude at sige, at blandt de børneinstitutioner, man besøgte sidste år, var der flere, der havde tvang over for børn under 15 år.

Vi kan se, at der er regioner, der faktisk har gode tiltag. Og så tænker jeg: Hvorfor lærer de andre regioner så ikke af det? For der er jo kæmpe stor forskel, som vi også så i går, på, hvilke regioner der har høje tal, og hvem der har lave tal, samt hvor man går ind og gør noget beskyttende. Hvordan vil ministeren få dem til at tale sammen og lære af hinandens måder at gøre noget ved problemet på?

Værsgo til ministeren.

Tak. Det er jo bl.a. derfor, der netop er lavet en taskforce i Sundhedsstyrelsen. Det er for at sikre, at de steder, hvor vi har gode erfaringer – de afdelinger, hvor tvangen er blevet nedbragt, og hvor vi kan se, at tingene fungerer – også får deres erfaringer og deres metoder og teknikker udbredt til nogle af de andre afdelinger. Taskforcen handler jo også om politisk at få fulgt op over for regionerne de steder, hvor det ikke er godt nok. Og som spørgeren også indikerer, er der jo meget stor forskel på, hvor meget tvang der bliver anvendt. Bl.a. kan vi desværre se en meget stor stigning i Region Midtjylland, både i voksenpsykiatrien og i børnepsykiatrien, og det synes jeg er meget bekymrende. Det er noget af det, som både jeg som minister politisk vil tage op med regionerne, men som Sundhedsstyrelsen også allerede på de møder, de har haft med regionerne, følger op på. For det er ikke acceptabelt.

Værsgo. Så er det spørgeren.

For Dansk Folkeparti betyder det her med børn og unge noget. Det er faktisk her, vi kan forebygge og gøre noget, så vi sikrer, at de her børn og unge bliver en del af vores samfund, at de bliver en del af det sociale miljø, som vi har, og kan komme ud og være noget i stedet for at være nogle af dem, der bliver gengangere i psykiatrien. Vi kan se, at mange af dem, der oplever tvang, er spiseforstyrrede piger, som mange gange ikke kan få noget tilbud, før de er så syge, at de faktisk er ved at dø. Først der bliver de indlagt. Hvorfor går vi ikke ind og siger, at vi gør noget mere allerede fra start af? Man har jo nogle eksempler. Jeg ved, at der i Herning er nogle eksempler, hvor man går ud og hjælper dem i kraft af headspace. Det er jo netop nogle af de steder, hvor man gør noget. Men det er satspuljemidler, som man skal kæmpe om, og i dag er det så en fond, der også er gået ind og har støttet op, fordi det er nogle forældre, der selv har haft et barn. Det er jo ikke meningen, at midlerne i et dansk sundhedsvæsen skal komme den vej fra.

Tak. Ministeren.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at headspace er et meget godt eksempel på noget, der virkelig fungerer, og hvor vi også arbejder forebyggende. De forløbsprogrammer, vi har aftalt i fællesskab – og ja, det er så i regi af satspuljen, vi har afsat penge – er jo bl.a. målrettet børn og unge med spiseforstyrrelser for at se, om vi ikke kunne arbejde langt mere forebyggende, end vi gør i dag, så vi ikke kommer i de her situationer, hvor man netop skal tvangsindlægges og måske endda også tvangsfodres. Jeg tror, det er de artikler, der også bliver henvist til fra spørgerens side. For det er også med til at sætte ar på sjæl og krop for nogle af de børn, der er igennem det. Der er det vigtigt, at vi bliver langt bedre til at arbejde forebyggende på området. Det samme gælder de forløbsprogrammer, vi har aftalt i forhold til ADHD, depression og angst: at vi der bliver bedre til at forebygge, end vi har været hidtil.

Værsgo for det sidste spørgsmål.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Nu her til efteråret har vi i Sundheds- og Ældreudvalget besluttet at vi vil lave en konference, hvor vi netop får børne- og ungepsykiatrien på dagsordenen og ser, hvad det er, vi kan gøre. Vi kunne godt tænke os i Dansk Folkeparti at få lavet en handlingsplan på børne- og ungeområdet. Er det noget, som ministeren vil se med positive øjne på?

Ministeren for det sidste svar.

Jamen det synes jeg da lyder spændende. Jeg synes i det hele taget, det er godt, at udvalget og formanden for udvalget tager de her spørgsmål op. For det er vigtigt, at vi får fokus på de problemer, der er i børne- og ungepsykiatrien. Og det er bestemt, både når vi taler konference, men også når vi taler om at have yderligere fokus på det. Det er noget, jeg gerne vil være med til at bidrage til, for det er et område, som vi skal have meget mere fokus på, fordi vi desværre kan se, at det jo også for mange af de børn og unge, det handler om, medfører, at man mister kontakten til skole, mister kontakten til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at den der tendens til, at man kommer helt ud på kanten af samfundet, kun bliver forværret af, at vi ikke får lavet nogle ordentlige programmer, der er forebyggende, i forhold til at håndtere de psykiske lidelser eller de mentale sundhedsproblemer, man kan opleve.

Tak for det.

Det næste spørgsmål er også til sundhedsministeren af fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Tak for det.

Det næste spørgsmål er også til sundhedsministeren af fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.