Fremsat den 30. marts 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Indførelse af investeringsrammer
på selvejeområdet)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og § 2 i lov
nr. 192 af 27. februar 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »øvrige indtægter«:
»under ét, jf. dog stk. 3«.
2. I
§ 37 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de
samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede
selvejende institutioner på Undervisningsministeriets
område overstiger den flerårige investeringsramme, der
fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren
offentliggør de flerårige investeringsrammer.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen
af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.«
3. I
§ 42 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Institutionerne skal efter anmodning fra undervisningsministeren
indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 37,
stk. 3 og 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. I
§ 42, stk. 3, 1. pkt., der bliver
stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
5. I
§ 42, stk. 3, 2. pkt., der bliver
stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.« til:
»stk. 3, 2. pkt.«
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 22, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »øvrige indtægter under
ét«: », jf. dog stk. 3«.
2. I
§ 22 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de
samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede
selvejende institutioner på Undervisningsministeriets
område overstiger den flerårige investeringsramme, der
fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren
offentliggør de flerårige investeringsrammer.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen
af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.«
3. I
§ 26 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Institutionerne skal efter anmodning fra undervisningsministeren
indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 22,
stk. 3 og 4.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I
§ 26, stk. 3, 1. pkt., der bliver
stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
5. I
§ 26, stk. 3, 2. pkt., der bliver
stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.« til:
»stk. 3, 2. pkt.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets
baggrund og formål
3. Lovforslagets
indhold
3.1.1. Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller
standse de omfattede institutioners investeringer
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2. Indberetning af investeringsbudgetter og
regnskabstal
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til
EU-retten
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende
skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af
»Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti: Finansloven for 2017 (18. november
2016)«, hvor et element er indførelse af
investeringsrammer på det statslige selvejeområde fra
2018.
Det følger af institutionslovgivningerne på
Undervisningsministeriets område, at de statsfinansierede
selvejende uddannelsesinstitutioner har fri dispositionsret, dvs.
de disponerer frit inden for deres formål ved anvendelse af
tilskud, indtægter og kapital under ét.
Med lovforslaget foreslås der etableret hjemmel til, at
undervisningsministeren kan pålægge de
statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner at tilpasse,
udskyde eller standse planlagte investeringer, såfremt de
samlede budgetterede investeringer på ministerområdets
statsfinansierede selvejende institutioner overstiger den
flerårige investeringsramme, der fastsættes på de
årlige finanslove. Der foreslås endvidere etableret
hjemmel til, at institutionerne på undervisningsministerens
anmodning skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.
Endelig foreslås undervisningsministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammerne,
der fastsættes på de årlige finanslove.
Lovforslaget om flerårige investeringsrammer gælder
nyinvesteringer, der omfatter køb eller opførelse af
nye aktiver, der aktiveres i institutionens balance.
Lovforslaget omfatter de offentlige gymnasier, hf-centre mv.,
voksenuddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, der er selvejende institutioner omfattet af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti har den 18. november 2016 indgået aftale om
finansloven for 2017.
Af aftalen fremgår det, at »der er en aktuel
udfordring med at nedbringe de allerede planlagte offentlige
investeringer i bygninger og anlæg til de finansierede
niveauer. Fremadrettet er der behov for en bedre styring af de
offentlige investeringer, så der ikke planlægges og
igangsættes flere infrastrukturprojekter, bygninger og
anlæg, end der er råd til. Der er i den forbindelse
behov for bedre styringsmæssige rammer for investeringer
på det statslige selvejeområde. Det skal sikre, at man
undgår en situation, hvor investeringer i den statslige
selvejesektor, som ligger udover det forudsatte, medfører,
at andre offentlige investeringer, herunder fx på
transportområdet, skal reduceres. Regeringen, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er
enige om, at der indføres investeringsrammer på det
statslige selvejeområde fra 2018.«
Det statslige selvejeområde er en del af den offentlige
sektor. Investeringerne på området tæller derfor
med i den samlede ramme for offentlige investeringer og
påvirker de offentlige finanser (faktisk og strukturel saldo)
på samme måde som offentlige investeringer på
andre områder (transpor?tområdet, forsvaret,
kommunerne, regionerne m.v.).
Modsat andre større offentlige områder er
selvejeområdet imidlertid ikke omfattet af en reel
udgiftspolitisk styring eller prioritering, da de statsfinansierede
selvejende uddannelsesinstitutioner inden for deres formål
disponerer frit over de statslige tilskud og øvrige
indtægter. Det faktiske samlede investeringsniveau i sektoren
følger af summen af de investeringsbeslutninger, som
træffes decentralt på de enkelte institutioner.
Større investeringer i bygninger og anlæg skal
forelægges Finansudvalget, men denne procedure
muliggør ikke i praksis et centralt overblik over de samlede
investeringer og giver ikke mulighed for en tværgående
prioritering af investeringerne.
Der er derfor aktuelt kun begrænsede muligheder for at
opgøre, følge eller påvirke
investeringsniveauet i sektoren, og de statsfinansierede selvejende
uddannelsesinstitutioners investeringer kan derfor ikke indgå
i en tværgående politisk prioritering af de samlede
offentlige investeringer på linje med de øvrige
offentlige områder.
Det forhold, at det samlede investeringsniveau i selvejesektoren
ikke kan styres centralt, indebærer i sig selv en risiko for,
at det samlede investeringsniveau kommer til at overstige det
finansierede niveau. Den begrænsede mulighed for politisk
prioritering medfører endvidere, at beslutninger i
selvejesektoren om et øget investeringsniveau kan
medføre behov for at nedbringe investeringsniveauet i den
resterende del af den offentlige sektor tilsvarende, hvis rammen
til de samlede offentlige investeringer skal overholdes. De frie
muligheder for at foretage investeringer på
selvejeområdet kan derved medføre en
uhensigtsmæssig fordeling af de offentlige investeringer,
idet det ikke kan sikres, at investerin?gerne foretages på
områder, hvor behovet er størst, eller som har
særlige politisk fokus på tværs af den offentlige
sektor.
Der har hidtil ikke eksisteret et centralt overblik over de
samlede budgetterede investeringer, da institutionerne ikke har
været pålagt at indberette budgetter. Danmarks
Statistik har opgjort de regnskabsførte investeringer
på baggrund af institutionernes årsrapporter, der ikke
giver mulighed for at opgøre investeringer i præcis
overensstemmelse med nationalregnskabets principper.
Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og
Undervisningsministeriet har derfor i samarbejde med Danmarks
Statistik udviklet en ny metode til opgørelse af
investeringer på selvejeområdet, der bygger på
indberetnin?ger fra institutionerne. Den nye
opgørelsesmetode vil bidrage til at skabe et større
overblik over institutionernes realiserede og planlagte
investeringsniveauer, hvilket åbner for, at der kan etableres
et nyt styringsprincip, hvor investerin?gerne på
selvejeområdet i højere grad inddrages i de samlede
udgiftspolitiske prioriteringer.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres
flerårige investeringsrammer for de statsfinansierede
selvejende uddannelsesinstitutioners investeringer fra 2018 og
frem. Det nye styringsprincip indebærer, at der på
finansloven fremadrettet vil blive fastsat et samlet,
flerårigt investeringsniveau for de statsfinansierede
selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, dvs.
offentlige gymnasier, hf-centre, voksenuddannelsescentre og
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Undervisningsministeren får med lovforslaget ansvaret for,
at investeringsrammen overholdes, og dermed også pligten til
at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer i
tilfælde af overskridelse af den samlede flerårige
investeringsramme. Ministeren kan således prioritere og
fastsætte investeringsrammer på institutionsniveau.
Indførelsen af investeringsrammer omfatter også
institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, dvs.
universiteterne, professionshøjskolerne,
erhvervsakademierne, medie- og journalisthøjskolen, de
maritime uddannelsesinstitutioner og Designskolen Kolding, jf. det
af uddannelses- og forskningsministeren parallelt hermed fremsatte
lovforslag.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Investeringsrammer
3.1.1. Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse de
omfattede institutioners investeringer
3.1.1.1. Gældende ret
Det følger af § 37 i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og
§ 22 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at
institutionerne disponerer frit inden for deres formål ved
anvendelsen af de samlede statslige tilskud og øvrige
indtægter under ét. Det er dog en betingelse, at den
undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet,
gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og
for det antal elever, der er ydet tilskud for.
Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i
efterfølgende finansår og kan belåne
institutionens aktiver, f.eks. med henblik på investeringer i
ejendom. Ved iværksættelse af større bygge- og
anlægsprojekter skal institutionerne have Finansudvalgets
tilslutning, hvis anlægsprojektet har en totaludgift på
60 mio. kr. eller derover. De statsfinansierede institutioner er
dermed underlagt andre styringskrav end fx. de loftbelagte udgifter
i stat, kommuner og regioner.
Institutionernes ret til at disponere frit over institutionens
midler skal ses i lyset af, at uddannelsesinstitutionerne er
selvejende institutioner med bestyrelsen som øverste
ledelse. Bestyrelserne varetager den overordnede og strategiske
ledelse af institutionerne og skal herunder sikre en effektiv drift
af disse. Bestyrelserne er over for undervisningsministeren
ansvarlig for forvaltningen af statslige tilskud m.v. Bestyrelserne
skal forvalte institutionernes midler, så de bliver til
størst mulig gavn for institutionernes formål, og er
herunder forpligtet til at vedligeholde institutionens bygninger
på et forsvarligt niveau og at sikre en forsvarlig standard
af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Den enkelte
institutions leder udøver sine beføjelser på
institutio?nens vegne og under ansvar for institutionens
bestyrelse. Der henvises til §§ 18-21 og 24 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og §§ 7-10 og 13 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Institutionslovenes sanktionsbestemmelser indebærer, at
ministeriet kan give en institution påbud om at ændre
en virksomhed, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
Herudover kan ministeriet tilbageholde tilskud, lade tilskud
bortfalde eller kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt
lovgivningen ikke overholdes. Der er hjemmel til, at ministeren om
nødvendigt kan afsætte bestyrelsen. Der henvises til
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., hvor sanktionsbestemmelserne fremgår
af §§ 50-53 samt § 20 stk. 2 og 3. I lov om
instituti?oner for erhvervsrettet uddannelse fremgår
sanktionsbestemmelserne af § 29-30 a samt § 10, stk. 2 og
3.
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lovforslaget omfatter, jf. ovenfor, de offentlige gymnasier,
hf-centre mv., voksenuddannelsescentre og institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, der er selvejende institutioner omfattet
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Da investeringer foretaget af disse institutioner efter
gældende regler ikke er underlagt central styring, og da
investeringerne tæller med i opgørelsen af de samlede
investeringer på tværs af den offentlige sektor og
dermed den strukturelle saldo, påvirker de selvejende
institutioners investeringer råderummet i den offentlige
økonomi.
For at sikre en bedre fremadrettet central styring og
tværgående prioritering af de offentlige investeringer
foreslås det med lovforslaget, at de af lovforslaget
omfattede institutio?ners investeringer fra 2018 og frem bliver
underlagt centralt fastsatte flerårige investeringsrammer.
Indførelsen af investeringsrammer indebærer, at der
på finansloven fremadrettet fastsættes et samlet,
flerårigt investeringsniveau for de selvejende institutioner
på Undervisningsministeriets område. Niveauet for
investeringsrammerne fastsættes således på de
årlige finanslove.
Med lovforslaget etableres der hjemmel til, at
undervisningsministeren kan pålægge en
uddannelsesinstitution at tilpasse, udskyde eller standse planlagte
investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de
statsfinansierede selvejende institutioner på
Undervisningsministeriets område overstiger den
flerårige investeringsramme, der fastsættes på
finansloven. Over for kravet om, at ministeren skal sikre, at
institutionernes samlede investeringer holder sig inden for
investeringsrammen, står også hensynet til de
selvejende institutioners dispositionsfrihed. Det vil derfor ved
udmøntningen af rammen blive tilstræbt, at
institutionerne får den nødvendige fleksibilitet til
at kunne foretage såvel større som mindre
investeringer, og at eventuelle indgreb over for institutionerne i
videst mulig omfang begrænses. Ministeren skal efter
forslaget offentliggøre de flerårige
investeringsrammer.
Det er hensigten, at muligheden for at standse en planlagt eller
igangsat investering kun vil blive brugt i yderste konsekvens. Det
vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en institution
igangsætter et anlægsprojekt, selvom investeringen
efter ministeriets udmelding ligger over den udmeldte ramme. Det
kunne endvidere være tilfældet i en situation, hvor en
institution ikke efterkommer ministeriets udmelding til
institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investering.
Med investeringer forstås institutionens samlede
investerin?ger, der gennemføres i et givent år og
enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver
aktiveret på balancen i institutionens årsregnskab.
Omfattet af investeringsrammen er alene nyinvesteringer.
Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye
aktiver, der aktiveres i institutionens balance. Det gælder
f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning,
tilbygning af en ny fløj, ombygning af en eksisterende
bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med renoveringer og
vedligeholdelsesarbejder, men også køb af f.eks. nyt
inventar og it-udstyr. Køb af eksisterende
(ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og brugt inventar
vil ikke indgå som led i de investeringer, der er omfattet af
investeringsrammen, men skal dog inkluderes i indberetningerne.
Dette for at validere oplysningerne i forhold til den forskel i
definition af investering, der er i regi af Danmarks Statistik og i
årsregnskabsmæssigsammenhæng.
Nyinvesteringer, som institutionen udgiftsfører i
resultatopgørelsen og dermed afskriver med det samme, er
ikke omfattet af investeringsrammen.
Det skal desuden opgøres, hvis institutioner modtager
ikke-statslige donationer og lignende, herunder både
pengedonationer og donationer i form af aktiver. Det er ikke
hensigten, at private donationer til institutionerne skal
indgå i investeringsrammen. De samlede private donationer vil
derfor bliver fratrukket i forbindelse med opgørelsen af
institutionernes investeringer.
Undervisningsministeriet vil efter en vedtagelse af
lovforsla?get udarbejde vejledningsmateriale med information til
institutionerne om, hvordan opgørelsen af investeringer
konkret foretages. Formålet med forslaget er således at
tilvejebringe en mulighed for at følge og tilpasse
investeringsniveauet i sektoren og pålægge den enkelte
institution et konkret investeringsloft.
For at tage hensyn til, at investeringer ofte vedrører
anlægsprojekter, som har en relativ lang tidshorisont,
fastlægges investeringsrammerne årligt på
finanslovene for budgetåret og de tre budgetoverslagsår
(BO-år). Rammefastsættelsen kan tage udgangspunkt i
uddannelsesinstitutionernes indberetning af planlagte budgetterede
investeringer, idet der dog ved de årlige
rammefastsættelser skal tages særskilt hensyn til, at
investeringer dels oftest har et flerårligt sigt og en
længerevarende beslutningsproces, dels kan opstå som
følge af pludseligt opståede behov. Tidsperspektivet i
forhold til udmelding af investeringsrammer følger de
årlige finanslove.
En hensigtsmæssig forvaltning af investeringsrammerne
forudsætter, at ministeriet er velinformeret om
institutionernes budgetterede investeringsprojekter. Med forslaget
forpligtes uddannelsesinstitutionerne derfor til efter anmodning
fra undervisningsministeren at indsende flerårige
investeringsbudgetter inklusiv prognose for investeringer i det
aktuelle år, som indberettes til Undervisningsministeriet
sammen med regnskabstal for det forudgående år, jf.
nedenfor under pkt. 3.1.2.
I tilfælde af, at de samlede indberetninger fra
institutioner under Undervisningsministeriet viser et samlet
investering?sniveau, der er højere end den tildelte
investeringsramme, skal ministeren tage initiativ til at bringe
investeringsniveauet i overensstemmelse med den ramme, som
fastsættes på finansloven.
Ministeren vil i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 37, stk. 4, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 2, og i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som affattet ved dette
lovforslags § 2, nr. 2, kunne fastsætte regler om
forvaltningen af den flerårige investeringsramme, der
fastsættes på de årlige finanslove. Bemyndigelsen
til undervisningsministeren giver mulighed for løbende at
tilpasse forvaltningen af (dvs. administrationsmodellen for) de
flerårige investeringsrammer.
I forhold til administrationen af investeringsrammerne har
Undervisningsministeriet gjort sig følgende
foreløbige overvejelser:
Det er umiddelbart ministeriets hensigt, at en tilpasningsproces
indledes i starten af et kalenderår vedrørende
investeringer i det efterfølgende finansår, og at
tilpasningen til investeringsrammen vil tage udgangspunkt i en
dialog mellem ministeriet og institutionerne.
Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig
frivillig reduktion ved, at én eller flere institutioner
frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller standse
investeringer budgetteret i det efterfølgende år, vil
ministeren foretage en prioritering af de indmeldte investeringer
efter en forhandling med institutionerne.
Prioriteringen vil kunne foretages på baggrund af
kriterier som samfundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de
afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle
foretagne investeringer), en vurdering af alternativomkostninger
(f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller
anlæg ved lejemål), projektets økonomiske
bæredygtighed (mulige besparelser ved investeringen f.eks.
på drift eller energiudgifter), graden af ekstern
finansiering m.v.
Hertil kommer institutionspolitiske hensyn, herunder
væsentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks.
realisering af sammenlægninger eller samling af udbudssteder
eller realisering af satsninger inden for fagområder med
særlig væsentlig betydning).
Desuden vil regionale hensyn, herunder hensynet til
udbudsforpligtelsen, kunne indgå som kriterium i
prioriteringen.
Undervisningsministeriet vil drøfte modeller for
tilpasning af investeringsrammer på tværs af
institutioner med de respektive lederforeninger.
Ministeriet forventer at indkalde oplysninger fra
institutio?nerne til brug for denne prioritering. Institutioner,
der ikke har investeringer i de relevante år, eller alene har
marginale investeringer, vil ikke indgå i denne proces.
Ministeriet vil i forlængelse af forhandlingerne med de
relevante institutioner kunne udmelde resultatet til
institutionerne som en institutionsspecifik investeringsramme. Har
en institution eksempelvis ønsket at investere for 25 mio.
kr., kan ministeriet efter forhandling, jf. ovenfor, vurdere, at
der kan udskydes investeringer for 5 mio. kr., og som følge
deraf tildele institutionen en individuel ramme på 20 mio.
kr.
Den individuelle ramme vil dog ikke være bundet til de
investeringer, som ministeriet har prioriteret. Det er
således hensigten, at en institution inden for den tildelte
institutionsspecifikke ramme kan vælge selv at prioritere
investeringerne og således fortsat disponere over, hvilke
investeringer der igangsættes inden for rammen. Forventningen
er dog, at der som oftest kan opnås enighed om, hvilke
investeringer som institutionerne arbejder videre med.
Som anført ovenfor vil bemyndigelsen til ministeren kunne
anvendes til løbende at tilpasse administrationen.
Ved konstatering af en manglende efterlevelse af en
afgørelse om at tilpasse, udskyde eller helt aflyse dele af
institutio?nens investeringer eller manglende efterlevelse af
kravet om udarbejdelse og indberetning af regnskabstal og
investeringsbudgetter, jf. pkt. 3.1.2, vil håndhævelse
ske ved brug af institutionslovens almindelige
sanktionsbestemmelser, dvs. bestemmelser om påbud i §
50, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., og § 29, stk. 2, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt bestemmelserne om
tilskud?smæssige sanktioner i § 52 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og § 30 i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Institutionen vil således i første omgang modtage
et påbud om efterlevelse. Hvis bestyrelsen ikke overholder et
sådant påbud, vil der kunne iværksættes
tilskudsmæssige sanktio?ner i form af tilbageholdelse af
tilskud, bortfald af tilskud eller krav om hel eller delvis
tilbagebetaling af tilskud. I sidste ende vil bestyrelsen kunne
afsættes.
3.1.2. Indberetning af investeringsbudgetter og
regnskabstal
3.1.2.1. Gældende ret
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved
finansårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og institutionens leder. Institutionens årsregnskab indsendes
til Undervisningsministeriet. Regnskabet revideres af rigsrevisor i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber. Dette
følger af regnskabs- og revisionsbestemmelserne i § 42
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og § 26 i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren har
indgået aftale med rigsrevisor om, at revisionsopgaven
på de statsfinansierede selvejende institutioner varetages i
et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en
intern revisor (institutionsrevisor) en såkaldt §
9-aftale (jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.).
Institutionens bestyrelse godkender årligt budget og
regnskab. Dette følger af § 24 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og
§ 7 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Institutionerne er omfattet af de budget- og bevillingsregler,
der er fastsat af Finansministeriet i Budgetvejledningen, og som
vedrører statsfinansierede selvejende institutioner.
Der er i institutionslovene hjemler til at indhente alle
oplysninger fra institutionerne om uddannelserne, deltagere i
uddannelse, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb
og andre aftaler, institutionernes drift og i øvrigt om
bestyrelsernes medlemmer til brug for fastlæggelse af
tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af
tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at
sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder
i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til
kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Dette fremgår af
§ 54 i lov om institutio?ner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. og § 31 i lov om institutio?ner
for erhvervsrettet uddannelse. Bestemmelserne omhandler alene
oplysninger, institutionerne i forvejen er i besiddelse af.
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
For at kunne følge udviklingen på området vil
der være brug for oplysninger fra institutionerne, der i dag
ikke indberettes til Undervisningsministeriet.
Der vil med udarbejdelse og indberetning af regnskabstal og
investeringsbudgetter med henblik på forvaltningen af
investeringsrammerne være tale om nye oplysninger og derved
en ny opgave, som ligger ud over de indberetninger, som
institutionerne tidligere har været forpligtet til at
varetage. Det er på den baggrund vurderingen, at der
bør etableres hjemmel i institutionslovene til at
pålægge institutionerne at udarbejde og indberette
flerårige investeringsbudgetter.
Med henblik på at tilvejebringe det fornødne
grundlag for at kunne forvalte investeringsrammerne, foreslås
det derfor, at der etableres hjemmel til, at
undervisningsministeren kan pålægge institutionerne at
indberette investeringsbudgetter for indeværende år og
de efterfølgende 4 år samt regnskabstal. Det
forventes, at institutionerne to gange årligt vil blive
pålagt at indberette dette. Det er nødvendigt med
indberetninger af hensyn til ministeriets løbende tilsyn med
udviklingen i institutionernes investeringsbehov med henblik
på iværksættelse af rettidig dialog om
investeringsrammens størrelse og udmøntning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget medfører merudgifter til administration af
investeringsrammerne for staten, herunder de statsfinansierede
sel?ve?jende uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutio?nerne
vil skulle afsætte ressourcer til at udarbejde og indberette
investeringsbudgetter flere gange årligt i forlængelse
af, at de allerede udarbejder flerårige
vedligeholdelsesplaner. Ligeledes vil ministeriet skulle
afsætte ressourcer til at sikre monitorering af
investeringsbudgetter og koordination af institutionernes
budgetjusteringer i tilfælde af overskridelse af
investeringsrammerne.
Der sikres en fremadrettet styring og tværgående
prioritering af de offentlige investeringer og indføres
investeringsrammer for de selvejende uddannelsesinstitutioner
omfattet af lovforslaget. Dermed skabes mulighed for at
pålægge de enkelte institutioner et investeringsloft,
og herunder tilpasse, udsætte eller helt aflyse planlagte
investeringer. Det forventes, at der for institutionerne kan
være omkostninger forbundet med at tilpasse, udsætte
eller helt aflyse planlagte investeringer.
I det omfang investeringsrammerne begrænser de af
lovforslaget omfattede selvejende uddannelsesinstitutioners samlede
investeringer, kan det bidrage til at forbedre den faktiske og
strukturelle saldo for de offentlige finanser på kort
sigt.
Ministerierne indhenter i dag ikke budgetter for de selvejende
institutioner. Indhentning af investeringsbudgetter vil være
en ny opgave, der vil kræve ressourcer.
Lovforslaget vil ikke indebære økonomiske eller
administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Såfremt, der
måtte blive tale om, at investeringsrammerne fastsættes
på lavere niveau fremover end det hidtidige
investeringsniveau, vil lovforslaget have negative
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang der
ikke bliver tilsvarende højere investeringer på
øvrige offentlige områder.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
I det omfang investeringsrammer begrænser institutionernes
investeringer, kan det have negative miljømæssige
konsekvenser, da uddannelsesinstitutionernes bygge- og
anlægsinvesteringer, herunder energibesparende tiltag efter
omstændighederne mindskes.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december
2016 til den 26. januar 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og
Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier -
Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier,
Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler,
Datatilsynet, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og
Erhvervsvejledning, Erhvervsskolelederne i Danmark,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af forstandere og
direktører ved AMU-centrene, Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd (TAT), FSR - danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes
Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område, Landselevbestyrelsen for social- og
sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for
VUC, Lederne, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Rådet for Ungdomsuddannelser, Uddannelsesforbundet,
Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark (UUDK), VUC
Bestyrelsesforening.
Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på
Høringsportalen.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Skaber mulighed for fremadrettet styring
og tværgående prioritering af investeringsomfanget
på det statsfinansierede selvejeområde. | Begrænser institutionernes
investering?smuligheder. De økonomisk negative konsekvenser
heraf afhænger af den fastsatte ramme. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Større mulighed for centralt at
tilpasse og prioritere investeringsomfanget i den offentlige
sektor. Større indsigt for
Undervisningsministeriet i institutionernes regnskabsførte
og budgetterede investeringsudgifter. | Administrativt bebyrdende for
Undervisningsministeriet årligt at skulle sikre, at de
statsfinansierede selvejende institutio?ners samlede
investeringsbudget holdes inden for investeringsrammen.
Særligt i det omfang ministeriet skal sagsbehandle og
prioritere investeringsprojekter for ca. 230 institutioner. Administrativt bebyrdende for
institutio?nerne at udarbejde og indberette investeringsbudgetter
flere gange årligt og herudover anvende en ny
opgørelsesmetode. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Investeringsrammer kan mindske
mulighederne for energibesparende tiltag. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i §
37, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., disponerer
institutionerne frit over de samlede statslige tilskud efter
§§ 30, 31, 33 og 34 og over øvrige
indtægter.
Med den foreslåede tilføjelse til
bestemmelsen er der tale om en teknisk konsekvens af, at der
indsættes et nyt stk. 3 i § 21 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i §
37 i lov om institutio?ner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse disponerer offentlige gymnasier, hf-centre og
voksenuddannelsescentre frit inden for deres formål ved
anvendelse af tilskud, øvrige indtægter og kapital
under ét. Det er dog en betingelse, at institutionerne
opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte
uddannelser og formål, og gennemfører den
uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet,
som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud
til anvendelse i følgende finansår til institutions-
og undervisningsformål.
Institutionernes investeringer er ikke
underlagt samme styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommune
og regioner, og institutionerne kan frit anvende opsparede og
lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af
større bygge- og anlægsprojekter for Finansudvalget,
jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestemmelser
på finansloven, og med de begrænsninger for
kapitalanbringelse, der følger af institutionslovgivningen i
øvrigt.
Det fremgår af gældende regler, at
bestyrelsen er øverste myndighed, jf. § 20, og skal
forvalte institutionens midler sådan, at de bliver til
størst mulig gavn for institutionernes formål, jf.
§ 20. Bestyrelsen er overfor undervisningsministeren ansvarlig
for institutionens virke, herunder forvaltningen
Hensigten med lovforslaget og bestemmelsen er
at skabe bedre mulighed for politisk prioritering af
investeringsomfanget på det statsfinansierede
selvejeområde. Niveauet for investeringsomfanget vil blive
fastsat på de årlige finanslove. På finansloven
vil der således fremadrettet blive fastsat et samlet,
flerårigt investeringsniveau (en ramme) for de
statsfinansierede selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet.
Med henblik på at kunne forvalte den
flerårige investeringsramme, der fastsættes på de
årlige finanslove, foreslås det at indsætte et
nyt stk. 3 i § 37, hvorefter at
undervisningsministeren vil kunne pålægge en
institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis
de samlede budgetterede investeringer for de selvejende
institutioner på Undervisningsministeriets område
overstiger den flerårige investeringsramme, der
fastsættes på finansloven. Bestemmelsen vil dermed give
ministeren mulighed for at pålægge den enkelte
institution et konkret investeringsloft. Undervisningsministeren
offentliggør de flerårige investeringsrammer. Dette
vil ske som led i orienteringen af institutionerne i forbindelse
med den almindelige finanslovsproces.
De investeringer, som ministeren vil kunne
pålægge et gymnasium eller et voksenuddannelsescenter
at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige institutionens
investeringer, der gennemføres i et givent år og enten
i samme år eller på et senere tidspunkt bliver
aktiveret i institutionens balance.
Omfattet af investeringsrammen vil være
nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller
opførelse af nye aktiver, der aktiveres i institutionens
balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse
af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af en
eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med
renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb
af f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af eksisterende
(ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og brugt inventar
vil ikke indgå som led i de investeringer, der er omfattet af
investeringsrammen, men skal dog indberettes.
I tilfælde af, at indberetningerne viser
et samlet investeringsniveau, der er højere end den tildelte
investeringsramme, vil der på Undervisningsministeriets
initiativ blive iværksat en proces med henblik på
tilpasning mellem den udmeldte ramme og de indmeldte
investeringsbudgetter.
Efter det foreslåede stk. 4 bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der
fastsættes på de årlige finanslove. Bemyndigelsen
til undervisningsministeren giver mulighed for løbende at
tilpasse forvaltningen af de flerårige
investeringsrammer.
I forhold til forvaltningen af de
flerårige investeringsrammer har Undervisningsministeriet
gjort sig følgende foreløbige overvejelser:
Det er umiddelbart ministeriets hensigt, at
denne tilpasning først og fremmest vil ske gennem dialog
mellem ministeriet og institutionerne, hvor institutionerne anmodes
om at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på
frivilligt at tilpasse, udskyde eller standse
investeringsprojekter. En tilpasningsproces vil kunne indledes i
starten af et kalenderår vedrørende investeringer i
det efterfølgende år. En i starten af 2018 indledt
tilpasningsproces vil således kunne påvirke
investeringsmulighederne i 2019.
Såfremt der ikke kan opnås
tilstrækkelig reduktion ved, at én eller flere
institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller
standse investeringer budgetteret i de efterfølgende
år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte
institutio?ner foretage en prioritering af sektorens samlede
indmeldte investeringer.
Prioriteringen vil skulle ske på
baggrund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist
skøn, der udmeldes til institutionerne.
Der vil bl.a. kunne lægges vægt
på kriterier som samfundsøkonomiske hensyn, herunder
f.eks. de afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt
(tab af alle foretagne investeringer), en vurdering af
alternativomkostninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe
lokalekapacitet eller anlæg ved lejemål), projektets
økonomiske bæredygtighed (mulige besparelser ved
investeringen f.eks. på drift eller energiudgifter), graden
af ekstern finansiering m.v.
Hertil kommer institutionspolitiske hensyn,
herunder væsentlige hensyn til institutionernes udvikling
(f.eks. realisering af sammenlægninger eller samling af
udbudssteder eller realisering af satsninger inden for
fagområder med særlig væsentlig betydning).
Desuden vil regionale hensyn, herunder
hensynet til udbudsforpligtelsen, kunne indgå som kriterium i
prioriterin?gen.
Det er forventningen, at ministeriet i
forlængelse af forhandlingerne med de relevante institutioner
vil kunne udmelde resultatet til institutionerne som en
institutionsspecifik investeringsramme. Den institutionsspecifikke
ramme vil dog ikke være bundet til de investeringer, som
ministeriet har prioriteret. Det er således hensigten, at en
institution inden for den tildelte individuelle ramme kan
vælge selv at prioritere investeringerne og således
forsat disponere over, hvilke investeringer der gennemføres
inden for rammen.
Som anført ovenfor vil bemyndigelsen
til ministeren kunne anvendes til løbende at tilpasse
administrationen, så denne bliver så
hensigtsmæssig som muligt.
I tilfælde af, at en institution ikke
efterlever et givent påbud fra ministeriet om at tilpasse,
udskyde eller standse institutionens investeringer, vil reglerne i
lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
om regulering via tilskud eller indgriben over for institutionens
ledelse kunne finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Institutionernes regnskabsår er
finansåret. Ved finansårets afslutning udarbejdes et
årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og institutionens leder. Institutionens årsregnskab indsendes
til Undervisningsministeriet. Regnskabet revideres af rigsrevisor i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber. Dette
følger af regnskabs- og revisionsbestemmelserne i § 42
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
Der er i institutionslovene hjemler til at
indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne,
deltagere i uddannelse, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om
ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift og i
øvrigt om bestyrelsernes medlemmer til brug for
fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres
i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske,
samt fastsætte krav til kontrol- og
sikkerhedsforanstaltninger. Dette fremgår af § 54 i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. Bestemmelserne omhandler alene oplysninger,
institutionerne i forvejen er i besiddelse af.
Der vil med udarbejdelse og indberetning af
regnskabstal og investeringsbudgetter med henblik på
forvaltningen af investeringsrammerne være tale om nye
oplysninger og derved en ny opgave, som ligger ud over de
indberetninger, som institutionerne tidligere har været
forpligtet til at varetage.
Med henblik på at indsamle bidrag til
fastsættelse af den årlige investeringsramme og at
følge investeringsniveauet tæt foreslås det at
indsætte et nyt stk. 2 i §
42 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., hvorefter institutionerne efter ministerens
anmodning skal indberette investeringsbudgetter og
regnskabstal.
Det er forventningen, at institutionerne som
udgangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at
indberette femårige løbende investeringsbudgetter til
Undervisningsministeriet. Investeringsbudgetterne vil skulle
indeholde forventede udgifter til nybyggeri, inventar, køb
af eksisterende byggeri m.v. fordelt på år.
Institutionerne vil som udgangspunkt blive pålagt samtidig at
indberette regnskabstal, der gør status på den
regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammerne.
Regnskabstallene vil skulle indeholde afholdte udgifter til
nybyggeri, inventar, udstyr, køb af eksisterende byggeri
m.v. for regnskabsåret (dvs. det foregående
år).
Samtlige investeringer indberettes opdelt
på investeringer i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset
finansieringskilde. Også investeringer, der helt eller
delvist finansieres af donationer fra fonde eller andre
institutioner m.v., herunder fra EU, skal indgå i
indberetningerne.
Desuden indberettes de samlede donationer til
institutionen.
På baggrund af de samlede indberetninger
beregner ministeriet, hvor meget der skal tælles med under
rammen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i §
42, stk. 3, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan
undervisningsministeren og rigsrevisor i henhold til § 9 i lov
om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at
revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde
mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne
revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen
i bestemmelsen fra stk. 2 til stk. 3. Forslaget er en konsekvens
af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 42 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i §
42, stk. 3, 2. pkt. i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan rigsrevisor
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor
til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene
i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern
revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern
revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen
i bestemmelsen fra stk. 2, 2. pkt., til stk. 3, 2. pkt. Forslaget
er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 2 i §
42 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2
i de almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i §
22, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, disponerer institutionerne frit inden for deres
formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud efter
§§ 15-21 og øvrige indtægter under
ét.
Med den foreslåede justering af
bestemmelsen er der tale om en teknisk konsekvens af, at der
indsættes et nyt stk. 3 i § 22 i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr.
2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i §
22 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse disponerer
institutioner for erhvervsrettet uddannelse frit inden for deres
formål ved anvendelse af tilskud, øvrige
indtægter og kapital under ét. Det er dog en
betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der
gælder for de enkelte uddannelser og formål, og
gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet
eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af.
Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i
følgende finansår til institutions- og
undervisningsformål.
Institutionernes investeringer er ikke
underlagt samme styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommune
og regioner, og institutionerne kan frit anvende opsparede og
lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af
større bygge- og anlægsprojekter for Finansudvalget,
jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestemmelser
på finansloven, og med de begrænsninger for
kapitalanbringelse, der følger af institutionslovgivningen i
øvrigt.
Det fremgår af gældende regler, at
bestyrelsen er øverste myndighed, jf. § 7 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og skal forvalte
institutionens midler sådan, at de bliver til størst
mulig gavn for institutionernes formål, jf. § 11 i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Bestyrelsen er
overfor undervisningsministeren ansvarlig for institutionens virke,
herunder forvaltningen
Hensigten med lovforslaget og bestemmelsen er
at skabe bedre mulighed for politisk prioritering af
investeringsomfanget på de statsfinansierede
selvejeområde. Niveauet for investeringsomfanget vil blive
fastsat på de årlige finanslove. På finansloven
vil der således fremadrettet blive fastsat et samlet,
flerårigt investeringsniveau (en ramme) for de
statsfinansierede selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet.
Med henblik på at kunne forvalte den
flerårige investeringsramme, der fastsættes på de
årlige finanslove, foreslås det at indsætte et
nyt stk. 3 i § 22, hvorefter
undervisningsministeren vil kunne pålægge en
institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis
de samlede budgetterede investeringer for de selvejende
institutioner på Undervisningsministeriets område
overstiger den flerårige investeringsramme, der
fastsættes på finansloven. Bestemmelsen vil dermed give
ministeren mulighed for at pålægge den enkelte
institution et konkret investeringsloft. Undervisningsministeren
offentliggør de flerårige investeringsrammer. Dette
vil ske som led i orienteringen af institutionerne i forbindelse
med den almindelige finanslovsproces.
De investeringer, som ministeren vil kunne
pålægge en institution for erhvervsrettet uddannelse at
tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige institutionens
investeringer, der gennemføres i et givent år, og
enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver
aktiveret i institutionens balance.
Omfattet af investeringsrammen vil være
nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller
opførelse af nye aktiver, der aktiveres i institutionens
balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse
af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af en
eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med
renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb
af f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af eksisterende
(ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og brugt inventar
vil ikke indgå som led i de investeringer, der er omfattet af
investeringsrammen, men skal dog indberettes.
I tilfælde af, at indberetningerne viser
et samlet investeringsniveau, der er højere end den tildelte
investeringsramme, vil der på Undervisningsministeriets
initiativ blive iværksat en proces med henblik på
tilpasning mellem den udmeldte ramme og de indmeldte
investeringsbudgetter.
Efter den foreslåede stk. 4 bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der
fastsættes på de årlige finanslove. Bemyndigelsen
til undervisningsministeren giver mulighed for løbende at
tilpasse forvaltningen af de flerårige
investeringsrammer.
I forhold til forvaltningen af de
flerårige investeringsrammer har Undervisningsministeriet
gjort sig følgende foreløbige overvejelser:
Det er umiddelbart ministeriets hensigt, at
denne tilpasning først og fremmest vil ske gennem dialog
mellem ministeriet og institutionerne, hvor institutionerne anmodes
om at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på
frivilligt at tilpasse, udsætte eller standse
investeringsprojekter. En tilpasningsproces vil kunne indledes i
starten af et kalenderår vedrørende investeringer i
det efterfølgende år. En i starten af 2018 indledt
tilpasningsproces vil således kunne påvirke
investeringsmulighederne i 2019.
Såfremt der ikke kan opnås
tilstrækkelig reduktion ved, at én eller flere
institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller
standse investeringer budgetteret i de efterfølgende
år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte
institutio?ner foretage en prioritering af sektorens samlede
indmeldte investeringer.
Prioriteringen vil skulle ske på
baggrund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist
skøn, der udmeldes til institutionerne.
Der vil bl.a. kunne lægges vægt
på kriterier som samfundsøkonomiske hensyn, herunder
f.eks. de afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt
(tab af alle foretagne investeringer), en vurdering af
alternativomkostninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe
lokalekapacitet eller anlæg ved lejemål), projektets
økonomiske bæredygtighed (mulige besparelser ved
investeringen f.eks. på drift eller energiudgifter), graden
af ekstern finansiering m.v.
Hertil kommer institutionspolitiske hensyn,
herunder væsentlige hensyn til institutionernes udvikling
(f.eks. realisering af sammenlægninger eller samling af
udbudssteder eller realisering af satsninger inden for
fagområder med særlig væsentlig betydning).
Desuden vil regionale hensyn, herunder
hensynet til udbudsforpligtelsen, kunne indgå som kriterium i
prioriterin?gen.
Det er forventningen, at ministeriet i
forlængelse af forhandlingerne med de relevante institutioner
vil kunne udmelde resultatet til institutionerne som en
institutionsspecifik investeringsramme. Den institutionsspecifikke
ramme vil dog ikke være bundet til de investeringer, som
ministeriet har prioriteret. Det er således hensigten, at en
institution inden for den tildelte individuelle ramme kan
vælge selv at prioritere investeringerne og således
forsat disponere over, hvilke investeringer der gennemføres
inden for rammen.
Som anført ovenfor vil bemyndigelsen
til ministeren kunne anvendes til løbende at tilpasse
administrationen, så denne bliver så
hensigtsmæssig som muligt.
I tilfælde af, at en institution ikke
efterlever et givent påbud fra ministeriet om at tilpasse,
udskyde eller standse institutionens investeringer, vil reglerne i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om regulering
via tilskud eller indgriben over for institutionens ledelse kunne
finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Institutionernes regnskabsår er
finansåret. Ved finansårets afslutning udarbejdes et
årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og institutionens leder. Institutionens årsregnskab indsendes
til Undervisningsministeriet. Regnskabet revideres af rigsrevisor i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber. Dette
følger af regnskabs- og revisionsbestemmelserne i § 26
i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Der er i institutionslovene hjemler til at
indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne,
deltagere i uddannelse, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om
ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift og i
øvrigt om bestyrelsernes medlemmer til brug for
fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres
i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske,
samt fastsætte krav til kontrol- og
sikkerhedsforanstaltninger. Dette fremgår af § 31 i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Bestemmelserne
omhandler alene oplysninger, institutionerne i forvejen er i
besiddelse af.
Der vil med udarbejdelse og indberetning af
regnskabstal og investeringsbudgetter med henblik på
forvaltningen af investeringsrammerne være tale om nye
oplysninger og derved en ny opgave, som ligger ud over de
indberetninger, som institutionerne tidligere har været
forpligtet til at varetage.
Med henblik på at indsamle bidrag til
fastsættelse af den årlige investeringsramme og at
følge investeringsniveauet tæt foreslås det at
indsætte et nyt stk. 2 i §
26 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter
institutionerne efter ministerens anmodning skal indberette
investeringsbudgetter og regnskabstal.
Det er forventningen, at institutionerne som
udgangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at
indberette femårige løbende investeringsbudgetter til
Undervisningsministeriet. Investeringsbudgetterne vil skulle
indeholde forventede udgifter til nybyggeri, inventar, køb
af eksisterende byggeri m.v. fordelt på år.
Institutionerne vil som udgangspunkt blive pålagt samtidig at
indberette regnskabstal, der gør status på den
regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammerne.
Regnskabstallene vil skulle indeholde afholdte udgifter til
nybyggeri, inventar, udstyr, køb af eksisterende byggeri
m.v. for regnskabsåret (dvs. det foregående
år).
Samtlige investeringer indberettes opdelt
på investeringer i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset
finansieringskilde. Også investeringer, der helt eller
delvist finansieres af donationer fra fonde eller andre
institutioner m.v., herunder fra EU, skal indgå i
indberetningerne.
Desuden indberettes de samlede donationer til
institutionen.
På baggrund af de samlede indberetninger
beregner ministeriet, hvor meget der skal tælles med under
rammen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i §
26, stk. 3, 1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, kan undervisningsministeren og rigsrevisor i henhold
til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale,
at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt
samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne
revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen
i bestemmelsen fra stk. 2 til stk. 3. Forslaget er en konsekvens
af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 26 i lov om
institutioner for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2
i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i §
26, stk. 3, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, kan rigsrevisor pålægge bestyrelsen at
udpege en anden intern revisor til at udføre denne
revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til
stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i
øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.
Det foreslås at ændre henvisningen
i bestemmelsen fra stk. 2, 2. pkt., til stk. 3, 2. pkt. Forslaget
er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 2 i §
26 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2
i de almindelige bemærkninger.
Til §
3
Det foreslås med bestemmelsen, at loven
træder i kraft den 1. januar 2018.
Til §
4
Det færøske hjemmestyre og det
grønlandske selvstyre lovgiver om egne forhold i relation
til skolevæsenet. Lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse gælder således ikke for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås derfor, at denne lov heller
ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og § 2 i lov
nr. 192 af 27. februar 2017, foretages følgende
ændringer: | | | | § 37. Inden
for deres formål disponerer institutionerne frit over de
samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og
over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at
institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de
enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den
uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet,
som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud
til anvendelse i følgende finansår til institutions-
og undervisningsformål. Stk. 2.
--- | | 1. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »øvrige indtægter«: »under
ét, jf. dog stk. 3«. | | | 2. I § 37 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de
samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede
selvejende institutioner på Undervisningsministeriets
område overstiger den flerårige investeringsramme, der
fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren
offentliggør de flerårige investeringsrammer. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen
af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.« | | | | § 42.
--- Stk.
2. --- Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk.
2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge
bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre
denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til
stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i
øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Stk. 4.
--- | | 3. I § 42 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
Institutionerne skal efter anmodning fra undervisningsministeren
indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 37,
stk. 3 og 4.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 4. I § 42, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk.
4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. 5. I § 42, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk.
4, 2. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af
21. juni 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, foretages følgende ændringer: | § 22.
Institutionerne disponerer frit inden for deres formål ved
anvendelsen af de samlede statslige tilskud efter §§
15-21 og øvrige indtægter under ét. Det er en
betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der
gælder for de enkelte uddannelser og formål, og
gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet
eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af.
Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i
følgende finansår til institutions- og
undervisningsformål. Stk. 2.
--- | | 1. I § 22, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »øvrige indtægter under ét«:
», jf. dog stk. 3«. | | | 2. I § 22 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de
samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede
selvejende institutioner på Undervisningsministeriets
område overstiger den flerårige investeringsramme, der
fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren
offentliggør de flerårige investeringsrammer. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen
af investeringsrammen, der fastsættes på de
årlige finanslove, jf. stk. 3.« | | | | § 26.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk.
2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge
bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre
denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til
stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i
øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Stk.
4-5. --- | | 3. I § 26 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
Institutionerne skal efter anmodning fra undervisningsministeren
indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 22,
stk. 3 og 4.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. 4. I § 26, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk.
4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. 5. I § 26, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk.
4, 2. pkt., ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 3, 2. pkt.« | | | § 3 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2018. | | | | | | § 4 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
|