Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF),
Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling mellem alle dele af
rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af
værnepligt
Folketinget pålægger regeringen at
tage de nødvendige lovgivningsinitiativer, med henblik
på at alle dele af rigsfællesskabet ligestilles med
hensyn til aftjening af værnepligt.
Bemærkninger til forslaget
Der er værnepligt for alle mænd i
Danmark. Danske mænd med fast ophold i Danmark bliver
således automatisk indkaldt til Forsvarets dag det år,
hvor de fylder 18 år. Mænd, der har bopæl i
Grønland eller på Færøerne skal til
gengæld ikke aftjene værnepligt. Desuden er det
således, at mænd, der er flyttet til Danmark efter at
have haft ophold på Færøerne eller i
Grønland i mindst 10 år, efter ansøgning kan
fritages for værnepligt i Danmark.
Af Betænkning angående revision af
værnepligtslovgivningen, som blev afgivet i 1952 af
Indenrigsministeriets Værnepligtsudvalg fremgår, at det
i værnepligtslov nr. 123 af 8. juni 1912 bestemmes, at
»de, der er født på Færøerne eller
Grønland, [er] fritaget for værnepligten, så
længe de ikke erhverver fast hjem i den øvrige del af
den danske stat«, og at disse bestemmelser svarer til
reglerne i de tidligere værnepligtslove af 12. februar 1849,
2. marts 1861 og 6. marts 1869.
Bestemmelsen om, at færøske og
grønlandske mænd ikke skal aftjene værnepligt
stammer således helt tilbage fra de tidligste
værnepligtslove. Meget er imidlertid sket siden, og
især i de seneste år har de to samfund oplevet en
rivende udvikling med selvstyre og hjemtagelse af stadig flere
sagsområder.
Set i lyset af denne udvikling mener Dansk
Folkeparti, at det er naturligt at se på, om det fortsat
giver mening, at grønlandske og færøske
mænd skal være fritaget for værnepligt.
Der er i dag tale om tre ligestillede parter i
rigsfællesskabet, og borgerne bør derfor behandles
lige med hensyn til muligheden for at kunne aftjene
værnepligt. Alle tre befolkningsgrupper i
rigsfællesskabet bør være en del af forsvaret og
beredskabet.
Det blev bl.a. fremhævet af
Selvstyrekommissionen, der i april 2003 afgav rapport om selvstyre
i Grønland. Kommissionen skrev således, at der
bør indføres en kombination af en værnepligt og
en civil samfundspligt (CSP) for den grønlandske ungdom,
idet der i den grønlandske ungdom er et voksende
ønske om at være med til at tage et personligt ansvar
for samfundets fremtid. Samtidig mente kommissionen, at hvis
Grønland skal overskride tærsklen fra
sikkerhedspolitisk set at være et protektorat med hjemmestyre
til at indgå i et reelt partnerskab med Danmark, kommer det
grønlandske folk ikke uden om at tage et medansvar og yde
sit bidrag til at tage vare på sit land ved at indføre
værnepligt og yde en indsats inden for kystbevogtning,
patruljering i nationalparken og civilt beredskab.
Denne anbefaling følges op i
Forsvarsministeriets nyligt udarbejdede analyse:
Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis fra
juni 2016. Analysen peger på, at der er et uudnyttet
potentiale for ansættelse og involvering af den
grønlandske befolkning til løsningen af forsvars- og
beredskabsopgaver. Analysen anbefaler, at der
iværksættes en række pilotprojekter, og at
forskellige elementer af forsvarets uddannelser etableres i
Grønland.
Viljen til at deltage i forsvaret er da
også til stede i Grønland. Det ses ved den store
interesse, der har været i Grønland for at møde
op ved den tillempede version af Forsvarets dag, som har
været gennemført i 2015 og 2016.
Denne analyse gælder naturligvis
også for Færøerne, selv om det er en mere
udbredt praksis blandt unge færinger at rejse til Danmark og
tage en uddannelse i f.eks. forsvaret. Både
Færøerne og Grønland ønsker mere
selvstændighed og heri bør indgå som en naturlig
del, at den grønlandske og færøske befolkning
selv bidrager til forsvaret og redningsberedskabet i deres
respektive områder.
I den forbindelse er værnepligten en
glimrende rekrutteringsmekanisme til forsvaret og
redningsberedskabet. Sammenlægningen i 2012 af
Grønlands Kommando og Færøernes Kommando til
den værnsfælles Arktisk Kommando med placering i Nuuk
og med et forbindelseselement i Tórshavn understøtter
kun denne udvikling og viser, at der er behov for, at folk med
lokalt kendskab bidrager til varetagelsen af forsvarets og
beredskabets opgaver i de to lande.
De økonomiske omkostninger ved dette
forslag er begrænsede: I et svar til Forsvarsudvalget, alm.
del - spm. 40, der er vedlagt som bilag, vurderer
forsvarsministeren, at en udvidelse af værnepligten til
også at gælde Færøerne og Grønland
vil indebære årlige omkostninger på 1,5-3,6 mio.
kr. Disse omkostninger kan afholdes inden for Forsvarsministeriets
ramme, ved at der f.eks. bruges tilsvarende færre midler
på at udsende danske styrkebidrag i internationale missioner,
således som forslagsstillerne har foreslået i
beslutningsforslag nr. B 49. Såfremt forslaget vedtages, vil
udgifterne til værnepligt i Grønland og på
Færøerne desuden skulle indgå i forhandlingerne
om det næste forsvarsforlig og de prioriteringer af
forsvarsbevillingerne, som skal foretages i den forbindelse.
Bilag 1
FORSVARSMINISTEREN
10. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13.
december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 40
til forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie
Krarup (DF).
Spørgsmål nr. 40:
»Ministeren bedes oplyse, hvad det ville
koste årligt, hvis værnepligten blev udvidet til
også at omfatte Færøerne og Grønland.
Såfremt ministeren ikke har præcise beregninger af
dette, bedes ministeren give udvalget sit bedste
skøn.«
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet
Forsvarsministeriets Personalestyrelse om en udtalelse til brug for
besvarelsen. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i den
forbindelse oplyst følgende:
»Ved besvarelsen er det lagt til grund,
at antallet af værnepligtige fortsat vil udgøre ca.
4.200 personer årligt som fastsat i aftale på
forsvarsområdet 2013-2017, og at værnepligten aftjenes
i Danmark. På den baggrund omfatter skønnet over
årlige omkostninger ved indførelse af værnepligt
i Grønland hhv. på Færøerne alene
omkostninger forbundet med sessionsbehandlinger.
Antallet af 18-årige i Grønland
udgør ca. 900 personer årligt (baseret på
cpr-træk forud for udsendelse af invitationer til Forsvarets
Informationsdag i 2016) og på Færøerne ca. 750
personer årligt (baseret på Færøernes
Statistikbank). Erfaringsmæssigt møder ca. 80 procent
af mændene og ca. 4 procent af kvinderne som
sessionssøgende ved Forsvarets dag, svarende til ca. 380
personer i Grønland og ca. 330 personer på
Færøerne.
Såfremt Forsvarets Dag
gennemføres i Grønland og på
Færøerne, vil der på grund af de store afstande
i Grønland og mange småøer på
Færøerne være behov for flere sessionssteder. I
Grønland forudsættes gennemført
sessionsbehandling i fire større byer og på
Færøerne i to større byer. Sessionsstederne vil
ikke være permanente faciliteter, men vil blive etableret i
forbindelse med gennemførelse af sessionen.
Afholdelse af sessionen i Grønland og
på Færøerne medfører yderligere
omkostninger på ca. 1. mio. kr. årligt i
Grønland og ca. ½ mio. kr. årligt på
Færøerne. Heri er indeholdt løn og variable
ydelser til Forsvarets personale, deres rejseomkostninger og
overnatning samt forplejning til sessionssøgende. Udgifter
til de sessionssøgendes rejse fra bopæl i
Grønland og Færøerne til respektive
sessionssteder er ikke inkluderet. Herudover vil der være en
række følgeudgifter, som ikke kan estimeres for
nuværende, eksempelvis udgifter til leje af lokaler ved
sessionsafholdelse.
Såfremt de sessionssøgende
alternativt skal sessionsbehandles på Forsvarets Dag i
Danmark, fx på Høvelte Kaserne og Antvorskov Kaserne,
der ligger tættest på Københavns lufthavn, vil
de samlede yderligere omkostninger udgøre ca. 3,6 mio. kr.
årligt. Heri er indeholdt udgifter til flyrejser og
indkvartering for de sessionssøgende, mens udgifter til
rejse fra bopæl i Grønland og Færøerne
til lufthavne med forbindelse til Danmark ikke er inkluderet.
Det skal endeligt bemærkes, at
transportudgifter mellem Danmark og Grønland hhv.
Færøerne i forbindelse med aftjeningen af
værnepligt ikke indgår i de oplyste omkostninger.
Endvidere er de skønnede omkostninger behæftet med en
vis usikkerhed på grund af flere ubekendte faktorer, fx
vejrforholdene i Grønland og på
Færøerne.«
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn
til aftjening af værnepligt.
(Beslutningsforslag nr. B 61)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.