Fremsat den 6. oktober 2016 af Pernille Skipper (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til efterværn til voldsudsatte
kvinder efter ophold på krisecenter
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2016-17 at fremsætte
et lovforslag, der sikrer voldsudsatte kvinder retten til
efterværn i forlængelse af et ophold på et
krisecenter.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 178,
folketingsåret 2015-16. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, sektion A, B
178 som fremsat.
Enhedslisten vil sikre, at psykosocial
støtte - såkaldt efterværn - bliver en
rettighed, der tilkommer alle voldsudsatte kvinder i
forlængelse af et ophold på et krisecenter.
Efterværnsindsatsen skal tilrettelægges efter
kvindernes behov og kan indeholde gruppeforløb, individuelle
psykologsamtaler eller andet afhængigt af kvindens konkrete
behov samt viden om, hvad der virker på området.
Efterværnet skal forankres på krisecentrene. Herved
forebygges en lang række sociale konsekvenser af volden for
både kvinder og børn, og gentagelse af volden
forebygges ved at styrke kvinderne i etableringen af en normal
hverdag uden den voldelige partner. Desværre får alt
for få kvinder i dag et tilstrækkeligt
efterværn.
De eksisterende tilbud om rådgivning til
voldsudsatte kvinder på krisecentre er i dag fastlagt i
servicelovens § 109, og det er denne bestemmelse, som EL
ønsker udvidet, således at efterværn etableres
som en rettighed i forlængelse af et ophold på et af
landets krisecentre. Servicelovens § 109 er i dag kun
møntet på voldsudsatte kvinder og deres eventuelle
børn, men retten til efterværn efter ophold på
et krisecenter bør ifølge EL principielt også
tilgå voldsudsatte mænd, selv om meget få
mænd tager ophold på botilbud på grund af den
vold, de har været udsat for, og selv om voldsramte kvinder
er en langt mere udsat gruppe. (»Stalkingofre og voldsramte
mænd får mere hjælp«, Berlingske, den 26.
oktober 2015).
Ca. 33.000 kvinder udsættes årligt
for fysisk vold af deres mandlige partner. Kvinder, der er udsat
for vold, har årligt ca. 2.000 ophold på krisecentre,
og det samme gælder for deres børn. Der er ikke tale
om unikke ophold, idet nogle har flere årlige ophold på
kvindekrisecentre. (»Evaluering af
krisecentertilbuddene«, Evalueringsrapport udarbejdet af
Rambøll for Socialstyrelsen, 2015). Det anslås, at ca.
33.000 børn under 15 år i 2010 overværede eller
overhørte vold mod en forælder i hjemmet, og der
må derfor formodes at være mange børn, der
vokser op i familier med en dagligdag præget af vold og
overgreb (»Vold i nære relationer - omfang, karakter,
udvikling og indsats i Danmark«, Karin Helweg-Larsen, Statens
Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for
Ligestilling og Kirke, 2. udgave, 2012, side 14). Dette kan have
langsigtede konsekvenser for børnene, og en af virkningerne
kan bl.a. være, at børnene fortsætter den
voldelige adfærd som voksne. Dette understøttes af, at
79 pct. af kvinderne på krisecentrene angiver, at deres
nuværende partner har været udsat for vold i
barndomshjemmet (»Voksne, som lever med vold i nære
relationer - Sociale indsatser, der virker«, Socialstyrelsen,
2013, side 8).
EL mener, at efterværn kan være
med til at bryde denne onde cirkel, da kvinderne bliver bedre i
stand til at forlade den voldelige partner. Ud over at vold mod
kvinder har store menneskelige konsekvenser, har den også
store offentlige omkostninger. Ifølge Statens Institut For
Folkesundheds rapport »Voldens pris« fra 2010 koster
vold mod kvinder hvert år 0,5 mia. kr., heraf op mod 95 mio.
kr. i årlig tabt arbejdsfortjeneste (»Voldens pris -
Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder«,
Karin Helweg-Larsen et al., Statens Institut for Folkesundhed,
2010). EL mener derfor, at det er en god investering at forbedre
efterværnsindsatsen for kvinder på krisecentre, der har
været udsat for grov vold. Danmark har 42 kvindekrisecentre,
de såkaldte § 109-tilbud, hvoraf ca. 78 pct. angiver at
have en form for efterværnstilbud til kvinderne
(»Evaluering af krisecentertilbuddene«,
Evalueringsrapport udarbejdet af Rambøll for
Socialstyrelsen, 2015).
Et eksempel på et
efterværnsprojekt er Mødrehjælpens projekt
»Ud af voldens skygge«. Det er et tilbud til kvinder,
der har levet i et voldeligt forhold eller er på vej ud af et
voldeligt forhold. Kvinderne tilbydes et rådgivnings- og
behandlingsforløb, som består af et
stabiliseringsforløb med efterfølgende
gruppeforløb og efterværnssamtaler. Formålet er,
at kvinderne opnår viden om det at være udsat for vold,
at de bearbejder deres oplevelser fra et voldeligt forhold, og at
voldens følgevirkninger reduceres. Også kvindernes
børn tilbydes under projektet et skræddersyet
forløb, som passer til deres behov, f.eks.
gruppeforløb med andre børn fra voldsramte familier.
Evalueringen viser positive resultater. De psykiske
følgevirkninger såsom posttraumatisk stress, angst,
depression og lavt selvværd reduceres, og kvinderne
opnår større kontrol over deres liv, hvilket er
særlig afgørende i direkte forlængelse af
krisecenteropholdet, hvor forskning viser, at kvinderne er
særlig sårbare og derfor mere tilbøjelige til at
vende tilbage til den voldelige partner. De positive effekter af
projektet ser ud til at være fastholdt op til et halvt
år efter forløbets afslutning, om end
langtidsvirkningerne ikke kendes (»Ud af voldens skygge -
Evaluering af rådgivning og
behandlingseffekt«,Videnscenter for Psykotraumatologi,
Syddansk Universitet, 2012).
Der skal en flerstrenget og langsigtet indsats
til for at stoppe vold i et parforhold og afhjælpe de mange
økonomiske, sociale og psykologiske følgevirkninger,
som vold i nære relationer har for både voksne og
børn. På den baggrund foreslår EL, at
efterværn til voldsudsatte etableres som en rettighed i
forlængelse af de voldsramtes ophold på landets
krisecentre.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ret
til efterværn til voldsudsatte kvinder efter ophold på
krisecenter.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.