Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov for Grønland om visse spil1)

(Justering af gebyrskalaen for væddemål og onlinekasino, månedsafregning for væddemål og onlinekasino m.v.)

§ 1

I lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil, som ændret ved § 51 i lov nr. 223 af 22. marts 2011, § 9 i lov nr. 277 af 27. marts 2012 og § 11 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 42, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 5 og 6.«

2. I § 42, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af både væddemål, jf. § 11, og onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk. 5.«

3. § 42, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Gebyret skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen træder i kraft, efter følgende skala:

4. I § 43, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »5 måneder«, og »offentliggøre en årsredegørelse« ændres til: »sende en årsredegørelse til spillemyndigheden«.

§ 2

I lov nr. 698 af 25. juni 2010 om afgifter af spil, som ændret ved § 53 i lov nr. 223 af 22. marts 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7, 10, 12« til: »§§ 6, 7, 10-12«.

2. I § 22, 1. pkt., ændres »§§ 2, 6 og 11« til: »§ 2«.

§ 3

I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »5 måneder«, og »offentliggøre en årsredegørelse« ændres til: »sende en årsredegørelse til spillemyndigheden«.

2. I § 28, stk. 1, udgår »og for væddemål og spil i onlinekasino nævnt i § 25«.

3. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. For væddemål på heste- og hundevæddeløb nævnt i § 24 a og væddemål og onlinekasino nævnt i § 25 er afgiftsperioden kalendermåneden.

Stk. 2. Afgiften skal angives og betales senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. Skal en spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, angive og betale afgift af tilsvarende væddemål og onlinekasino udbudt i Danmark, skal afgiften efter denne lov angives og betales sammen med afgiften for væddemål og onlinekasino udbudt i Danmark.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen for en registreret virksomhed med kalendermåneden som afgiftsperiode, såfremt afgift ikke er betalt rettidigt.«

4. I § 45, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 28, stk. 2,« »§ 28 a, stk. 2,«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3.

Stk. 3. § 2, nr. 1 og 2 og § 3, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 1. februar 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 1. januar 2012 trådte den gældende spillelovgivning (bl.a. lov om spil og lov om afgifter af spil) i kraft.

Den væsentligste ændring ved den gældende spillelovgivning i forhold til den tidligere spillelovgivning var, at væddemål og spil på onlinekasino blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde spillene i Danmark og Grønland. Spiludbyderne skal registreres og betale spilafgifter til den danske stat. Samtidig blev andre regler moderniseret eller videreført i uændret form. Der er ikke i lov om spil og lov om afgifter af spil eller i bemærkningerne hertil en forpligtelse til en revision af lovene, men i perioden efter lovene trådte i kraft, er der opnået erfaring med, hvordan lovgivningen virker i praksis.

Den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er den 11. december 2014 blevet enige om en aftale om justering af spillelovgivningen for så vidt angår væddemål og onlinekasino. Derudover er den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 11. december 2014 blevet enige om en aftale om en ændring af den øvrige del af spillelovgivningen. Sidstnævnte aftale udmøntes ved et særskilt lovforslag, som fremsættes i Folketinget samtidigt med nærværende lovforslag.

Førstnævnte aftale, som udmøntes ved nærværende lovforslag, indeholder tilpasninger af lovgivningen på baggrund af opnåede erfaringer og ønsker fra spiludbyderne. Tilpasningerne omfatter for det første en justering af gebyrskalaen for tilsynet med væddemål og onlinekasino for at sikre, at gebyrerne bliver mere proportionale med spiludbydernes spilleindtægt. For det andet en ændring af afgiftsperioden fra en uge til en måned for væddemål og onlinekasino, som vil lette de administrative byrder for spiludbyderne samtidig med, at spiludbyderne undgår et utilsigtet tab af fradrag i afgiftsgrundlaget. For det tredje en ændring af kravet om offentliggørelse af nøgletal, således at de fremadrettet i stedet for at offentliggøre en årsredegørelse skal sende en årsredegørelse til Spillemyndigheden.

2. Lovforslagets indhold og baggrund

Lovforslaget indeholder en udmøntning af aftalen om justering af spillelovgivningen samt en lempelse af ansøgningsgebyret ved fornyelse af en eksisterende tilladelse til væddemål og onlinekasino.

Aftale om justering af spillelovgivningen vedrørende væddemål og onlinekasino

De overordnede hensyn bag den eksisterende gebyrstruktur er, at gebyret skal afspejle omkostningerne knyttet til Spillemyndighedens administration og tilsyn med udbud af spil inden for en 4-årig periode. Disse hensyn er uændrede.

Den nuværende gebyrstruktur for Spillemyndighedens tilsyn med væddemål og onlinekasino har, efter at markedet for væddemål og onlinekasino har været i gang i ca. tre år, vist sig ikke at afspejle markedet. Markedet domineres af få store spiludbydere, som betaler et relativt lavt gebyr set i forhold til deres bruttospilleindtægt, mens de mindre spiludbydere betaler et relativt højt gebyr set i forhold til deres bruttospilleindtægt. Dermed opnår de store spiludbydere med den nuværende gebyrstruktur reelt en konkurrencemæssig fordel. Med forslaget foreslås derfor en ny gebyrstruktur, hvor de store udbydere skal betale et højere gebyr og de mindre spiludbydere et mindre gebyr, som er mere proportionalt med bruttospilleindtægten. Der er alene tale om en omfordeling af gebyret, hvorfor den samlede gebyrindtægt forventes at være uændret.

Spiludbyderne har påpeget, at den meget korte afgiftsperiode (ugen) giver administrative byrder og desuden medfører, at der i nogle afgiftsperioder med få indskud fra spiller­ne, men med store gevinstudbetalinger, kan være en negativ bruttospilleindtægt. En negativ bruttospilleindtægt kan ikke overføres som fradrag i andre perioder med positiv bruttospilleindtægt. Jo længere en afgiftsperiode er, jo mindre er risikoen for, at bruttospilleindtægten i perioden vil være negativ. Med lovforslaget foreslås afgiftsperioden ændret fra ugen til kalendermåneden for væddemål og onlinekasino, og dermed reduceres forekomsten af negativt afgiftsgrundlag samt de administrative byrder ved ugentlige afregninger.

Efter den nuværende bestemmelse i lov om spil er visse spiludbydere pålagt at offentliggøre en række informationer i en årsredegørelse. I forbindelse med tilsyn og dialog med spiludbyderne er Spillemyndigheden blevet opmærksom på, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af at være følsom forretningsinformation. Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer, i stedet for at skulle offentliggøres, blot sendes til Spillemyndigheden. Dermed beskyttes oplysningerne, samtidig med at den oprindelige hensigt med bestemmelsen opretholdes.

Yderligere ændringer

Udover aftalen foreslås et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af den eksisterende tilladelse til væddemål og onlinekasino. Omkostningerne i forbindelse med sagsbehandlingen ved fornyelse af en tilladelse til væddemål og onlinekasino er ikke lige så høje som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Med forslaget opnår erhvervslivet en økonomisk besparelse.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Lov om spil

Udbuddet af spil i Danmark reguleres af lov om spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

3.1.1. Spillemyndighedens tilsyn med tilladelsesindehavere

3.1.1.1. Gældende ret

Efter lov om spil skal indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal samt en beretning om, hvordan lovens krav er blevet efterlevet. Disse oplysninger indgår bl.a. som en del af Spillemyndighedens tilsyn med de pågældende tilladelsesindehavere og bruges til Spillemyndighedens analyser af spilmarkedet.

3.1.1.2. Lovforslaget

I forbindelse med tilsyn og dialog med spiludbyderne er Spillemyndigheden blevet opmærksom på, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed i årsredegørelsen har eller kan have karakter af at være fortrolig forretningsinformation, hvorfor et krav om offentliggørelse ikke er hensigtsmæssig.

Den oprindelige hensigt med bestemmelsen var, at Spillemyndigheden nøje skulle gennemgå de årsredegørelser, som tilladelsesindehaverne forpligtes til at udarbejde med henblik på at indskærpe overtrædelser, fastsætte skærpede vilkår og eventuelt indlede sager om tilbagekaldelse af tilladelsen. Årsredegørelserne indgår med andre ord bl.a. i Spillemyndighedens tilrettelæggelse af tilsynsopgaven og i forhold til at kunne foretage diverse analyser. Det var således ikke den oprindelige hensigt, at der skulle offentliggøres fortrolig forretningsinformation, som konkurrenterne kan have en fordel af at få kendskab til.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer i stedet for at blive offentliggjort, sendes til Spillemyndigheden.

Spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen på to måneder efter hvert endt regnskabsår, til at indsende årsredegørelsen er meget kort. Det foreslås derfor samtidigt, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to til fem måneder, for at give spiludbyderne bedre tid til at udarbejde årsredegørelsen.

3.1.2. Gebyrstrukturen for væddemål og onlinekasino

3.1.2.1. Gældende ret

For tilladelser til udbud af væddemål og onlinekasino betales et gebyr til Spillemyndighedens tilsyn m.v. Gebyret er afhængigt af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) og fastsættes efter en skala, som har seks intervaller. Det laveste gebyr er 50.000 kr., når bruttospilleindtægtens størrelse er under 5 mio. kr., og det største gebyr er 1,5 mio. kr., når bruttospilleindtægten er over 100 mio. kr.

Formålet med den gældende gebyrordning er, at den skal afspejle spiludbydernes omsætning. Den foreslåede yderligere differentiering af det årlige gebyr er medvirkende til, at de mindre spiludbydere får en nemmere adgang til markedet for væddemål og onlinekasino, og at store spiludbydere ikke har en konkurrencemæssig fordel i forhold til de mindre spiludbydere.

Gældende gebyrskala:

3.1.2.2. Lovforslaget

Den nuværende gebyrstruktur for Spillemyndighedens tilsyn med væddemål og onlinekasino har, efter at markedet for væddemål og onlinekasino har været i gang i ca. tre år, vist sig ikke at afspejle markedet.

Markedet domineres af få store spiludbydere, som betaler et relativt lavt gebyr set i forhold til den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten), mens de mindre spiludbydere betaler et relativt højt gebyr set i forhold til bruttospilleindtægten. Dermed opnår de store spiludbydere reelt en konkurrencemæssig fordel på grund af, at de får en lavere gebyrbelastning, når gebyret måles i procent af bruttospilleindtægten i forhold til de mindre spiludbydere. Med den nuværende gebyrskala har mindre spiludbydere en gebyrbelastning på ca. 2-5 pct., mens de store spiludbydere har en gebyrbelastning på ca. 1 pct. eller derunder.

Hensigten med gebyrstrukturen var ikke, at den skulle skabe en konkurrencemæssig fordel for de store spiludbydere. Der foreslås derfor indsat to yderligere intervaller, således at der fremover vil være otte intervaller for gebyret, idet der fastsættes nye gebyrer for bruttospilleindtægter over 100 mio. kr. Endvidere reduceres gebyret væsentligt for de mindre spiludbydere med en bruttospilleindtægt op til 50 mio. kr. - dog med undtagelse af det mindste gebyr (bruttospilleindtægt på under 5 mio. kr.).

Gebyrskala som foreslået:

Med forslaget vil det oprindelige formål med gebyrordningen - at den skal afspejle spiludbydernes omsætning - bedre blive opfyldt, idet gebyret bliver mere proportionalt med bruttospilleindtægten. Den nye skala vil gøre de mindre spiludbyderes adgang til markedet for væddemål og onlinekasino nemmere. Det hænger sammen med, at belastningen falder, og at markedet dermed bliver mere attraktivt for de mindre udbydere. Derfor kan de reducerede gebyrer medvirke til at forbedre konkurrencen på det danske marked og holde det ulovlige spilmarked på et meget begrænset niveau. Endvidere kan den lavere belastning gøre det lettere for de mindre spiludbydere at forblive på markedet. Der er med forslaget alene tale om en omfordeling, hvorfor den samlede gebyrindtægt forventes at være uændret.

3.1.3. Ansøgningsgebyr ved fornyelse af tilladelse

3.1.3.1. Gældende ret

Når en eksisterende tilladelse udløber, skal der ansøges om en fornyelse af den eksisterende tilladelse til væddemål og onlinekasino. En fornyelse af en eksisterende tilladelse til både væddemål og onlinekasino betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr.

3.1.3.2. Lovforslaget

Da Spillemyndighedens omkostninger, i forbindelse med sagsbehandlingen ved fornyelse af en tilladelse til væddemål og onlinekasino, ikke er lige så høje som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse, foreslås et lavere gebyr ved ansøgning om fornyelse af den eksisterende tilladelse. Dermed vil gebyret svare til omkostningerne i forbindelse med sagsbehandlingen i Spillemyndigheden.

3.2. Lov om afgifter af spil

Afgiftsreglerne for spil udbudt i Danmark reguleres af lov om afgifter af spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

3.2.1. Afgiftsperioden

3.2.1.1. Gældende ret

I forbindelse med liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasino blev afgiftsperioden fastsat til ugen. Den meget korte afgiftsperiode blev fastsat ud fra den betragtning, at der var tale om nye regler for et liberaliseret spilmarked karakteriseret ved en række nye udbydere, der hovedsageligt er etableret uden for Danmark, og hvor hensynene til bl.a. beskyttelse af spillerne og sikring af afgiftsbetalingen krævede en høj grad af regulering.

3.2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ændres fra ugen til kalendermåneden.

Den meget korte afgiftsperiode giver spiludbyderne administrative byrder og medfører desuden, at der i nogle afgiftsperioder med få indskud fra spillerne, men med store gevinstudbetalinger, kan være en negativ afgiftspligtig spilleindtægt (bruttospilleindtægt, som er indsats fratrukket gevinster). Da afgiften betales af bruttospilleindtægten, skal der ganske vist ikke betales afgift i perioder med negativ bruttospilleindtægt, men de gevinstudbetalinger, der i perioden medfører den negative bruttospilleindtægt, kan heller ikke overføres som fradrag i perioder med positiv bruttospilleindtægt.

Den liberaliserede spillelovgivning har nu været i kraft i ca. tre år, og erfaringerne viser en relativt høj grad af efterrettelighed hos spiludbyderne bl.a. i relation til afgiftsbetalingen. En længere afgiftsperiode vurderes ikke at mindske efterretteligheden.

Det var ikke i forslaget til den liberaliserede spillelovgivning forudset, at ugen som afgiftsperiode ville resultere i tilfælde med negativ bruttospilleindtægt (negativt afgiftsgrundlag). Da en længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at bruttospilleindtægten i perioden vil være negativ, foreslås det, at afgiftsperioden ændres fra ugen til måneden for væddemål og onlinekasino.

Ud over at forslaget vil mindske tilfældene af negativt afgiftsgrundlag, vil det samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som f.eks. for spil i landbaserede kasinoer og gevinstgivende spilleautomater. Endelig vil forslaget lette de administrative byrder for spiludbyderne, idet de skal angive og afregne afgift færre gange.

3.3. Lov for Grønland om visse spil

Udbuddet af spil i Grønland og afgifter heraf reguleres af lov for Grønland om visse spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

3.3.1. Afgiftsperioden

3.3.1.1. Gældende ret

Afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino er ugen, som det også er tilfældet i lov om afgifter af spil for spil udbudt i Danmark.

I forbindelse med liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasino blev afgiftsperioden fastsat til ugen. Den meget korte afgiftsperiode blev fastsat ud fra den betragtning, at der var tale om nye regler for et liberaliseret spilmarked karakteriseret ved en række nye udbydere, der hovedsageligt er etableret uden for Danmark, og hvor hensynene til bl.a. beskyttelse af spillerne og sikring af afgiftsbetalingen krævede en høj grad af regulering.

3.3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ændres fra ugen til kalendermåneden på linje med forslaget om afgiftsperioden for tilsvarende spil udbudt i Danmark.

Den meget korte afgiftsperiode giver spiludbyderne administrative byrder og medfører desuden, at der i nogle afgiftsperioder med få indskud fra spillerne, men med store gevinstudbetalinger, kan være en negativ afgiftspligtig spilleindtægt (bruttospilleindtægt, som er indsats fratrukket gevinster). Da afgiften betales af bruttospilleindtægten, skal der ganske vist ikke betales afgift i perioder med negativ bruttospilleindtægt, men de gevinstudbetalinger, der i perioden medfører den negative bruttospilleindtægt, kan heller ikke overføres som fradrag i perioder med positiv bruttospilleindtægt.

Den liberaliserede spillelovgivning har nu været i kraft i ca. tre år, og erfaringerne viser en relativt høj grad af efterrettelighed hos spiludbyderne bl.a. i relation til afgiftsbetalingen. En længere afgiftsperiode vurderes ikke at mindske efterretteligheden.

Der var ikke i forslaget til den liberaliserede spillelovgivning forudset, at ugen som afgiftsperiode ville resultere i tilfælde med negativ bruttospilleindtægt (negativt afgiftsgrundlag). Da en længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at bruttospilleindtægten i perioden vil være negativ, foreslås det, at afgiftsperioden ændres fra ugen til måneden for væddemål og onlinekasino.

Ud over at forslaget vil mindske tilfældene af negativt afgiftsgrundlag, vil det samtidigt betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som f.eks. for spil i landbaserede kasinoer og gevinstgivende spilleautomater. Endelig vil forslaget lette de administrative byrder for spiludbyderne, idet de skal angive og afregne afgift færre gange.

I lovforslaget om ændring af spillelovgivning, som udmønter den anden aftale om ændring af spillelovgivningen, foreslås det, at spillet på heste- og hundevæddemål i Grønland afgiftspålægges som tilsvarende spil i Danmark. Derfor foreslås det, at afgiftsperioden for heste- og hundevæddemål fastsættes til kalendermåneden, som tilfældet er for heste- og hundevæddemål i Danmark.

3.3.2. Spillemyndighedens tilsyn med tilladelsesindehavere

3.3.2.1. Gældende ret

Ligesom i lov om spil indeholder lov for Grønland om visse spil en bestemmelse om, at indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre en årsredegørelse med virksomhedens nøgletal samt en beretning om, hvordan lovens krav er blevet efterlevet. Disse oplysninger indgår bl.a. som en del af Spillemyndighedens tilsyn med de pågældende tilladelsesindehavere og bruges til Spillemyndighedens analyser af spilmarkedet.

3.3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at årsredegørelsen fremover ikke skal offentliggøres, men i stedet sendes til Spillemyndigheden. Den foreslåede ændring er identisk med den foreslåede ændring af lov om spil.

I forbindelse med tilsyn og dialog med spiludbyderne er Spillemyndigheden blevet opmærksom på, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed har eller kan have karakter af at være fortrolig forretningsinformation, hvorfor et krav om offentliggørelse ikke er hensigtsmæssig.

Den oprindelige hensigt med bestemmelsen var, at Spillemyndigheden nøje skulle gennemgå de årsredegørelser, som tilladelsesindehaverne forpligtes til at udarbejde med henblik på at indskærpe overtrædelser, fastsætte skærpede vilkår og eventuelt indlede sager om tilbagekaldelse af tilladelsen. Årsredegørelserne indgår med andre ord bl.a. i Spillemyndighedens tilrettelæggelse af tilsynsopgaven og i forhold til at kunne foretage diverse analyser. Det var således ikke den oprindelige hensigt, at der skulle offentliggøres fortrolig forretningsinformation, som konkurrenterne kan have en fordel af at få kendskab til.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer i stedet for at blive offentliggjort, sendes til Spillemyndigheden.

Spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen på to måneder efter hvert endt regnskabsår til at indsende årsredegørelsen er meget kort. Det foreslås derfor samtidigt, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to til fem måneder, da det vil give spiludbyderne bedre tid til at udarbejde årsredegørelsen.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 5 mio. kr. Heraf skønnes forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden at medføre et varigt mindreprovenu på godt 2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd og ændringen af gebyrsammensætning for væddemål og onlinekasinoer et varigt mindreprovenu på ca. 3 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Samlet set skønnes forslaget at have en umiddelbar finansvirkning på godt -45 mio. kr. i 2016.

Forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden skønnes at medføre et beskedent årligt mindreprovenu, som opstår, dels fordi en månedlig opgørelse giver spiludbyderne mulighed for at nedbringe den afgiftspligtige bruttospilleindtægt med en eventuelt negativ bruttospilleindtægt, som ikke før har kunnet overføres længere end en uge, og dels på grund af rentevirkninger, da der svares afgift senere end under den tidligere ordning. Det umiddelbare varige mindreprovenu skønnes at udgøre knap 3 mio. kr. svarende til et varigt mindreprovenu på godt 2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forslaget skønnes yderligere at have en umiddelbar finansårsvirkning på knap -42 mio. kr. i 2016, da en del af den forventede indtægt i 2016 bliver skudt til 2017 som følge af, at afgiftsperioden ændres fra ugen til kalendermåneden.

Med den samme fordeling af tilladelsesindehavere og den samme bruttospilleindtægt skønnes forslaget om at ændre gebyrsammensætningen for væddemål og onlinekasino at medføre en gebyrbetaling på niveau med den eksisterende gebyrbetaling. Det skønnes, at den ændrede gebyrsammensætning kan have en positiv betydning for størrelsen af det ulovlige spillemarked for væddemål og onlinekasino, idet det kan blive mere attraktivt at udbyde spil lovligt frem for ulovligt. Såfremt en mindre del af det ulovlige spiludbud konverteres til lovligt spiludbud, vil det medføre et merprovenu for staten i form af øgede afgifter, som dog ikke skønnes at være nævneværdigt.

Overskuddet fra Danske Licens Spil A/S, som er et datterselskab under Danske Spil A/S, anvendes enten som konsolidering af kapitalgrundlaget eller udbetales til staten. For Danske Licens Spil, som en af de store spiludbydere på markedet for væddemål og onlinekasino, vil forslaget betyde en varig stigning i gebyrbetaling på ca. 4 mio. kr., hvilket vil give staten et mindreprovenu i form af et lavere overskud. Det varige mindreprovenu skønnes at udgøre godt 3 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forslaget skønnes at have en umiddelbar finansårsvirkning på knap -4 mio. kr. i 2016.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for Grønland.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre engangsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. til hovedsageligt it-tilretninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om at ændre gebyrsammensætningen for væddemål og onlinekasino vil medføre, at de største spiludbydere skal betale et højere gebyr og de mindre spiludbydere et mindre gebyr (med undtagelse af det mindste gebyr på 50.000 kr., som forbliver uændret).

Forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden vil betyde, at spiludbydere kun i ganske få tilfælde vil få et negativt afgiftsgrundlag (negativ bruttospilleindtægt), og spiludbyderne skønnes dermed at få en samlet økonomisk gevinst på ca. 3 mio. kr. årligt svarende til statens mindreprovenu.

Forslaget om et reduceret ansøgningsgebyr i forbindelse med fornyelse af tilladelse til onlinekasino eller væddemål for ansøgere, der på ansøgningstidspunktet allerede har en tilladelse fra Spillemyndigheden, skønnes at medføre en samlet økonomisk gevinst på ca. 5,5 mio. kr. for spiludbyderne, såfremt alle nuværende tilladelsesindehavere ansøger om fornyelse.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER har følgende bemærkninger til de administrative konsekvenser:

»Lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet.

De administrative lettelser består i, at afgiftsperioden for de omkring 40 spilvirksomheder, der udbyder væddemål og onlinekasino, ændres fra én gang om ugen til én gang om måneden, jf. lov om afgift af spil § 21, stk. 1, 1. pkt. Den forventede tidsbesparelse vil være på ca. 30 minutter per indberetning. Den samlede besparelse ved ændringen vil derfor være ca. 300.000 kr. på samfundsniveau årligt.

…

TER vurderer, at de administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.«

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.

EU-Kommissionen havde i den forbindelse en bemærkning til lovforslaget i relation til den foreslåede gebyrskala for væddemål og onlinekasino sammenlignet med den foreslåede ændrede gebyrskala for landbaseret kasino (i det andet særskilte lovforslag om ændring af spillelovgivningen).

EU-Kommissionen bemærkede, at gebyret for væddemål og onlinekasino og det foreslåede gebyr for landbaseret kasino beregnes på samme måde, det vil sige på baggrund af spilindtægtens størrelse, men at gebyrskalaerne på trods heraf ikke er ens. EU-Kommissionen bemærkede i den sammenhæng, at gebyrskalaen for landbaseret kasino i forhold til væddemål og onlinekasino er relativt højere i den lave ende af gebyrskalaen, mens det omvendte gør sig gældende i den høje ende af gebyrskalaen, og at en sådan forskel kan udgøre statsstøtte i henhold til EU-reglerne.

Med henblik på at få sikkerhed for, at gebyrskalaernes umiddelbare forskellighed ikke udgør statsstøtte, har Skatteministeriet indledt en dialog med EU-Kommissionen om gebyrskalaerne, og hvorfor forskellige gebyrskalaer er nødvendige for at sikre gebyrniveauer, der svarer til behovet for tilsyn på det pågældende spilområde.

Efter Skatteministeriets opfattelse udgør de umiddelbart forskellige gebyrskalaer således ikke statsstøtte, idet udgangspunktet er, at der er ensartede krav til tilsynet med de forskellige spilområder. For alle spilområder gælder; at tilsynet sker ud fra en risiko- og væsentlighedsbetragtning; at gebyret skal være proportionalt med spilindtægtens størrelse, således at spiludbydere med en mindre spilindtægt betaler et mindre gebyr, og spiludbydere med en større spilindtægt betaler et større gebyr; og at de samlede gebyrer for et spilområde skal afspejle omkostningerne, der er forbundet med tilsynet af det pågældende spilområde over en 4-årig periode.

Henset til, at spilområderne har forskellig karakter, både i forhold til at være henholdsvis landbaseret og online, samt selve spiludbuddet, varierer tilsynet tilsvarende. Fx kræver et landbaseret spiludbud et større omfang af fysisk tilsyn end onlinespiludbud. Som følge heraf er der en forskel i omkostningerne for tilsynet og dermed gebyrniveauet (og i sidste ende hele gebyrskalaen). Hertil kommer, at der for væddemål og onlinekasino betales både et ansøgningsgebyr for en 5-årig tilladelse og et årligt tilsynsgebyr, mens der for landbaseret kasino kun betales ét årligt tilsynsgebyr, som tillige dækker myndighedens omkostninger i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til at åbne et landbaseret kasino. Dette skyldes den forskellige ansøgningsprocedure. Alle ansøgere, der opfylder de stillede betingelser, kan således opnå en tilladelse til væddemål og onlinekasino, hvorimod der kræves en ledig landbaseret kasinotilladelse, som derpå sendes ud i en udbudsrunde, hvor kun én af ansøgerne, som opfylder de stillede betingelser, kan få tilladelsen. Det vil ikke være rimeligt at opkræve et ansøgningsgebyr af alle ansøgerne i forbindelse med udbudsrunden for ét landbaseret kasino, hvorfor udgiften forbundet med udbudsrunden »medtages« i de samlede årlige omkostninger for tilsynet med landbaserede kasinoer.

Henset til usikkerheden om, hvornår dialogen med EU-Kommissionen er afsluttet, foreslås det i lovforslaget, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af den foreslåede gebyrskala for væddemål og onlinekasino.

Forslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag om ændring af lov for Grønland om visse spil har i perioden den 27. juni til den 1. august 2014 været sendt i offentlig høring i Grønland af Grønlands Hjemmestyre (Naalakkersuisut). Et udkast til lovforslag om ændring af spillelovgivningen har i perioden den 16. januar til den 16. februar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Coop, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Galop, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Pokerforbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DGI, DI, Divisionsforeningen, DOGA, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, European Gaming and Betting Association, FDIH, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Forsikringsmæglerforeningen, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, Hjerteforeningen, HORESTA, ISOBRO, Kasinoforeningen, KFUM Spejderne i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO, Lokale- og Anlægsfonden, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Remote Gambling Association, SIFA, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som tilføjelse til § 42, stk. 1, foreslås et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en eksisterende tilladelse til væddemål eller onlinekasino.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til fem år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få en tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må der ikke være forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål eller onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til fem år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås det at fastsætte et gebyr for ansøgning om fornyelse af tilladelse til væddemål eller onlinekasino på 100.000 kr. i 2010-niveau (104.700 kr. i 2016-niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderen på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 250.000 kr. i 2010 niveau (261.800 kr. i 2016-nivau).

Til nr. 2

På samme måde som i § 42, stk. 1, foreslås i § 42, stk. 2, et lavere gebyr i forbindelse med, at der ansøges om en fornyelse af en eksisterende tilladelse til både væddemål og onlinekasino.

Tilladelser til væddemål eller onlinekasino er tidsbegrænsede til fem år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Kravene til at få en tilladelse efter §§ 26-30 i lov om spil skal være opfyldte, f.eks. må der ikke være forfalden gæld til det offentlige (hvilket vil sige, at der enten ikke skyldes penge til det offentlige, eller at der er indgået en betalingsordning).

Ved fornyelse af tilladelser til væddemål og onlinekasino vil Spillemyndigheden bl.a. skulle gennemgå, om kravene i lovens §§ 26-30 er opfyldt. Behandling af en ansøgning og udstedelse af en ny tilladelse kræver dermed ressourcer i et vist omfang. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til fem år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige (første) tilladelse. Derudover vil der være en del tekniske krav, som f.eks. om tilladelsesindehaver kan levere data korrekt, som Spillemyndigheden ikke behøver at gennemgå på ny.

Under hensyn til, at det kræver sagsbehandling fra Spillemyndighedens side at behandle en ansøgning om fornyelse af tilladelsen, men at omfanget er mindre ressourcekrævende, end ved den oprindelige (første) ansøgning, foreslås det at fastsætte et gebyr for ansøgning om fornyelse af tilladelse til både væddemål og onlinekasino på 125.000 kr. i 2010-niveau (130.900 kr. i 2016-niveau).

Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderen på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse. En spiludbyder, der har haft en tilladelse, og hvor tilladelsen er udløbet på ansøgningstidspunktet, vil skulle betale gebyret på 250.000 kr. i 2010 niveau (261.800 kr. i 2016-nivau).

Til nr. 3

For tilladelser til udbud af væddemål og onlinekasino betales i dag et gebyr til Spillemyndighedens tilsyn m.v. efter følgende gebyrskala:

I § 42, stk. 3, foreslås gebyrskalaen ændret, men ellers er der ikke tiltænkt ændringer i gebyret.

Gebyrskalaen foreslås ændret til:

Gebyrskalaen, som foreslået, vil i 2016-niveau være følgende:

Det er hensigten, at de samlede årlige gebyrer for væddemål og onlinekasino skal modsvare de faktiske omkostninger for Spillemyndigheden ved behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser og tilsyn m.v. Gebyret angives i 2010-niveau og skal reguleres efter § 20 i personskatteloven, jf. lov om spil § 42.

Til nr. 4

Det foreslås, at kravet om, at årsredegørelsen, som indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre hvert år, ændres til at årsredegørelsen i stedet skal sendes til Spillemyndigheden af hensyn til, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af fortrolig forretningsinformation.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer sendes til Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden vil som hidtil i dialog med branchen nærmere fastsætte, hvilke oplysninger som skal indgå i årsredegørelsen og fremsendes. Eksempler på forretningsmæssige og økonomiske nøgletal kan være oplysninger om resultat før skat, markedsføringsomkostninger, indeståender på spilkonti og den modregningsfri konto samt antal af spilkonti. Spillemyndigheden kan offentliggøre tal m.v. fra årsredegørelserne, så længe det sker i anonymiseret form.

Spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen på to måneder efter hvert endt regnskabsår til at indsende årsredegørelsen er meget kort. Det foreslås derfor, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to måneder til fem måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår for at give spiludbyderne bedre tid til at udarbejde årsredegørelsen.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

I dag er afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ugen. Det foreslås, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino i stedet ændres til kalendermåneden. Reglerne for spil med kalendermåneden som afgiftsperiode fremgår af lovens § 21, mens reglerne for spil med ugen som afgiftsperiode fremgår af lovens § 22.

Forslaget om den længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) i perioden vil være negativ og vil samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som for f.eks. spil i landbaserede kasinoer og gevinstgivende spilleautomater. Med forslaget vil det herefter kun være lotteri efter § 6 i lov om spil (lotteri udbudt af Danske Spil A/S), hvor afgiftsperioden er ugen.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at kravet om, at årsredegørelsen, som indehavere af tilladelse til udbud af væddemål eller onlinekasino skal offentliggøre hvert år, ændres til, at årsredegørelsen i stedet skal sendes til Spillemyndigheden af hensyn til, at visse oplysninger om spiludbydernes virksomhed kan have karakter af fortrolig forretningsinformation.

Samtidig foreslås det, at fristen for indsendelse af årsredegørelsen ændres fra to til fem måneder efter afslutningen af hvert regnskabsår, da spiludbyderne har gjort opmærksom på, at fristen er meget kort.

Spillemyndigheden har fortsat brug for informationerne, hvorfor det foreslås, at de nævnte informationer sendes til Spillemyndigheden.

Spillemyndigheden vil som hidtil i dialog med branchen nærmere fastsætte, hvilke oplysninger som skal indgå i årsredegørelsen og fremsendes. Eksempler på forretningsmæssige og økonomiske nøgletal kan være oplysninger om resultat før skat, markedsføringsomkostninger, indeståender på spilkonti og den modregningsfri konto samt antal af spilkonti. Spillemyndigheden kan offentliggøre tal m.v. fra årsredegørelserne, så længe det sker i anonymiseret form.

Tilsvarende ændring er foreslået i lov om spil, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at ændre afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino fra ugen til kalendermåneden, jf. bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3

I stk. 1 foreslås det, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino ændres fra ugen til kalendermåneden. Tilsvarende ændring er foreslået for udbud af spillene i Danmark, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2. Forslaget om den længere afgiftsperiode mindsker risikoen for, at den afgiftspligtige spilleindtægt (bruttospilleindtægten) i perioden vil være negativ og vil samtidig betyde, at afgiftsperioden for væddemål og onlinekasino bliver den samme som for f.eks. gevinstgivende spilleautomater. Ligeledes foreslås det, at afgiftsperioden for heste- og hundevæddemål, som afgiftspålægges i lovforslaget om ændring af spillelovgivning, som udmønter den anden aftale om ændring af spillelovgivningen, fastsættes til kalendermåneden, som tilfældet er for heste- og hundevæddemål i Danmark.

For spil, som udbydes i Danmark, og som har kalendermåneden som afgiftsperiode, skal afgiften angives og betales senest den 15. i måneden efter udløbet af afgiftsperioden. I stk. 2 foreslås den samme frist fastsat for spil udbudt i Grønland. En tilladelsesindehaver, der skal angive og betale for både udbud af spil i Danmark og i Grønland, skal angive og betale afgifterne samlet, jf. stk. 2, 2. pkt., hvilket også er tilfældet i dag ved ugeafregninger.

I stk. 3 foreslås det, at SKAT kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen, hvis afgiften ikke betales rettidigt. Tilsvarende bestemmelse findes i § 21, stk. 2, i lov om afgifter af spil for spiludbydere med tilladelse til udbud af spil i Danmark med kalendermåneden som afgiftsperiode.

Til nr. 4

Efter gældende regler kan der idømmes bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 28, stk. 2, ved ikke at angive og betale afgiften af lotterier, væddemål og onlinekasino rettidigt. Som følge af, at der i § 28 a foreslås, at afgiftsperioden for væddemål, onlinekasino og heste- og hundevæddemål fastsættes til kalendermåneden, foreslås § 28 a, stk. 2, tilføjet i § 45, stk. 1, nr. 2, således at det også er strafbart ikke at angive og betale disse afgifter rettidigt. En sådan regel bør gælde uanset længden af afgiftsperioden.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for den nye gebyrskala. Dette skyldes, at den nye gebyrskala ikke kan træde i kraft, før den indledte dialog med EU-Kommissionen omkring gebyret for tilsynet er afsluttet.

Såfremt dialogen med EU-Kommissionen er afsluttet inden den 31. december 2015, foreslås det, at den nye gebyrskala træder i kraft den 1. januar 2016. Begrundelsen herfor er, at der er tale om et årligt gebyr, som fastsættes på baggrund af den årlige spilleindtægt, og det derfor vil være vanskeligt at opgøre gebyret for 2015 efter to forskellige gebyrskalaer.

Det foreslås i stk. 3, at ændringen af afregningsperioden fra uge til måned træder i kraft den 1. februar 2016.

Begrundelsen for, at afregningsperioden foreslås at træde i kraft den 1. februar 2016, er, at 1. februar 2016 er en mandag og dermed er den forrige uge, dvs. den sidste uge i januar måned 2016, en hel uge og således en fuld afgiftsperiode. Med ikrafttrædelse den 1. februar 2016 er der således ikke behov for en overgangsbestemmelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.