Fremsat den 26. januar 2016 af
Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL),
Pelle Dragsted (EL), Eva Flyvholm (EL),
Maria Reumert Gjerding (EL),
Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL),
Rune Lund (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Johanne Schmidt-Nielsen (EL),
Jakob Sølvhøj (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Finn Sørensen (EL) og
Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om et lobbyregister for ministre
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte de nødvendige lovforslag, så der
indføres et offentligt tilgængeligt lobbyregister over
ministres møder med eksterne aktører, herunder
lobbyister, foreninger og virksomheder.
Bemærkninger til forslaget
Før 2009 havde offentligheden adgang
via offentlighedsloven til ministrenes kalendere og dermed indblik
i de møder, ministrene holdt med virksomheder og lobbyister.
Men et flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance mørklagde
ministrenes kalendere og indførte den såkaldte
»åbenhedsordning«, som reelt var en forringelse
af åbenheden omkring ministres møder med
lobbyister.
Da den nye offentlighedslov blev vedtaget i
2013, blev aktindsigt i ministres kalendere igen afskåret.
Dermed er der nu total lukkethed om de møder, som ministre
afholder med interessenter, lobbyister, virksomheder og andre
eksterne aktører, der har en interesse i at påvirke
ministerens politik og beslutninger.
Det er helt basalt i et demokrati, at der er
åbenhed omkring de politiske processer. Vælgerne skal
kunne træffe kvalificerede valg, når de stemmer, og det
indebærer indsigt - også i, hvem der forsøger at
påvirke de politiske beslutninger.
Enhedslisten har den helt grundlæggende
holdning, at åbenhed er en præmis for et velfungerende
demokrati. Der skal være gennemsigtighed omkring de politiske
processer og de interesser, der forsøger at påvirke
processerne. Det betyder ikke, at der ikke kan være god grund
til, at ministre mødes med interessenter, foreninger,
virksomheder eller måske endda professionelle lobbyister. Men
det skal være tydeligt, når det sker, så
vælgerne selv kan beslutte, om det skal have en betydning for
deres kryds.
Særlig når toppolitikere og
-ministre skifter arbejde fra at være minister til at
få ansættelse hos lobbyvirksomheder, som har haft en
relation til ministerjobbet, kan det skabe mistanke om urent trav.
Det skaber politikerlede og mistillid. Uanset om det er begrundet
eller ej, er mistanken i sig selv et problem. Det kan kun
imødegås, hvis skellet mellem lobbyister og politikere
bliver tydeligere, og hvis der er åbenhed om
påvirkningen.
Eftersom ændringen af offentlighedsloven
i 2009 og vedtagelsen af den nye offentlighedslov i 2013 afskaffede
muligheden for aktindsigt i ministres kalendere, er det de
facto-lobbyregister, der eksisterede, blevet afskaffet. Et af de
mange problemer, der er opstået efter vedtagelsen af den nye
offentlighedslov, kan altså afhjælpes ved at
indføre et lobbyregister, der giver offentligheden adgang
til at se, hvem ministrene mødes med.
Med dette beslutningsforslag
pålægges regeringen at ændre lovgivningen,
så ministre ved lov pålægges at
offentliggøre, hvilke møder de afholder og kontakter
de har med professionelle lobbyister, interessenter, foreninger og
andre eksterne aktører. Offentliggørelse i registeret
skal ikke indebære en forudgående sortering og
definition af, hvilke aktører der kan kaldes lobbyister, men
indeholde ministres møder med alle eksterne aktører.
Derved undgås en diskussion af definitioner, den
administrative byrde holdes på et minimum, og det vil
være op til vælgerne selv at afgøre, hvad der er
relevant.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
lobbyregister for ministre.
(Beslutningsforslag nr. B 56)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.