Fremsat den 12. april 2016 af Pernille
Skipper (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen
(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til efterværn til voldsramte kvinder
efter ophold på krisecentre
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2016 at fremsætte et lovforslag, der sikrer
voldsramte kvinder retten til efterværn i forlængelse
af et ophold på et krisecenter.
Bemærkninger til forslaget
Enhedslisten vil sikre, at psykosocial
støtte - såkaldt efterværn - bliver en
rettighed, der tilkommer alle voldsramte kvinder i
forlængelse af et ophold på et krisecenter.
Efterværnsindsatsen skal tilrettelægges efter
kvindernes behov og kan indeholde gruppeforløb, individuelle
psykologsamtaler eller andet afhængig af kvindens konkrete
behov og viden om, hvad der virker på området.
Efterværnet skal forankres på krisecentrene. Herved
forebygges en lang række sociale konsekvenser af volden for
både kvinder og børn, og gentagelse af volden
forebygges ved at styrke kvinderne i etableringen af en normal
hverdag uden den voldelige partner. Desværre får alt
for få kvinder i dag et tilstrækkeligt
efterværn.
Ca. 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab
udsættes årligt for fysisk vold af deres mandlige
partner (»Indsats mod vold i familien og i nære
relationer - National handlingsplan«, Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2014,
side 7). Kvinder, der er udsat for vold, har årligt ca. 2.000
ophold på krisecentre, og det samme gælder for deres
børn. Der er ikke tale om unikke ophold, idet nogle har
flere årlige ophold på kvindekrisecentre. Mellem 28.000
og 33.000 børn i Danmark under 15 år overværer
eller overhører årligt vold mod deres mor og vokser
således op i familier med en dagligdag præget af vold
og overgreb (»Voldens pris - Samfundsmæssige
omkostninger ved vold mod kvinder«, Karin Helweg-Larsen et
al., Statens Institut for Folkesundhed, 2010). Dette kan have
langsigtede konsekvenser for børn, og en af virkningerne kan
bl.a. være, at børnene fortsætter den voldelige
adfærd som voksne. Dette understøttes af, at 79 pct.
af kvinderne på krisecentrene angiver, at deres
nuværende partner har været udsat for vold i
barndomshjemmet (»Voksne, som lever med vold i nære
relationer - Sociale indsatser, der virker«, Socialstyrelsen,
2013, side 8). EL mener, at efterværn kan være med til
at bryde denne onde cirkel, da kvinderne bliver bedre i stand til
at forlade den voldelige partner.
Udover at vold mod kvinder har store
menneskelige konsekvenser, har den også store offentlige
omkostninger. Ifølge Institut For Folkesundheds rapport
»Voldens pris« fra 2010 koster vold mod kvinder hvert
år 0,5 mia. kr. og op mod 95 mio. kr. i årlig tabt
arbejdsfortjeneste (»Voldens pris - Samfundsmæssige
omkostninger ved vold mod kvinder«, Karin Helweg-Larsen et
al., Statens Institut for Folkesundhed, 2010). EL mener derfor, at
det er en god investering at forbedre efterværnsindsatsen for
kvinder på krisecentre, der har været udsat for grov
vold.
Danmark har 42 kvindekrisecentre, de
såkaldte § 109-tilbud, hvoraf knap halvdelen tilbyder
efterværn.
Et eksempel på et
efterværnsprojekt er Mødrehjælpens projekt
»Ud af voldens skygge«. Det er et tilbud til kvinder,
der har levet i et voldsramt forhold eller er på vej ud af et
voldsramt forhold. Kvinderne tilbydes et rådgivnings- og
behandlingsforløb, som består af et
stabiliseringsforløb med efterfølgende
gruppeforløb og efterværnssamtaler. Formålet er,
at kvinderne opnår viden om det at være udsat for vold,
at de bearbejder deres oplevelser fra et voldeligt forhold, og at
voldens følgevirkninger reduceres. Evalueringen viser
positive resultater. De psykiske følgevirkninger såsom
posttraumatisk stress, angst, depression og lavt selvværd
reduceres, og kvinderne opnår større kontrol over
deres liv, hvilket er særlig afgørende i direkte
forlængelse af krisecenteropholdet, hvor forskning viser, at
kvinderne er særlig sårbare og derfor er mere
tilbøjelige til at vende tilbage til den voldelige partner.
De positive effekter af projektet ser ud til at være
fastholdt op til et halvt år efter forløbets
afslutning, omend langtidsvirkningerne ikke kendes (»Ud af
voldens skygge - evaluering af rådgivning og
behandlingseffekt«, Videnscenter for Psykotraumatologi,
Syddansk Universitet, 2012).
Den forrige regerings sociale 2020-mål
indeholdt en målsætning om at nedbringe omfanget af
partnervold mod kvinder. Målet lød på, at
andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for
mere end ét ophold, skal reduceres med mindst 30 pct. frem
mod 2020 (»Alle skal med: målsætninger for de
mest udsatte frem mod 2020«, Social-, Børne- og
Integrationsministeriet, 2013, side 8). Skal dette mål
nås, er det nødvendigt at sætte langt
stærkere ind med tilbud om efterværn til voldsramte
kvinder, og EL foreslår derfor at sikre efterværn som
en rettighed.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ret
til efterværn til voldsramte kvinder efter ophold på
krisecentre.
(Beslutningsforslag nr. B 178)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.