Spm. nr. S 192

10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at alle folkeskolelærere i løbet af deres uddannelse får lært at styre en klasse, sådan at larm og uro for fremtiden bliver et mindre problem i den danske folkeskole, således som det også er intentionen med folkeskolereformen fra 2013?

Værsgo.

Tak. Mit spørgsmål lyder: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at alle folkeskolelærere i løbet af deres uddannelse får lært at styre en klasse, sådan at larm og uro for fremtiden bliver et mindre problem i den danske folkeskole, således som det også er intentionen med folkeskolereformen fra 2013?

Uddannelses og forskningsministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Det er klart, at ro og klasseledelse spiller, som spørgeren også gør klart, en central rolle i folkeskolereformen. Begge dele har stor betydning. Det ved vi med elever i folkeskolen. Det har stor betydning for elevernes læringsudbytte, og det understøttes jo også af læreruddannelsen, som for nylig blev reformeret med opbakning fra en bred kreds af partier, herunder også Dansk Folkeparti.

Reformen af læreruddannelsen har fokus på netop klasseledelse for at sikre, at alle lærere kan gennemføre undervisning med fokus på både klassen og på den enkelte elev. Lærerne skal kunne skabe struktur og tydelighed i undervisningen – det er det, der fremgår – dels for at forebygge uro, dels af hensyn til inkluderede elever, som også kan have behov for mere faste rammer.

For det første indeholder kompetencemålene for lærernes grundfaglighed derfor videns- og færdighedsmål specifikt om klasseledelse.

For det andet skal de kommende lærere kunne – og jeg remser bare lige de fire ting op – anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler, differentiere undervisningen, evaluere elevernes læringsudbytte med henblik på hele tiden at forbedre undervisningen og vælge relevante specialpædagogiske og inkluderende indsatser. Det er en del af den grundfaglighed, som alle lærere skal have, og som blev styrket netop med reformen af læreruddannelsen.

For det tredje indgår klasseledelse jo også som et selvstændigt område med egne videns- og færdighedsmål i kompetencemålene for læreruddannelsens praktik, og måske er der nogle – jeg ved det ikke – som synes, at det vil være lettere, hvis al undervisning foregik i klasselokalet og eleverne kun sagde noget, når de blev spurgt, men sådan foregår det jo heldigvis ikke. Så selvfølgelig skal der ikke være forstyrrende støj og uro blandt eleverne, men lyd i et læringsrum kan også være udtryk for – og det er jeg sikker på vi er enige i – engagerede elever og intense arbejdsprocesser, selvfølgelig inden for rimelighedens grænser.

Så derfor vil jeg godt afslutte med at understrege, at jeg ikke ser klasseledelse som sådan en række adfærdsregulerende og disciplinerende teknikker. For mig handler klasseledelse om dannelse, om demokratisk ledelse, om elevinddragelse og også om den kritiske dialog, som også finder sted i folkeskolen, og frem for alt om, hvordan klassen ledes som et fællesskab, hvor alle elever får mulighed for at deltage og lære i et trygt og meningsfuldt miljø.

Så er det fru Marie Krarup.

Tak for svaret. Jeg er meget glad for, at ministeren deler den samme bekymring, som jeg har, altså at larm og uro kan ødelægge undervisningen i folkeskolen. Det tror jeg de fleste mennesker er enige i i dag. Og derfor blev jeg også meget overrasket, da jeg for nylig stiftede bekendtskab med to foruroligende forhold angående læreruddannelsen.

Det første er, at klasseledelse, selv om der er fokus på det, ikke er et obligatorisk fag for alle. Det er kun et valgfrit fag af mindre tyngde og det, selv om virkeligheden i dagens folkeskole jo tilsiger os at lægge virkelig meget vægt på det fag, for at eleverne overhovedet skal få noget fagligt udbytte af at gå i skolen.

Det andet åbenlyse problem er, at tankegangen angående ro og orden ifølge folk, der går på seminariet i dag, er meget fastlåst. Når man taler om metoder til at holde ro og orden i klasserne, er det nærmest kun tilladt at tænke eller skrive opgaver på den officielt rigtige måde, andet kan give en dårlig karakter. Og den officielle tænkning på disciplinområdet bryder sig ikke om ordet disciplin i det hele taget og slet ikke om straf og negative sanktioner.

Det anses for muligt at løse problemet med uro og larm ved at sørge for en spændende og indlevende undervisning, og der må kun gives positive sanktioner. Det er jo som bekendt én gren af forskningen, men det er altså den, der er populær i Undervisningsministeriet og på landets læreruddannelser. Men der findes altså også flere forskningsretninger, herunder en, der siger, at det er nødvendigt at være forberedt på også at bruge negative sanktioner såsom skældud eller bortvisning fra timen; og det er vel en god idé, at morgendagens undervisere gøres bekendt med begge retninger og tænkemåder, så de bliver mest muligt klar til at skabe orden i deres egne klasser.

Derfor vil jeg gerne høre, hvad ministeren vil gøre for at gøre faget klasseledelse obligatorisk for alle kommende folkeskolelærere, og hvad hun vil gøre, for at tænkningen på landets læreruddannelser på dette område bliver mere åben og mangfoldig.

Ministeren.

Som jeg sagde her før, indgår klasseledelse som et selvstændigt område med egne videns- og færdighedsmål inden for kompetencemålene i læreruddannelsens praktik. Så det er faktisk alle, der får de her kompetencer ind.

Derudover er kompetenceudvikling netop inden for klasseledelse et af de meget højt prioriterede politiske indsatsområder i forhold til efteruddannelse af lærerne; det er også en del af kommuneaftalerne for 2014.

I forhold til hvilke metoder lærerne har, vil jeg også bare lige her fremhæve de seneste anbefalinger af Undervisningsministeriets ekspertgruppe, og det er jo ikke embedsmænd, men eksperter på det her område, bl.a. forskere, som siger, at det er klare rammer, høje faglige krav, der skaber ro i klassen, og at forudsætningen for, at det kan finde sted, er, at lærerne også giver løbende feedback på elevernes arbejde, på deres evne til at indfri målene, selvfølgelig, og at klassens regler og rutiner står meget klart fra start.

Så er det fru Marie Krarup.

Jeg er udmærket klar over, at der findes kompetencemål i læreruddannelsen på det her område, men det er jo ikke det samme, som at man har afsat tid, pensum og fag, til at det rent faktisk bliver gennemført. Og det mener jeg at ministeren burde overveje om man ikke skulle gøre.

På det andet område, med hensyn til fagets indhold, er jeg også udmærket klar over at der er en ekspertgruppe, som er nedsat af Undervisningsministeriet, og som vil komme med nogle anbefalinger, men problemet ved den er jo lige præcis, at den kun ser på sagen fra én bestemt side. Og der må det da vel være i ministerens interesse, at man er åben over for alle de vægtige forskningsretninger, der er på det her område, altså også over for den, som siger, at man kan bruge andet end positive sanktioner.

Ministeren.

Altså, for mig handler de metoder, som lærerne i folkeskolen har til at håndhæve ro og orden, bl.a. om, hvordan skoleledelsen agerer – og selvfølgelig i forhold til folkeskolens reglement. Kan læreren sikre et læringsrum med eleverne med interessant undervisning, som giver dem lyst til at lære? Det er et vigtigt redskab. Kan de sikre tydelige strukturer i undervisningen? Det er det, bekendtgørelsen sikrer: fremme af god ro og orden i folkeskolen, ved at læreren og ikke mindst skoleledelsen jo allerede har, netop i form af bekendtgørelsen, mere håndfaste sanktionsmuligheder over for elever, som ødelægger læringen for de andre. Jeg synes, det er tilfredsstillende, sådan som det findes i dag.

Sidste runde til fru Marie Krarup.

Men der vil jeg så bare komme med det input ude fra virkelighedens verden, at dem, der går på læreruddannelsen, siger, at det simpelt hen ikke forholder sig sådan; de får ikke fyldt deres værktøjskasse op med de forskellige ting, som man rent faktisk kan og bør gøre. Det er et lukket miljø, hvor der kun er én bestemt forskningsretning, som er populær, og alt andet gør folk upopulære.

Der vil jeg bare spørge ministeren: Synes ministeren ikke, det er vigtigt, at de læreruddannede får adgang til al forskning på det her område, så de bliver så dygtige som overhovedet muligt til at skabe ro og orden og skabe et ordentligt læringsmiljø ude i folkeskolen, når de er færdige med deres uddannelse?

Uddannelses- og forskningsministeren.

Jeg har bestemt ingen ambitioner om – og det er jeg sikker på at ingen har – at holde forskning hemmelig. Det er da noget af det, der er det vigtigste i forbindelse med forskning, helt generelt, men jeg er også sikker på, at den er tilgængelig for de lærere og de ledere, der ønsker adgang til de forskellige ting.

Vi har de redskaber. Der er redskaber i redskabskassen for både skoleledelsen og lærerne, også i forhold til mere håndfaste sanktionsmuligheder, som er det, jeg hører spørgeren efterspørge. Der er alle mulige muligheder, hvis der er elever, der decideret ødelægger undervisningen; de kan blive udelukket i en periode, de kan blive overflyttet. Der er de sanktionsmuligheder, som jeg mener skal være til stede.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til uddannelses- og forskningsministeren.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren af hr. Morten Marinus, som i dag har taget en ny dragt på.