Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 4. december 2014
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1-3. Ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold har stillet
ændringsforslag nr. 4. Venstres medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober
2014 og var til 1. behandling den 30. oktober 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring. Den 8.
oktober 2014 sendte ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20
spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
8 af udvalgets spørgsmål og
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen. Endvidere er ministerens mundtlige svar
på S 260 og S 261 optrykt som bilag 3 til
betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, DF, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de øvrige
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede
ændringsforslag og det af Venstre stillede
ændringsforslag. Mindretallet stemmer imod de af
Enhedslistens stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af
Enhedslistens stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer
imod de øvrige ændringsforslag. Hvis de af
Enhedslisten stillede ændringsforslag bliver forkastet ved 2.
behandling, vil Enhedslisten stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget glæder sig
over, at kommunerne nu bliver forpligtet til at tilbyde
rehabiliteringsforløb på
hjemmehjælpsområdet med det formål at give
modtageren af hjemmehjælp en mere selvstændig hverdag.
Alle mennesker skal have de bedste muligheder for at klare sig uden
eller med mindre hjemmehjælp. Derfor ser S, RV og SF frem
til, at kommunerne fremadrettet ud fra konkrete og individuelle
vurderinger og med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
tilbyder rehabiliteringsforløb. S, RV og SF forventer
naturligvis, at kommunerne udmønter loven efter hensigten,
og vil derfor følge kommunernes implementering
tæt.
For Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er det som
udgangspunkt positivt, at hjemmehjælpsmodtagere bliver
tilbudt et rehabiliteringsforløb, idet rehabilitering kan
være med til at øge livskvaliteten hos den enkelte,
når kræfterne genvindes til igen at klare opgaver, som
borgeren af forskellige årsager har mistet evnen til at
klare.
For DF, LA og KF er det meget vigtigt at
understrege, at et rehabiliteringsforløb kun kan
gennemføres succesfuldt, såfremt borgeren er motiveret
derfor og indstillet på, at det er noget, den enkelte kan
få glæde af i hverdagen.
Det må aldrig være
således, at en kommune kan fratage en borger muligheden for
at modtage hjemmehjælp, såfremt borgeren ikke
gennemfører et rehabiliteringsforløb, jf. svar
på spørgsmål 1 og 5 (se bilag 2 til
betænkningen) og ministerens svar på
spørgsmål S 260 (se bilag 3 til betænkningen).
Såfremt en borger giver udtryk for at ville afbryde et
rehabiliteringsforløb, uanset hvor længe dette har
fundet sted og uanset årsag dertil, jf. svar på
spørgsmål 6 (se bilag 2 til betænkningen), skal
dette respekteres af kommunen, og borgeren skal modtage den
nødvendige hjemmehjælp, jf. svar på
spørgsmål 14 (se bilag 2 til betænkningen).
Omfanget af hjemmehjælpen skal altid være tilpasset
borgerens behov og vurderes ud fra borgerens aktuelle behov, jf.
servicelovens § 83. Det må aldrig påvirke omfanget
af hjemmehjælp, om borgeren har gennemført et
påbegyndt rehabiliteringsforløb eller ej. Omfanget af
hjemmehjælp skal alene vurderes, ud fra hvilket behov
borgeren har for hjemmehjælp.
DF har bl.a. i Folketingets
spørgetime den 5. november 2014 fået ministerens ord
for at gennemførelsen af lovforslaget om rehabilitering ikke
af kommunerne må opfattes som et spareforslag. Ministeren
afslutter debatten med følgende: »Og jeg vil igen
understrege: det her er ikke en spareøvelse.«, jf.
svar på spørgsmål S 261 og svar på
spørgsmål 15 (se bilag 2 og 3 til betænkningen,
hvor svarene er optrykt).
DF, LA og KF ønsker løbende
at holde øje med, at lovforslaget, når det
træder i kraft, bliver overholdt af landets kommuner, og at
der i kommunerne ikke gås på kompromis med lovtekst og
bemærkninger. Enhver borger, der har behov for at få
hjemmehjælp, skal kunne modtage det efter en konkret og
individuel vurdering, uanset om et rehabiliteringsforløb er
gennemført eller ej. Såfremt borgeren ikke er tilfreds
med omfanget af hjemmehjælp, skal det til enhver tid
være muligt at klage over det. DF, LA og KF forventer, at der
i en evaluering indgår forskellige parametre til at belyse,
hvorledes loven fungerer. For DF, LA og KF kan der nemlig
være flere forskellige områder, som kan være med
til at belyse en lovs effekt. Derfor forventer DF, LA og KF, at der
i en evaluering også inddrages brugererfaringer, herunder
også med inddragelse af pårørende, såfremt
den ældre giver udtryk for ikke selv at kunne bidrage og
ytrer ønske om, at de pårørende skal
involveres.
Endvidere forventer DF, LA og KF, at
regeringen løbende efter lovens ikrafttræden
nøje følger, hvorledes loven implementeres og
overholdes af kommunerne, herunder hvordan der arbejdes med tilbud
om et rehabiliteringsforløb og gennemførelse af et
rehabiliteringsforløb i landets kommuner.
DF, LA og KF mener, at de
præciseringer der er i regeringens ændringsforslag til
§ 83 a, stk. 4, (ændringsforslag nr. 4) er et skridt i
en bedre retning i forhold til det fremsatte lovforslag.
Ændringsforslaget skal sikre borgerens mulighed for at
være herre i eget liv og i sidste ende være den person,
der kan afgøre om et rehabiliteringsforløb er
udbytterigt eller ej.
På trods af, at Venstre ikke
får gennemført sit forslag om frit valg af
leverandør af rehabiliteringsforløb, ønsker
Venstre at stemme for lovforslaget. Dette skyldes, at Venstre er
positiv stemt over for rehabilitering. Formålet med
rehabilitering er at øge den enkeltes livskvalitet gennem
midlertidig hjælp og støtte til at træne de
færdigheder, der er nødvendige for helt eller delvis
selv at kunne klare dagligdagen igen. Det er klar Venstrepolitik,
at borgeren bliver i stand til at klare sig selv igen og få
mest mulig indflydelse på sin egen hverdag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget kan
ikke støtte lovforslaget, medmindre de af Enhedslisten
stillede ændringsforslag bliver vedtaget. Enhedslisten kan
heller ikke støtte det af ministeren stillede
ændringsforslag. Grundlæggende er Enhedslisten imod, at
kommunerne pålægges at gennemføre
rehabiliteringsforløb som foreslået. Det må
netop være op til en konkret individuel vurdering af den
enkelte borgers situation, behov, ønsker og muligheder for i
højere grad at blive selvhjulpen. Allerede i dag er det
muligt for kommunerne at tilbyde borgeren
rehabiliteringsforløb ud fra en sådan vurdering. Det
vil i mange tilfælde sikkert også være
ønskeligt og gavnligt, men det er ikke nødvendigt med
en lovændring, der direkte pålægger kommunerne at
gøre det, medmindre det er led i en helt overordnet
spareøvelse, hvor nedskæringerne i hjemmehjælpen
fortsætter og over en kort årrække skæres
ned til et absolut minimum med fare for, at svækkede
medborgere bliver overladt til at klare sig selv. Efter
Enhedslistens opfattelse er det netop formålet med
lovforslaget, hvilket også ses af, at kommunerne
pålægges at revurdere alle de ca. 150.000
nuværende hjemmehjælpsmodtagere, med henblik på
at de skal gennemgå rehabiliteringsforløb.
Enhedslisten bekræftes i denne opfattelse, når
ministerens svar på de mange spørgsmål, der er
stillet til lovforslaget, og ministerens kommentarer til
Enhedslistens ændringsforslag tages i betragtning. Samlet set
er lovforslaget en forringelse af borgernes retssikkerhed, hvilket
f.eks. også ses af ministerens svar på
spørgsmål 17, hvor kommunen i modsætning til
efter de nuværende regler fremover vil kunne skrue op eller
ned for hjælpen uden at komme med en fornyet
afgørelse, som borgeren kan påklage. Det ses af svaret
på spørgsmål 18, hvor ministeren ikke vil tage
stilling til, om Københavns Kommunes retningslinjer om at
fratage/nægte borgeren hjemmehjælp, hvis borgeren ikke
vil medvirke til rehabilitering, vil være ulovlige som
følge af en vedtagelse af lovforslaget.
Enhedslisten kan ikke støtte det af
Venstre stillede ændringsforslag om, at tilbud om
rehabilitering skal være omfattet af frit valgs-ordningen.
Det vil medføre, at kommunerne pålægges at sende
rehabilitering i udbud, således at borgeren kan vælge
mellem to eller flere udbydere. For det første er det ikke
fagligt forsvarligt, da de private leverandører ikke har den
fornødne ekspertise til at udføre opgaven, for det
andet er det et uacceptabelt indgreb i det kommunale selvstyre, der
blot pålægger kommunerne mere bureaukrati, samtidig med
at det svækker forsyningssikkerheden, og for det tredje er
formålet med den nuværende frit valgs-ordning
først og fremmest at understøtte indtjeningen i
private virksomheder. Det skal vi ikke have mere af.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(EL):
1) I
det under nr. 1 foreslåede § 83, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis
modtageren ikke ønsker at deltage i et
rehabiliteringsforløb.«
[Kommunen er forpligtet til at
vurdere behovet for hjælp efter § 83 i de
tilfælde, hvor modtageren ikke vil deltage i et
rehabiliteringsforløb. Modtageren har selvbestemmelsesret i
forhold til at deltage i et rehabiliteringskursus eller ej]
2) I
den under nr. 2 foreslåede § 83 a affattes stk. 4, 1. pkt., således:
»Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om hjælp efter § 83 i
forbindelse med et rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i
modtagerens behov for hjælp og støtte.«
[Modtageren skal have mulighed for
at påklage kommunalbestyrelsens afgørelse om
hjælp efter § 83 i forbindelse med et
rehabiliteringsforløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse
sker med udgangspunkt i modtagerens samlede situation og ikke kun
med henblik på at nå de fastsatte mål for
rehabiliteringsforløbet]
3) I
den under nr. 2 foreslåede § 83 a affattes stk. 4, 3. pkt., således:
»Kommunalbestyrelsen kan ikke give
afslag på hjælp efter § 83, alene med henvisning
til at modtageren ikke magter eller ikke ønsker at deltage i
et rehabiliteringsforløb.«
[Modtageren har selvbestemmelsesret
til at deltage i et rehabiliteringsforløb, og
kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at give hjælp efter
§ 83, hvis modtageren ikke ønsker at deltage i et
rehabiliteringsforløb]
Af ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
4) I
den under nr. 2 foreslåede § 83 a ændres i stk. 4, 3. pkt., »Kommunalbestyrelsen
kan ikke give afslag på hjælp efter § 83, alene
med henvisning til at modtageren ikke magter at gennemføre
rehabiliteringsforløbet« til: »Hvis modtageren
ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter
§ 83, jf. § 83, stk. 6«.
[Der er tale om en ændring,
der præciserer borgerens retsstilling, hvis borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet]
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (LA og
KF):
5)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
91, stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk.
5, ændres »§ 83« til:
»§§ 83 og 83 a«.«
[Frit valg af leverandør af
rehabiliteringsforløb]
Bemærkninger
Til nr. 1
Enhedslisten vil med
ændringsforslaget tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen
er forpligtiget til at vurdere behovet for hjælp efter §
83, selv om modtageren ikke ønsker at deltage i et
rehabiliteringsforløb. Ændringsforslaget understreger
modtagerens selvbestemmelsesret i forhold til deltagelse i et
rehabiliteringsforløb. Således sikres det, at
personens ønske har selvstændig retskraft.
Til nr. 2
Af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår det, at borgeren under et
rehabiliteringsforløb skal have den hjælp, som
borgeren har behov for, men at hjælpen skal ses som en samlet
del af rehabiliteringsforløbet med henblik på at
nå de opstillede mål for indsatsen. Endvidere
fremgår det af bemærkningerne, at hjælpen under
rehabiliteringsforløbet løbende kan justeres op eller
ned. Den hjælp og støtte, der gives under et
rehabiliteringsforløb, kræver efter lovforslaget ikke
en selvstændig afgørelse fra kommunalbestyrelsen, og
borgeren kan således ikke påklage kommunalbestyrelsens
tilbud om hjælp under rehabiliteringsforløbet.
Lovforslaget lægger vægt på dialog og motivation
mellem den ældre borger og kommunen - men hvis der
opstår uenigheder om behov for støtte og hjælp
undervejs i rehabiliteringsforløbet, har den ældre
ingen rettigheder til at påklage kommunens
»tilbud« om støtte og hjælp eller mangel
på samme.
Enhedslisten mener, at dette er en
forringelse af borgerens retssikkerhed, og ønsker med
ændringsforslaget at sikre, at borgeren altid har mulighed
for at påklage kommunalbestyrelsens afgørelse om
hjælp og ændring af hjælpens omfang.
Yderligere fremgår det af
lovforslaget, at den hjælp, der bevilges, kun skal gives med
henblik på at nå de fastsatte mål i
rehabiliteringsforløbet.
Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at
kommunalbestyrelsen bevilger hjælp efter borgerens samlede
situation og ikke kun med udgangspunkt i at nå de opsatte
mål i rehabiliteringsforløbet.
Samlet set mener Enhedslisten, at personer,
der visiteres til et rehabiliteringsforløb kan have
vanskeligheder ved at klare hverdagen selv, hvilket er
årsagen til, at borgeren søger om hjemmehjælp.
Der skal derfor være den fornødne tryghed, ved at
borgeren bliver hjulpet med de funktioner, som borgeren ikke
umiddelbart er i stand til at klare selv, også mens
rehabiliteringsforløbet pågår.
Til nr. 3
Af det fremsatte lovforslag fremgår
det, at i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at
borgeren ikke magter at deltage i et rehabiliteringsforløb,
skal kommunen alligevel sikre, at borgeren får den rette
hjælp, efter § 83.
Enhedslisten ønsker med
ændringsforslaget at tydeliggøre, at
kommunalbestyrelsen også er forpligtet til at vurdere
borgerens behov for hjælp efter § 83 i de
tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker at deltage i et
rehabiliteringsforløb. Dette er med til at sikre, at
borgeren får den rette hjælp og støtte, samt at
borgerens selvbestemmelsesret med hensyn til deltagelse i
rehabiliteringsforløb respekteres.
Til nr. 4
Der er kommunalbestyrelsen, der tager
stilling til, om et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne
forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet
for hjælp efter § 83, stk. 1, og det er
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvilken
hjælp borgeren har behov for.
Den foreslåede ændring af
§ 83 a, stk. 4, 3. pkt., præciserer, at
kommunalbestyrelsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov
for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet. Heri ligger
også, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde den
hjælp efter § 83, som borgeren har behov for.
Kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere
modtagerens behov for hjælp efter § 83 og til at
træffe afgørelse om tildeling af hjælpen ud fra
borgerens individuelle og konkrete behov gælder, uanset hvad
der er årsag til, at borgeren ikke gennemfører
rehabiliteringsforløbet. Der kan være flere
årsager til, at en borger ikke gennemfører et
rehabiliteringsforløb. For eksempel kan borgeren blive syg
under rehabiliteringsforløbet og dermed ikke være i
stand til at gennemføre rehabiliteringsforløbet,
eller borgeren kan have svært ved at finde motivationen. Det
kan også være, fordi borgeren ikke magter at
gennemføre et rehabiliteringsforløb eller borgeren
modsætter sig.
Det er dermed borgerens aktuelle behov, der
er afgørende ved kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens
behov for hjælp efter § 83, og ikke årsagen til,
at borgeren ikke gennemførte rehabiliteringsforløbet.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere vurdere borgere med samme behov
ens, uanset om borgeren har gennemført et
rehabiliteringsforløb eller ej, og uanset hvad der har
været årsagen til, at rehabiliteringsforløbet
ikke er blevet gennemført.
Det fremgår af lovforslagets §
83, stk. 6, at i forbindelse med afslutning af et
rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter
§ 83. Med ændringsforslaget bliver det tydeliggjort, at
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at vurdere modtagerens behov
for hjælp efter § 83 i forbindelse med afslutning af et
rehabiliteringsforløb også gælder i de
tilfælde, hvor borgeren ikke gennemfører et
rehabiliteringsforløb - uanset årsagen til, at
rehabiliteringsforløbet ikke gennemføres.
Endvidere fremgår det af
lovforslagets § 83 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., at
kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et
rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og
støtte under forløbet med henblik på at
nå de fastsatte mål, og at hjælpen og
støtten løbende skal tilpasses udviklingen i
modtagerens funktionsevne. Det understeges dermed med den
foreslåede ændring, at borgeren både under og
efter forløbet skal have den hjælp og støtte,
som borgeren har behov for. Borgeren skal således under hele
rehabiliteringsforløbet have den nødvendige
hjælp og støtte til de opgaver, borgeren (endnu) ikke
selv kan udføre, og borgeren skal også have den
hjælp, borgeren har behov for i forbindelse med afslutningen
af et rehabiliteringsforløb - også hvis borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet, uanset hvad
årsagen er til dette.
Til nr. 5
Venstre vil med ændringsforslaget
sikre, at borgeren har ret til frit valg af leverandør af
rehabiliteringsforløbet. Det bekymrer Venstre, at
rehabiliteringsforløbene efter § 83 a ikke omfattes af
det frie leverandørvalg. For borgeren kan det betyde, at der
kommer flere forskellige leverandører i hjemmet, når
der er frit valg af leverandør af hjælp efter §
83 (hjemmehjælp) og ikke efter § 83 a (rehabilitering).
Sammenhængen i indsatsen kan forsvinde for borgeren,
når man som borger automatisk starter hos den kommunale
leverandør i et rehabiliteringsforløb.
Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag
(S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen
(RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF) Özlem Sara Cekic (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille
Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)
nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn
Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V) Karen
Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen
(DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 25
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Ændringsforslag, fra ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold | 6 | 2. udkast til betænkning | 7 | 3. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 25
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til artiklen
»Kommuner kan tvinge ældre til træning« fra
Ritzaus Bureau den 30/10-14, bragt i flere dagblade f.eks.
Kristeligt Dagblad, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm., om ministeren mener, at borgerens
mulighed for frit valg af private leverandører er tilgodeset
i forhold til rehabiliteringsforløbet, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvor langt et forløb
ministeren forventer, at den ældre skal igennem, før
det kan konstateres at rehabilitering ikke er en mulighed, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, hvordan den ældres
selvbestemmelsesret i de tilfælde, hvor den ældre ikke
ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, sikres,
til ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre,
at kommunerne ikke kan fratage ældre
hjemmehjælpsmodtagere hjemmehjælp med den begrundelse,
at de ikke ønsker at gennemføre et
rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om, hvem der har ret til at
afgøre, hvorvidt en ældre borger magter eller ikke
magter at deltage i et rehabiliteringsforløb, til ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvordan det sikres, at borgerens
ønske om ikke at deltage i et rehabiliteringsforløb
har retskraft, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm. om, hvordan borgerens
selvbestemmelsesret sikres i forhold til deltagelse i et
rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm. om, at ingen ældre mister deres
hjemmehjælp, såfremt de ikke vil deltage i et
rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 10 | Spm. om, hvordan borgerens retssikkerhed
sikres, til ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold, og ministerens svar herpå | 11 | Spm. om, hvilke parametre ministeren vil
finde relevante at få belyst for at finde ud af, om loven
fungerer efter hensigten, når den skal evalueres om 2
år, til ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold, og ministerens svar herpå | 12 | Spm., om en kommune kan nægte en
borger et rehabiliteringsforløb under henvisning til, at
kommunen har en dårlig økonomi, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå | 13 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
implementeringen af lovforslaget bliver modtaget positivt af de
relevante parter, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
en borger ikke kan blive frataget hjemmehjælp, hvis borgeren
ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvordan ministeren vil få
forklaret lovforslaget, så det ikke misforstås i
kommunerne, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 16 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af et ændringsforslag, der giver borgeren mulighed for frit
valg af en privat leverandør til
rehabiliteringsforløbet i § 83 a, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå | 17 | Spm. om at kommentere Enhedslistens
ændringsforslag nr. 1-3 i 2. udkast til betænkning, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, og ministerens svar herpå | 18 | Spm. om en eventuel vedtagelse af
ministerens ændringsforslag til § 1, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå | 19 | Spm. om Højesterets dom i den
såkaldte Køgesag fra maj 2013 bliver sat ud af kraft,
til ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold, og ministerens svar herpå | 20 | Spm. om konsekvenserne for borgerens
retssikkerhed, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå |
|
Bilag 2
Otte af udvalgets spørgsmål til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold og dennes svar herpå
Spørgsmålene 1, 5, 11, 12, 13, 14 og 15 og svarene
herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 2 og svaret herpå er optrykt efter
ønske fra V.
Spørgsmål 1:
Hvad er ministerens kommentar til artiklen fra
Ritzaus Bureau den 30. oktober 2014, bragt i flere dagblade f.eks.
Kristeligt Dagblad: »Kommuner kan tvinge ældre til
træning« (30. oktober 2014), hvori det hævdes, at
ældre kan tvinges til genoptræning, og at en
række svage ældre, der har modtaget hjemmehjælp,
risikerer at komme i klemme og fremadrettet mister deres
hjemmehjælp, fordi de ikke kan eller orker at
gennemføre et rehabiliteringsforløb?
Svar:
Med lovforslaget L 25 får
kommunalbestyrelsen en pligt til, forud for vurderingen af behovet
for hjælp efter servicelovens § 83 (hjemmehjælp),
at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og
målorienteret rehabiliteringsforløb. Tilbud om et
rehabiliteringsforløb skal gives, hvis tilbuddet vurderes at
kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte
borgerens behov for hjælp.
Lovforslaget tager udgangspunkt i
Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger om, at der
tilvejebringes et lovgrundlag, som understøtter
kommunalbestyrelsen i at arbejde systematisk med
rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred
forståelsesramme. I dag arbejder stort set alle kommuner med
rehabiliteringsforløb men på meget forskellig vis og
med hjemmel i forskellige bestemmelser i serviceloven.
Formålet med lovforslaget er derfor også at
understøtte borgerens retssikkerhed ved at sikre, at
rehabiliteringsforløb tildeles indenfor en entydig
lovgivningsmæssig ramme.
Det fremgår af lovforslaget, at
kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at
rehabiliteringsforløb tilbydes på baggrund af en
individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i
modtagerens behov og ressourcer. Der skal både ses på
den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Målgruppen
for rehabiliteringsforløb i henhold til lovforslaget er de
borgere, som er omfattet af målgruppen for hjemmehjælp,
og hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre
borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for
hjælp. Kommunens forpligtelse til at tilbyde
rehabiliteringsforløb omfatter både »nye«
borgere, der søger om hjemmehjælp, samt borgere, der
allerede modtager hjemmehjælp.
Det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, at der skal være proportionalitet imellem
den indsats, som borgeren selv forventes at bidrage med, og det
forventede resultat af den samlede indsats. Det fremgår
endvidere af lovforslaget, at det skal indgå i vurderingen,
om det er realistisk, at et rehabiliteringsforløb kan skabe
de ønskede forbedringer af borgerens funktionsevne. Det
indebærer efter lovforslaget en vurdering af, om det er
muligt at gøre noget ved de bagvedliggende årsager til
funktionsnedsættelsen, eller om det er muligt, på trods
af funktionsnedsættelsen, at udvikle borgerens evne til at
klare flere opgaver selv.
Det fremgår af lovforslaget, at for
nogle borgere kan årsagerne til den nedsatte funktionsevne
samt tyngden og kompleksiteten af denne have en sådan
karakter, at det ikke vil være realistisk at igangsætte
et rehabiliteringsforløb. Det følger af forslaget, at
disse borgere skal tilbydes anden relevant hjælp, der
modsvarer behovet - typisk hjælp efter § 83
(hjemmehjælp).
Når en borger er tildelt et
rehabiliteringsforløb, følger det af lovforslaget, at
tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbet skal
være helhedsorienteret og tværfagligt, og at der skal
sættes mål for det enkelte forløb. Målene
skal fastsættes i samarbejde med borgeren. Det fremgår
af bemærkninger, at det er borgerens egne mål og behov,
som er omdrejningspunktet for arbejdet med
målfastsættelsen. Kravet om, at
målfastsættelsen skal ske i samarbejde med borgeren,
betyder, at kommunen forpligtes til at arbejde med borgerens
motivation, samt at der skal være en dialog mellem borgeren
og kommunen om, hvad der skal til, for at borgeren kan få en
bedre hverdag med større uafhængighed og bedre
livskvalitet. Det er således afgørende, at et
rehabiliteringsforløb baserer sig på en konstruktiv
dialog med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Borgerens
egne ønsker om f.eks. selv at kunne klare personlig hygiejne
eller at kunne genoptage udadvendte sociale aktiviteter vil ofte
være den motiverende faktor i forhold til at indgå i et
rehabiliteringsforløb.
Kommunalbestyrelsen kan under
rehabiliteringsforløbet ud fra en samlet vurdering af
borgerens behov, ressourcer og motivation konstatere, at borgeren
ikke kan gennemføre et rehabiliteringsforløb. Der kan
være flere årsager til, at en borger ikke
gennemfører et rehabiliteringsforløb. For eksempel
kan borgeren blive syg under rehabiliteringsforløbet og
dermed ikke være i stand til at gennemføre
rehabiliteringsforløbet, eller borgeren kan have svært
ved at finde motivationen. Det kan også være, fordi
borgeren ikke magter at gennemføre et
rehabiliteringsforløb, eller at borgeren modsætter
sig. Hvornår under rehabiliteringsforløbet
kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering kan konstatere, at
rehabiliteringsforløbet ikke kan gennemføres, vil
afhænge af det konkrete rehabiliteringsforløb.
For at tydeliggøre denne retstilstand
har jeg fremsat et ændringsforslag. Dermed vil det
fremgå direkte af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen har en
pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter §
83, hvis borgeren ikke gennemfører
rehabiliteringsforløbet, og at kommunalbestyrelsen dermed
har pligt til at tilbyde den hjælp efter § 83, som
borgeren har behov for, uanset hvad årsagen er til, at
borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet.
Jeg kan yderligere henvise til bemærkningerne til
ændringsforslaget.
Spørgsmål 2:
Mener ministeren, at borgerens mulighed for
frit valg af private leverandører er tilgodeset i forhold
til rehabiliteringsforløbet, jf. § 83 a, og hvor
fremgår det konkret af lovforslaget, at brugen af private
leverandører er en mulighed?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets afsnit
2.1.2 Den foreslåede ordning, at »det er op til den
enkelte kommunalbestyrelse at tilrettelægge rammerne for,
indholdet i og opfølgningen på
rehabiliteringsforløbene. Det gælder også i
forhold til muligheden for at inddrage eventuelle private
leverandører«. Lovforslaget er således ikke til
hinder for, at den enkelte kommune vælger at inddrage private
leverandører i udførelsen af
rehabiliteringsforløb.
Lovforslaget omfatter også borgere, der
allerede får hjælp efter § 83, hvoraf nogle
borgere har valgt at modtage hjælpen fra en privat
leverandør, jf. muligheden for frit valg for modtagere af
hjælp efter § 83 i medfør af servicelovens §
91. Efter servicelovens § 91 skal kommunalbestyrelsen skabe
grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan
vælge mellem to eller flere leverandører af denne
hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være
kommunal.
For disse borgere kan der være behov
for, at kommunerne er særlig opmærksomme på, om
rehabiliteringsforløbet kan tilrettelægges med
inddragelse af den private leverandør, der i forvejen kommer
i borgerens hjem. Kommunalbestyrelsen bør derved ved
tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbene have
fokus på at sikre størst mulig kontinuitet i
hjælpen for de borgere, som allerede modtager hjælp
efter § 83 og har anvendt det frie leverandørvalg.
Kommunerne bør generelt overveje, om de lokale forhold -
herunder leverandørsituationen - giver mulighed for at
inddrage private leverandører i
rehabiliteringsforløbene, herunder for at sikre
kontinuiteten for modtagere af hjælp efter § 83, som
allerede har valgt en privat leverandør.
Baggrunden for, at der ikke stilles lovkrav om
frit leverandørvalg, er Hjemmehjælpskommissionens
overvejelser. Kommissionen kom frem til, at der er stor forskel
på de private leverandører i forhold til
størrelse, kompetencer og faglig spændvidde.
Kommissionen vurderede derfor, at kravene til tværfaglighed
og koordinering, som rehabilitering stiller, vil være en for
stor udfordring for en stor del af de private leverandører
bl.a. for de private leverandører, der primært har
erfaring med levering af praktisk hjælp.
Det er vigtigt, at de fornødne
kompetencer er til stede fra start til slut, når en borger
skal indgå i et rehabiliteringsforløb. Derfor vil der
også være flere fagpersoner indover, som støtter
og motiverer borgeren. Det skal sikre, at borgeren får et
fagligt funderet og trygt forløb. Nogle af de kompetencer,
der er vigtige i et rehabiliteringsforløb, er derfor
både viden om, hvilke fagpersoner som er relevante at
inddrage i det enkelte rehabiliteringsforløb, samt at kunne
koordinere forløbet herunder inddragelsen af de forskellige
fagpersoner. Den enkelte kommune har mulighed for at inddrage
private leverandører i det omfang, den private
leverandør har kompetencer til det.
Vi ved, at nogle kommuner allerede i dag
inddrager private leverandører ved rehabilitering, og at der
er private leverandører, som har kompetencerne til at
gennemføre et rehabiliteringsforløb. Men generelt er
der behov for at de private leverandørers kompetencer
udvikles i forhold til at kunne gennemføre
rehabiliteringsforløb.
Efter ændringen af fritvalgsreglerne,
der trådte i kraft 1. april 2013, er det endvidere blevet
muligt for kommunerne at samle udbud af hjemmehjælpsydelser
med andre driftsområder, f.eks. hjemmesygepleje. Kommunerne
har derfor også mulighed for at samle udbud af
hjemmehjælp med rehabiliteringsforløb.
Det er oplagt, at udviklingen af kompetencer
kan ske i et tæt samarbejde mellem kommunerne og de private
leverandører. Det kan dels være med til at gøre
de private leverandører klar til rehabiliteringsopgaverne og
dels give kommunerne input til mulige nye måder at
planlægge og udføre ydelsen på.
Som led i vækstpakken for sundheds- og
velfærdsløsninger iværksættes der et
projekt, hvor kommuner og private leverandører skal
indgå innovationspartnerskaber om rehabilitering.
Formålet er at udvikle modeller for offentlig-privat
samarbejde om rehabilitering og dermed skabe grobund for
markedsmodning på området.
Som det fremgår af lovforslaget vil der
blive fulgt op på udviklingen på baggrund af det
foreslåede regelsæt med henblik på politiske
drøftelser i Folketingsåret 2016/2017. I den
forbindelse vil det være relevant at undersøge,
hvordan og i hvilket omfang, de private leverandører
inddrages i udførelsen af rehabiliteringsforløb.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren,
efter debatten og de udmeldinger der kom fra flere partiers side
ved førstebehandlingen af L 25, vil sikre at kommunerne ikke
kan fratage ældre hjemmehjælpsmodtagere
hjemmehjælp med den begrundelse, at de ikke ønsker at
gennemføre et rehabiliteringsforløb, som fx
Københavns kommunes sundheds- og omsorgsborgmester har meldt
ud vil kunne ske, jf. TV 2 Nyhederne kl. 19 den 30.10.2014.
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen på
spørgsmål nr. 1 ad L 25.
Spørgsmål 11:
Er ministeren indstillet på, at der er
flere faktorer, der skal vurderes, når loven skal evalueres
om to år, og at det ikke kun må blive et
spørgsmål om antallet af anmeldte sager til
Ankestyrelsen, og såfremt ministeren er indstillet
derpå, hvilke parametre vil ministeren da finde relevante at
få belyst for at finde ud af, om loven fungerer efter
hensigten? Vil ministeren i evalueringen også inddrage de
ældre borgeres erfaringer med
rehabiliteringsforløbene?
Svar:
Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold vil følge implementeringen af
lovforslaget tæt.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, følges der op på udviklingen
på baggrund af det foreslåede regelsæt med
henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret
2016/2017. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at
der ved opfølgningen blandt andet ses på kommunerne
praksis omkring målfastsættelse samt
tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb. Det skal
endvidere indgå, om den nødvendige hjælp og
støtte tilvejebringes under et
rehabiliteringsforløb.
Som det nævnes i
spørgsmålet, vil Ankestyrelsen derudover fra lovens
ikrafttræden føre statistik over udviklingen i
antallet af klager over kommunernes afgørelser efter §
83 og § 83 a. Ankestyrelsens klagestatistik er blot én
måde at følge udviklingen på, men udviklingen
vil også blive belyst på andre måder.
Det vil være en oplagt mulighed at
inddrage de ældre borgereres erfaringer med
rehabiliteringsforløbene, men hvilke konkrete parametre, der
skal belyses ved opfølgningen, vil jeg tage endelig stilling
til, når lovgivningen har virket i ca. et år. Det vil
være mere klart på dette tidspunkt, hvilke parametre
som er relevante at belyse. I denne sammenhæng kan det
være relevant at afholde et dialogmøde med deltagelse
af aftaleparterne og med inddragelse af relevante interessenter
på området,
Spørgsmål 12:
Kan en kommune, såfremt L 25 vedtages,
nægte en borger, der selv vurderer at have behov for
rehabilitering, et rehabiliteringsforløb under henvisning
til, at kommunen har en dårlig økonomi?
Svar:
Efter lovforslaget forpligtes
kommunalbestyrelsen til at tilbyde et korterevarende og
tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med
nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes
at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte
behovet for hjælp efter § 83. Dermed lovfæstes
kommunalbestyrelsens forpligtelse, og den enkelte kommune kan ikke
med henvisning til økonomien beslutte ikke at tilbyde
rehabilitering. Efter de nugældende regler er det op til
kommunalbestyrelsen, om der tilbydes
rehabiliteringsforløb.
Som det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at sikre, at
rehabiliteringsforløb tilbydes på baggrund af en
individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i
modtagerens behov og ressourcer, og hvor der både ses
på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Det er
kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et
rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens
funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp
efter § 83.
Spørgsmål 13:
Hvorledes vil ministeren sikre, at
implementeringen af L 25 om rehabiliteringsforløb vil blive
modtaget på en positiv måde hhv. hos de relevante
hjemmehjælpsmodtagere og hos kommunerne, herunder det
personale, der skal stå for dialogen med borgeren,
således at det bliver til gavn for alle parter?
Svar:
Det er kommunalbestyrelsens opgave at
implementere det vedtagne lovforslag i den enkelte kommune i
overensstemmelse med lovforslagets intentioner, således som
de udmøntes i forslagets bemærkninger tillige med de
tilkendegivelser, der fremkommer under behandlingen i Folketinget,
og indgår i betænkningen fra Socialudvalget.
For at understøtte kommunernes
implementering vil Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold udarbejde en vejledning til
kommunerne om tilrettelæggelsen af
rehabiliteringsforløbene, herunder hvilke kriterier der skal
indgå. I denne vejledning vil lovens forarbejder i form af
lovbemærkninger og betænkningsbidrag blive
indarbejdet.
Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i
et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt
på ældreområdet en håndbog til brug for
kommunerne tilrettelæggelse af
rehabiliteringsforløbene. Håndbogen bygger på
kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om
motivation og inddragelse af borgerne i forbindelse med et
rehabiliteringsforløb.
Spørgsmål nr. 14:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes det er
sikret, at uanset hvilken begrundelse en borger giver for ikke at
gennemføre et rehabiliteringsforløb, kan en kommune
ikke fratage en borger den hjemmehjælp, borgeren har behov
for.
Svar:
Med det ændringsforslag, som jeg har
fremsat, vil det fremgå direkte af lovforslaget, at
kommunalbestyrelsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov
for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet.
Som det fremgår af bemærkningerne
til ændringsforslaget, gælder kommunalbestyrelsens
pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter §
83 og til at træffe afgørelse om tildeling af
hjælpen ud fra borgerens individuelle og konkrete behov
uanset, hvad der er årsag til, at borgeren ikke
gennemfører rehabiliteringsforløbet.
Som det yderligere fremgår af
bemærkningerne til ændringsforslaget er det dermed
borgerens aktuelle behov, der er afgørende ved
kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens behov for hjælp
efter § 83 og ikke årsagen til, at borgerne ikke
gennemførte rehabiliteringsforløbet.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere vurdere borgere med samme behov
ens, uanset om borgeren har gennemført et
rehabiliteringsforløb eller ej og uanset, hvad der har
været årsagen til at rehabiliteringsforløbet
ikke er blevet gennemført.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren præcisere overfor
kommunerne, at L 25 ikke må betragtes som et spareforslag,
men et forslag der skal højne borgerens livskvalitet, og
såfremt ministeren er enig deri, hvorledes vil ministeren da
kommunikere det videre til kommunerne?
Svar:
Jeg er enig i, at der er tale om et
lovforslag, der skal højne borgerens livskvalitet, hvilket
også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Formålet med at fremsætte lovforslaget er at bidrage
til at gøre de borgere, der har potentialet, mere
selvhjulpne. Det at blive bedre til at klare sig selv er et
væsentligt bidrag til bedre livskvalitet.
Lovforslaget blev fremsat på baggrund af
den politiske aftale som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik
den 19. juni 2014 om fremtidens hjemmehjælp. Som det
fremgår af aftalen om fremtidens hjemmehjælp og af
lovforslagets indledende bemærkninger er det vigtigt at
hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for
den enkelte borger og reelt bidrager til en mere selvstændig
hverdag for borgeren - med mere livskvalitet til følge.
Det fremgår endvidere af lovforslagets
bemærkninger, at der skal være en dialog mellem borger
og kommune omkring, hvad der skal til, for at borgeren kan få
en bedre hverdag med større uafhængighed.
Derudover fremgår det af lovforslaget,
at indførelse af en ny bestemmelse om
rehabiliteringsforløb og fastsættelse af individuelle
mål for hjælp i § 83, samt afskaffelse af
betalingen for midlertidig hjemmehjælp samlet set ikke
vurderes, hverken at medføre besparelser eller merudgifter
for kommunerne.
I øvrigt var det en del af den samlede
aftale om fremtidens hjemmehjælp, at besparelsen på
ophævelsen af reglerne om fast kontaktperson i § 89,
stk. 2 i lovforslaget, ligeledes skal anvendes for at højne
borgerens livskvalitet med et initiativ om mere sammenhæng og
tryghed for borgerne og en styrket indsats mod ensomhed. L 25 er
dermed ikke et spareforslag. Formålet med L 25 er ikke at
spare penge, men det er min opfattelse, at man kan opnå en
bedre indsats for de samme midler.
Der vil i forbindelse med lovforslagets
vedtagelse blive udsendt en orienteringsskrivelse til kommunerne om
lovændringen, samt udarbejdet vejledende materiale til
kommunerne om tilrettelæggelsen af
rehabiliteringsforløbene.
Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i
et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt
på ældreområdet en håndbog til brug for
kommunerne tilrettelæggelse af
rehabiliteringsforløbene. Håndbogen bygger på
kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om
motivation og inddragelse af borgerne i forbindelse med et
rehabiliteringsforløb.
Bilag 3
To mundtlige § 20 spørgsmål
og ministerens svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra
DF.
Spm. nr. S
260
Til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold af:
Karin Nødgaard (DF):
Vil ministeren redegøre for, om det er
i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer om
rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes
sundheds- og omsorgsborgmester i medierne melder ud, at
såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et
rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin
hjemmehjælp?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Værsgo.
Karin Nødgaard (DF):
Vil ministeren redegøre for, om det er
i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer om
rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes
sundheds- og omsorgsborgmester i medierne melder ud, at
såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et
rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin
hjemmehjælp?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Tak for spørgsmålet. Det er
rigtigt, at der er nye lovgivningsinitiativer, som vi er sammen om.
Det vil vi selvfølgelig gerne kvittere for, for jeg synes,
det er rigtig glædeligt, at vi er blevet fælles omkring
en aftale.
Med hensyn til spørgsmålet er det
jo sådan, at borgeren skal have den hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet,
som borgeren har behov for. Det var rent faktisk også det,
der var svaret til hr. Finn Sørensen på hans §
20-spørgsmål, S 38, om lige præcis
rehabilitering i Københavns Kommune.
Kommunalbestyrelsen skal således altid
foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for
hjælp til de opgaver, borgerne ikke selv kan udføre.
Jeg forventer, at kommunerne også i de tilfælde, hvor
borgerne tilbydes rehabiliterende indsatser, foretager en konkret
og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp.
Kommunalbestyrelsen skal se på borgerens samlede situation
ved vurderingen af borgerens konkrete behov for hjælp og
støtte. Ved vurderingen skal der både ses på
borgerens ressourcer og naturligvis også på
behovene.
Lovforslaget om rehabiliteringsforløb
og hjemmehjælp m.v. bygger også på, at kommunen
altid skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens
behov for hjælp. Lovforslaget blev som bekendt
førstebehandlet forrige torsdag, og jeg opfattede også
helt klart, at vi havde en rigtig god og positiv debat. Jeg
tilkendegav også, at jeg i forbindelse med
udvalgsbehandlingen af lovforslaget vil se på, om
lovforslaget er tilstrækkelig tydeligt omkring borgerens
retsstilling, og det er vi ved at kigge på lige i
øjeblikket. Tak.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak til ministeren. Jeg vil gerne her
understrege, at det for Dansk Folkeparti er utrolig vigtigt, at vi
får lavet den bedst mulige lovgivning på
ældreområdet. Vi har også haft nogle bekymringer,
det noterede jeg også at ministeren registrerede under
førstebehandlingen, og at der arbejdes videre med det. Dansk
Folkeparti indgår i den her aftale, der er lavet i maj
måned. Vi ser også frem til, at vi kan få lavet
en ordning, som forhåbentlig kan være til gavn og
glæde for ældre, som har gavn af et
rehabiliteringsforløb.
Jeg synes faktisk også, at Dansk
Folkeparti har bidraget temmelig godt til det. Vi har jo også
stillet spørgsmål osv. efterfølgende, og derfor
vælger jeg faktisk også at stille nogle
spørgsmål i dag til ministeren her i salen, for det,
der bekymrer mig utrolig meget, er - jeg er godt bekendt med det
svar, som ministeren refererer til - når vi så
får nogle meldinger og i medierne har hørt bl.a. den
nævnte borgmester sige, at man faktisk godt kan fratage en
borger hjemmehjælp, hvis det er, at vedkommende
modsætter sig at deltage i et rehabiliteringsforløb.
Det er sådan noget, som Dansk Folkeparti ikke kan acceptere.
Det må aldrig være sådan, at en borger, der har
behov for hjemmehjælp, bliver ladt i stikken. Der kan jo
sådan set være mange årsager til, at man ikke kan
klare at gennemføre et rehabiliteringsforløb.
Derfor er jeg jo selvfølgelig meget
optaget af at høre, om ministeren i dag kan komme med nogle
gode bemærkninger, nogle gode kommentarer, med hensyn til
hvordan man sikrer, at der ikke er nogen kommuner i Danmark, der,
hvis det her lovforslag bliver gennemført, kan komme og
sige: Jamen vi fratager dig bare din hjemmehjælp, fordi du
ikke vil indgå i et rehabiliteringsforløb. Det er jeg
meget, meget optaget af at vi får en fuldstændig klar
udmelding fra ministeren om i dag, fordi det er så
altafgørende for Dansk Folkeparti, at den her lov bliver til
glæde og gavn for alle.
Jeg vil også gerne understrege, at for
os er det meget, meget vigtigt, at det her ikke ender med at blive
et eller andet spareforslag fra kommunernes side. Det har jeg
selvfølgelig også behov for at høre ministerens
kommentar til.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Ja, tak for det. Jeg tror ikke, man kan tage
patent på, om det skal være den bedst mulige
lovgivning. Der er vi fuldstændig enige, det skal det, og
derfor vil jeg selvfølgelig også kvittere for alle de
forhandlingsmøder, der har været, det seneste i
går, hvor vi også lige præcis talte om det her.
Jeg blev selvfølgelig overrasket over - men det har jeg jo
fortalt - at jeg skal ned her og svare på
spørgsmål om noget af det, vi sidder og forhandler om
vi i øjeblikket.
Vi er fuldstændig på linje med, at
der ikke er nogen, der skal lades i stikken. Det er vi enige om.
Mit ministerium har også været i kontakt med
Københavns Kommune, som telefonisk har oplyst, som jeg
også redegjorde for i går, at kommunens
afgørelse omkring tildeling af hjælp efter
servicelovens § 83 altid sker på baggrund af en konkret
og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og derfor
mener jeg helt klart, at der lige præcis i de tilfælde
bør være grund til, at vi kan tage det roligt og
selvfølgelig arbejde videre med det gode forslag, som vi i
fællesskab har udarbejdet.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Altså, jeg kan ikke forstå,
at ministeren siger, at han er overrasket over at blive kaldt i
salen i dag. For det første refererer jeg ikke til nogle
interne forhandlingsmøder, overhovedet ikke, jeg refererer
til et langt forløb, der har været, siden vi i starten
af foråret begyndte at snakke om det her emne, om
rehabilitering. Og for det andet synes jeg faktisk kun, ministeren
skal være glad for, at han får mulighed for at komme i
Folketingssalen og redegøre for sine synspunkter i forhold
til det her.
Jeg vil gerne høre, hvorledes man fra
ministerens side agter at indgå i dialog med KL - som
repræsentant for kommunerne - for at få
præciseret det, som ministeren nu sagde i sit første
svar. Det synes jeg er utrolig vigtigt at vi får med i
debatten i dag.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jeg er nu overrasket, fordi jeg aldrig
tidligere har oplevet at blive kaldt i salen for at svare på
spørgsmål om en forhandling, som vi er i fuld gang
med.
Med hensyn til KL vil jeg sige, at vi er i
konstant dialog med KL. Og det, som jeg ikke lige fik svaret
på tidligere, og heller ikke den her gang, er, at det jo
netop er tydeliggjort i lovteksten - og det har vi gjort i
fællesskab - at en borger ikke kan fratages eller få
afslag på hjemmehjælp alene med henvisning til, at
borgeren ikke magter f.eks. at gennemføre det her
rehabiliteringsforløb eller hjælp til selvhjælp,
afhængigt af hvad man nu vil kalde det. Det har vi jo netop
fået skrevet ind, fordi der ikke skal herske nogen som helst
tvivl om, at man ikke kan lave den kobling, hvis borgeren ikke
magter det.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Jeg skal ikke kunne sige, om ministeren ikke
har været kaldt i salen før for at skulle kommentere
noget, som vi er i gang med at arbejde med. Egentlig tænker
jeg, at alt, hvad vi laver herinde, er sådan kontinuerligt
osv. Vi har haft en førstebehandling, og jeg synes, at der
under førstebehandlingen kom nogle ting frem, som gjorde, at
der var bred enighed blandt partierne om, at der var noget, der
skulle belyses ekstra, og derfor stillede jeg skriftligt dette
spørgsmål i sidste uge, som vi så skulle have en
mundtlig besvarelse af i dag.
Jeg synes måske ikke helt, at det
fremgik klart nok, hvorledes ministeren havde tænkt sig at
kommunikationen med KL skulle foregå. Men jeg vil egentlig
gerne lige holde fast i det med, at hvis en borger ikke kan
gennemføre et rehabiliteringsforløb, vil det så
sige, at borgeren faktisk allerede på måske dag to kan
sige, at det kan vedkommende simpelt hen ikke gennemføre, og
så vil vedkommende være sikker på at få den
hjemmehjælp, som vedkommende har behov for?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Altså, det er ikke kun mig, der er
overrasket. De af mine kollegaer, som jeg har spurgt, er nu
også overraskede over det. Jeg spurgte lige skatteministeren,
om han har prøvet det før, og han sagde, at det er
første gang, han er i salen - så det var måske
ikke særlig godt at spørge ham om det.
Det er i sagens natur sådan, at er der
et forløb - og de kan jo være forskellige alle sammen
- hvor man af forskellige årsager ikke magter et
rehabiliteringsforløb, så skal kommunen ind og vurdere
hjemmehjælpen - fuldstændig som de skal, når man
skal have hjemmehjælp. Så skal man vurdere efter behov,
og hvad der ellers er, som man lægger til grund for, om der
skal tilbydes hjemmehjælp. Og sådan bliver det
selvfølgelig ved med at være. Og jeg går jo ikke
ud fra - hvilket jeg også har spurgt ordføreren om
tidligere - at man vil lave om på det bærende princip,
som der er ude i de enkelte kommuner.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Tak til ministeren. Så har vi
færdigbehandlet spørgsmål nr. 16.
Vi går videre til spørgsmål
nr. 17, som også er stillet af fru Karin Nødgaard.
Spm. nr. S
261
Til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold af:
Karin Nødgaard (DF):
Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat
ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de
ikke ønsker at gennemføre et
rehabiliteringsforløb?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Værsgo.
Karin Nødgaard (DF):
Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat
ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de
ikke ønsker at gennemføre et
rehabiliteringsforløb?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Endnu en gang tak. Den 19. juni 2014 indgik
regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti som bekendt en
aftale om fremtidens hjemmehjælp. Det er denne aftale, der er
baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget om
rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp m.v.
Jeg opfattede, som jeg også sagde under
det tidligere spørgsmål, at vi havde en meget, meget
positiv debat ved førstebehandlingen, og som jeg oplyste,
ser jeg selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen. Ved
afslutningen på debatten ved førstebehandlingen
tilkendegav jeg, at jeg er villig til i udvalgsbehandlingen af
lovforslaget at se på, hvordan vi kan få tydeliggjort
borgerens retsstilling. Det er vi, som sagt under forrige
spørgsmål, lige nu i fuld gang med at se på.
Det er vigtigt, at borgeren får den
hjælp, som borgeren har behov for både under et
rehabiliteringsforløb og ved rehabiliteringsforløbets
afslutning. Det gælder selvfølgelig også i de
tilfælde, hvor borgeren ikke gennemfører
rehabiliteringsforløbet, uagtet hvad der er årsagen
til, at forløbet ikke gennemføres.
Samtidig er det rigtig vigtigt for mig at
holde fast i, at det er kommunalbestyrelsen, der i sidste ende
træffer afgørelsen om den hjælp, som borgeren
skal have, samt om omfanget heraf. Det er et grundlæggende
princip for alle ydelserne i serviceloven, og det ændrer vi
på ingen måde på. Det er til gengæld
understreget flere steder i lovforslaget, at det er vigtigt, at det
lige præcis omkring et rehabiliteringsforløb er i en
dialog og i en motivationproces mellem borger og kommune.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Ja tak. Når jeg vælger at stille
et opfølgende spørgsmål, er det
selvfølgelig, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at vi
får en lidt længere dialog om det her emne, og uanset
om skatteministeren ikke har prøvet det før eller ej,
og hvordan og hvorledes, så vil jeg sige, at skatteministeren
også er forholdsvis ny i embedet. Men jeg mener nu godt at
jeg kan erindre det, for er der noget, som ligger os meget på
sinde i Dansk Folkeparti, er det, at vi er sikre på, at den
lovgivning, vi gennemfører, også er i orden i forhold
til den målgruppe, der nu bliver berørt af den, og her
er det primært de ældre.
Derfor vil jeg selvfølgelig også
gerne i forbindelse med det her høre ministeren: Har
ministeren overvejet, hvordan vi skal sikre, at den ældre
bliver motiveret; at der bliver indgået en dialog; at
medarbejderne er udrustet til at håndtere situationen,
sådan at den ældre ikke oplever det som at få
trukket et eller andet ned over hovedet og faktisk ikke oplever at
få nogen - hvad skal man sige - profit af at indgå i et
rehabiliteringsforløb. Det var den ene del af det.
Så til den anden del: Jeg har netop
noteret, hvad f.eks. Københavns Kommunes borgmester på
området har været ude og sige, og der kan jeg jo godt
frygte, at det egentlig drejer sig om, at det så måske
ender med at blive en form for et spareforslag for nogle kommuners
vedkommende. Og i den forbindelse vil jeg gerne høre
ministeren om, hvordan ministeren vil sikre, at det her ikke er et
spørgsmål om at udstyre kommunerne med en eller anden
form for mulighed for at sige: Nu sparer vi en masse penge, for nu
kan vi bare lade hr. Jensen klare sig selv osv.
Hvordan sikrer vi, at det er borgerens bedste,
borgerens øgede livskvalitet ,der skal stå som det
allerøverste på dagsordenen i forhold til det her
forslag, når det formentlig på et eller andet tidspunkt
bliver vedtaget?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jeg synes, at hele lovforslaget gennemsyres af
lige præcis den tankegang, at det her er noget - det er mange
ting i øvrigt - der skal ske i dialog med den enkelte
borger, og ordføreren ved selvfølgelig også, at
jeg har den holdning, at det her ikke er en spareøvelse, men
til gengæld noget, som øger livskvaliteten for rigtig
mange borgere - og så skal jeg lige hilse og sige, at det jo
allerede foregår ude i rigtig mange kommuner. Der er jo ikke
noget nyt i det med hensyn til selve rehabiliteringsdelen, det
foregår rigtig, rigtig mange steder. Det, som vi
selvfølgelig ændrer og udvider den med, er, at vi
tilbyder det til alle, i forbindelse med at behovet for
hjemmehjælp skal vurderes, hvilket sker lige inden.
Jeg vil også bare gerne sige, at det her
har vi jo været fælles om hele vejen igennem, i alle de
forhandlinger, der har været, og vel at mærke nogle
gode forhandlinger faktisk. Det er jo ikke kun Dansk Folkeparti,
det ligger på sinde at gøre det her ordentligt og
komme med et rigtig godt lovforslag, det gør sig rent
faktisk gældende for samtlige de partier, der var med.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Nu er det jo ministeren, der
repræsenterer regeringen - jeg står her og
repræsenterer Dansk Folkeparti. Derfor er det jo klart, at
jeg udtaler mig på Dansk Folkepartis vegne, også i
forhold til hvordan vi gerne vil kunne se os selv i øjnene i
forhold til det resultat, der så til sidst vil foreligge,
når det her skal implementeres.
I den forbindelse vil jeg jo faktisk gerne
have, at ministeren prøver at præcisere, hvordan
ministeren betragter borgerens retssikkerhed som sikret i
forbindelse med det her, sådan at vi ikke står i den
situation, at vi om et halvt eller helt år har nogle borgere,
der simpelt hen siger: Det her blev trukket ned over hovedet
på os, det er simpelt hen ikke i orden.
Derudover vil jeg også gerne
spørge i forhold hele ankesystemet, fordi vi ved jo godt, at
der er mange, som ikke vil have de psykiske ressourcer til at anke
over noget. Har ministeren overvejet, hvordan man kan sikre, at der
ikke er nogen, der føler sig ladt i stikken?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Jamen, altså, jeg er stadig væk
lidt overrasket over det, for det virker lidt, som om
ordføreren har glemt, at vi har siddet og forhandlet det her
i fællesskab, og at vi så sent som i går sad og
forhandlede det her i fællesskab. Så sent som ved
forrige spørgsmål sagde spørgeren selv, at hun
ikke ville referere fra møder og forhandlinger, og alligevel
skal jeg så forholde mig til lige præcis elementer i
det her lovforslag, som, hvis jeg svarer på
spørgsmålet, betyder, at jeg kommer til at udtale mig
om lige præcis de forhandlinger.
Men det, jeg vil sige, er, at vi følger
udviklingen rigtig, rigtig tæt. Og så har man jo
mulighed for inden for Ankestyrelsens klageinstanser at
påklage sin sag. Sådan har det været tidligere,
sådan er det i dag, og sådan bliver det også ved
med at være i fremtiden.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er det fru Karin Nødgaard.
Karin Nødgaard (DF):
Tak. Jeg ville egentlig gerne have været
gået en lille smule dybere i forhold til det med
retssikkerheden. Jeg havde håbet, at ministeren ville have
svaret lidt mere på det, fordi det er det, der er så
vigtigt i forhold til det her. Vi ved, at det her nok drejer sig om
en type af borgere, som måske ikke har de allerstørste
ressourcer til at indgå i et større klageforløb
osv., og det var egentlig derfor, jeg gerne høre ministerens
kommentar til det omkring retssikkerheden.
Ministeren må selv klare det der med at
udtale sig. Jeg har valgt simpelt hen at sige, at vi har
været igennem et forløb, og jeg har behov for få
præciseret nogle ting, for at vi - os alle sammen, også
de andre ordførere; det undrer mig faktisk, at der ikke er
flere, der er kommet og har stillet spørgsmål - den
dag, hvor der er tredje behandling af sådan et forslag, netop
er hundrede procent sikre på, at det her bliver en forbedring
og ikke en forringelse for de ældre medborgere, der skal
rehabiliteres.
Til sidst vil jeg gerne høre: Vil
ministeren bekræfte, at ministeren vil tage kontakt til
kommunerne og sige, at det her aldrig må ende med at blive et
spareforslag?
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Ministeren.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold (Manu Sareen):
Spørgeren undrer sig over, at der ikke
andre ordførere til stede - måske skyldes det det
enkle faktum, at de andre ordførere rent faktisk fik svar
på deres spørgsmål i går under
forhandlingerne, og at de andre ordførere forhåbentlig
også får svar på de spørgsmål, som
de stillede. Vi gør selvfølgelig, som vi plejer at
gøre, altså sender svar løbende den
efterfølgende dag eller så hurtigt, vi nu kan. Det er
jo den måde, vi altid har forhandlet på. Jeg tror - jeg
har i hvert fald en mistanke om - at det er derfor, der ikke er
andre ordførere. Og igen vil jeg bare understrege: det her
er ikke en spareøvelse.
Fjerde næstformand (Per Clausen):
Så er vi blevet færdige med
spørgsmål 17. Jeg vil sige tak til fru Karin
Nødgaard, jeg kan også sige tak til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold.