Fremsat den 26. februar 2015 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen
(DF),
Marie
Krarup? ??(DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod
kæde-fætter-kusine-ægteskaber
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2015 at fremsætte lovforslag, med henblik
på at ændre de relevante regler, således at
fætter-kusine-ægteskaber i flere generationer
ulovliggøres.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, at
fætter-kusine-ægteskaber i flere generationer skal
forbydes, således at fætter-kusine-ægteskab kun
skal være tilladt i ét led. Det vil sige, at et
fætter-kusine-ægteskab kun skal være tilladt,
hvis de ægtende ikke selv er børn af
fætter-kusine-forældre.
Baggrunden for forslaget er, at der eksisterer
en øget risiko for at fætter-kusine-forældre
føder misdannede børn, og at der er behov for at
bløde op i nogle af de kulturnormer, som i visse
tilfælde præger integrationen af familier med
indvandrebaggrund i en negativ retning. Forslagsstillerne
anerkender, at der også kan argumenteres for et generelt
forbud, også i første led, men forslagsstillerne
ønsker ikke at ramme de ganske få tilfælde, hvor
der indgås fætter-kusine-ægteskab en enkelt gang
i en familie. Derfor er snittet i beslutningsforslaget lagt ved
andet led. Dertil kommer, at der i de tilfælde, hvor
fætter-kusine-ægteskaber finder sted i generation efter
generation, også er et behov for at bryde den negative
spiral, hvor visse indvandrerfamilier og deres børn
fastholdes i nogle kulturelle normer og sociale kontrolsystemer,
som efter forslagsstillernes opfattelse er skadelige for dem selv
og for integrationsprocessen.
Af pjecen »Risiko for handicap«
udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration og Justitsministeriet, 2003,
fremgår bl.a., at »hvis en fætter og en kusine
får et barn sammen, er der øget risiko for, at barnet
får en medfødt sygdom eller et handicap. Risikoen er
dobbelt så stor, når forældrene er fætter
og kusine, som når forældrene ikke er i familie med
hinanden. Risikoen for, at en fætter og kusine har det samme
sygdomsgen, er større end for ubeslægtede. Det
skyldes, at en fætter og kusine kan have arvet det samme
sygdomsgen fra deres fælles bedstemor eller bedstefar. Dermed
risikerer de, at deres barn får det syge gen fra dem begge og
derfor fødes med sygdommen. Der kan for eksempel være
tale om stofskiftesygdomme og blodsygdomme med alvorlige fysiske
eller mentale udviklingsproblemer. Der kan også være
tale om medfødte høreskader eller synsskader -
måske med døvhed eller blindhed - og om mange former
for misdannelser. Over 95 procent af alle børn bliver
født raske, uanset om forældrene er beslægtede
eller ej. Alle forældre har en lille risiko for at få
et barn med en alvorlig medfødt lidelse. Risikoen er 1-2
procent, når forældrene ikke er
nærtbeslægtede. I et fætter-kusineægteskab
fordobles risikoen til cirka 2-4 procent. Hvis der i forvejen er
medfødte sygdomme eller handicaps i familien, er risikoen
større. Risikoen er også større, hvis der
forekommer mange beslægtede ægteskaber i familien,
så forældrene er beslægtede på mere end en
måde, for eksempel både som fætter-kusine og som
grandfætter-grandkusine. Der er ikke øget risiko for
at få et handicappet barn med en mand eller en kvinde, hvis
forældre er fætter og kusine. Bare parret ikke selv er
fætter kusine.«
Sundhedsministeren har i svar på
spørgsmål S 2938 af 16. april 2012 stillet af Liselott
Blixt (DF) svaret, at »Der er efter min opfattelse ikke
på nuværende tidspunkt behov for at
iværksætte en dansk undersøgelse af
helbredstilstanden af børn født af forældre,
der er fætter og kusine, da de helbredsmæssige
konsekvenser er velbelyst, jf. bl.a. rapporten »Inngifte i
Norge - omfang og medisinske konsekvenser« (2007).
Sundhedsstyrelsen har den 12. april 2011 jf. SUU alm. del - bilag
256 (2010-11), oplyst, at de norske data bekræfter, hvad der
ud fra de bedste tidligere undersøgelser har kunnet antages
vedrørende størrelsesordenen af risici.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at det på den
baggrund kan betragtes som indiskutabelt, at fætter-kusine
forbindelser medfører en statistisk øget risiko for
dødsfødsel, spædbarnsdød,
medfødte misdannelser, og (sandsynligvis også)
død inden voksenalder. Som en grov tommelfingerregel kan det
af tallene udledes, at der samlet set er tale om en fordobling af
risikoen i forhold til børn, som har ubeslægtede
forældre.«
Forslagsstillerne ønsker, at det
fortsat skal være tilladt at indgå et
fætter-kusine-ægteskab, hvis de ægtende ikke selv
er børn af fætter-kusine-orældre.
Forslagsstillerne ønsker at bryde
kæden af fætter-kusine-ægteskaber, der finder
sted i slægtled efter slægtled bl.a. henset til den
øgede risiko for, at barnet får en medfødt
sygdom eller et handicap.
Dette beslutningsforslag indebærer ikke
et konkret forslag til, hvordan ny lovgivning på
området kan indrettes. Såfremt beslutningsforslaget
bliver vedtaget, skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der
skal udarbejde et lovforslag.
Arbejdsgruppen skal i forbindelse med
udarbejdelse af lovforslaget bl.a. overveje følgende
forslag:
I praksis kan det bl.a. foregå, ved at
de kommende ægtefolk underskriver en tro og
love-erklæring om, at de ikke selv er barn af forældre,
der er fætter og kusine.
Det kan også være en mulighed at
foretage opslag i cpr-registeret, hvor myndighederne kan
kontrollere, hvorvidt forældrene til de ægtende er
fætter og kusine.
Findes en sådan oplysning ikke hos
myndighederne, skal de ægtende selv dokumentere forholdet
over for myndighederne.
Listen er ikke udtømmende.
Arbejdsgruppen sammensættes af
embedsfolk fra de relevante ministerier.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF) m.fl.:
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod kæde-fætter-kusine-ægteskaber.
(Beslutningsforslag nr. B 86)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.