Fremsat den 28. januar 2015 af Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF) og Holger K. Nielsen
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indtægtsregulering af bøder
Folketinget pålægger regeringen at
nedsætte et udvalg inden den 1. april 2015, der skal se
på, hvordan man med fordel kan indføre et
bødesystem, der i højere grad bygger på
indtægtsregulering. Udgangspunktet skal være, at
antallet af dagbøder skal afspejle lovovertrædelsens
karakter, mens dagbødens størrelse skal
fastsættes med udgangspunkt i personens økonomiske
formåen.
Samtidig skal udvalget se på, om
indtægtsregulering af bøder kan udbredes til
også at omfatte virksomheder, således at
dagbødens størrelse fastsættes med udgangspunkt
i virksomhedens omsætning og den indtægt eller
omsætning, virksomheden har opnået ved
lovovertrædelsen.
Udvalget skal afslutte sit arbejde,
således at de nødvendige lovforslag kan
fremsættes i Folketingsåret 2015-16.
Bemærkninger til forslaget
Bøder skal ramme lige hårdt -
uanset om man er direktør eller kontanthjælpsmodtager,
kioskejer eller ansat i Mærsk. Det kræver, at
bøderne i større grad er reguleret efter
indtægt frem for en fast beløbsstørrelse, som
er mest brugt i dag.
Hvis en bøde skal være
præventiv, skal den kunne mærkes, og det er derfor
hensigtsmæssigt, at de, der tjener mere, får
højere bøder end dem, der tjener mindre. Det er
også mere retfærdigt.
Forslaget indebærer derfor, at
indtægtsregulering skal udbredes i det danske
bødesystem ved hjælp af dagbøder, som det
allerede kendes i et vist omfang i dansk ret. Antallet af
dagbøder skal signalere overtrædelsens karakter, mens
størrelsen af dagbøden fastsættes med
udgangspunkt i personens økonomiske formåen.
Indtægtsregulerede bøder skal
tydeligt markere, hvor alvorligt samfundet ser på en konkret
lovovertrædelse, men skal også sikre at personen -
uanset indkomst - vil opleve et proportionalt ensartet indgreb i
købekraften. Dermed vil bøden få en mere
ensartet og præventiv effekt.
Bødesystemet skal så vidt muligt
udbredes til også at omfatte virksomheder, således at
størrelsen af dagbøden fastsættes med
udgangspunkt i virksomhedens omsætning og den indtægt
eller omsætning, virksomheden har opnået ved
lovovertrædelsen.
Virksomheder har i dag mulighed for at
kalkulere med, at det kan betale sig at bryde loven, hvis der er
tale om en stor virksomhed og bøden er lille. Princippet
skal være, at man i den sammenhæng sætter
bøden op for de virksomheder, der har en høj
omsætning.
Både Finland og Sverige anvender
indtægtsregulerede bøder i langt højere grad
end Danmark. I Danmark anvendes indtægtsregulerede
bøder f.eks. i forbindelse med spirituskørsel og
lign., hvor man bruger personens månedsløn som
udgangspunkt, men derimod ikke ved fastsættelse af
fartbøder m.v.
Færdselslovgivningen er blot ét
eksempel på et område, hvor indtægtsregulerede
bøder med fordel kan anvendes i større omfang. Der
findes mange flere områder, som et indtægtsreguleret
bødesystem med fordel kan udbredes til, f.eks.
skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen, fiskerilovgivningen,
miljølovgivningen osv.
Forslagsstillerne anerkender, at der er behov
for en grundig gennemgang af, hvor man med fordel kan
indføre indtægtsbaserede bøder, hvad enten det
er bøder, der udstedes til fysiske eller juridiske personer.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at der nedsættes et
udvalg inden den 1. april 2015, der kan komme med konkrete forslag
til, hvor det kan være en ide at indføre
indtægtsbaserede bøder, herunder hvordan en ordning
kan skrues sammen på bl.a. skatte-, konkurrence-, fiskeri- og
miljøområdet. Disse konkrete forslag skal så
udmøntes i lovgivning, der kan fremsættes i
Folketingsåret 2015-16.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indtægtsregulering af bøder.
(Beslutningsforslag nr. B 61)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.