Spm. nr. US 94

Tak. Vi står over for en enormt stor opgave i vores folkeskole. 10.000 elever, som tidligere har gået i specialskole, skal nu ind i den almindelige folkeskole. Det er en rigtig god idé, for det betyder, at de får mulighed for at være en del af fællesskabet i vores folkeskole og kommer væk fra specialundervisning. Men der er jo rundtomkring i landet store problemer forbundet med den her opgave. Det er gået for stærkt enkelte steder, og vi har hørt skrækeksemplerne, og mange forældre oplever, at hjælpen til deres børn, der har behov for ekstra støtte, ikke er god nok. Det går ud over både de elever, der var der i forvejen, og de børn, der nu skal inkluderes. Og i en ny undersøgelse, som Danmarks Lærerforening har lavet, lyder et af spørgsmålene: Vurderer du, at de inkluderede elever i dine klasser får det undervisningstilbud, de har krav på? Der svarer alarmerende 82 pct. af lærerne nej.

Hvad er statsministerens svar til de forældre, som oplever, at deres børn ikke får den støtte, de har brug for?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg sige lidt generelt. Regeringen ønsker inklusion, og det kan jeg også høre fru Pia Olsen Dyhr gør. Det, der har været udviklingen i Danmark, er, at vi desværre har haft en udvikling, hvor flere og flere børn er blevet undervist i særlige tilbud, og vi ekskluderer faktisk også tre gange så mange i Danmark i forhold til Sverige. Det er derfor, vi har været så optaget af inklusion. Det handler ikke om, at det er en spareøvelse. Det handler om, at vi gerne vil have en rummelig folkeskole, som også har plads til de børn, som måske er lidt mere skæve end de andre børn, for dem skal der være plads til i vores skole. Derfor vil vi vende den udvikling, der har drejet sig om, at stadig flere børn bliver taget ud af normalklasserne. Det er vi i gang med lige så stille og roligt, og vi skal spore os ind på de rigtige løsninger.

Der er blevet talt meget om det her inklusion og måske også så meget, at man pludselig har indtryk af, at der nærmest i hver folkeskoleklasse sidder to-tre elever, som skal inkluderes. Indtil videre handler inklusionen om tre elever i gennemsnit pr. skole, og jeg tror, det er vigtigt at se det i det lys, at vi skal tage det stille og roligt. Det skal være en måde, vi gør det her på, så det kan rummes i klasselokalerne, og det vil selvfølgelig også sige, at både undervisningsministeren og KL nøje følger med i udviklingen og selvfølgelig også tilpasser fremadrettet, hvis det måtte være nødvendigt. Men umiddelbart handler det altså om tre elever pr. skole, som skal inkluderes, så det er ikke sådan, at der sidder rigtig mange i hver folkeskoleklasse.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Men vi taler om 10.000 børn, der skal inkluderes i folkeskolen. Det er mange børn, og de forældre, det handler om, er bekymrede. Det er lærerne også, når 82 pct. af dem så klart i en undersøgelse siger, at de ikke mener, der er det undervisningstilbud, der er brug for. Det, der er vigtigt for SF, er at sige, at vi ikke bare vil lade de første år været en form for forsøgsperiode, der går ud over de børn, der i forvejen har det svært i skolen. Og derfor foreslår vi, at der de første 3 år afsættes 200 mio. kr. om året, så vi får sikret en god start på inklusionen. Det kan være, at man i nogle klasser kan vælge at have en ekstra voksen, det kan være en pædagog; det kan være mere efteruddannelse både til lærerne, men også til ledelsen på skolen og til pædagogerne; og det kan være, at man også kigger på, om man kan lave handlingsplaner for inklusionen.

Så vil jeg gerne endnu en gang spørge statsministeren, om statsministeren vil være med til, hvis der er brug for det – det hører jeg jo så statsministeren åbne en eller anden dør for – at finde de nødvendige ressourcer, så vi kan gøre det her til en succes, så alle børn i den danske folkeskole får den støtte, de har brug for.

Statsministeren.

Det er ikke regeringens plan, at vi skal bruge flere penge på det her område. Men jeg vil også godt understrege, at det ikke er regeringens plan, at vi skal bruge færre. For os er det ikke en spareøvelse. Det handler i bund og grund om, at for mange børn er det ikke det sjoveste at sidde i en speciel klasse. Det er ikke det morsomste at være defineret ved sin diagnose eller det, der kan være i vejen med en. Der vil være børn, som stadig skal være i specielle rammer og skal lære på en anden måde. Men vi ønsker altså over de næste år at få flere børn tilbage i de normale klasser til gavn for de børn, det handler om, men også til gavn for de almindelige børn i de almindelige skoleklasser.

Jeg tror på den rummelige folkeskole. Jeg tror på, at det skulle kunne lade sig gøre at tage i gennemsnit, som det er lige nu, tre børn ind pr. skole i de her klasser. Det vil ikke være sådan, at der sidder et inkluderet barn i alle folkeskoleklasser. De vil være i nogle, og der er jo også lagt op til, at ressourcerne skal følge med de her børn, så de får den fornødne hjælp.

Fru Pia Olsen Dyhr i sidste omgang.

Jeg synes, statsministeren taler lidt udenom, for der er tale om en periode, hvor vi får 10.000 børn over i folkeskolen. Det bliver en stor udfordring for lærerne, og det bliver det for forældrene til de inkluderede børn, men også de børn, der i forvejen går i folkeskolen. Det bliver en anden folkeskole. Vi er helt enige i, at det skal være en folkeskole, der rummer både børn, der har sociale problemer, og børn, der faktisk har en eller anden form for handicap, altså at det skal være en inkluderende skole. Men det kræver altså flere ressourcer i en periode, for der er specialundervisningsmidlerne ikke nok. Jeg synes, det er for vigtigt, til at vi kan risikere, at det her bliver en fiasko. Så endnu en gang vil jeg spørge, om statsministeren vil være med til at finde de fornødne ressourcer til at sikre, at inklusionen af elever med særlige udfordringer i den danske folkeskole bliver til en succes.

Statsministeren.

Jeg er ikke overbevist om, at det er økonomien, der udgør begrænsningen i den her situation. Fru Pia Olsen Dyhr taler om 10.000 børn, og det er, som om problemet skal gøres meget stort. I øjeblikket er det tre børn, og når vi har gennemført det med de 10.000 børn, er det syv-otte børn pr. skole. Jeg vil vove den påstand, at det jo vil være sådan, at mange børn stadig skal være i de specielle tilbud. Jeg vil vove den påstand, at det kan vores store, gode, rummelige folkeskole med de dygtige, veluddannede folkeskolelærere, de dygtige ledere, og børn, der også er rummelige, og hvor vi også er blevet dygtigere til at gøre op med mobning, godt klare, særlig når det understreges, at det her ikke er nogen spareøvelse. Det er et spørgsmål om, at børn ikke skal sidde tilbage med en diagnose isoleret fra den normale klasse, men tværtimod skal ind i den normale folkeskole, have den hjælp, de skal have, men være en del af den normale folkeskoleundervisning. Det her er værdier, og det går regeringen ind for.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens leder.