Spm. nr. US 88

Tak for det. Jeg må sige, at jeg synes, at det her med, at en socialdemokratisk ledet regering afviser at lave en fælleseuropæisk skat på finansielle transaktioner, er mærkeligt.

Altså, regeringen taler meget om, at bankerne og den finansielle sektor har opført sig uansvarligt, men skat på finansielle transaktioner er en måde at gribe ind over for det på. Regeringen taler også meget om, at det skal kunne betale sig at arbejde, men lige nu kan det bedre betale sig at spekulere. Man kunne gøre noget ved at lave en skat på finansielle transaktioner. Som sagt synes jeg, det er mærkeligt, at en socialdemokratisk ledet regering har den holdning.

Men det, jeg vil spørge til, er noget helt andet. Der har i den seneste tid været ret stor fokus på det, synes jeg, meget store samfundsproblem, at der er rigtig mange mennesker, børnefamilier, i vores land, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Det er faktisk sådan, at 55 pct. af danskerne mener, at danske børn bruger for meget tid i daginstitutionerne, og der er en anden måling, der viser, at det er næsten halvdelen af børnefamilierne, der ville vælge at bruge mere tid sammen med børnene, hvis det var økonomisk muligt. Der er en børneekspert, der hedder Ole Henrik Hansen, der siger til Politiken:

»At børn bruger meget tid i institutionerne, skyldes ikke onde forældre, men et arbejdsmarked, hvor det ikke altid er muligt at flekse eller gå ned i tid. Og så bliver det børnene, der betaler...«.

Jeg er meget enig i, at det er arbejdsmarkedets indretning, der er hovedproblemet.

Jeg kan rigtig godt kan lide vores socialminister, men jeg synes godt nok, at det er ude i skoven, når ministeren kommer med en udmelding om, at børnefamilierne bare skal skrue ned for yogaen og bage lidt færre speltboller, og at det er det, der er hovedproblemet. Det kan godt være, at der er nogle samfundslag, hvor det er et problem. Det skal jeg ikke kunne sige. Men for langt de fleste mennesker og børnefamilier i det her land, som har problemer med at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen, handler det altså hverken om speltboller eller yoga. Det handler om, at der bliver arbejdet alt for meget; at arbejdslivet ikke hænger sammen med familielivet.

Derfor vil jeg starte med at høre til statsministerens holdning: Er statsministeren enig med socialministeren i, at det er forældrenes eget problem, at de bare skal bage nogle færre boller og gå lidt mindre til yoga, og så går det nok?

Statsministeren.

Jeg vil gerne bede om så meget ro som muligt bag i salen.

Jeg kan ikke genkende den gengivelse af ministerens udtalelser om det her spørgsmål. Jeg tror ikke, at fru Johanne Schmidt-Nielsen fik citeret ham helt korrekt, men lad nu det ligge.

Det væsentlige her er, at danske børnefamilier har rigtig travlt – rigtig travlt – og for rigtig manges vedkommende er det ikke bare muligt lige at skære ned. Og jeg tror, at dem, der har allermest travlt, er dem, der ikke har mulighed for at gå på flekstid eller få ordnet en samtale med daginstitutionen eller lægen i arbejdstiden, eller dem, der ikke har adgang til en telefon, arbejder om natten, eller hvad det måtte være. Danske børnefamilier har rigtig travlt.

Det er også derfor, at vi som politikere skal sætte ind og sikre, at når børnene så afleveres i daginstitutionerne, afleveres de til dygtige, ansvarlige voksne. Det har vi bl.a. gjort, ved at vi har brugt lidt flere penge på at sikre, at der er ansvarlige voksne omkring børnene, men forhåbentlig vil ikke mindst vores folkeskolereform også bidrage til, at der bliver lidt mere ro rundtomkring i hjemmene.

Vi har jo ikke kun været meget opmærksomme på, at børnene skulle have flere timer i skolen, men at de også skulle have mulighed for at få lavet nogle af deres lektier i skolen. Og jeg tror, at alle travle forældre kender de timer derhjemme, hvor man forsøger at hjælpe med lektierne, samtidig med at man laver mad og ordner alle mulige andre ting. Jeg tror faktisk, at det er et stort bidrag til, at forældrenes og børnenes tid sammen bliver lidt mindre presset, når meget af skolearbejdet bliver lavet ovre i skolen.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er meget glad for, at statsministeren peger på kvalitet i daginstitutionerne som et vigtigt emne. Og jeg håber meget, at statsministeren og regeringen vil være med til at sikre minimumsnormeringer i vores daginstitutioner, så vi er sikre på, at pædagogerne ikke kommer til at stå i en situation, hvor der simpelt hen er alt, alt for mange børn til, at de kan udføre et fornuftigt pædagogisk arbejde.

Jeg vil også sige, jeg er glad for, at statsministeren anerkender, at vi selvfølgelig som politikere har et ansvar for at skabe mulighed for, at familieliv og arbejdsliv hænger godt sammen. Og det bringer mig til mit næste spørgsmål. For i weekenden holdt Enhedslisten årsmøde, og noget af det, vi satte fokus på, var at dele arbejdet. Jeg må sige, at jeg har svært ved at forstå, at der er så mange mennesker i vores samfund, som faktisk er ved at knække over af travlhed og stress, samtidig med at mange andre går rundt og drømmer om at få lov til at få et arbejde.

En af de måder, man kunne løse det problem på, var jo faktisk at skabe bedre mulighed for, at børnefamilierne kan komme på forældreorlov. Man lavede en sådan ordning under Nyrupregeringen i 1990'erne. Hvad siger statsministeren til den idé? Ville det ikke være fornuftigt at blive bedre til at dele arbejdet, samtidig med at vi rækker hånden ud til børnefamilierne og siger: Lad os lave en ordning, hvor I får mulighed for at komme på forældreorlov, samtidig med at en arbejdsløs så kan komme ind på arbejdsmarkedet?

Statsministeren.

Jeg synes, det er en vanvittig vigtig diskussion. Vi skal diskutere: Hvordan sikrer vi egentlig, at børnefamilierne – og alle andre familier for den sags skyld – har nogle gode rammer for deres liv?

Nu nævnte jeg daginstitutionerne og skolerne før, men jeg synes jo også, at den kollektive trafik og den måde, vi indretter den kollektive trafik på, har betydning for, hvordan vi lever som familier. Kan vi komme til og fra arbejde, eller sidder vi i kø ude på vejene? Og det er jo bl.a. derfor, at vores togfond kommer til at bidrage til, at flere mennesker får et lettere liv i dagligdagen.

Nu er vi også gået i gang med arbejdet i forhold til mere metro i København. Det vil sige, at københavnerne kan komme renere og billigere rundt i byen. Det bliver godt for dem, der bor i København, men forhåbentlig også for alle dem, der pendler ind til København. Det er alt sammen noget, der også på sin egen måde er til gavn for børnefamilierne.

I forhold til den her model, hvor vi bare skal tage alt det arbejde, der er i Danmark, og så fordele det anderledes, må jeg sige, at det nok er dér, Enhedslistens måde at tænke på kommer til at stå lidt alene i forhold til mange andre partiers. Jeg har lagt mærke til, at Enhedslisten ikke er så glad for vækst og ikke synes, det er så vigtigt. Der må jeg sige: Jeg tror ikke, vores samfund – med de krav, som moderne borgere har til et velstående samfund, som også har råd til en rigtig stærk velfærd – kan eksistere, hvis vi ikke også samtidig har vækst. Og måden at få vækst i et samfund på er jo, at vi arbejder.

Hvis vi skal være et velstående samfund, som har råd til den velfærd, vi gerne vil have – god sundhed, god behandling af mennesker, der lever med f.eks. en psykiatrisk lidelse – så bliver vi nødt til også at indstille os på at være et samfund, hvor vi arbejder rimelig meget. Vi skal finde en god balance, men jeg tror ikke, at vi – som Enhedslisten – kan love danskerne, at vi kan blive et rigere samfund, hvis vi ikke også vil arbejde for at være et velstående samfund.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen, det sidste minut.

Jeg synes, diskussionen om vækst er hamrende vigtig, ikke mindst af hensyn til vores klode. Men det var faktisk ikke den, jeg tog op nu. Jeg stillede statsministeren to konkrete spørgsmål. Det ene gik på minimumsnormeringer, fordi statsministeren selv siger, det er vigtigt med kvalitet i daginstitutionerne: Vil regeringen være med til at sikre minimumsnormeringer, så der er grænser for, hvor få voksne der kan være til børnene i vores børnehaver og vuggestuer?

Det andet spørgsmål, jeg stillede, handlede om forældreorlov. Og så siger statsministeren, at det er sådan et eller andet, som Enhedslisten står alene med. Men nu var det jo sådan set Poul Nyrup Rasmussen, som gennemførte det – altså en tidligere socialdemokratisk statsminister. Så som mere ude i skoven går jeg ikke ud fra at Socialdemokraterne betragter den mulighed, det er at skabe forældreorlov.

Jeg må sige, at jeg synes, det er oplagt – når vi ved, at så mange børnefamilier har problemer med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen – at give dem mulighed for i en periode at tage forældreorlov. Og det giver så samtidig mulighed for, at en ledig kommer ind på arbejdsmarkedet, får foden indenfor, får noget på cv'et. Jeg må sige, at jeg synes, det er en åbenlyst god idé. Hvad er regeringens holdning til minimumsnormeringer og til forældreorlov?

Statsministeren.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen stillede mange spørgsmål, og jeg besvarede faktisk en del af dem. I forhold til om der skal være minimumsnormeringer, vil jeg sige, at det ikke er vores holdning. Vi mener, det er noget, kommunerne skal tage stilling til, og det mener vi kommunerne er rigtig gode til at vurdere i forhold til daginstitutionerne.

Men jeg er også nødt til at gå op imod det billede, som fru Johanne Schmidt-Nielsen forsøger at tegne af Danmark. For det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen skal ud og sige til danskerne, er så også, at i de kommende år skal de ikke regne med, at vi får bedre velfærd; de skal ikke regne med, at vi bliver mere velstående i Danmark, for vi skal bare dele det arbejde, der er.

Jeg vil hellere give et andet tilbud til danskerne. Jeg vil være ærlig og sige, at hvis vi gerne vil have den velfærd, som mange danskere forventer – når vi er syge, når vi skal have passet vores børn, når vores børn skal i skole – så bliver vi nødt til også at være velstående. Og vi bliver også nødt til at blive mere velstående. Og hvis danskerne skal være mere velstående fremadrettet, nytter det ikke noget, at vi bilder hinanden ind, at det kan vi blive ved at arbejde mindre. Det kan vi desværre ikke.

Så siger jeg tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så er det hr. Anders Samuelsen som Liberal Alliances leder.